1943 – Der regnes med større kreaturtilførsler

Og stadig interesse for større svinebestand

Tilbagegangen i mælke- og smørproduktionen er stadig begrænset til nogle få procent fra uge til uge, og mælkeproduktionen holder sig fortsat ca. 15 pct. højere end den tilsvarende periode i 1942, skriver Landbrugsrådets Meddelelser. Salget af smør i byerne var i beretningsugen forholdsvis livligt, men dog præget af en smule forskydning fra by til land, som først ved ferietidens ophør vil blive endelig udlignet. Situationen på ægmarkedet er uforandret med tilbagegang i produktion og tilførsler, og skønt ferietiden plejer at medføre en mindre efterspørgsel i byerne, er det stadig vanskeligt at dække behovet.

Anmeldelserne af slagtekvæg viser i indeværende uge en fortsat fremgang på 556 stk. voksne kreaturer, hvorefter tilførslerne kommer op i nærheden af 5.000 stykket. Det er en stigning på omtrent 1.800 stk. kreaturer i løbet af en måned. Tilførslerne er endnu knapt så store som på samme tid i fjor, men der kan antagelig regnes med yderligere fremgang i den nærmeste tid. Kvaliteten af de voksne kreaturer var i den forløbne uge af en lidt bedre kvalitet end ugen før. Tilførslerne af kalve ligger for tiden omkring 4.200 stk. om ugen. Slagtekvotaen er for voksne kreaturer forhøjet fra 60-80 procent. For kalve er kvotaen uforandret 70 pct. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. juli 1943

1943 – Fortsat tilbagegang ved slagtekvægstilførslerne

Den samlede animalske produktion kun halvt så stor som i 1939.

På grundlag af tilførslerne af smør fra mejerierne kan produktionsomstigningen i den forløbne uge anslås til en halvt snes procent. Da der kan regnes med, at mælkeproduktionen er steget i samme omfang, har denne foruden at overskride højdepunktet fra i fjor nærmet sig maksimalproduktionen i 1941. Kulminationen er nu ifølge landbrugsrådets meddelelser ved at indtræde, at såfremt græsmarkerne ikke snart får regn, må der frygtes for en nedgang i mælkeproduktionen i den nærmeste tid. Det statistiske departements opgørelse over husdyrsproduktionen viser, at mælkeproduktionen i april måned var 10 pct. større end måneden før og 8 pct. større end i april forrige år. I de første fire måneder i år produceredes godt 2 pct mere mælk end i den tilsvarende periode i 1942. Smørproduktionen viste derimod i samme tidsrum en lille nedgang.

Forholdene på ægmarkedet viser stadig ingen bedring. Der har tilmed i den forløbne uge været en mærkbar nedgang i ægproduktionen. Tilførslerne af slagtekvæg viser fortsat tilbagegang, men for kalve er der igen en mindre stigning i anmeldelser til slagtning i indeværende uge. Der er tilmeldt knap 4.000 voksne kreaturer og godt 4.000 kalve. Slagtekvoten er uforandret 70 pct. for voksne kreaturer. For kalve er den forhøjet fra 75 til 85 pct. Kødproduktionen har i april måned været 12 pct. større end i marts, men dermed er fremgangen foreløbig standset, idet de ugentlige tilførsler af voksne kreaturer til slagtekvægsmarkederne i midten af maj på grund af den påbegyndte græsningssæson har været mindre end halvdelen af de gennemsnitlige ugentlige tilførsler i april. […]

Kilde: uddrag, Kolding Avis, 3. juni 1943.

1942 – Flæske-forsyningen er atter dækket

Og vi har formentlig nået bunden af ægknapheden

Nedgangen i mælke- og smørproduktionen var også i sidste uge begrænset til omkring et par procent i forhold til den foregående uge, skriver Landbrugsrådets Meddelelser. I oktober androg smørproduktionen i alt 9,1 mil.. kg. mod 9,5 mill. måneden før og 10,6 mill. kg. i oktober i fjor. Det er en formindskelse i sammenligning med tilsvarende måned sidste år på 14 pct. Men forskellen er nu knap så stor, og mælkemængden har i det sidste par uger kun været en ubetydelighed mindre end på denne tid i fjor.

