1942 – 2.800 Koldingbørn tuberkulinprøves

Skolelæge frk. Nielsen undersøger alle skolebørnene for tuberkulose

Skolelæge frk. Nielsen har påbegyndt en rationel tuberkulinprøvning af alle skolebørn i Kolding. “Det drejer sig om ca. 2.800 børn”, siger skolelægen til os. “Tuberkulosen er jo i stigning rundt omkring, så jeg synes, at jeg nu – især, da jeg har fået en skolesygeplejerske til hjælp – burde foretage en sådan undersøgelse, og Skoleudvalget har stillet sig yderst velvillig overfor tanken. Vi påbegyndte undersøgelserne for kort tid siden og bliver antagelig færdig en gang efter nytår, i januar måned.”

På spørgsmålet, om børnene ikke er ængstelige for stikket, svarer skolelægen, at børnene ikke bliver stukket. “Det hele er ganske smertefrit. Det er en plasterprøve med tuberkulinsalve på brystet. Plastret sidder en dags tid, og på tredjedagen kan reaktionen afgøres.”

Hvor mange procent reagerer positivt?

“I de førsteklasser, der er undersøgt, har tallet ligget på omkring 10 pct., og det er, hvad der er normalt, og det almindelige andre steder, hvor undersøgelse er foretaget. Fra de små klasser stiger procenten og i de store, således at i Mellemskolen godt en snes procent reagerer positivt.”

Men positivt reaktionen betyder jo ikke, at vedkommende er angrebet?

“Nej, nej, det betyder kun, at barnet på et eller andet tidspunkt har været udsat for smitte og kan være angrebet, men det kan lige så godt betyde – og gør det oftest – at barnet har overvundet smitten og i stedet erhvervet sig en mulig immunitet eller modstandskraft.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. oktober 1942.

1942 – Tuberkulosen i tiltagen på Koldingegnen

Kredslægen om, hvad man skal gøre for at forebygge

Kendte tuberkulose-specialister har nylig hævet en advarende røst mod faren for tuberkulosens overhåndtagen. Vi har i den anledning forespurgt kredslæge Dr. med. Axel Hansen, om der også på Koldingegnen har kunnet spores fremgang i denne snigende samfunds-farsot.

“Sidste år var antallet af friske tilfælde af tuberkulose ikke i stigning”, svarer kredslægen, “men i år synes der at være udsigt til en betydelig tiltagen, ikke mindst i antallet af de alvorligere tilfælde, hvor patienterne møder op med ret udbredt tuberkulose”.

Hvor kan man især søge årsagerne til denne tilbagegang i den almindelige sundhedstilstand?

“Vi kommer ikke udenom, at den stadig dårligere og dårligere ernæring har en væsentlig skyld for, at befolkningens sundhedstilstand svækkes. En anden – også ganske betydelig – skyd har mørklægningen i forbindelse med det kostbare brændsel, der – begge dele i forening – bevirker, at folk ikke sørger for at få deres stuer luftet ordentlig ud”.

Hvordan skal man få folk til at lufte tilstrækkeligt ud nu, da man sikkert ikke kan få det brændsel, man skal bruge?

“Man bør gennemlufte sine stuer flere gange daglig. Det lyder måske drabeligt, men denne udluftning behøver kun at være ganske kortvarigt, bedst er det med gennemtræk, det er det mest økonomiske, og derved behøver stuerne ikke at blive afkølet, og den dyrebare varme bliver i huset.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. september 1942.

1942 – Mørklægning bevirker stigning i tuberkulosen

Mørklægningen og de dårligt ventilerede små rum med mange mennesker virker i det lange løb svækkende på sundhedstilstanden

Tuberkulosen i Københavns Amt er i mærkbar stigning. Denne sørgelige kendsgerning fastslår ledelsen af Københavns Amts Tuberkulosestation i Lyngby, overlæge Dr. med. Tage Hyge i en samtale med Nationaltidende. Der er ovenikøbet stigning i tuberkuloses sværhedsgrad, og overlæge Hyge mener, at mørklægningen har sin store andel heri.

Tuberkulosen stiger om vinteren udtaler overlægen. Folk trænger sammen i små værelser for at holde kulden ude og spare på brændslet, og mange familier har indrettet mørklægningsystemet således, at det er dem umuligt at få værelsets vinduer lukket op. Derved forhøjes smittefaren for tuberkulose ganske betydeligt. For det første på grund af de mange mennesker, der sidder tæt i små værelser, for det andet på grund af den dårlige ventilation, som er en fælge af mørklægningen. Mørklægningen indvirker i det lange løb alvorligt på sundhedstilstanden, og dette bevirker igen, at modstandskraften over for tuberkulosen nedbrydes […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 12. september 1942.

1942 – Vil mund- og klovesygen hindre Kolding dyrskuet?

