Oslo, torsdag (RB)
Der vil i år blive sat skolebørn og ungdom, som er uden beskæftigelse, ind i høstarbejdet.
Det vil ske under betryggende tilsyn af lærere og lærerinder, som skal følge børnene til og fra arbejde og på forældrenes vegne drage omsorg for den behandling og forplejning, som er fastsat af myndighederne.
Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 10. august 1944
I den månelyse nat fik Kolding sin 37. luftalarm, der varede fra kl. 0.31 til 1,35, fire minutter mere end en time. Alle skolebørnene, der netop er begyndt på skolegangen efter ferien, var sikkert glade for de sidste 4 minutter, for det betød for dem, at de måtte sove en time længere i morges.
De øvrige byer her omkring havde luftalarm på omtrent samme tid, Vejle ventede dog en snes minutter med at blæse folk i kælderen, men afblæsning indtraf samtidig med Koldings. Hele sydkyske distrikt havde luftalarm, Esbjerg endda hele to gange fra 23.55 til 1.37 og igen fra 2.55 til 3.58. Dermed nærmer Esbjerg sig stærkt et jubilæm, idet det var luftalarmerne nr. 96 og 97 […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. august 1943.
Skolelæge frk. Nielsen undersøger alle skolebørnene for tuberkulose
Skolelæge frk. Nielsen har påbegyndt en rationel tuberkulinprøvning af alle skolebørn i Kolding. “Det drejer sig om ca. 2.800 børn”, siger skolelægen til os. “Tuberkulosen er jo i stigning rundt omkring, så jeg synes, at jeg nu – især, da jeg har fået en skolesygeplejerske til hjælp – burde foretage en sådan undersøgelse, og Skoleudvalget har stillet sig yderst velvillig overfor tanken. Vi påbegyndte undersøgelserne for kort tid siden og bliver antagelig færdig en gang efter nytår, i januar måned.”
På spørgsmålet, om børnene ikke er ængstelige for stikket, svarer skolelægen, at børnene ikke bliver stukket. “Det hele er ganske smertefrit. Det er en plasterprøve med tuberkulinsalve på brystet. Plastret sidder en dags tid, og på tredjedagen kan reaktionen afgøres.”
Hvor mange procent reagerer positivt?
“I de førsteklasser, der er undersøgt, har tallet ligget på omkring 10 pct., og det er, hvad der er normalt, og det almindelige andre steder, hvor undersøgelse er foretaget. Fra de små klasser stiger procenten og i de store, således at i Mellemskolen godt en snes procent reagerer positivt.”
Men positivt reaktionen betyder jo ikke, at vedkommende er angrebet?
“Nej, nej, det betyder kun, at barnet på et eller andet tidspunkt har været udsat for smitte og kan være angrebet, men det kan lige så godt betyde – og gør det oftest – at barnet har overvundet smitten og i stedet erhvervet sig en mulig immunitet eller modstandskraft.” […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. oktober 1942.
En appel fra viceskoleinspektør Østrup
Ingen ved bedre end landboerne, hvor hårdt vinteren er faret fem over Danmark. Tænk, hvad denne lange og hårde kuldeperiode har betydet for børnene inde i den store by, og da navnlig for de børn, som i forvejen må vokse op i trange kår. Nu er de sorte, grimme snebunker efterhånden forsvundet fra sidegader og baggårde, og som spinkle blomsterspirer er børnene skudt op mellem brostenene, blegere og tyndere end nogensinde før. Sagen er jo den, at ernæringssituationen må betegnes som alvorlig. Det kniber med fedtstoffer, grøntsager er overordentlig kostbare, og mange af de mest værdifulde fødemidler kan simpelthen ikke fås.
Dette er baggrunden for denne appel til landbohjem om i år med fornyet og udvidet gæstfrihed at åbne dørene for københavnske skolebørn. Vær forvisset om, at de små trænger til det. Frisk luft, sund kost og andre omgivelser i nogle sommeruger, det er en medicin, som vil gøre underværker. […]
Alle henvendelser med tilbud om modtagelse af københavnske skolebørn modtages med glæde og adresseres simpelthen til Østrup, København S. (Amager 2118), den mand som gennem 16 år har været bindeleddet mellem den store by og det gæstfrie danske land. Fra Gedser til Skagen.
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. maj 1942.
Lægeautoriteterne retter henvendelse til Byrådet.
