1944 – Stort salg af ski i Kolding

Stigende interesse for vintersporten

Nu falder sneen tæt, og holder frostvejret, er der store chancer for, at vintersportsfolkene kan komme til at udfolde sig på ski og skøjter. Vi har spurgt i Nyegaards Sportsmagasin, hvordan salget går med ski og skøjter i år.

“Det går strygende”, bliver der svaret. “Vi har næsten aldrig solgt så mange par ski før jul, som i år. Vi solgte nær ved 200 par, og endnu går salget rivende”.

Hvad koster et par gode ski?

“Gennemsnitsprisen for ski må vel siges at ligge på et halvt hundrede kroner, bindinger og stave iberegnet. Men ellers fås de naturligvis både billigere og dyrere, Men de fleste giver ca. 50 kr. for et par ski. Selve skiene koster ca. 30 kr., bindingerne 14 kr. og stavene 15 kr.”

Skøjterne er vel svært at få i år?

“Ja, i øjeblikket er det næsten umuligt. Men sidst i november fik vi en ret stor sending hjem, men den blev revet væk i løbet af få dage. Skøjterne får vi vist ikke flere af i år.”

Mærker De stor interesse for vintersporten?

“Ja, ganske overordentligt stor. Vintersporten har grebet kolossalt om sig herhjemme de senere år, og folk, der ellers ikke har været store sportsfolk, er nu ivrige skiløbere. Jo, vi kan sælge alle de ski, vi kan få hjem.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. januar 1944.

1942 – Vinteridrætsudstilling og filmforedrag

Købmand Nyegaard, ‘Jagt- og sportsmagasinet’ har i denne weekend arrangeret en udstilling af det nyeste sportsudstyr- og beklædning på Hotel Kolding.

Som en propaganda for vintersporten har Kolding Vinteridrætsforening benyttet lejligheden til at arrangere en film- og foredragsaften i vintersportsomgivelserne. Den finder sted i morgen. Man har sikret sig en så fremragende kapacitet som den skandinaviske mester i kunstskøjteløb, Per Cock-Clausen, vis præstationer på skøjtejernene Koldingenserne ved flere lejligheder har kunnet tiljuble.

Cock-Clausen, der har studeret skøjteløb gennem flere år i England, og som har besøgt alle udlandets store vintersportscentre for at konkurrere med verdens ypperste løbere, vil causere om ‘Træk fra det internationale kunstskøjteløb’, og desuden vil han vise en helt ny farvefilm fra kunstløb på Peblingesøen samt flere andre vinteridrætsfilm.

1942 – 400 tilskuere til kunstskøjteløb

Og stor begejstring for den smukke opvisning.

Det blev en rigtig vintersport-søndag i går. Vel er det småt med gode skøjtebaner i Kolding, men på Slotssøen var der dog på den noget ruflede bane god gang i herresvingene dagen igennem. Det var dog i skoven, det foregik. Ude på kælkebakken i Komarksbuskene var der ikke stor søgning; det er ligesom kælkesporten er ved at gå af mode. Banen var ellers god derude, og far var der på kælkene, men som sag: Det gik her meget stille af. Derimod er skisporten i rivende udvikling. Det udmærkede terræn ved Komarksbusene indbyder rigtigt til denne udmærkede sport, og på alle marker var der livlig trafik af mere eller mindre dygtige skiløbere.

Men selvfølgelig samlede den store interesse sig om skøjteløbene på Marielundssøen. Her var det den nordiske mester Per Cock Clausen, Meistrup og frk. Andreasen, der viste deres sikkerhed på den meget lille og ikke alt for jævne isflade. Der var omkring ved 400 tilskuere samlet omkring banen, og der var tilfredshed med præstationerne. Smukt var det også at se de smidige og sikre løbere, men det var bedre sidst. Vi savner Ester Bornstein – Danmarks Sonja Henie – der sidst overraskede ved sin smidighed og elegance. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 16. februar 1942.

1942 – Skøjteinstruktionen druknede i vand!