Tilførslerne af friske æg er stadig yderst knappe, og forbruget må hovedsagelig dækkes med præserverede æg. Formentlig er ægproduktionen dog nu ved at være på minimum, og der er da også begyndt af komme en del af de såkaldte kyllingeæg frem, hvilket plejer at være indledningen til en langsom stigning i tilførslerne. Efter de senere dages vintervejr, der ikke er gunstig for æglægningen, kan der dog næppe foreløbig ventes nogen nævneværdig bedring i forsyningen med friske æg.

Hjemmemarkedskvotaen af flæsk er også i indeværende uge praktisk taget helt dækket. Tilførslerne af svin til slagterierne har kun vist en ubetydelig stigning. Der er i den sidste tid indtrådt et ret bemærkelsesværdigt fald i priserne for smågrise.

På slagtekvægmarkederne steg tilførslerne i sidste uge med ca. 3.000 stk. til over 10.000 stk. stort hornkvæg, og der kommer endnu flere kreaturer frem i indeværende uge. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. december 1942.

1942 – Ikke lyse udsigter

De sidste ugers eksportmarked har været præget af en endog meget livlig tilførsel af kreaturer. Efter årstiden skulle man have ventet det modsatte, da den begyndende sommer skulle have bedre fodringsforhold i sit følge. Det har den imidlertid desværre langtfra, og det betyder, at der må gøres indhug i besætningerne for at få resterne af vinterfodret og det fattige forårsgræs til at slå til.

Det er ikke alene det lokale eksportmarked, der er præget af den store tilførsel. I forrige uge nåede tilførslerne af slagtekvæg op på 13.7000 stykker, hvilket er et meget stort tal. Grunden hertil er naturligvis den misvækst, der allerede er en kendsgerning. Og den ytrer sig ikke alene på kreaturmarkederne. Smørproduktionen skulle jo nu stige kraftigt, men det gør den ifølge Landbrugsrådets sidste meddelelser ikke. Der er også her græsmangelen, der gør sig gældende. Den tørre forsommer i fjor bevirkede, at høhøsten slog fuldstændigt fejl.

Vi er nu så langt henne i tiden, at selv en kraftig regn heller ikke i år kan redde blot nogenlunde god høst, og med kornet har det heller ikke mere udsigter til blot en middelhøst af de afgrøder, der ikke er taget af vinteren. Dermed er den yderste knappe linje i fodersituationen angivet på langt sigt, også selvom det skulle lykkes at redde en anselig roehøst, hvilket jo endnu kan lykkes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. maj 1942.

1941 – 80 pct. af Danmarks vareomsætning finder sted med Tyskland

Kun 15 pct. med de øvrige skandinaviske lande og 5 pct. med andre lande.

De samvirkende Landboforeninger i Fyns Stift åbnede i går eftermiddags deres 55. delegeret møde på Fyns Forsamlingshus i Odense. Formanden, forstander Johs. Petersen-Dalum, bød velkommen og aflagde beretning om foreningens virksomhed og landbruget i 1941. Landboforeningernes medlemstal var i løbet af året gået frem fra 13.584 til 13.847 og fællesledelsernes medlemstal var steget til 23.270 mod 21.144 sidste år. Landboforeningernes husholdskredse omfattede 2.563 medlemmer mod 2.340 året forud. Siden 6. maj havde der ikke været tilfælde af mund- og klovesyge på Fyn og siden den 18. juni ikke i hele landet, og man stod godt rustet over for denne farsot i fremtiden.

Under en omtale af produktions- og afsætningsforholdene for landbrugsprodukter i de tre første kvartaler af 1941 oplyste forstander Petersen-Dalum, at omtrent 80 pct. af Danmarks vareomsætning finder sted med Tyskland, og af de resterende 20 pct. andrager samhandelen med de skandinaviske lande ca. 15 pct. I forhold til i fjor viste eksporten af mejeri- og slagteriprodukter en nedgang til ca. halvdelen, medens nedgangen i eksporten i slagtekvæg og heste var knap så stor. For produkterne havde der i det forløbne år været en større eller mindre prisopgang, men de foretagne noteringsforhøjelser havde ikke på nogen måde kunnet opveje nedgangen i produktionen og eksporten. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 15. november 1941.