En forhandling i eftermiddag mellem veterinærinspektøren og Landbrugsforeningen. Fem nye mund- og klovesygetilfælde på Koldingegnen.

Der er indtruffet 5 nye tilfælde af mund- og klovesyge på Koldingegnen. Politikontoret averterer omstående navnene på de pågældende besætningsejere. De fire er fra Hejls og Sdr. Bjert-kanten, mens det femte tilfælde er i Seest blandt kreaturer på en mark ude ved Seest Skov.

Veterinærinsp. Niendahl, Kolding, oplyser, at der nu i alt er 11 tilfælde af mund- og klovesyge på Koldingegnen. Det er en række samlede tilfælde, som er kommet efter at sygdommen blev konstateret på Vejstrupgaard, hvor kreaturerne gik i marken og der er derfor gik et par dage, inden mund- og klovesygen blev erkendt. I fjor var der jo en række lignende, samlede tilfælde i Erritsø, og her lykkedes det at begrænse tilfældene, så sygdommen ikke bredte sig. Det håber man også kan lade sig gøre denne gang. Der vaccineres allerede på kraft i Sdr. Bjert Mejerikreds. mens det i Vejstrup-Hejls Mejerikreds er overladt til de enkelte besætningsejere at foretage det fornødne, men jeg kan se, siger veterinærinspektøren, at der er udleveret ikke så lidt vaccine derned i den sidste tid. […]

Dyrskuedyr skal vaccineres 14 dage før

Hvordan med Dyrskuet i Kolding den 4. juli?

Jeg skal i eftermiddag have en forhandling med repræsentanter for Kolding Herreds Landbrugsforening angående afholdelsen af dyrskuet. Fra veterinærmyndighedernes side vil det absolut blive forlangt, at alle fremstillede dyr skal være vaccineret 14 dage før skuet, så det skal altså ske i løbet af få dage. Så vil jeg for min person gå ind for, at dyrskuet må afholdes, og jeg véd også, at veterinærdirektør Gerhard Petersen er gået ind herfor, men dog med det forbehold, at sygdommen ikke angriber et stadig større antal besætninger, så man må indstille sig på, at der vist ikke kan blive noget at dyrskuet i Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. juni 1942

1942 – Mange skolebørn i Kolding har lus

Lusene breder sig ved børnenes intime kontakt med hinanden.

Lægerne i Kolding har ikke, som det har været tilfældet i flere andre jydske byer, kunnet konstatere tilfælde af de frygtede kroplus blandt folk. Der er imidlertid ikke indberetningspligt om kroplus, så man kan derfor ikke helt udelukke muligheden af, at de findes.

Derimod, udtalte den konstituerede kredslæge, dr. Fuhrmann, i går over for Kolding Avis, er der ikke så få tilfælde af hovedlus i Kolding. Det er der også i normale tider, men ikke så meget som nu. Det er i særlig grad børnene, der har lys, og det gælder hovedsagelig skolebørn. Under skolegangen kommer mange børn jo i intim kontakt med hverandre, og har én lus, kan en anden snart blive befængt, og så breder lusene sig ret hurtigt. Grunden til de mange tilfælde af lus hos børn skyldes naturligvis i første omgang de begrænsede muligheder for at blive vasket grundigt. Når det er småt med sæben, skal man jo spare. Desuden kan manglen på varmt vand også gøre noget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. februar 1942.

1942 – En halv snes “surrogat”-syge i Kolding

En sygdom, der skyldes overfølsomhed, og som viser sig som nældeagtigt udslet.

I Køge og Esbjerg – og vel også andre steder i landet – er der begyndt at optræde tilfælde af en sygdom, som man kalder surrogatsyge, fordi man mener, den skyldes surrogater. Den kaldes også på grund af symptomerne “Den fjerde syge” i relation til de tre kendte sygdomme: skarlagensfeber, mæslinger og røde hunde. Fra Esbjerg meddels, at sygdommen viser sig ved rødligt udslet over hele kroppen, men særlig i ansigtet. Den medfører ingen feber, men ofte lidt hævelse i ansigtet – nærmest som fåresyge. I Købe har sygdommen en noget anden karakter, og man er ikke sikker på, den stammer fra ernæringen. Man mener, at den nye sygdom er smitsom, da det har vist sig, at søskende ofte har haft den på én gang. Det er oftest børn, der er blevet angrebet.

Overfølsomhedssygdom, der kan skyldes erstatningsmaling.

Vi har spurgt kredslæge Axel Hansen, om man kender de nye sygdomme her i Kolding?

