1944 – Jyderne har mere respekt for kirkerne end sjællænderne

Det skandaløse optræden, turister har vist i sjællandske kirker, et ukendt fænomen på Kolding-egnen

Kirkeministeriet rettede i sin tid en opfordring til alle landets menighedsråd om at holde kirkerne åbne hele året rundt af hensyn til de mange andagtssøgende. Mange steder har man fulgt denne opfordring, men det varede ikke længe, før klagerne begyndte at strømme ind, og det viser sig, at der mange steder er blevet er blevet konstateret et ganske ufatteligt griseri i kirkerne.

Biskop Rosendal i Roskilde har nylig offentliggjort resultatet af et rundspørge til de 324 kirker på Sjælland, og det viser sig, at kun halvdelen af kirkerne her holdes åbne på hverdage hele året rundt, og om årsagen hertil oplyses, at de allerfleste af kirkegæsterne på hverdagene er turister, som har udvist en ganske utrolig taktløs og respektløs optræden. Gæsterne har i mange tilfælde skåret deres navne ind i prædikestolene, leget bryllup i kirken, hvor man ikke har taget i betænkning at bande. Man har oplevet, at en mand kom trækkende med sin cykel ud af kirken, og at man beholder hatten på er noget ganske dagligdags. Det værste eksempel har dog været en mand, der forrettede sin nødtørft i kirkebøssen, og ofte er det sket, at kirken benyttes som W.C. på anden måde.

Bedre end sjællænderne

Det er jo ikke lutter lovord, kirkens mand har om disse gæster, og for at høre, om det eventuelt er noget specielt for Sjælland, eller om det er noget, der går igen over hele landet, har vi spurgt provst Roesen, Kolding, om han har erfaret noget i samme retning.

“Jeg må indrømme”, siger provsten, “at jeg ikke er klar over, hvor mange kirker heromkring, der har holdt åben, eller at Kirkeministeriets rundskrivelse ko men en del har i hvert fald. Imidlertid kan jeg sige så meget, at vi herovre er meget bedre end Sjællænderne. Vi kender ikke noget i den retning, som biskop Rosendal fortæller om. Kristkirken har f.eks. været åben hver eneste dag, siden den blev indviet i 1925, og der er aldrig sket noget – det vil sige, der har været et forsøg på at bryde bøssen op, men jeg kan sige så meget, at det betaler sig ikke, for det giver ikke noget udbytte. Ministeriet har over for kirkens bestyrelse understreget, at bøsserne skal tømmes hver søndag efter gudstjenesten, og hvor tyve får udbytte ved at bryde kirkebøsserne op, skyldes det sjuskeri fra den pågældende kirkes bestyrelses side. Man har så ikke fulgt ministeriets henstilling”.

Og provsten har heller ikke hørt om vandalisme fra landdistrikterne?

“Jeg har aldrig fået en eneste indberetning om noget af den slags, og havde der været noget, var der vel kommet en sådan. Jeg tror heller ikke, noget sådant kan finde sted i Jylland”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. februar 1944

1943 – Kontrol ved Storebælt, men ingen rejseindskrænkninger

Overfarten bliver ubehageligere og senere – det vil knibe med ferietrafrikken

Under de givne forhold kunne det ventes, at Statsbanerne ville begrænse passagertrafikken med færgerne over Storebælt. Men der er foreløbig ingen indskrænkninger. Den enkelte færges kapacitet er ikke formindsket, men de rejsende må finde sig i at blive proppet tættere sammen og i stort antal opholde sig i fri luft under sejladsen mellem de to færgehavne, idet de nedre saloner lukkes. Det bliver mere ubehageligt at rejse, men man kan komme over Bæltet. Storebæltstrafikken, der var aflyst igår, blev genoptaget i dag, men samtidigt indførtes der nye bestemmelser for overfarten, som vil betyde en mærkbar forringelse af rejsevilkårene. Ikke blot er SJÆLLAND ødelagt, men også en dampfærge er indtil videre gjort utjensdygtig.

De nye overfartsregler

Hovedpunkterne i de nye regler for Storebæltsoverfarten ser således ud:

  • Alle unødvendige rejser over Storebælt bør undgås.
  • De rejsende må indstille sig på at skulle opholde sig udendørs under sejladsen, idet saloner under vogndæk lukkes.
  • Serveringen vil blive stærkt begrænset og meget primitivt.
  • Man må ikke vente at få indskrevet rejsegods med over. Det vil eventuelt først blive overført med en senere færge.
  • Man må kun medbringe én lille håndkuffert med ét rum og ingen løse pakker. Baggagen skal undersøges af politiet. Al indskrivning af gods er indtil videre aflyst.
  • Rejsende fra Jylland-Fyn, der ankommer til Nyborg med eftermiddagseksprestogene, må ved forsinkelser regne med at skulle overnatte i Nyborg.
  • Det vil blive nødvendigt at begrænse trafikken ved jul, påske, pinse og ferie. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. november 1943.

1942 – Yderligere tre mennesker frosset ihjel igår

Deriblandt et lille barn, der henstod i en barnevogn.

