1941 – Fryseværk til 1,2 mill. kr. skal lægges i Sydjylland

Kolding har gennem sin centrale beliggenhed og gode transportforhold store chancer for at få værket.

Vi har tidligere her i bladet omtalt det store firma Coldstores, der har bygget et fryseværk på Islands Brygge i København på 6 etager. Vi meddelte også, at det var selskabets hensigt at oprette lignende fryseværker flere steder i provinsen, og bl.a. Aalborg og Aarhus var på tale. Vi kan i dag tilføje, at selskabet også påtænker at bygge et fryseværk i Sydjylland og man har været i forhandling med Kolding Byråd og Havneudvalg derom. Forhandlingerne er dog ikke tilendebragt, men det drejer sig om opførelse af et fryseværk til 1,2 millioner kr.

Der er også set på en plads ved havnen, ved den såkaldte Slagterikaj, hvor der vil blive en plads på 50-60 meter lang og ca. 25 meler bred. Det siger sig selv, at både byen og havnen er stærkt interesseret i planen. Vort betydelige Eksportmarked danner grundlaget for to gode kreaturslagterier, og der skal til disse virksomheder bruges megen is til kølevogne. Men al den is, der har skullet bruges her, har man hidtil måttet befragte fra Esbjerg. Og der er mellem Esbjerg og Aarhus ikke noget fryseværk så man vil forstå, at et værk i Kolding vil have gode betingelser som centralforsyning til et stort område i Sydøstjylland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. november 1941.

1941 – Slagterierne opretter selvstændige luftværn

Kolding Slagteri er blandt de første, der har fået værnet i orden, og 60 kursusdeltagere har i dag været på studiebesøg.

Dansk Luftværnsforening og slagteriernes ledelse har indledet et samarbejde om oprettelse af luftværn, svarende til fabriksluftværnet ved alle slagterier, og i denne anledning afholdes der i dagene 4.-15. juli tre kursus på Andelshøjskolen ved Middelfart, hvor ledere af slagteriernes luftværn uddannes. For slagteriet i Kolding deltager i disse dages kursus ingeniør Nellemann, der er leder af Kolding Slagteris luftværn, slagtermester Niels Nielsen, der skal være kolonneleder af brandtjenesten, maskinmester Sørensen, der skal være kolonneleder for teknisk tjeneste og slagteriarbejder Anton Sørensen, der skal være leder af samaritertjenesten. Kursuslederen er professor dr. med. C. Borck, og desuden medvirker følgende lærerkræfter: kaptajn Willumsen, D. L. F., ingeniør Mengel, politikommissær Kleberg, Kolding, og fuldmægtig Castberg, Kolding.

Planen for Kolding er blevet godkendt. Den går bl.a. ud på, at 30 arbejdere (det vides endnu ikke hvem), der normalt arbejder på slagteriet, skal stå til tjeneste for de forskellige luftbeskyttelsesgrene.

I dag har det første hold kursusdeltagere, ca. 60, været på studiebesøg på slagteriet i Kolding, der er blandt de første slagterier, som har fået indrettet sit luftværn […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 4. juli 1941.

1941 – Ikke til at opdrive fedt i Kolding

Det er værre her end i andre byer, men man venter, at det kun er en overgang.

Det er ikke til at opdrive fedt i Kolding, og mand og mand imellem spørger man, hvor fedtet er blevet af. Slagtermester Jochumsen udtaler på vor henvendelse, at det er rigtigt nok, at det er værre i Kolding end andre steder. Men også i Odense og Aarhus klager man over fedtmanglen. Årsagerne kan være flere: slagteriernes andelshavere kan få 5 kg. fedt hos slagteriet, og dertil kommer, at nu, der ikke er mere margarine, stiger efterspørgslen efter fedt. Men i løbet af et par uger eller tre vil det sikkert rette sig, fortsætter hr. Jochumsen, idet han minder om, at der også i fjor på denne tid var en overgang, hvor det var vanskeligt at få fedt. Da ville alle jo have halve grise […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 5. september 1941.