1942 – Kolding Andelssvineslagteri køber Lunderskov Destruktionsanstalt

Handelen gik i orden i formiddags.

Kolding Andes-Svineslagteris bestyrelse fik jo på generalforsamlingen for et par uger siden bemyndigelse til at fortsætte forhandlingerne angående køb af en særlig destruktionsanstalt. Køb var nødvendigt for at erhverve den nødvendige autorisation, da en sådan ikke gives til nye virksomheder. Det oplystes, at der var forhandlet både med ejeren af destruktionsanstalten i Kolding og den tilsvarende anstalt i Lunderskov, men forhandlingerne var i første omgang strandede på prisspørgsmålet. Nu er forhandlingerne med ejeren af destruktionsanstalten i Lunderskov, Jonas Mathiasen, imidlertid gået i orden, og handelen afsluttes i formiddags. Prisen ønskes foreløbig ikke offentliggjort. Overtagelserne sker 1. august. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. marts 1942.

1942 – Sag mod Kolding Slagteri for dårligt fedt

Usolgte varer fra udsalgene blev sendt tilbage til slagteriet og afsmeltede – Slagteriets formand om anklagen.

Som omtalt blev der for nogle måneder siden foretaget en politimæssig undersøgelse på Kolding Andelsslagteri i anledning af, at et parti fedt havde vist sig mindre godt. Slagteriet redegjorde dengang i en erklæring for, hvorledes et parti fedt ved uagtsomhed ikke var blevet tilstrækkelig behandlet, og derfor ikke var af normal holdbarhed. Slagteriet havde tilbagekaldt dette parti, så snart fejlen blev det bekendt. Politiets rapporter i sagen gik videre til Landbrugsministeriet, og det oplyses nu, at dette overfor politimesteren i Kolding har begæret rejst tiltale. Vi har spurgt direktør Mogensen, Landbrugsministeriet, hvad sigtelserne drejer sig om:

“Det er oplyst – “, svarer direktør Mogensen, “at slagteriet fra sine udsalg, både i Kolding, Fredericia og Middelfart, har modtaget varer retur og anvendt disse varer til afsmeltning. Det er i strid med en gammel og hævdvunden bestemmelse om ,at alt, hvad der tilføres et slagteri, skal være mærket og kontrolleret.”

Har der været tale om, at disse returpartier ikke har været friske?

“Ja, det er vor opfattelse, og derved skal slagteriet både have overtrådt bestemmelserne om, hvad der må tilføres et slagteri, og renlighedsbestemmelserne.”

Er denne returnering sket gennem længere tid?

“Det er jeg ikke helt klar over, men den er vel kun kommet, fordi fedtpriserne nu er så høj, at man søger at få alt udnyttet. Men forbuddet mod at indføre sådanne varer på et slagteri er mindst 20 år gammel.”

Betragter de overtrædelserne som grove?

“Vi mener, det ikke er helt godt…”

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. januar 1942.

1941 – Kolding Slagteri har landets største svineslagtning

89.501 svin slagtet mod kun 77.683 i Odense, som hidtil har ligget højst.

Kolding Andels Svineslagteri har i dag opgjort slagteritallet for 1.941 i fjor eller en nedgang på 44,65 pct. Det er naturligvis en meget betydelig nedgang. For hele landet har der, som andet steds omtalt, været en nedgang på ca. 40 pct., men enkelte slagterier, særlig de fynske, har haft betydelig større nedgang. Derved er Kolding Slagteri i år kommet op på et højere antal slagtede svin end Odense, som hidtil har ligget i spidsen. Odense Slagteris slagtningstal er faldet med ikke mindre end 56,12 pct. til 77.683. Når nedgangen på Fyn er blevet så stor, mener man, det skyldes dels en stor kornaflevering, dels at fynboerne foretrækker at beholde en større del af deres gode malkekvæg i stedet for grisene. Man kan gå ud fra, at Kolding Slagteri i år har det største antal griseslagtninger i hele landet. Nærmest efter Kolding kommer rimeligvis Struer og Nr. Sundby, men herfra foreligger de endelige tal endnu ikke. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. december 1941.

