1945 – Slaget om Wien

Hårde kampe syd for hovedstaden

Om kampene i de tysk-ungarsk-slovakiske grænseområder oplyser Wilhelmsstrasses militære talsmand, at en ny russisk stødkile fra Baden syd for Wien sigter mod vest gennem Wienerwald i retning af St. Pölten.

Angriberne har her kunnet vinde noget terræn, men i fremstødet mod Graz ved foden af de Steiriske alper er de stoppet. I den nordlige del af Bratislava er heftige kampe i gang. Efter tilbagetrækningen af de tyske linjer i Slovakiet forløber fronten nu fra de nordøstlige udløbere af de små Karpater i nordøstlig retning til Neusohl (Banska Bysterica) og derfra i nordlig retning over Rosenberg til Saybusch (Zywiech) i det sydvestlige hjørne af Galizien. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. april 1945.

1943 – Fredagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret (RB).

Værnemagtens overkommando meddeler:

Efter den sejrrige afslutning af Visterslaget mellem Dnjepr og Donez, som tilintetgjorde bolchevikkernes håb om et generobre Ukraine, har vore tropper fortsat deres angreb i retning af Charkov. Panser- og grenadér-styrker af hæren og Våben SS gennembrød foran byen den i dybe lag etablerede fjendtlige beskyttelsesstilling og trængte fra flere sider inde i byen. Heftige gadekampe vedvarer endnu. Nord og nordvest for byen kastede vore divisioner fjenden tilbage mod øst. Under forfølgelsen blev tilbagestrømmende fjendtlige kolonner oprevet. Store styrker af luftvåbnet greb sammen med ungarske og slovakiske flyverstyrker i utrættelig indsats ind i terrænkampene.

Som følge af de store tab, som sovjetrusserne har lidt i de sidste uger, har der fundet en tydelig afsvækkelse sted af de sovjetrussiske angreb af kampafsnittet ved Orel. Enkelte svagere angreb strandede. Nogle af vore styrker, der straks blev stat ind i modaktion, tilintetgjorde i går yderligere sovjetrussiske regimenter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. marts 1943.

1941 – 670.000 udenlandske arbejdere i Tyskland

Det tyske blad ”Reich-Arbeits-Blatt”, har fundet vej til de danske medier, der i februar 1941 kan meddele, at der siden sommeren 1939 i Tyskland har været anvendt 670.000 udenlandske fagarbejdere.

De besatte vestlige områder, derunder Danmark, har sendt omkring 218.000 arbejdere til Tyskland, mens Italiens har sendt 70.000 og Slovakiet omkring 46.000.

I Danmark kalder man arbejderne for Tysklandsarbejdere.

Kilde:
670.000 udenlandske arbejdere i Tyskland, Fredericia Socialdemokrat, 7. feb 1941, side 2

1939 – Grænsen til Tyskland og Slovakiet

Der bygges barrikader over vejene
Som et forurolignede tegn på, at der er alvorlig fare for, at der ske en tysk indmarch på polsk område, har den polske regering lukket grænsen til Tyskland i Øvreschleisen samt grænserne til protektoratet Böhmen, Mähren og Slovakiet. Tyske telegrammer beretter om militære forberedelser bag de spærrede grænser. I Slovakiet går en af de spærrede veje over det strategiske betydende Jablonka-pas mellem de hvide Karpater og Beskiderne. Der skal være bygget svære barriakder tværs ovejer vejene, så al trafik er umuliggjort. Fra Slovakiet meldes om livlig tysk militær virksomhed. Der skal være ankommet en mængde tyske officerer, der har sat sig i besiddelse af de slovakiske kaserner.

Kilde: Demokraten, 18. august 1939

1939 – Skud ved den polsk-slovakiske grænse

Har de polske grænsevagter skudt på flygtninge?
Reuters Bureas korrespondent meddeler:
De slovakiske blade i Bratislava påstår, at polske grænsevagter har skudt på en skare på 150 tyske, slovakiske og ukrainske flygtninge, der i lørdags hemmeligt gik over grænsen til Slovakiet. 25 af flygtningene skal være bleven sårede. Beskydningen skete, da flygtningene befandt sig på slovakisk territorium efter at være gået over grænsen i nærheden af Cadea. Myndighederne undersøger sagen.

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 16. august 1939.

1939 – Slovakerne vil slås med Polen og Ungarn

De afslåede territorier skal gives tilbage
Reuters Bureaus korrespondent meddeler:
På en række møder i byen i den østlige del af Tjekkoslovakiet blev der i går rejst krav om, at de territorier, som forrige efterår blev afslået til Ungarn og Polen, og de byer, som blev besat af Ungarn i marts, skal gives tilbage Slovakiet.
Den slovakiske propagandaminister San Mach udtalte bl.a.:
“Vi driver ikke antipolsk eller antiungarsk politik, men vi vil aldrig glemme vore brødre på den anden side af grænsen. Vi fastholder vort krav om, at de skal vende tilbage til deres fædreland, og vi er om nødvendigt rede til at kæmpe for dette kravs opfyldelse.” […]

Kilde: Social-Demokraten, 15. august 1939