“Det gør vi”, svarer kredslægen, “men i meget ringe grad, og det er ikke helt det samme som de tilfælde, der beretets om fra Køge og Esbjerg. Der har i Kolding været en halv snes tilfælde af den slags – vi kan godt sige surrogat- eller måske rettere erstatningssyge – der viser sig som et rødligt nældefeberagtigt udslet, som de pågældende selv mener stammer fra surrogatnydelse. Der er overhovedet ikke smerte forbundet med sygdommen, som minder noget om de udslet, nogle får af at spise jordbær og muslinger.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 1. januar 1942.

1941 – Ønskelig om Kolding fik Tuberkulosestation

En udtalelse af kredslæge Axel Hansen i anledning af den rullende tuberkulosestations besøg i Haderslev.

Den rulle tuberkulosestation har været i Haderslev, hvor en del af befolkningen er blevet undersøgt, og kredslæge Lauritzen udtaler i denne forbindelse, at der såvel ved en kommende lovgivning som eventuelt også ved en revision af sundhedsvedtægterne i Haderslev Købstad vil blive arbejdet på en bestemmelse om, at alle der forhandler levnedsmidler, ikke blot mælkehandlere, men også slagtere osv. skal tuberkuloseundersøges. “Ville en lignende ordning være formålstjenlig i Kolding”, spurgte vi i går kredslæge Axel Hansen:

Jeg kan ikke sige andet, end at den i høj grad ville være ønskelig, lød svaret. Der er mange, som egentlig burde tuberkuloseundersøges, før de fik lov at udøve deres erhverv. Jeg tænker her særlig på funktionærer i kreaturstalde. Tuberkuløse malkere eller røgtere kan meget let smutte kreaturbestanden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 9. november 1941

1941 – Skal vore børn vaccineres mod difteri?

Dr. med. Knud Bojlén om den effektive forebyggelses af den farlige sygdom.

Difteri er en smitsom sygdom, der optræder endemisk i Danmark, det vil sige, der opstår hvert år flere eller færre tilfælde rundt omkring i landet og af og til større og mindre epidemier. Sygdommen spiller navnlig en rolle i storbyer, og det er her i landet særlig i København, at en virkningsfuld difteribekæmpelse er påkrævet. Københavns Kommunalbestyrelse og senere kommunalbestyrelser for Frederiksberg og Gentofte har derfor besluttet at søge difterikampagne gennemført, idet de har tilbudt forældrene gratis vaccination af alle børn mellem 1 og 15 år. For at høre nærmere om difteri og difteribekæmpelse, har vi henvendt os til dr. med. Knud Bojlén, der i mange år har vaccineret mod difteri på Seruminstituttet, og som er reservelæge på Blegdamshospitalet, Københavns epidemihospital, på hvilket de allerfleste af de difteritilfælde, der optræder i København, indlægges.

Hvad har man hidtil foretaget sig

for at bekæmpe difteri? – spørger vi. I hovedsagen har man indskrænket sig til at isolere de angrebne på epidemihospital, så snart diagnosen difteri stilles, siger doktoren, dels for så vidt muligt at undgå smittespredning, dels for at få difteripatienterne behandlet med difteriserum, hvis det er nødvendigt. I mange tilfælde opnår man på denne måde at begrænse smittespredningen, navnlig på landet, hvor bebyggelsen er spredt og forholdene let overskuelige. Men i byer, og navnlig i storbyer, hvor difteri forekommer hele året rundt, når man ingen vegne på denne måde. I Købehavn f.eks. vil mange i dette tilfælde af difteri miskendes og blive opfattet som almindelig angina, hvorfor de ikke isoleres. Mange børn med næsedifteri vil i uger og måneder kunne sprede smitte i børnehaver, vuggestuer, legepladser og andre steder, hvor børn færdes. Hertil kommer, at et par procent af storbyens befolkning til stadighed vil være bacilleudskillere, det vil sige sunde individer, der uden at vide det huser difteribaciller i næse og svælg, og derfor til stadighed er smittefarlige. Det er af den grund kun en ringe brøkdel af de individer, der udskiller difteribaciller, man får isoleret på difterihospitalet […]

Praktisk taget kan alle børn beskyttes mod difteri med indsprøjtning af Anatoxin.

Hvordan kan man beskytte børnene mod difteri?

Ved gentagne indsprøjtninger under huden af det såkaldte difterianatoxin. Dette stof er fremstillet af den gift, difteribacillerne danner under deres vækst. Man går frem på den måde, når man vil fremstille difterianatoxin, at man lader difteribaciller vokse noget tid i bouillon, hvorefter man filtrerer bakterierne fra. Bouillon’en indeholder nu difterigiften. Til denne sættes formalin, og blandingen henstilles ved 38-40 graders varme i længere tid. Herved mister difterigiften sin skadelighed og omdannes til det ugiftige anatoxin, der har den egenskab, at det, når det indsprøjtes under huden, fremkalder modgift mod difteri. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. oktober 1941.