Foruden de ulykker, vi berettede om i går som følge af frosten, erfares til morgen, at endnu tre mennesker er omkommet af kulden i går alene på Sjælland. I går formiddags faldt den 50-årige havemand Ernst Petersen i Fredensborg, pludselig om, død af kulde. I Gribskov er en 1-årig dreng, der stod ude i en barnevogn, frosset ihjel. Endelig blev den 80-årige enkefru Ane Jacobsen, Lille Skensved, i morges fundet liggende død i et udhus ved ejendommen. Den gamle kone er frosset ihjel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 27. januar 1942.

1941 – Togattentat på Sjælland

En spærring på skinnerne foran tørvetog opdaget i tide.

Da et lokomotiv fra Høng-Tølløsebanen i søndag aftes skulle afhente en vognstamme med tørv fra tørvebanen i Aamosen, opdagede man, at der var stablet en spærring af sveller og jerndele op på tørvebanens spor. Det lykkedes at standse lokomotivet rettidigt og således afværge en ulykke. En undersøgelse viste, at også andre steder var arrangeret lignende spærringer. Spærringen i Aamosen bestod af 14 skinneblokke, 16 skinnelasker, et spin og et stykke skinne. Tingene var nedpresset således, at en afsporing ville have været uundgåelig, hvis ikke toget var blevet standset i tide.

For øvrigt synes der allerede lørdag nat at have været forøvet et attentat på samme tørvebane, idet et lokomotiv og 12 tørvevogne kørte over en strækning, hvor der var fjernet 2½ meter skinne. Lokomotivet og 12 vogne kørte over stedet uden at vælte, hvilket kun kan forklarede derved, at farten var meget ringe, kun ca. 15 kilometer […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 2. september 1941.

1940 – Der kan erobres 13.000 ha. nyt land syd for Sjælland

Ingeniør Ulrich Petersens store projekt om inddæmninger mellem Sjælland, Møn og Bogø
Ingeniør Ulrich Petersens, som tidligere har arbejdet med et projekt mellem Sjælland, Møn og Bogø, har fremsendt dette projekt til regeringens Beskæftigelsesudvalg. Det går ud på at inddæmme et areal på 13.000 ha. eller dobbelt så stort som Amager. Af dette areal vil 11.500 ha. blive dyrkbar, medens der bliver en indsø på 1.000 ha., og 500 ha. vil medgå til veje og kanaler. Arbejdet vil koste 29 mill. kr., og der vil blive beskæftigelse til 1.000 mand gennem en 5-årig periode. På det inddæmmede areal vil kunne leve 5.600 mennesker, jorden menes at ville blive frugtbart agerland.

Kilde: Heimdal, 9. oktober 1940.

1940 – Engelsk flyvemaskine skudt ned i Nordjylland

Mandag den 22. juli 1940 meddelte Kolding Socialdemokrat at der lørdagen forinden, om eftermiddagen, var blevet nedskudt en engelsk flyvemaskine i Nordjylland. To af besætningen blev taget til fanget, og maskinen blev bjerget af tyskerne.

Yderligere meddeles at natten til søndag, har en engelsk flyver nedkastet et par bomber i nærheden af kysten på Sydøstsjælland. Den ene af bomberne ramte et lille fiskerhus, der blev ødelagt af bomben. Ejeren, der lå og sov på loftet, blev dræbt, og hans 16årige søn alvorligt såret.

Læs mere

1940 – Flyveralarm i nat

Der har natten til lørdag den 29. juni 1940 været flyveralarm i Assens, Nyborg og de vest- og sydsjællandske byer, samt på sydhavsøerne. Der er ikke nedkastet nogen brand- eller sprængbomber. Ifølge Ritzaus Bureau skulle det dreje sig om engelske maskiner, som fløj over Storebælt omkring klokken 2.

Rumænien og Rusland

Samtidig melder avisen om større spændinger mellem Rumænien og Sovjetunionen, efter den rumænske regering 28. juni havde tilkendegivet sin vilje til forhandling om de territoriale krav rejst af Sovjetunionen. Ikke længe efter, før forhandlingerne overhovedet var indledt, gik sovjettropper i går ved 11 tiden ind over grænsen og besatte de rumænske tre byer Chernowitz, Kischinev og Akkerman.

Der har angiveligt været spredte kamphandlinger, og pressen spørg den 29. juni om det er muligt, at der nu også starter en krig mellem Rumænien og Rusland? I Rumænien har kong Carol beordret almindelig mobilisering af den samlede rumænske forsvarsmagt til lands, til søs og i luften fra midten den 29. juni. I byen Cluj skulle der angiveligt have været en demonstration for krig mod Sovjetunionen, samtidigt med at det forlyder af to medlemmer fra det højrenationale Jerngarden, er blevet optaget i regeringen.

Kilder: Flyveralarm i nat, Kolding Socialdemokrat, 29. juni 1940
Foran krig mellem Rumænien og Rusland?, Kolding Socialdemokrat, 29. juni 1940