Den skøjteinstruktion, der i dag skulle begynde for alle byens skoleelever på Slotssøen, var alt andet end begunstiget af vejret. Der var af skolemyndighederne og byen gjort et stort forarbejde for denne instruktion, og der var i går blevet fejet en større bane til anvendelse for undervisningen – og endnu i aftes ved midnatstid så vejret ud til at skulle blive ganske udmærket for sådan en undervisning. Men i dag vågnede man atter op til et af de bratte og voldsomme vejromslag, som man åbenbart i denne vinter i særlig grad skal indstille sig på. Banen på Slotssøen var føget til med et tykt og klæbrigt lag tøsne, men mange mand var gået i gang med at feje banen ren, for at undervisningen kunne blive gennemført.

Imidlertid sneede og regnede det med stadig større voldsomhed. Opholdet på isen blev for eleverne en plage i stedet for at det skulle være en fornøjelse. For ved 9-tiden var der mødt flere klasser fra byens forskellige skoler med overlærer H. A. Hansen og et halvt dusin lærere i spidsen. Efter at de mange elever havde overværet den første times undervisning af instruktricen fru Netta Hansen, måtte eleverne, lærerne og instruktøren opgive ævret. Eleverne var gennemblødte til skindet – og det er ikke heldigt, når de bagefter skal sidde på skolebænken. Lærerne og skøjteinstruktricen, der var den mest gennemblødte af dem alle, måtte derefter opgive den videre undervisning. For eleveres helbreds skyld var det uforsvarligt at fortsætte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. februar 1942.

1942 – Skole-gymnastikken ombyttes med skøjteundervisning på Slotssøen

Alle Koldings skolebørn vil få instruktion i at løbe på skøjter.

Førstkommende torsdag, fredag og lørdag vil den tidligere omtalte skøjteinstruktør fru Netta Hansen komme til Kolding for at undervise medlemmer af Kolding Vinteridrætsforening på banen på Marielundssøen. For at udbrede kendskabet til rigtigt skøjteløb og for at fremme interessen for skøjteløbet i det og vide kredse, har formanden for Kolding Vinteridrætsforening henvendt sig til overlærer H. A. Hansen for at tilbyde en ordning, hvorefter alle byens skoleelever i skolernes gymnastiktimer vil kunne få undervisning i skøjteløb af en virkelig kvalificeret lærerkraft på dette område. Overlærer Hansen var straks begejstret for tanken og forelagde den for Skolekommissionens formand, togfører Larsen, hvorefter forslaget har været behandlet i et udvalgsmøde, og her besluttede man at modtage tilbuddet. Herefter vil alle de skoleelever, der løber på skøjter – og det gør vel næsten de fleste – kunne glæde sig til friske og lærerige gymnastiktimer på isen sidst i denne uge. For at skoleeleverne ikke skal have for langt at gå på skøjtebanerne, vil der blive fejet en passende bane på Slotssøen til brug for undervisning af eleverne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. februar 1942.

1942 – 6 dages Vinter-ophold i Kolding

Mulighederne for Kolding som vintersportscentrum af rang. Der er byer nok i Jylland, som gerne vil være det.

Vi har nu fået alt det vintervejr, vi kan forlange os – og lidt til. Og de mange, der omgås med planer om at komme med en besvarelse på Folkebladets lille vinterspørg om at vinde et par flotte ski ved at lægge den bedste slagplan for et seks dages vinterophold i Kolding, har nu de allerbedste forudsætninger for at kunne hente inspiration i fuldt mål, idet den is og den sne, der var en forudsætning i planerne, jo nu er til stede i fuldt omgang.

Mange vil jo nok mene, at de færreste har tid til at tilbringe 6 dage på en vinterferie, da det er de færreste, der får tildelt en sådan ferie. Dette er kun delvis rigtigt. Mange større virksomheder er nu kommet ind på at give deres funktionærer en ekstra uges vinterferie, foruden den normale sommerferie, ud fra den kendsgerning, at netop i den mærke vintertid, er der ekstra hårdt brug for at hente fornyelse og friske kræfter ved en ferie på et tidspunkt, hvor der er rig lejlighed til at dyrke vintersport. I de senere år har skisporten jo taget et sådant opsving, at en meget stor del af Danmarks ungdom (det er folk under de 60) står på ski. […]

Det gælder om – netop nu, mens tiden er – at få dette publikum i tale – for nu kan man få dem i tale. Kan man først lære disse folk, at der udmærket kan holdes vinterferie i Danmark, er måske meget vundet – også i tiden efter krigen. Og kan man yderligere lære dem at holde deres ferie i Kolding, så er der for Kolding by som sådan vundet meget, rent økonomisk og rent turistmæssigt. Det terræn, der omgiver Kolding, er nemlig fuldtud lige så godt til vintersport, som det, Dyrehaven kan byde københavnerne. Marielunds- og Komarksbusketerrænet minder meget om landskabet i Dyrehaven. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. januar 1942.

