1943 – Centralmejeri-sagen for retten i dag

Anklagemyndigheden opgør smørsalget uden mærker til 7.478 kilo.

I formiddags var der efterforskningsforhør i sagen mod mejeribestyrer Martin Arnold Jensen, Centralmejeriet, Kolding, der sigtes for salg af smør uden mærker i store mængder – efter anklagemyndighedens opgørelse skulle det dreje sig om 7.478,9 kg.

Til stede i retten var såvel mejeribestyrer Martin Arnold Jensen som hans broder, Andreas Herluf Jensen. Endvidere deres forsvarere, henholdsvis LRS. Lynæs og ORS. Hertz. Anklagemyndigheden, repræsenteret ved politifuldmægtig Schlichtkrull, kriminalbetjent Andersen, der har ledet undersøgelsen, revisor Frandsen og dennes medhjælper, revisor Hølge. Retsmødet overværedes af statsdyrlægen, der har afgivet reponsum i sagen.

Politifuldmægtig Schlichtkrull oplæste revisionsberetningens konklusion, af hvilken det fremgik, at der ikke direkte var påvist underslæb. Bøgerne havde været ført meget utilstrækkeligt, men det fandtes betænkeligt at nedlægge påstand om underslæb. Hvad manglen på smørmærker angik, da måtte der være solgt 7.478,9 kg. smør, som der manglede mærker for, da politiet tog sig af sagen.

Forsvaret gjorde på dette tidspunkt krav om at få udleveret en genpart af reivisionsberetningen, da den var af et sådant omfang og af en sådan speciel natur, at det måtte findes rimeligt og nødvendigt. Revisor Hølge fik derefter ordet for over for retten og de tiltalte at redegøre for den fremgangsmåde, reviisionen havde anvendt for at komme til de resultater, man var. […]

Mejeribestyrerens forklaring

Mejeribestyrer Jensen fik derefter ordet for på en mængde punkter at imødegå revisionens beregnings- og fremgangsmåde, det var dog også sket skriftligt i et dokument, der var vedlagt sagen. Bl.a. indvendte mejeribestyreren at det påberåbte Statens Forsøgsmejeri var et landmejeri, mens Centralmejeriet var et decideret konsummejeri, hvorfor Statens Forsøgsmejeri ikke var kompetent til at afgive oplysninger i sagen vedrørende Centralmejeriet, hvor der må kæres fløde, der ligger nær sødmælk, for at skaffe kærnemælk. […] Endelig mente Jensen, at kunne påvise, at de af revisor, statskontrollen og sundhedspolitiet erhvervede oplysninger på mejeriet i nogle tilfælde var fuldstændig i strid med rigtigheden.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. februar 1943.

1942 – 30 sigtede og store beslaglæggelser i Gummisagen

Politiet i Kolding har beslaglagt værdier til over 100.000 kroner

Fuldmægtig Schlichkrull har nu endelig tilendebragt gennemgangen af den første store gummisag i Kolding, hvorefter sagen vil blive oversendt til statsadvokaten, som skal træffe afgørelse med hensyn til de straffepåstande, der skal nedlægges under sagen.

Efter hvad vi erfarer, er der i sagen ikke færre end 30 sigtede, dog ikke alle fra Kolding. Det er navnlig chauffører og vognmænd, men endvidere også vulkanisører, et par kørelærere, et par købmænd, en handelsmand, en grisehandler, en korthandler etc. Af disse 30 er de 18 fra Kolding, 3 er fra Odense, og én fra hver af følgende byer: Esbjerg, Aalborg, Aabenraa, Vejle, Aabyhøj, Hirtshals og Bov.

Sagen mod 21 af de sigtede vil blive behandlet ved Kriminalretten i Kolding, mens sagerne for de andres vedkommende henvises til behandling ved de pågældendes hjemting. Sigtelserne lyder på: ulovlig indførsel af automobil – og rågummi samt benzin og ulovlig handel med disse varer, ulovlig udførsel, fortrinsvis af smør, men også af flæsk. Manufakturvarer og af danske penge. Endvidere er der sigtelse for ulovlig køb af smørmærker og af smør til overpris og ulovlig handel med indført benzin (det drejer sig dog kun om ca. 200 liter). Det er ret betydelige mængder smør, der er udført på ulovlig måde, nemlig ca. 1 ton, og det drejer sig om ret store partier ad gangen. Der er også tale om 75 kg. fedt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. oktober 1942.

