1943 – 12 slagtermestre for retten i dag

Bøder fra 100 til 400 kroner for manglende prisangivelse

I Kolding Kriminalret mødte i dag tolv af byens slagtermestre. De lovovertrædelser, de havde gjort sig skyldige i, var forholdsvis små. De drejede sig hovedsageligt om undladelse af ophængning af pristavlerne og mangel på prisangivelse på kødvarer og pølser i vinduerne og på diskene, en enkelt mindre overtrædelse af maskimalprisordningen var der vist også imellem. Bøderne lå alle sammen mellem 100 kr. og 400 kr. Taksten for manglende priser og pristavler er altid 150 kr.

Nu har politikontoret i lange tider ikke været i stand til at udlevere pristavler, så på det punkt skulle man synes, at slagtermestrene var undskyldt. En mester havde således en halv snes gange forsøgt at rekvirere den manglende tavle,, men forgæves. Sidste gang, han forsøgte, var så sent, som i går, da den heller ikke var at få. Ved at forespørge politikontoret opklaredes det, at tavlerne i dag var til disposition.

Hvad de manglende priser angik, skyldtes det, at han netop var i færd med at få varerne bragt indad døren fra slagteriet og anbringe dem i vinduet, da politibetjenten kom og noterede ham, endnu inden han havde nået at anbringe priserne, hvad han ellers altid gjorde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. juni 194.

1943 – Fordelingen af kødet til forbrugerne ligger ikke fast

Slagterne vil hver uge fastlægge kvotaen beregnet efter deres slagtekvota, der kan svinge en del, så der eventuelt bliver mere i én uge end i en anden.

Den nye kødordnings gennemførelse har ganske naturligt afstedkommet en række tvivlsspørgsmål, det kan jo ikke være andet, og fra Handelsministeriet er der derfor udsendt en række oplysninger om særlige forhold. Der er jo ikke tale om en rationering i almindelig forstand, således at køberne har krav på et vist kvantum kød eller flæsk, men detaillisten, i dette tilfælde slagtermesteren, har pligt til at foretage en ligelig og retfærdig fordeling af varerne.

Dette er slagterne også villige til, men det er jo givet, at det er svært. Man har ingen erfaringer at bygge på, og det er naturligvis i høj grad nødvendigt, at husmødrene såvel som slagterne viser forståelse af hele spørgsmålet, hvis ordningen skal gennemføres uden vanskeligheder og gnidninger, og det er i allerhøjste grad påkrævet, at det kommer til at gå så let og smertefrit for alle parter som muligt. Som bekendt fastsatte slagterne i Kolding, at der til hver forbruger kunne blive kød til et beløb af 2,50 kr. pr uge, men efter hvad vi erfarer, vil Slagtermesterforeningen holde møde på mandag for at tage ny stilling til spørgsmålet.

“Det bliver en ugentlig tilbagevendende begivenhed”, oplyser formanden for Slagtermesterforeningen, slagtermester B. Andersen, Agtrupvej. “Det system, vi har iværksat med, at hver forbruger kan få for 2,50 kr. kød i denne uge, er en prøve, som, hvis den ikke er tilfredsstillende, kan suspenderes til fordel for en ny. Fordelingen er meget vanskelig, da den er afhængig af den slagtekvota, vi får tildelt fra uge til uge”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. maj 1943.

1943 – Slagterne ser med bange anelser hen til lørdag

Kødkortenes premiere var ikke nogen absolut succes – kunderne glemte kortene

Al begyndelse er svær, siger et gammelt ord, og det er om ikke før så siden i går gået op for ikke blot slagterne, men også husmødrene i Kolding. Det var jo første dag, hvor forbrugerkortene til kød skulle benyttes, og det var vel egentlig ingen tilfældighed, at der til denne dag var valgt en mandag, den dag i ugen, hvor slagterne erfaringsmæssigt har mindst at bestille. Man benytter jo som regel mandagen til at få resterene fra søndagsmiddagen til en side. Men alligevel har premieren haft adskillige vanskeligheder.

“Erfaringer!” siger slagtermester S. Sørensen, Tøndervej. “Kom igen om 8 dage, så kan vi tale om det, men at det er meget besværligt, er vi dog klar over. Det vanskeligste har været at kunderne ikke har haft kortene med. Kortet skal medbringes, også ved køb af afskåret pålæg, selv om dette ikke skal anføres på forbrugerkortet. Det skal forevises som legitimation, og uden det kan man ikke få noget. Sender man f.eks. bud efter pålæg med børnene, skal de have kortet med, og det gælder for handel såvel i slagter- som i viktualieforretninger.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. maj 1943.

