1943 – Centralmejeriet må atter sælge rå mælk

Kredslægen forfærdet over den tilstand, hvori mange mælkeflasker anvendes

Efter at Centralmejeriet i Kolding nu i 8 dage har været underkastet de restriktioner, som blev truffet i anledning af difteritistilfældet hos en ekspeditrice i mejeriets eget udsalg, meddeler kredslæge Axel Hansen, at særbestemmelserne i dag er ophævede, da der i den forløbne uge ikke er indtruffet et eneste difteritistilfælde i Kolding by, og da tre prøver af alle mejeriets folk har vist negativt resultat. Mejeriet har derefter igen fået tilladelse til at sælge rå mælk, fløde og flødeskum.

Samtidig fremhæver kredslægen, at hans eftersyn på mejeriet har vist den dårlige stand, som mange mælkeflasker har, når de kommer tilbage til mejeriet. De har øjensynlig været brugt til alt muligt, og det er ikke blot ganske uforsvarligt fra kundernes side, men også ulovligt. Mejeriet gør sig umage for at frasortere sådanne flasker, men det er ikke altid let, og derfor bør det indskærpes, at mælkeflasken ikke må benyttes til noget som helst andet […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. januar 1943.

1943 – Pastor Robert Hansen, Sdr. Bjert, syg af difteritis

Har haft sygdommen før som barn

Som omtalt forfaldt der forleden et difteritistilfælde i Sdr. Bjert Præstegaard, idet en ung husassistent blev angrebet. Desværre har det nu vist sig, at smitten har bredt sig, således at også pastor Robert Hansen er blevet ramt af sygdommen. I går morges følte Pastor Hansen sig utilpas, og da tilstanden forværredes, blev læge Henningsen tilkaldt. Sygdomsangrebet var så alvorligt, at pastor Hansen allerede i aftes måtte indlægges på Kolding Sygehus’ Epidemiafdeling.

Det oplystes, at pastor Robert Hansen allerede som barn har været angrebet af difteritis, og tilfældet var den gang så alvorligt, at der opstod en mindre hjertesvaghed. Heldigvis synes efter lægeundersøgelsen ikke andre af beboerne i præstegården at være smittede. Gudstjenesten på søndag varetages i øvrigt af pastor Lund, Sdr. Stenderup. I øvrigt er den prædiken, Folkebladet i dag bringer, skrevet af pastor Robert Hansen, umiddelbart før han blev ramt af sygdommen.

Det er heldigvis sjældent, at samme person angribes mere end én gang af difteritis, men man har dog været ude for det før, oplyser overlæge Niels A. Nielsen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. januar 1943.

1943 – Centralmejeriet lukker ikke

men al mælk pasteuriseres, og personalet holdes under observation.

Overvejelserne angående forholdsreglerne, der måtte træffes i anledning af difteristilfældet på Kolding Centralmejeri resulterede i går eftermiddags i en beslutning om ikke at lukke mejeriet, men nøjes med en grundig desinfektion og desuden pasteurisere al mælk. Samtidig vil hele personalet blive holdt under daglig lægekontrol af kredslægen. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning kan de private forbrugere i nogle dage koge mælken.

Kredslæge Axel Hasen oplyser, at prøverne fra de på mejeriet ansatte i dag alle viste negativt resultat. Der er altså ikke andre smittede på mejeriet, men der tages fortsat prøver. Den indlagte ekspeditrice er i dag feberfri, og der er tale om en meget let tilfælde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. januar 1943.

1942 – Vil mund- og klovesygen hindre Kolding dyrskuet?

En forhandling i eftermiddag mellem veterinærinspektøren og Landbrugsforeningen. Fem nye mund- og klovesygetilfælde på Koldingegnen.

Der er indtruffet 5 nye tilfælde af mund- og klovesyge på Koldingegnen. Politikontoret averterer omstående navnene på de pågældende besætningsejere. De fire er fra Hejls og Sdr. Bjert-kanten, mens det femte tilfælde er i Seest blandt kreaturer på en mark ude ved Seest Skov.

