Den danske handelsflåde er så hårdt ramt, at den ved krigens slutning vil stå meget svagt i den internationale konkurrence.
København (R.B.).
I sin beretning fra Dansk Dampskibsrederiforenings generalforsamling udtalte formanden, dir. Kørbing, bl.a.; at skibsfarten er det af samtlige landets erhverv, som er hårdest ramt. Den forholdsvis ringe del af tonnagen, som er tilbage til rederiernes rådighed, har været af overordentlig betydning for det danske samfund især vedrørende forsyningen med brændsel.
Den smukke stilling, rederierhvervet havde tilkæmpet sig inden for verdensskibsfarten, vil være sat til, og erhvervet vil ved krigens slutning stå meget svagt i den internationale konkurrence. Skal dansk skibsfart også efter krigen kunne hævde sig internationalt, må alle gode kræfter forene sig derom, og der må vises resignation på adskillige områder.
Han udtalte redernes tak til de danske søfolk, og mindedes 650 danske søfolk, der har sat livet til under pligttro udøvelse af deres gerning. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 24. april 1942.