1941 – Tyveriet på slagteriet beløber sig til ca. 1.380 kr.

Samtlige beneficerede sagførere i sving i Fedttyveri-sagen fra slagteriet.

I formiddags påbegyndtes i kriminalretten behandlingen af sagerne mod de 12 tiltalte i fedttyveri-affæren fra slagteriet. De fire sigtes for tyveri, og de stjålne varer har en værdi på i alt ca. 1.380 kr. For de øvriges vedkommende lyder sigtelsen på hæleri, idet de dels har købt de stjålne varer og dels har været med til at forbruge beløb, som de vidste hidrørte fra tyverierne. Under sangen møder samtlige byens fem beneficerede sagførere: Hertz, Halv. Petersen, Lynæs og Juhl møder for de fire hovedmænd, medens Lrsgf. Bjerre repræsenterer de 8, der sigtes for hæleri. For anklagemyndigheden møder fuldmægtig Arenbrandt.

Sagens opkomst skyldes ikke anmeldelse fra slagteriet, men den skyldtes en udtalelse, der faldt fra hovedmanden i den tidlige omtalte dæktyveri-sag fra slagteriet. Hovedmanden forklarede nemlig, at han havde fået fidusen om dækkene af en slagteriarbejder, og det satte straks de to kriminalbetjente, Kai Kristensen og Deleuran, i arbejde med at efterforske den pågældende arbejder. Det lykkedes imidlertid ikke, men under de meget indgående undersøgelser i den anledning kom man under vejrs med fedttyveri-affæren, som det nævntes i slagteriets erklæring forleden, måske til to nye sager. […]

Slagteriarbejder N. N. sigtes for tyveri ved i tiden fra 1. juni 1941 til sin anholdelse d. 17. oktober ad mange gange, dels fra slagteriets fedtsmelteri og dels fra kølerummet at have stjålet ca. 25 kg. fedt af samlet værdi ca. 90 kr., 3 karbonadestænger, 5-6 flæskestege, 2 skinker samt 2 sider røget flæsk af samlet værdi 229,72 kr. For 25. septbr. at have stjålet 2 skinker til 38 kr. og den 16. oktober (dagen før anholdelsen) 5 kg. spæk til 15 kr. Endelig sigtes han for sammen med slagteriarbejder J. J. den 22. septbr. at have stjålet 25 kg. fedt af værdi 90 kr., og den 16. oktober 25 kg. fedt af værdi 90 kr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. november 1941.

1941 – Hovedmændene i tyveri-affære på Andelsslagteriet er anholdt

I middagsstunden blev der stjålet fedt og flæsk som solgtes.

Kriminalpolitiet kom fornylig vistnok i forbindelse med dæktyveriet, under vejr med en tyveri-affære på Andelssvineslagteriet, og siden torsdag aften, hvor de første anholdelser foretoges, har sagen udviklet sig, så der nu i alt er fem implicerede. Når vi ikke på et tidligere tidspunkt har omtalt sagen, skyldes det politiets henstilling herom, idet alt for megen omtale ville skade sagens videre forløb. Nu har politiet imidlertid selv lukket op for posen, tilsyneladende på et tidspunkt, hvor man endnu ikke er klar over sagens omfang. Alle de hidtil implicerede, der af familieforsørgere, har aflagt tilståelse om tyverierne af fedt, kød og flæsk, som de har videresolgt.

I et grundlovsforhør i går eftermiddags afsagdes der fængslingskendelse over tre, medens en fjerde blev anholdt og den femte er løsladt. Vi erfarer fra anden side, at tyverierne har fundet sted i middagsstunden, og under fjernelsen af tyvekosterne benyttedes elevatoren. Motivet til tyverierne må for et par af de impliceredes vedkommende søges i for hyppige værtshusbesøg, og en medvirkende årsag har arbejdsfordeling også været. En af de implicerede var blevet fuldstændig arbejdsløs, medens andre havde fem eller tre dages arbejde om ugen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 18. oktober 1941.

