1942 – Brand under brandøvelse!

Havneøvelsen i Kolding i går blev alvor. Generatorbrændeskæreriet blev næsten druknet i vand fra fire brandkorps.

Der har ved tidligere lejligheder været anket over, at brandvæsenet i Kolding var temmelig længe om at rykke ud til en brand, og at slukningen ved en enkelt lejlighed kunne have været mere effektiv – sidste gang, da Hørfabrikkens store lager af hørblår på havnen for nylig brændte.

I går morges ved 7-tiden opstod der på ny brand på havnen – og kun ganske kort fra det forrige brandsted. Men denne gang kan Kolding Brandvæsen ikke få at høre, at det var for længe undervejs, for det var omtrent nået ned til brandstedet med fuld udrykning og i fuldt udstyr på det tidspunkt, der blev slået alarm!

Den store brandøvelse, der i går morges skulle holdes på Kolding Havn med deltagelse fra de kommunale brandværn i Vejle, Fredericia og Kolding, fik en uventet realistisk baggrund. Det blev ingen øvelse, men en regulær brandslukning!

Da Kolding Brandvæsen ved 7-tiden kom kørende mod havnen på vej til øvelsespladsen ved slagteriet, opdagede man, at det røg fra Sydhavnen, nærmere betegnet fra Bondesens Høvle- og Savværk, der nu ejes af ingeniør Hennebjerre. Samtidig med, at brandvæsenet således selv opdagede branden, kom alarmeringen til stationen, men da var brandbilerne allerede på pletten! Ilden var som nævnt påstået i det høvleværk, som entreprenør Bondesen i sin tid lod opføre for dér at fremstille guldbrædder […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. juni 1942.

1942 – Brandbomber

Ved luftangreb vil et af flyvernes hovedformål være at fremkalde brande. Midlerne hertil er forskellige – der anvendes f.eks. elektronbrandbomber, fosforbrandsten, brandplader og branddunke, også kaldet brandstiftende blikbeholdere. Det vigtigste middel til fremkaldelse af brand er elektronbrandbomberne. De bryder i brand ved anslaget og må bekæmpes hurtigst muligt og effektivt. Der bør derfor i alle ejendomme være en mand, der har gennemgået et luftværnskursus og set demonstrationer af slukning af brandbomber uanset om ejendommen er husvagtpligtig eller ej, og de nødvendige slukningsredskaber bør være til stede i enhver ejendom, både i by og på land.

En brændende brandbombe slukkes bedst ved tildækning med sand – helst let fugtet. Derefter opsamles de tildækkede, glødende brandbomberester ved hjælp af en skovl i en spand og fjernes. Fosforbrandsten og brandplader udspredes fra flyvemaskinerne over terrænet. Bliver de liggende upåagtet, vil luftens og solens påvirkning få dem til at bryde i brand, hvorved de vi kunne fremkalde omfattende brande (gårde, marker og skove). Konstaterer man sådanne brandmidler, må man uden at berører dem med hænderne straks samle dem op, idet man anbringer dem under vand. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. maj 1942

1942 – Svanemosegaard i Vonsild nedbrændt på syv minutter

Et par smådrenge skulle prøve om halmen kunne brænde. De havde dagen i forvejen forsøgt på en anden ejendom.

Lørdag aften lige før kl. 18 kom en nabodreng løbende ind i kostalden til fru Dorthea Iversens gård, Svanemosegård i Vonsild, og slog brandalarm. Han sagde: “Det brænder i laden!” – og hurtigt løb fru Iversens søn over i laden og så, at det desværre var alt for rigtigt. Falcks Brandvæsen blev straks alarmeret, og man tog fat på at redde dyrene. Noget virkeligt slukningsarbejde var det håbløst for folkene at påbegynde; i løbet af ganske få sekunder stod laden i lys lue. Den tørre fourage var alt for taknemlig et bytte for flammerne, og inden mange minutter havde ilden bredt sig til alle gårdens tre udlænger, der gennemgående var lige ved hundrede år gamle og meget letantændelige.

På syv minutter var udlængerne praktisk talt “blusset af”. Falcks Redningskorps var hurtigt på brandstedet og fik langt slanger ud. Der var ikke langt til vandet, men der kunne dog ikke sættes ind med en direkte bekæmpelse af ilden. De tre antændte længer stod aldeles ikke til at redde, hvorimod stuehuset, der ved Falcks ankomst var stærkt truet, så ud til at skulle gå fri. Mange mennesker fra naboejendommene var gået i gang med at redde møblerne ud af stuehuset, men da dette efter branden stod urørt, kunne møblerne atter flyttes ind.

Medens slukningsarbejdet foregik, blev årsagen til den voldsomme brand opklaret. Moderen til den lille dreng, der havde slået brandalarm, meldte sig dybt bedrøvet på Svanemosegaard, og fortalte at hendes børn havde tilstået over for hende, at det kun var dem, der havde påsat branden. Mens den ældste havde bekendtgjort branden, var den yngste kommet hjem til hende med en æske tændstikker. […]

Det lykkedes ikke – på grund af brandens voldsomhed – at redde alle dyrene. Der indebrændte en plag, seks kalve, en so og fire svin. Men desuden blev alle maskiner, redskaber og alt hø og halm et bytte for flammerne. […]

De to drenge, der påsatte branden, havde i forvejen været ved at sætte ild på en anden ejendom i nærheden. Men her var ejeren kommet til stede i rette øjeblik og havde slået dem over fingrene og jaget dem bort. Hvis han også havde advaret drengenes forældre, kunne måske Svanemosegaard være reddet fra sin skæbne.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942