1944 – Nyt tysk våben: en-mands-torpedo

Et svar på de allieredes materielle overlegenhed
Førerhovedkvarteret, tirsdag, RB.
Værnemagtens overkommando meddeler:
Den i værnemagtsberetningen i flere tilfælde omtalte sænkning af fjendtlige skibe ved en ny slags kampmidler af krigsmarinen skyldes indsatsen af torpedoer, der af en enkelt mand bliver bragt frem mod fjenden. Ved denne indsats har overmatros Walter Gerhold udmærket sig særligt. […]
Den tyske enmandstorpedo er et af de dagens hovedtemaer i det yske kredse. Der tales om dette krigsflådens kampmiddel på lignende måde som om robot-bomben kort tid efter dens første indsats. Den udenlandske presses korrespondenter mødte i dag af de de mænd fra den tyske flåde, der har været med ti lat styre de første enmandstorpedoer over den engelske kanals vover. Han fortalte om sænkningen af en krydser af Aurora-klassen foran invasionskysten. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 19. juli 1944.

1944 – Danmark har mistet 205 skibe under krigen

1.162 mennesker omkommet

Stockholm, RB

De neutrale handelsflåder mistede ifølge Svenska Dagbladet også i marts måned 11 skibe som følge af krigsforlis. Det var samme antal som i februar måned, men tonnagetabet var i marts 18.000 tons dw. mod kun 7.000 tons i februar. Sverige mistede i marts måned to skibe eller samme antal som i hver af de sidste fire måneder.

Den danske handelsflådes tab var i marts måned fem skibe, hvorefter Danmark ifølge de her citerede oplysninger har mistet i alt 205 skibe på 553.875 tons siden krigens udbrud. Ved disse krigsforlis er 1.163 personer omkommet. Finlands tab er nu på 43 skibe på 173.00 tons, og Norges 401 skibe på 3.000.780 tons.

Kilde: Kolding Folkeblad, 21. april 1944.

1943 – 1.600 danske jøder og 125 danske kommunister til Tyskland

Bødlerne kom midt om natten og rev hele familier med små børn ud af sengene, og med minutters frist måtte de forlade hjem, levevej og alle ejendele.

[…]

Natten mellem fredag og lørdag har tyskerne begået deres hidtil største og grusomste skændselsdåd her i landet, idet de har anholdt ca. 1.600 jøder over hele landet og slæbt dem ombord på tre tyske troppetransportskibe, som i den anledning lå sejlklare ved Langelinjemolen i København. Samtidig blev de ca. 125 danske kommunister, der i lang tid har været internet i Horserødlejren, bragt ombord. Det for os danske særlig beskæmmende ved denne aktion var, at der ved afhentningen af jøderne var “danske” nazister af alle salgs; SS-mænd, Schalburgfolk og civile folk, som bistod de tyske bødler. De viste vej rundt i den mørke hovedstad, og de optrådte med endnu større brutalitet og råhed end tyskerne.

Blandt de anholdte er spædbørn og oldinge. Den yngste var 10 dage gammel, og de ældste var en 90-årig mand og en 87-årig enkefrue. Ved ankomsten til skibene blev flere af de mandlige jøder lænket sammen med kæder, og de, der ikke hurtigt nok kom ned af lejderne til mellemdækket, blev skubbet over lugekarmen og ned, hvorved adskillige brækkede arme og ben, og deres smertesskrig hørtes langt omkring. De gamle mennesker på jødernes stiftelse var udsat for en brutalitet uden lige fra Schalburg-banditternes side. En gammel kone på 87 år blev således sparket og kastet ned ad trapperne.

Vi har endnu ikke nogen endelig oversigt over, hvilke danske jøder, der er blandt ofrene for denne sidste tyske forbrydelse, men det ser ud til, at heldigvis de fleste har fået bragt sig i sikkerhed ti tide. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, oktober 1943, nr. 12, 2. årgang.

1943 – Kolding Skibsværft en kendsgerning

Aktiemajoriteten tegnet i Kolding – flere Nordsøkuttere i ordre

Endelig! Sådan sagde erhvervschef P. A. Høy i dag, da den sidste hindring for starten af det kommende Kolding Skibsværft var ryddet af vejen. Mens alle øvrige aftaler for længst har foreligget, trak det noget ud med tilbuddet fra skibsbygger Hedemand, et tilbud som var absolut nødvendigt for stiftelsen af selskabet under den forudsætning, at et sådant samarbejde var ønskeligt fra værftets side – og forhåbentlig til gavn for begge parter. Allerede i dag bliver der udsendt indbydelse til stiftende – og evt. konstituerende – generalforsamling, der afholdes tirsdag den 29 ds. i Kolding.