1941 – Gummityvene sat fast

Dæk-tyverierne på slagteriet opklaret.

Allerede i går havde kriminalpolitiet gerningsmændene til tyveriet af tre kostbare lastbildæk fra Andelsslagteriet i Kolding under lås og slå. Og selv om dækkende, der blev stjålet natten til søndag, først blev solgt af tyvene til køberen, en næringsdrivende i Struer, i løbet af søndagen, havde Struermanden allerede nået at sælge dem videre til en lastbilejer, så sagen har hurtigt fået et vist omfang og vil drage flere med sig, idet dækkende er videresolgt til en pris, der ligger betydelig højere end tilladt. Struermanden vil dog ikke blive tiltalt for hæleri, for han har selv givet 1.400 kr. for hvert dæk, så prisen har været “naturlig” nok. Nu er dækkende imidlertid konfiskeret, og desuden vanker der en bøde til den uheldige Struer-handelsmand. De anholdte blev i middags fremstillet i kriminalretten. Først hovedmanden, en 23-årige ung mand, der har haft nogen tilknytning til automobilbranchen og derfor vidste, hvad dækkende var værd. Han tilstod sig skyldig. Hav var blevet anholdt i går eftermiddags ved godt 1-tiden i Fredericia sammen med en af sine medskyldige, og han fortalte hvordan han for ca. 3 uger siden kom på fidusen ved at se en mand, som havde ansættelse på slagteriet, og som han traf på en restaurant i Kolding, fortalte ham, at der stod et par dæk på loftet over slagterirets bødkerværksted. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. oktober 1941.

1940 – Fjerkræslagtningerne er under halvdelen af normalen

På Vamdrup Fjerkræslagteri har man i august måned slagtet 18.000 dyr. I fjord under de store reduktioner blev der i august måned slagtet 85.000 dyr, men de normale tal for august er, oplyser direktør Lind over for Kolding Social-Demokrat, 40-50.000 dyr, deraf plejer der at være 25-30.000 kyllinger, men i år har der kun været 9.500 kyllinger. Antallet af tilførte høns er på denne tid normalt 15-20.000 i måneden, men for august i år var det kun 7.000.

Og så må man endda regne med, siger direktøren, at Vamdrup har større slagtninger end der under de nuværende forhold ville tilkomme slagteriet, idet nogle private fjerkræslagterier har givet op, og Vamdrup får så de tilførelser, der ellers ville være gået til de private […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 1. september 1941.

1941 – Slagterierne opretter selvstændige luftværn

Kolding Slagteri er blandt de første, der har fået værnet i orden, og 60 kursusdeltagere har i dag været på studiebesøg.

Dansk Luftværnsforening og slagteriernes ledelse har indledet et samarbejde om oprettelse af luftværn, svarende til fabriksluftværnet ved alle slagterier, og i denne anledning afholdes der i dagene 4.-15. juli tre kursus på Andelshøjskolen ved Middelfart, hvor ledere af slagteriernes luftværn uddannes. For slagteriet i Kolding deltager i disse dages kursus ingeniør Nellemann, der er leder af Kolding Slagteris luftværn, slagtermester Niels Nielsen, der skal være kolonneleder af brandtjenesten, maskinmester Sørensen, der skal være kolonneleder for teknisk tjeneste og slagteriarbejder Anton Sørensen, der skal være leder af samaritertjenesten. Kursuslederen er professor dr. med. C. Borck, og desuden medvirker følgende lærerkræfter: kaptajn Willumsen, D. L. F., ingeniør Mengel, politikommissær Kleberg, Kolding, og fuldmægtig Castberg, Kolding.

Planen for Kolding er blevet godkendt. Den går bl.a. ud på, at 30 arbejdere (det vides endnu ikke hvem), der normalt arbejder på slagteriet, skal stå til tjeneste for de forskellige luftbeskyttelsesgrene.

I dag har det første hold kursusdeltagere, ca. 60, været på studiebesøg på slagteriet i Kolding, der er blandt de første slagterier, som har fået indrettet sit luftværn […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 4. juli 1941.