Kolding Højskolehjem

Om aften den 14. januar 1941 blev der afholdt generalforsamling på Kolding Højskolehjem. Formanden for hjemmet bogtrykker L. Fuglsang og næstformanden, folketingsmand og proprietær J. Thomsen, var begge bortrejste, i stedet for dem blev proprietær Holger Ravn (Sjølundgaard) valgt som dirigent, og kasseren, lærer Karl Munk, samt formanden for foredragsudvalget, lærer Frede Hansen, afgav en fælles årets beretning for hjemmet.

Der er i årets løb blevet afholdt foredrag, ligesom i tidligere år, samt oplæsninger, koncerter, teaterforestillinger og selskabelige sammenkomster. Foreningsregnskabet balancerede med 17,789 kroner.

Ved valg, genvalgtes hele bestyrelsen, ligeledes genvalgtes bogtrykker L. Fuglsang som formand.

Kilde: Kolding Højskolehjem, 15. januar 1941, Kolding Socialdemokrat, side 4

1941 – Hvis arvelighedsteorierne var kendt på H.C. Andersens tid

Kongeåkredsens Ungdomsforeninger har afholdt sit årlige nytårsstævne, som tiltrak mange deltagere. Blandt talerne til stævnet, var lektor Emil Frederiksen fra Gentofte Statsskole, som holdt ”et opsigtsvækkende foredrag om H.C. Andersen”, Frederiksen holdt et både ”vittigt og paradoksalt” foredrag, hvoraf her bringes et uddrag:

H.C. Andersen er på højde med Shakespeare og Homer. Han er vor nationalejendom, selv om han også er hele verdens digter. Vi forstår ha mog fatter hans fornemme nuanceringer.

Der er ingen tvivl om, at hvis thi: Jensen havde eksisteret og havde skrevet ”Storken”, da H.C. Andersen blev født – hvis tyvernes børnebegrænsning var kendt, og hvis Fru Andersen havde haft en læge ved barselssengen – så ville denne læge have kvalt vor store eventyrdigter i fødslen som ubrugelig for denne verden. Han var forudbestemt til at gå til grunde – men han blev reddet af vorherre og dennes sendebud på jorden, Jonas Collin. Hele hans familie var degenereret, hans far var en umulig skomager, hans mor en fordrukken vaskerkone, ja, man påstår endog, at skomageren end ikke var ahns far – nå, det må litteraturforskere om. Hans farfar var vist, hvad man kalder en skygge, og hans mormor en indadvendt og bitter almuekvinde – H.C. Andersen har søgt at hæve disse mennesker op i et højere plan. Han har fortalt, at faderen en gang efter bestilling lavede et par lædersko til en dame, som ikke ville bruge skoene, hvorfor faderen stolt skal have svaret hende: Udmærket, så tager jeg dem tilbage.

Læs mere

1940 – De instruktører for beredskabstjenesten

Der er udnævnt to nye instruktører for den kvindelige beredskabstjeneste i Kolding, blev blev lærerinderne frk. Ryge (Sdr. Vang Skole), frk. Mortensen og frk. Ravn Nielsen (begge Riis Toft Skole).

Der er meningen, at undervisning af de allerede indmeldte snarest skal begynde i hold på 30.

Selv om der den seneste tid er mange som har meldt sig til beredskabet, deriblandt en del unge ekspeditricer og kontordamer, så er der stadigt brug for flere. Indmeldelse kan ske på Dansk Luftværnsforenings kontor på Rådhuset, telefon 1800, eller hos fru Ragne, Solhøj ved Riis Toft, telefon 1763.

Kilde: De nye instruktører for beredskabstjeneste, Kolding Socialdemokrat, 22. maj 1940

1940 – Skolelukning i Kolding

Det har, på grund af brændsels situationen under den hårde vinter og frost, været nødvendigt at lukke de kommunale skoler i Kolding.

Skolekommissionen meddeler i dag at de kommunale skoler, samt 1., 2. og 3. mellemskoleklasser på Almenskolen er lukkede fra og med mandag den 12. februar 1940, og frem til mandag den 19. februar.

Kilde: Skolekommissionen, Kol. Socialdemokrat, 12. februar 1940

1939 – Fra Litauen til Danmark

En ung frue, der for nogle år siden drop ud af Kolding og fik ansættelse som privatlærerinde på et stort Gods i Litauen, er vendt tilbage til Kolding med hendes 1½ år gamle søn.

Den unge frue, der er født Ellen Petersen i 1912 i Kolding, opholder sig lige nu hos sin mor, den 68årige enkefrue Julius Petersen, Vesterbrogade 11.

I Litauen var den unge frue blevet gift i april 1937 med en anden dansker ved navn Ernst Victor Flatau, der gartneri forpagter, han har tilbragt de sidste 14 år i Litauen, og har etableret en større virksomhed i Memeldistriktet. Flatau er født i 1905 i København.

For 12-14 dage side blev familien Flatau opfordre af den danske repræsentant i Litauen til at rejse hjem. Rejsen tog for Fru Flatau fire dage med hendes lille søn Ebbe, de rejste over Finland og Sverige hjem til Kolding, manden er blevet derover.

Fru Flatau kan berette om den store uro i Litauen, der er frygt for at russerne vil besætte landet. I morges modtog hun et brev fra hendes mand, det var holdt i ret tamme vendinger, men sandsynligvis på grund af censuren, så brevet må forventes at have været åbnet under vejs.

Flatau vil nødvendigt selv forlade Litauen, han har oparbejdet sig en god stilling og vil holde ud til det sidste, han skriver dog i brevet at familiens ejendele og møbler står pakket, klar til afsendelse i tilfælde af situationen forværres.

Kilde: Kolding Folkeblad, 5. oktober 1939
Folketællingen 1940, Vesterbrogade 11, stuen, se link, Rigsarkivets hjemmeside