En snes indenbys aktionærer

Vi har tidligere omtalt det enorme forarbejde, der fra erhvervschefens side har været gjort for at tilføre Kolding et skibsværft. Som gammel Marstaldreng var denne industri noget, der lå ham meget på sinde, og mulighederne for at placere et skibsværft i Kolding var da også noget af det første, han tog sig på at undersøge. Nu blev der fra alle kyndige sider fremhævet, at Kolding havde en ganske ideel beliggenhed for at 30-40 skibsværft, så bestræbelserne på at skaffe den fornødne kapital var ikke så vanskelig at realisere – det værste var næsten at få rejst aktiemajoriteten i Kolding, for som bypatriot måtte erhvervschefens anstrengelser også indbefatte et bestemt krav om, at aktiemajoriteten forblev i Kolding, så at det var Koldingenserne, der havde det afgørende ord ved fremtidige afstemninger vedrørende værkets drift. Efter langsommelige anstrengelser er alt nu klart til den stiftende generalforsamling. Aktieselskabet få 30 aktionærer, hvoraf en snes stykker fra Kolding.

Kontrakt på store ordre

Men det hastede efterhånden også meget med at få selskabets stiftelse til at være en kendsgerning, for det kommende skibsværft har allerede liggende kontrakter på flere Norsøkuttere, der skal være færdige på en bestemt dag, og yderligere tilbud på at bygge andre kuttere, alt sammen til særdeles fornuftige priser. Endelig er der også tilbud på en del reparationsarbejde, så at der allerede, inden skibsværftet endnu er stiftet, ligger arbejde til langt frem i tiden. Det er ualmindelig fint. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juni 1943

1943 – Lidt om værftsplanerne i Kolding

[…]

Der har gået mange rygter om skibsværft i Kolding. Det har været “lige ved” længe – og efterhånden kunne Koldingenserne nok være lidt interesseret i at høre hvordan planerne ligger i øjeblikket. Vi har i den anledning henvendt os til erhvervschef Høy, der i et års tid har arbejdet meget energisk med planerne, og det var også en af de første planer, han tog fat på, da han som erhvervschef kom til Kolding. Som gammel Marstaller måtte temaet interessere ham, og fra mange sider, ikke mindst blandt kyndige shipping-mænd, blev han animeret til at arbejde med sagen.

Elektrisk svejsede jernskibe på samlebånd

Da skibsbygmester Larsen, Nykøbing Mors, søgte en plads, trådte vi i forbindelse med ham. Da vore forhandlinger med ham strandede, kom der ganske kort tid efter forhandlinger i gang til anden side med interesserede shipping-folk. Vore planer gik nu ud på at få oprettet et jernskibsværft, der skal specialisere sig i små, hurtigtgående, elektronisk svejsede jernskabe på indtil 180 tons dødvægt. Det vil nemlig uden tvivl blive den skibstype, der efter krigen vil blive meget stærk efterspørgsel efter til indenrigsfart og til farten på Østersøen. Sådanne skibe kan naturligvis ikke bruges i dag på grund af materialemanglen, men ganske givet vil den tendens, der blev mere og mere fremtrædende efter den sidste krig med at gå over til jernskibe, udvikle sig i endnu højere grad efter denne krig.

Sidste gang fik vi en meget følelig konkurrence i denne skibstype fra Holland, hvor typen blev bygget af såkaldte “klampehuggere”, rundt om ved de hollandske kanaler, og som i stor udstrækning solgtes til Scandinavian, hvor de gik ind og erstattede træskibene indtil en vis grad.

En moderne svejsehal på havnen

Efter denne krig vil der imidlertid ikke kunne bygges sådanne skibe af klampehuggere, idet der vil blive stillet helt anderledes krav med hensyn til selve skibets bygning og udstyr, således at der i dag kræves et virkelig værft med moderne svejsehal m.m. For øvrigt er det jo heller ikke givet, at konkurrencen fra Holland denne gang vil blive så meget generende.

Hvem skal man have til leder af et sådant værft?

