1942 – Sdr. Vang Skole får kun lille udvidelse

Enighed mellem de to byrådsgrupper om tilbygning

Der er imellem den borgerlige gruppe og socialdemokraterne i Kolding byråd opnået enighed om at udvide Sdr. Vang Skole for ca. 105.000 kr. Det vil sige, at skolen får en tilbygning, der svarer til den udvidelse, der er vedtaget på finansplanen, nemlig en trappeopgang med to klasseværelser. Dertil kommer modernisering af skolens sanitetsforhold.

Arkitekt Sigurd Madsen er i færd med at foretage det endelige overslag, og sagen kommer til afgørelse i byrådet på mandag. Spørgsmålet er så, om der kan skaffes materialer til veje, men formanden for Skolekommissionen, Ejnar Christensen, mener, at tilbygningen er så nødvendig, at Byrådet vil beslutte at ansøge ministeriet om tilladelse til at skaffe de nødvendige materialer.

Det er muligt, at socialdemokraterne mener, at denne udvidelse kun skal være foreløbig, men malermester Winding, der er medlem af Skoleudvalget, understreger over for os, at den borgerlige gruppe absolut tager forbehold med hensyn til yderligere udvidelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. juli 1942.

1942 – Koldings nye skoleplan atter udsat

Efter en længere redegørelse i Byrådet i aftes. Skal Sdr. Vang-Skolen kun udvides med to klasser? Spørgsmålet om en ny kommunal mellemskole i den sydlige bydel snart brændende?

I Kolding Byråds møde i aftes forelå fra Skolekommissionen såvel en ny plan for undervisningen ved de kommunale skoler som en ny skoleplan. Den første blev vedtaget, medens den anden blev udsat, for at man kunne overveje, om man kun skal udvide Sdr. Vang-Skolen med 2 klasser, eller foretage en stor udvidelse, så skolen kan blive hovedskole. Da undervisningsplanen er nøje knyttet sammen med skoleplanen, betyder udsættelsen i realiteten, at undervisningsplanen ikke kan træde i kraft endnu.

5-årig grundskole og 3-årig eksamensfri mellemskole

Skolekommissionens formand, M. Larsen, gav en indgående redegørelse for skolesagens udvikling i de senere åre. Den nye undervisningsplan er en følge af den nye skolelov. Der bliver tale om en femårig grundskole og en treårig, eksamensfri mellemskole, med en tegneundervisning, som i nogen grad kan tjene det praktiske livs krav. Undervisningstimetallet bliver lidt lavere for de højere end nu. Fælleslærerrådet har tiltrådt planen med nogle mindre ændringsforslag, hvoraf en del er fulgt, og forslaget anbefales enstemmigt af Skolekommissionen. […]

Skolerne får nye navne

Med hensyn til skoleplanens enkeltheder oplyste Larsen videre, at antallet og fordelingen af lærerkræfterne foreslås ganske som nu. Derimod ville man ændre skolernes navne. Pigeskolen skulle fremtidig hedde “Sct. Nicolai Skole”, forskolen “Blæsbjergskolen”, og Drengeskolen “Aalykkeskolen”, medens Sdr. Vang og Riis Toft ikke skulle have navneforandring. Grænsen mellem skolerne skule gå fra Haveselskabet Fjordvang Kærmindevej med) til Agtrupvej, langs denne og Ottosgade, udenom Alhambra og over Bjælderbo langs Lykkegaardsvej, der dog skulle høre til det sydlige skoledistrikt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. februar 1942.

1942 – Skole-gymnastikken ombyttes med skøjteundervisning på Slotssøen

Alle Koldings skolebørn vil få instruktion i at løbe på skøjter.