1942 – Ny anholdelse i Smørsagen

I går eftermiddags ved 16-tiden anholdt kriminalpolitiet i Kolding den ca. 50-årige slagtermester Martin Christensen, Blæsbjerggade, efter hele dagen at have eftersøgt ham, dels på Eksportmarkedet, dels på byens forskellige restaurationer. han sigtes for ulovlig handel med smørmærker og menes at have været en af mellemændene ved opkøbene af mærkeren til Centralmejeriet.

Han blev i middags fremstillet i et lukket retsmøde i Kriminalretten, hvor han blev fængslet indtil videre. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. august 1942.

1942 – Ny anholdelse i Centralmejeri-sagen

En handelsmand, der menes at have opkøbt smørmærker for at dække mejeribestyrelsen.

Kriminalpolitiet i Kolding anholdt i aftes en tidligere straffet handelsmand H. P. Holm, Låsbygade i Kolding, i forbindelse med smørsagen fra Centralmejeriet i Kolding. Anholdelsen fandt sted i Vejle, men Holm blev straks overført til Kolding og vil i løbet af dagen blive fremstillet i grundlovsforhør, formentlig for lukkede døre.

Sigtelsen mod Holm går, efter hvad vi erfarer, ud på, at han skal have søgt at opkøbe smørmærker, og det menes, at dette er sket for at dække mejeribestyrer A. Jensens mærkehandel, da Jensen blev klar over, at hans forhold ville blive undersøgt. Holms anholdelse har altså ingen direkte forbindelse med mejeriets forhold, men kun med mejeribestyreren. Centralmejeriets bestyrelse holdt i går eftermiddags møde, hvor det besluttedes snarest muligt at ansætte en vikar til at lede mejeriets daglige drift under behandlingen af sagen mod mejeribestyrer Jensen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. august 1942.

1941 – Stort set uforandrede rationeringer i januar kvartal

Muligvis skærpede bestemmelser for sigtebrødets vedkommende. Julekaffe på specielt mærke i de forretninger, der endnu har kaffe.

Handelsminister Halfdan Hendriksen talte i lørdags aftes i radioens ‘Aktuelle Kvarter’ om rationeringsordningen for januar kvartal. Handelsministeren udtalte bl.a.:

Den kommende uddeling af rationeringskort for den nye rationeringsperiode, dvs. for tiden fra 1. januar 1942 til april 1942, vil af hensyn til julen denne gang finde sted forholdsvis tidligt, nemlig i dagene omkring søndag den 14. december. Mærkerne vil i hovedsagen komme til at lyde på samme rationer som i indeværende kvartal, også smørmærkerne lyder på det samme kvantum som i indeværende kvartal. Det er tanken, at der indtil videre som hidtil gives adgang til 350 gr. smør pr. uge; derimod er det muligt, at det vil blive nødvendigt at foretage visse ændringer med hensyn til sigtebrødet.

Udviklingen har vist, at forbruget af sigtebrød er steget meget betydeligt, og da der går forholdsvis mere korn til fremstilling af sigtebrød af de nuværende størrelser end til fremstilling af rugbrød, i hvilket kornet udnyttes mere, er det muligt, at det vil blive nødvendigt at skærpe bestemmelserne vedrørende sigtebrød, således at de forbrugere, der anvender en forholdsvis stor del af deres rugbrødsmærker til indløb af sigtebrød, ikke derved beslaglægger større kornmængde end de forbrugere, der spiser sigtebrød. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 1. december 1941.

1941 – Byttemærker for smør

I ferietiden føles det som et savn, at der ikke findes smørmærker til enkelte dages forbrug. Navnlig i sommerpensioner har det af denne grund været vanskeligt at opnå en retfærdig ordning på sit smørmærkemellemværende. Fra 1. juli bliver der imidlertid indført byttemærker for smør, således at vanskelighederne helt forsvinder. Mærkerne kommer til at lyde på 50 gram, som svarer til en dags ration. Byttemærkerne skal naturligvis modsvares med almindelige smørmærker for et tilsvarende kvantum […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 19. juni 1941.