1942 – Den koldeste søndag i mands minde

Mange ulemper, både i hjemmene og ude. Det kneb både med varmen og mælken.

I går oplevede vi på Kolding-egnen – og vel i øvrigt over hele landet – det koldeste vejr, nogen nulevende kan mindes. I Kolding frøs det natten til søndag omkring 20 grader, og da det samtidig satte ind med storm og fygevejr, blev mange veje ufarbare, hvilket gav sig udslag i svigtende mælkeforsyning i Kolding. Hele søndagen blæste det, hårdest om formiddagen, samtidig med, at temperaturen holdt sig nede på minus 18-19 grader. Det var en kulde, som gik gennem mark og ben, og i de allerfleste af byens lejligheder, især de centralvarmefyrede, kneb det stærkt med at få temperaturen op på de tilladte 18 grader celsius. Hvor man kom hen, lød klager over, at det ikke var til at få varme i stuerne. Mange varmeanlæg var frosset eller sprængt. Der sås næsten ingen mennesker på gaderne, og de få, som var ude, var pakket til det ukendelige. Og der var ingen, der generede sig – hverken mændene for at slå halstørklædet op om hovedet under hatten, eller damerne med tykke tørklæder for det meste af ansigtet. Alle, som ellers er parat til at smile ad de alt andet end smukke øreklapper, misundte i går dem, som havde sådan et par på. Kulden var så slem, at den næsten helt standsede vintersportslivet, I hvert fald sås ingen skøjteløbere på Slotssøen. I nat har det frosset op til 25 grader i Kolding.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. januar 1942.

1942 – Vintersportssøndagen bliver mest på Marielundssøen

Sneen faldt sammen som luftpisket flødeskum. En kvindelig skøjteinstruktør til Kolding.

Det så meget lovende ud med al den sne, der faldt forleden formiddag. Den lagde sig som et tykt tæppe over landskabet, men i løbet af det næste døgn faldt den sammen akkurat som luftpisket flødeskum – så derfor fik skiløberne ikke helt så gode dage ud af det, som de havde regnet med. Af samme grund har Vinteridrætsforeningen også måttet bede de mange Esbjerg-skiløbere, der ellers var parat til at tage herover i morgen for at få en søndag ud af det i “bjergene” omkring Skamlingsbanken, om at vente til en anden god søndag.

Der er kun sne lige til husbehov i Koldings nærmeste omegn, der er ikke nok til at invitere gæster på. Men megen ungdom har været ude at prøve skiene, og de er selvfølgelig glade for, at de har kunnet få lov til det. På bakkerne stikker muldvarpeskuddene igennem, og det er halvfarligt for skiløberne at ramme dem under nedfarten. På skovstierne kan det bedre gå. […]

Skøjteinstruktør til Kolding i næste uge?

Straks, da det faldt i med det voldsomme snevejr satte Vinteridrætsforeningen sig i forbindelse med Skiforbundet for at få fremskaffet instruktører hertil til undervisning i skiløb. Men den ringe mængde sne, der er faldet, er for lidt til at undervise på, så dette arrangement har måttet udsættes, til der kommer lidt mere sne (det vil jo samtidig give lidt mere mildere vejr, så det vil kun være godt). Derimod bliver resultatet sandsynligvis, at der allerede i næste uge vil blive sørget for en kvindelig skøjteinstruktør for medlemmerne af Kolding Vinteridrætsforening. Det er meningen, at undervisningen skal være gratis for foreningens medlemmer, men da arrangementet er ret kostbart, bedes de interesserede medlemmer tegne sig i Sportsmagasinet i Søndergade og opgive hvilken tid på dagen, det passer dem bedst. Det er da meningen at henlægge undervisningen på et tidspunkt, der passer de flest mulige bedst. […]

Dagen i morgen vil sikkert atter bringe en stor strøm af mennesker i Marielundsskoven. Selvom der ikke er fastlagt noget stævne til i morgen, er det en hyggelig og interessant spadseretur til en søndag eftermiddag. Der skal nok blive stor søgning til Vinteridrætsforeningens bane. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. januar 1942.