Førstkommende torsdag, fredag og lørdag vil den tidligere omtalte skøjteinstruktør fru Netta Hansen komme til Kolding for at undervise medlemmer af Kolding Vinteridrætsforening på banen på Marielundssøen. For at udbrede kendskabet til rigtigt skøjteløb og for at fremme interessen for skøjteløbet i det og vide kredse, har formanden for Kolding Vinteridrætsforening henvendt sig til overlærer H. A. Hansen for at tilbyde en ordning, hvorefter alle byens skoleelever i skolernes gymnastiktimer vil kunne få undervisning i skøjteløb af en virkelig kvalificeret lærerkraft på dette område. Overlærer Hansen var straks begejstret for tanken og forelagde den for Skolekommissionens formand, togfører Larsen, hvorefter forslaget har været behandlet i et udvalgsmøde, og her besluttede man at modtage tilbuddet. Herefter vil alle de skoleelever, der løber på skøjter – og det gør vel næsten de fleste – kunne glæde sig til friske og lærerige gymnastiktimer på isen sidst i denne uge. For at skoleeleverne ikke skal have for langt at gå på skøjtebanerne, vil der blive fejet en passende bane på Slotssøen til brug for undervisning af eleverne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. februar 1942.

1942 – Almenskolens jubilæumsfond blev stiftet i aftes

Til støtte for dygtige og flittige elever uden økonomiske midler til at fortsætte studierne.

Kolding Højere Almenskolens Jubilæumsfond og Foreningen Kolding højere Almenskolens Venner er nu en kendsgerning. Fondet og foreningen, der hører nøje sammen, stiftedes i aftes på et møde i Almenskolens sal, hvor ca. 150 mennesker var kommen til stede. På mødet tegnedes 129 medlemmer til foreningen og ca. 700 kr. til fondet. I forvejen var der tegnet 300 kr. plus 5.000 kr., som en større virksomhed i byen har givet tilsagn om, så starten må siges at være lovende. Det tog ikke mindre end to timer at få lovene vedtaget, og endnu en time gik, inden resultatet af valget til foreningens bestyrelse forelå. Der var ikke ret mange sætninger i lovforslagene, som ikke blev revideret under gennemgangen. […]

Mødet indledes af skolekommissionens formand, folketingsmand M. Larsen, der omtalte 1942 som et dobbelt mærkeår for Almenskolen: 400 års jubilæum og det år, da ombygningen af skolen skulle være færdig. Tiden er ikke til glædesfester; men vi mener ikke, at jubilæet skal gå upåagtet hen. Hvert år dimitterer skolen 25-30 unge studenter. En del af dem vil gerne fortsætte studiet på universitetet eller polyteknisk læreanstalt. Ofte er det meget velbegavede studenter, som ikke er i stand til at læse videre på grund af forældrenes økonomiske forhold. Rektor Fogh har da fået den idé i jubilæumsåret at oprettet en fond og en forening, der skal støtte sådanne elever. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. februar 1942.

1941 – Skoleproblemer i Kolding

Det kan ikke nægtes, at den indskrænkede timeplan i Koldings nordlige skoledistrikt er et alvorligt problem, og jo længere tid der går, jo alvorligere bliver spørgsmålet, efter vor mening endog så alvorligt, at spørgsmålet næppe alene klares ved appel til forældrene om i større udstrækning at påtage sig det arbejde skolen ellers skal udføre.

Skolekommissionens tanke, som den kom til udtryk på mødet i aftes, er altså at flytte mere af skolearbejdet til hjemmene. Vi går ud fra, at man her kun har tænkt sig en midlertidig foranstaltning, og i og for sig kunne vi have ønsket, at mødet i aftes noget stærkere ville have understreget midlertidighedens karakter. Vel er situationen alvorlig og unormal og kræver ekstraordinære foranstaltninger; men på den anden side vil det efter vort skøn være urigtigt, om man benytter en unormal tid til at gennemføre en permanent overflytning af en større del af skolens arbejde til hjemmene.

Om hjemmearbejdet og navnlig om dets omfang hersker der delte meninger i pædagogiske kredse og denne uenighed prægede også mødet i aftes. Man kan ikke ligefrem påstå, at de tre indledere udgjorde noget harmoni-orkester. Overlærer Hølunds udtalelser f.eks. var en advarsel mod overdrivelser med hensyn til hjemmearbejde […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 1. oktober 1941.