Selvfølgelig er det de hollandske skibsingeniører, der er specialister i disse skibstyper, de bedst egnede til dette formål – men en jernskibsmand vil der jo ikke blive brug for lige straks, antagelig først, når verden har trukket sig i lave igen og normale forhold bliver genoprettet. Men grunden til, at man allerede nu ønsker at anlægge et værft, er for det første, at Kolding Havn pt. foretager en udvidelse af Nordkajen, og man ønsker da i denne forbindelse at sikre sig den bedst mulige plads, der både med hensyn til beliggenhed og bæreevne vil være rationelt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. maj 1943.

1942 – Tysk særmelding om u-bådskrigen

Tyve skibe sænket på forskellige have

Førerhovedkvarteret.

Værnemagtens overkommando har udsendt følgende særmelding:

Tyske undervandsbåde har i angreb mod de amerikansk-britiske landgangstropper i Nordvestafrika og i Atlanterhavsslaget påny tilføjet to fjendtlige krigs- og transportflåder usædvanligt svære tab. De sænkede i Ishavet, idet nordlige Atlanterhav, ud for den canadiske kyst, i Det Karaibiske hav, ved de kapverdiske øer, i bugten ved Gulnea og i farvandet øst for Kapstaden af sikrede konvojer og under enkelte jagter 20 skibe på tilsammen 119.000 Brt. samt en torpedojager. To andre skibe torpederet.

Kampen mod landgangsflåden

I det vestlige Middelhav ødelagde de igen to transportskibe og en stor tankdamper, så undervandsbåds-resultaterne ud for kysterne af Algier og Marokko er steget til elleve transportskibe på tilsammen 99.100 Brt. Siden udsendelsen af særmeldingen 9. november har undervandsbådsvåbnet i Middelhavet og på den atlantiske krigsskueplads sænket 31 handelsskibe på tilsammen 218.100 Brt. samt beskadiget seks andre ved torpedotræffere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 15. november 1942.

1942 – 105 danske skibe krigsforlist på to krigsår

Bruttoregistertonnagen gået 80.000 tons ned på et år.

Handelsministeriets fortegnelse over den danske handelsflåde oplyser, at vi ved forlis har mistet 30 damp- samt 21 motorskibe i løbet af 1941 og 54 skibe i løbet af 1940, tilsammen 105 skibe i løbet af de to krigsår. den samlede bruttotonnage for disse 105 skibe var 144.182.

Ved udgangen af 1941 bestod den danske handelsflåde af 392 dampskibe på tilsammen 455.092 bruttotons og 1.581 motorskibe på tilsammen 626.485 bruttotons. Desuden 13 sejlskibe på tilsammen 944 bruttotons, i alt 1.986 fartøjer på tilsammen 1.082.521 bruttotons. Kun 150 af disse skibe var på mere end 2.000 bruttotons. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. maj 1942.

1942 – Tirsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret, R.B.

Værnemagtens overkommando meddeler:

I østen har de tyske tropper ved vedvarende hårde kampe tilføjet fjenden nye, store tab af mennesker og materiel. Luftvåbenet understøttede disse kampe til trods for den vanskelige vejrsituation. Beskydningen af krigsvigtige mål i Leningrad blev fortsat.

Som allerede meddelt i en særmelding har tyske undervandsbåde ved den nordamerikanske og canadiske kyst i fortsættelse af deres angreb mod den fjendtlige skibsfart i disse farvande sænket yderligere 12 handelsskibe på tilsammen 103.000 Brt., deriblandt 6 store tankdampere. Siden deres første optræden ved vestranden af Atlanterhavet, hvorom der meldtes den 24. januar, har vore undervandsbåde nu sænket i alt 30 fjendtlige handelsskibe på tilsammen 228.000 Brt.

Kampflyvemaskiner, der var sat ind til bevæbnet rekognoscering, har angrebet militære anlæg ved den skotske østkyst og i Sydvest-England. I Nordafrika er de tysk-italienske troppers bytte i kampene fra 21. til 25. januar steget til 283 panserkøretøjer, 127 stk. skyts og 563 motorvogne. Desuden blev der taget en mængde krigsmateriel som bytte. Enheder af hæren har nedskudt eller på jorden ødelagt 28 britiske flyvemaskiner og enheder af luftvåbenet 12 britiske flyvemaskiner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. januar 1942.