1942 – Mange skolebørn i Kolding har lus

Lusene breder sig ved børnenes intime kontakt med hinanden.

Lægerne i Kolding har ikke, som det har været tilfældet i flere andre jydske byer, kunnet konstatere tilfælde af de frygtede kroplus blandt folk. Der er imidlertid ikke indberetningspligt om kroplus, så man kan derfor ikke helt udelukke muligheden af, at de findes.

Derimod, udtalte den konstituerede kredslæge, dr. Fuhrmann, i går over for Kolding Avis, er der ikke så få tilfælde af hovedlus i Kolding. Det er der også i normale tider, men ikke så meget som nu. Det er i særlig grad børnene, der har lys, og det gælder hovedsagelig skolebørn. Under skolegangen kommer mange børn jo i intim kontakt med hverandre, og har én lus, kan en anden snart blive befængt, og så breder lusene sig ret hurtigt. Grunden til de mange tilfælde af lus hos børn skyldes naturligvis i første omgang de begrænsede muligheder for at blive vasket grundigt. Når det er småt med sæben, skal man jo spare. Desuden kan manglen på varmt vand også gøre noget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. februar 1942.

1942 – En halv snes “surrogat”-syge i Kolding

En sygdom, der skyldes overfølsomhed, og som viser sig som nældeagtigt udslet.

I Køge og Esbjerg – og vel også andre steder i landet – er der begyndt at optræde tilfælde af en sygdom, som man kalder surrogatsyge, fordi man mener, den skyldes surrogater. Den kaldes også på grund af symptomerne “Den fjerde syge” i relation til de tre kendte sygdomme: skarlagensfeber, mæslinger og røde hunde. Fra Esbjerg meddels, at sygdommen viser sig ved rødligt udslet over hele kroppen, men særlig i ansigtet. Den medfører ingen feber, men ofte lidt hævelse i ansigtet – nærmest som fåresyge. I Købe har sygdommen en noget anden karakter, og man er ikke sikker på, den stammer fra ernæringen. Man mener, at den nye sygdom er smitsom, da det har vist sig, at søskende ofte har haft den på én gang. Det er oftest børn, der er blevet angrebet.

Overfølsomhedssygdom, der kan skyldes erstatningsmaling.

Vi har spurgt kredslæge Axel Hansen, om man kender de nye sygdomme her i Kolding?

“Det gør vi”, svarer kredslægen, “men i meget ringe grad, og det er ikke helt det samme som de tilfælde, der beretets om fra Køge og Esbjerg. Der har i Kolding været en halv snes tilfælde af den slags – vi kan godt sige surrogat- eller måske rettere erstatningssyge – der viser sig som et rødligt nældefeberagtigt udslet, som de pågældende selv mener stammer fra surrogatnydelse. Der er overhovedet ikke smerte forbundet med sygdommen, som minder noget om de udslet, nogle får af at spise jordbær og muslinger.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 1. januar 1942.

1941 – Ønskelig om Kolding fik Tuberkulosestation

En udtalelse af kredslæge Axel Hansen i anledning af den rullende tuberkulosestations besøg i Haderslev.

Den rulle tuberkulosestation har været i Haderslev, hvor en del af befolkningen er blevet undersøgt, og kredslæge Lauritzen udtaler i denne forbindelse, at der såvel ved en kommende lovgivning som eventuelt også ved en revision af sundhedsvedtægterne i Haderslev Købstad vil blive arbejdet på en bestemmelse om, at alle der forhandler levnedsmidler, ikke blot mælkehandlere, men også slagtere osv. skal tuberkuloseundersøges. “Ville en lignende ordning være formålstjenlig i Kolding”, spurgte vi i går kredslæge Axel Hansen:

Jeg kan ikke sige andet, end at den i høj grad ville være ønskelig, lød svaret. Der er mange, som egentlig burde tuberkuloseundersøges, før de fik lov at udøve deres erhverv. Jeg tænker her særlig på funktionærer i kreaturstalde. Tuberkuløse malkere eller røgtere kan meget let smutte kreaturbestanden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 9. november 1941

1941 – Skal vore børn vaccineres mod difteri?

Dr. med. Knud Bojlén om den effektive forebyggelses af den farlige sygdom.

Difteri er en smitsom sygdom, der optræder endemisk i Danmark, det vil sige, der opstår hvert år flere eller færre tilfælde rundt omkring i landet og af og til større og mindre epidemier. Sygdommen spiller navnlig en rolle i storbyer, og det er her i landet særlig i København, at en virkningsfuld difteribekæmpelse er påkrævet. Københavns Kommunalbestyrelse og senere kommunalbestyrelser for Frederiksberg og Gentofte har derfor besluttet at søge difterikampagne gennemført, idet de har tilbudt forældrene gratis vaccination af alle børn mellem 1 og 15 år. For at høre nærmere om difteri og difteribekæmpelse, har vi henvendt os til dr. med. Knud Bojlén, der i mange år har vaccineret mod difteri på Seruminstituttet, og som er reservelæge på Blegdamshospitalet, Københavns epidemihospital, på hvilket de allerfleste af de difteritilfælde, der optræder i København, indlægges.

Hvad har man hidtil foretaget sig

for at bekæmpe difteri? – spørger vi. I hovedsagen har man indskrænket sig til at isolere de angrebne på epidemihospital, så snart diagnosen difteri stilles, siger doktoren, dels for så vidt muligt at undgå smittespredning, dels for at få difteripatienterne behandlet med difteriserum, hvis det er nødvendigt. I mange tilfælde opnår man på denne måde at begrænse smittespredningen, navnlig på landet, hvor bebyggelsen er spredt og forholdene let overskuelige. Men i byer, og navnlig i storbyer, hvor difteri forekommer hele året rundt, når man ingen vegne på denne måde. I Købehavn f.eks. vil mange i dette tilfælde af difteri miskendes og blive opfattet som almindelig angina, hvorfor de ikke isoleres. Mange børn med næsedifteri vil i uger og måneder kunne sprede smitte i børnehaver, vuggestuer, legepladser og andre steder, hvor børn færdes. Hertil kommer, at et par procent af storbyens befolkning til stadighed vil være bacilleudskillere, det vil sige sunde individer, der uden at vide det huser difteribaciller i næse og svælg, og derfor til stadighed er smittefarlige. Det er af den grund kun en ringe brøkdel af de individer, der udskiller difteribaciller, man får isoleret på difterihospitalet […]

Praktisk taget kan alle børn beskyttes mod difteri med indsprøjtning af Anatoxin.

Hvordan kan man beskytte børnene mod difteri?

Ved gentagne indsprøjtninger under huden af det såkaldte difterianatoxin. Dette stof er fremstillet af den gift, difteribacillerne danner under deres vækst. Man går frem på den måde, når man vil fremstille difterianatoxin, at man lader difteribaciller vokse noget tid i bouillon, hvorefter man filtrerer bakterierne fra. Bouillon’en indeholder nu difterigiften. Til denne sættes formalin, og blandingen henstilles ved 38-40 graders varme i længere tid. Herved mister difterigiften sin skadelighed og omdannes til det ugiftige anatoxin, der har den egenskab, at det, når det indsprøjtes under huden, fremkalder modgift mod difteri. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. oktober 1941.