1942 – Natlig brand i Helligkorsgade

Natten til søndag opstod der ved 4½-tiden brand i Helligkorsgade nr. 2 i kælderen. Ejendommen tilhører fhv. sagfører Hey. Ilden opstod i en kælder, der er lejet af slagtermester J. P. Christensen, Helligkorsgades Slagteriudsalg, og i kælderen opbevarede han brændsel. Kolding Brandvæsen blev tilkaldt så hurtigt, at ilden kunne slukkes, før der skete større skade. Der skete dog, foruden i brændselskælderen, også skade i frugtforretningens lager af citroner og sække, ligesom ilden brændte hul i loftet op til frk. Asta Sparrevohns skotøjsforretning, hvor der dog ikke skete nogen direkte skade, men en del skotøjsæsker blev ødelagt af vand, der blev sprøjtet op nede fra. Om morgenen ved 6-tiden mødte Falck op for at tømme kælderen for vand.

Hvis ilden, der menes opstået fra en petroleumsovn, ikke var blevet opdaget på et så tidligt tidspunkt, kunne der nemt være blevet en større brand ud af det. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. september 1942.

1942 – Ny anholdelse i Smørsagen

I går eftermiddags ved 16-tiden anholdt kriminalpolitiet i Kolding den ca. 50-årige slagtermester Martin Christensen, Blæsbjerggade, efter hele dagen at have eftersøgt ham, dels på Eksportmarkedet, dels på byens forskellige restaurationer. han sigtes for ulovlig handel med smørmærker og menes at have været en af mellemændene ved opkøbene af mærkeren til Centralmejeriet.

Han blev i middags fremstillet i et lukket retsmøde i Kriminalretten, hvor han blev fængslet indtil videre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. august 1942.

1941 – Slagterierne opretter selvstændige luftværn

Kolding Slagteri er blandt de første, der har fået værnet i orden, og 60 kursusdeltagere har i dag været på studiebesøg.

Dansk Luftværnsforening og slagteriernes ledelse har indledet et samarbejde om oprettelse af luftværn, svarende til fabriksluftværnet ved alle slagterier, og i denne anledning afholdes der i dagene 4.-15. juli tre kursus på Andelshøjskolen ved Middelfart, hvor ledere af slagteriernes luftværn uddannes. For slagteriet i Kolding deltager i disse dages kursus ingeniør Nellemann, der er leder af Kolding Slagteris luftværn, slagtermester Niels Nielsen, der skal være kolonneleder af brandtjenesten, maskinmester Sørensen, der skal være kolonneleder for teknisk tjeneste og slagteriarbejder Anton Sørensen, der skal være leder af samaritertjenesten. Kursuslederen er professor dr. med. C. Borck, og desuden medvirker følgende lærerkræfter: kaptajn Willumsen, D. L. F., ingeniør Mengel, politikommissær Kleberg, Kolding, og fuldmægtig Castberg, Kolding.

Planen for Kolding er blevet godkendt. Den går bl.a. ud på, at 30 arbejdere (det vides endnu ikke hvem), der normalt arbejder på slagteriet, skal stå til tjeneste for de forskellige luftbeskyttelsesgrene.

I dag har det første hold kursusdeltagere, ca. 60, været på studiebesøg på slagteriet i Kolding, der er blandt de første slagterier, som har fået indrettet sit luftværn […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 4. juli 1941.

1941 – Ikke til at opdrive fedt i Kolding

Det er værre her end i andre byer, men man venter, at det kun er en overgang.

Det er ikke til at opdrive fedt i Kolding, og mand og mand imellem spørger man, hvor fedtet er blevet af. Slagtermester Jochumsen udtaler på vor henvendelse, at det er rigtigt nok, at det er værre i Kolding end andre steder. Men også i Odense og Aarhus klager man over fedtmanglen. Årsagerne kan være flere: slagteriernes andelshavere kan få 5 kg. fedt hos slagteriet, og dertil kommer, at nu, der ikke er mere margarine, stiger efterspørgslen efter fedt. Men i løbet af et par uger eller tre vil det sikkert rette sig, fortsætter hr. Jochumsen, idet han minder om, at der også i fjor på denne tid var en overgang, hvor det var vanskeligt at få fedt. Da ville alle jo have halve grise […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 5. september 1941.