1941 – Spærreballoner over Fyn, Sjælland og Sønderjylland

Ødelagte telefon- og højspændingsledninger
Med stormen i går fulgte en række løsrevne, engelske spærreballoner, der gik hen over forskellige dele af landet. Ved Sønderborg blev en del højspændingsledninger revet ned, og ved Bjeverskov mellem Køge og Ringsted tog de løsrevne balloner både telefon- og lysledninger med i slæbetovene og forvoldte derved forskellige forstyrrelser.


Store skader på Fyn
Engelske spærreballoner har i de tidlige morgentimer afbrudt 7 højspændingsledninger på Sydøstfyn. I alt var 15 transformatorselskaber i formiddag uden strøm, og endnu i aften er skaden ikke udbedret alle steder. […]

Kilde: Uddrag, Socialdemokraten, 15. august 1941.

1940 – Spærreballoner ind over Danmark

Der har om morgen den 7. oktober 1940, igen været drevet en bølge af engelske spærreballoner hen over Danmark. Blandt ind over Haderslev, hvor man mange beboere vågnede og troede at det var flyverangreb, da flere af ballonerne kortsluttede højspændingsledninger, hvorved “himlen oplystes i vid omkreds”, “ligesom der lød høje skrald”. 

Ligeledes kom der den 5. oktober lignede spærreballoner ind over Danmark, hvor de forvoldte skade i oplandet til Kolding, i Tapsøre og Aastorp. Den 7. Oktober bemærkede politiet, ifølge avisen socialdemokraten, at der kun i omegnen af Kolding var kommet indberetninger om en ballon ved Agerbæk. 

Driftsbestyrer Eriksen, K.O.H., har bedt avisen meddele, at “advare folk imod at fortøje balloner til Master, hvad enten det drejer sig om lysmaster eller telefonmaster. Folk har ofte den opfattelse, at en mast kan tåle alt, men vi har set adskillige eksempler på, at ballonerne slæber af med masterne eller knækker den … Er det en højspændingsledning og folk er uforsigtige nok til at røre ved den eller ved pigtråd, som ledningen er i berøring med, så er det den visse død”. 

Spærreballonerne har hærget i hele landet, og ifølge svensk presse, som citeres af den danske, skulle der også være fløjet en enkelt ballon til Sverige den 5. oktober.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 7. Oktober 1940