Tirsdag eftermiddag påbegyndte Esbjergs læger en omfattende vaccination mod difteritis af Esbjergs småbørn mellem 1 og 7 år, altså af alle børn under den skolepligtige alder. Årsagen til, at man systematisk har påtaget sig at sørge for, at alle disse børn vil kunne blive vaccineret gratis, er de gode erfaringer, man sidste år gjorde med vaccineringen af alle skolebørnene i samtlige Esbjergs skoler, en sag, der bl.a. også havde en varm fortaler i Esbjergs skoledirektør Olaf Petersen, der også har arbejdet for at få vaccinationen for de endnu ikke skolepligtige børn gennemført. […]
Enkelte alvorlige difteritis-tilfælde i Koldings omegn sætter gang i planerne
Vi nævner disse kendsgerninger fra Esbjerg, fordi der nu er al mulig udsigt til, at vi også i Kolding vil få en gratis vaccination af al byens ungdom. Der har i længere tid i lægekredse været talt om det; men sagen presser sig på i disse dage, hvor man har konstateret flere tilfælde af difteritis i de tæt op til Kolding liggende bebyggelser, hvoraf et mede dødeligt udfald. Difteritis er den farligste af alle epidemiske børnesygdomme; men nogen grund til at blive grebet af panik, fordi der er konstateret nogle tilfælde i byens nære omegn, der der dog ikke, selv om enkelte af de konstaterede tilfælde har været alvorlige nok. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. april 1942.
Statsradiofonien har tidligere bebudet en udsendelse i Børnetimen fra Kolding, og for at forberede denne udsendelse, der skal finde sted om 8 dage, lørdag den 18. april, var speaker Jens Fr. Lawaetz i går i Kolding på et kort besøg. Udsendelsen vil også forme sig som en belærende halv times tid for de 5-600 børn, man har tænkt sig som – nærmest passivt – medvirkende, idet det store antal børn samles i Teatersalen en halv times tid før den egentlig udsendelses begyndelse. Kl. 15½ skal de møde, og teatrets scene vil da være omdannet til et radiostudie, og her vil Lawaetz og regissør Bendtsen da forklare, hvordan en transmission foregår.
Regissøren medfører et pladsafspilningsapparat og alle mulige rekvisitter til lydeffekter, så han kan forlyste børnene med både torden, regn og stormvejr, og i et lille hørespil, kaldet ‘Den forsigtige indbrudstyv’ vil han få lejlighed til at demonstrere de forskellige lydtricks. Når denne afdeling er forbi, vil der blive lukket rigtigt op for mikrofonen, og så begynder udsendelsen, der hedder ‘En eftermiddag i Kolding’. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. april 1942.
Lusene breder sig ved børnenes intime kontakt med hinanden.
Lægerne i Kolding har ikke, som det har været tilfældet i flere andre jydske byer, kunnet konstatere tilfælde af de frygtede kroplus blandt folk. Der er imidlertid ikke indberetningspligt om kroplus, så man kan derfor ikke helt udelukke muligheden af, at de findes.
Derimod, udtalte den konstituerede kredslæge, dr. Fuhrmann, i går over for Kolding Avis, er der ikke så få tilfælde af hovedlus i Kolding. Det er der også i normale tider, men ikke så meget som nu. Det er i særlig grad børnene, der har lys, og det gælder hovedsagelig skolebørn. Under skolegangen kommer mange børn jo i intim kontakt med hverandre, og har én lus, kan en anden snart blive befængt, og så breder lusene sig ret hurtigt. Grunden til de mange tilfælde af lus hos børn skyldes naturligvis i første omgang de begrænsede muligheder for at blive vasket grundigt. Når det er småt med sæben, skal man jo spare. Desuden kan manglen på varmt vand også gøre noget. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. februar 1942.
88 børn flere end i fjor, men vanskelighed med at skaffe varer.
I går begyndte Børnebespisningen i Kolding igen, og straks den første dag mærkede man, hvor hårdt påkrævet denne institution er. Der mødte 622 børn i lokalet på Pigeskolen. Det var 75 flere end den første dag i fjor. Og på Sdr. Vang Skole kom der 362, hvilket var 13 flere end sidste år. Vi havde i går middags lejlighed til at se, hvorledes børnene kastede sig over maden på Pigeskolen. Økonoma, fru Petersen havde to mægtige kedler fyldt med bygvandsgrød, og de blev tømt. Først mødte bestyrerinde, frk. Dahl fra Asylet med 59 små drenge og piger. Kun seks af asylets børn var gået hjem til middag. Mens de små endnu sad ved bordet kom de første hold skolebørn for at hente mindre søskende, og enkelte mødre kom selv med nogle små børn som også blev bespist. Fru Petersen havde kogt grød af 28 kg. byggryn og havde endvidere anvendt 30 liter sødmælk og 30 liter skummet mælk samt 10 kg. melis. Næsten alle børnene spiste to eller tre portioner. Det var ikke ualmindeligt at se 6-7 års drenge sætte fire, fem store portioner grød til livs. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. november 1941.