Veterinærinsp. Niendahl, Kolding, oplyser, at der nu i alt er 11 tilfælde af mund- og klovesyge på Koldingegnen. Det er en række samlede tilfælde, som er kommet efter at sygdommen blev konstateret på Vejstrupgaard, hvor kreaturerne gik i marken og der er derfor gik et par dage, inden mund- og klovesygen blev erkendt. I fjor var der jo en række lignende, samlede tilfælde i Erritsø, og her lykkedes det at begrænse tilfældene, så sygdommen ikke bredte sig. Det håber man også kan lade sig gøre denne gang. Der vaccineres allerede på kraft i Sdr. Bjert Mejerikreds. mens det i Vejstrup-Hejls Mejerikreds er overladt til de enkelte besætningsejere at foretage det fornødne, men jeg kan se, siger veterinærinspektøren, at der er udleveret ikke så lidt vaccine derned i den sidste tid. […]

Dyrskuedyr skal vaccineres 14 dage før

Hvordan med Dyrskuet i Kolding den 4. juli?

Jeg skal i eftermiddag have en forhandling med repræsentanter for Kolding Herreds Landbrugsforening angående afholdelsen af dyrskuet. Fra veterinærmyndighedernes side vil det absolut blive forlangt, at alle fremstillede dyr skal være vaccineret 14 dage før skuet, så det skal altså ske i løbet af få dage. Så vil jeg for min person gå ind for, at dyrskuet må afholdes, og jeg véd også, at veterinærdirektør Gerhard Petersen er gået ind herfor, men dog med det forbehold, at sygdommen ikke angriber et stadig større antal besætninger, så man må indstille sig på, at der vist ikke kan blive noget at dyrskuet i Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. juni 1942

1941 – Skal vore børn vaccineres mod difteri?

Dr. med. Knud Bojlén om den effektive forebyggelses af den farlige sygdom.

Difteri er en smitsom sygdom, der optræder endemisk i Danmark, det vil sige, der opstår hvert år flere eller færre tilfælde rundt omkring i landet og af og til større og mindre epidemier. Sygdommen spiller navnlig en rolle i storbyer, og det er her i landet særlig i København, at en virkningsfuld difteribekæmpelse er påkrævet. Københavns Kommunalbestyrelse og senere kommunalbestyrelser for Frederiksberg og Gentofte har derfor besluttet at søge difterikampagne gennemført, idet de har tilbudt forældrene gratis vaccination af alle børn mellem 1 og 15 år. For at høre nærmere om difteri og difteribekæmpelse, har vi henvendt os til dr. med. Knud Bojlén, der i mange år har vaccineret mod difteri på Seruminstituttet, og som er reservelæge på Blegdamshospitalet, Københavns epidemihospital, på hvilket de allerfleste af de difteritilfælde, der optræder i København, indlægges.

Hvad har man hidtil foretaget sig

for at bekæmpe difteri? – spørger vi. I hovedsagen har man indskrænket sig til at isolere de angrebne på epidemihospital, så snart diagnosen difteri stilles, siger doktoren, dels for så vidt muligt at undgå smittespredning, dels for at få difteripatienterne behandlet med difteriserum, hvis det er nødvendigt. I mange tilfælde opnår man på denne måde at begrænse smittespredningen, navnlig på landet, hvor bebyggelsen er spredt og forholdene let overskuelige. Men i byer, og navnlig i storbyer, hvor difteri forekommer hele året rundt, når man ingen vegne på denne måde. I Købehavn f.eks. vil mange i dette tilfælde af difteri miskendes og blive opfattet som almindelig angina, hvorfor de ikke isoleres. Mange børn med næsedifteri vil i uger og måneder kunne sprede smitte i børnehaver, vuggestuer, legepladser og andre steder, hvor børn færdes. Hertil kommer, at et par procent af storbyens befolkning til stadighed vil være bacilleudskillere, det vil sige sunde individer, der uden at vide det huser difteribaciller i næse og svælg, og derfor til stadighed er smittefarlige. Det er af den grund kun en ringe brøkdel af de individer, der udskiller difteribaciller, man får isoleret på difterihospitalet […]

Praktisk taget kan alle børn beskyttes mod difteri med indsprøjtning af Anatoxin.

Hvordan kan man beskytte børnene mod difteri?

Ved gentagne indsprøjtninger under huden af det såkaldte difterianatoxin. Dette stof er fremstillet af den gift, difteribacillerne danner under deres vækst. Man går frem på den måde, når man vil fremstille difterianatoxin, at man lader difteribaciller vokse noget tid i bouillon, hvorefter man filtrerer bakterierne fra. Bouillon’en indeholder nu difterigiften. Til denne sættes formalin, og blandingen henstilles ved 38-40 graders varme i længere tid. Herved mister difterigiften sin skadelighed og omdannes til det ugiftige anatoxin, der har den egenskab, at det, når det indsprøjtes under huden, fremkalder modgift mod difteri. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. oktober 1941.