1943 – Fortsat tilbagegang ved slagtekvægstilførslerne

Den samlede animalske produktion kun halvt så stor som i 1939.

På grundlag af tilførslerne af smør fra mejerierne kan produktionsomstigningen i den forløbne uge anslås til en halvt snes procent. Da der kan regnes med, at mælkeproduktionen er steget i samme omfang, har denne foruden at overskride højdepunktet fra i fjor nærmet sig maksimalproduktionen i 1941. Kulminationen er nu ifølge landbrugsrådets meddelelser ved at indtræde, at såfremt græsmarkerne ikke snart får regn, må der frygtes for en nedgang i mælkeproduktionen i den nærmeste tid. Det statistiske departements opgørelse over husdyrsproduktionen viser, at mælkeproduktionen i april måned var 10 pct. større end måneden før og 8 pct. større end i april forrige år. I de første fire måneder i år produceredes godt 2 pct mere mælk end i den tilsvarende periode i 1942. Smørproduktionen viste derimod i samme tidsrum en lille nedgang.

Forholdene på ægmarkedet viser stadig ingen bedring. Der har tilmed i den forløbne uge været en mærkbar nedgang i ægproduktionen. Tilførslerne af slagtekvæg viser fortsat tilbagegang, men for kalve er der igen en mindre stigning i anmeldelser til slagtning i indeværende uge. Der er tilmeldt knap 4.000 voksne kreaturer og godt 4.000 kalve. Slagtekvoten er uforandret 70 pct. for voksne kreaturer. For kalve er den forhøjet fra 75 til 85 pct. Kødproduktionen har i april måned været 12 pct. større end i marts, men dermed er fremgangen foreløbig standset, idet de ugentlige tilførsler af voksne kreaturer til slagtekvægsmarkederne i midten af maj på grund af den påbegyndte græsningssæson har været mindre end halvdelen af de gennemsnitlige ugentlige tilførsler i april. […]

Kilde: uddrag, Kolding Avis, 3. juni 1943.

1942 – Flæske-forsyningen er atter dækket

Og vi har formentlig nået bunden af ægknapheden

Nedgangen i mælke- og smørproduktionen var også i sidste uge begrænset til omkring et par procent i forhold til den foregående uge, skriver Landbrugsrådets Meddelelser. I oktober androg smørproduktionen i alt 9,1 mil.. kg. mod 9,5 mill. måneden før og 10,6 mill. kg. i oktober i fjor. Det er en formindskelse i sammenligning med tilsvarende måned sidste år på 14 pct. Men forskellen er nu knap så stor, og mælkemængden har i det sidste par uger kun været en ubetydelighed mindre end på denne tid i fjor.

Tilførslerne af friske æg er stadig yderst knappe, og forbruget må hovedsagelig dækkes med præserverede æg. Formentlig er ægproduktionen dog nu ved at være på minimum, og der er da også begyndt af komme en del af de såkaldte kyllingeæg frem, hvilket plejer at være indledningen til en langsom stigning i tilførslerne. Efter de senere dages vintervejr, der ikke er gunstig for æglægningen, kan der dog næppe foreløbig ventes nogen nævneværdig bedring i forsyningen med friske æg.

Hjemmemarkedskvotaen af flæsk er også i indeværende uge praktisk taget helt dækket. Tilførslerne af svin til slagterierne har kun vist en ubetydelig stigning. Der er i den sidste tid indtrådt et ret bemærkelsesværdigt fald i priserne for smågrise.

På slagtekvægmarkederne steg tilførslerne i sidste uge med ca. 3.000 stk. til over 10.000 stk. stort hornkvæg, og der kommer endnu flere kreaturer frem i indeværende uge. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. december 1942.

1942 – Mindre flæsketilførsel end i sidste uge

Knaphed på friske æg – flere kreaturer til eksport

Efter at køerne er blevet bundet ind, spores nu en lidt kraftigere tilbagegang i mælke- og smørproduktionen, oplyser Landbrugsrådets Meddelelser. Nedgangen, der i den senere tid har været begrænset til et par pct. fra uge til uge, anslås for den forløbne uge til omkring 4-5 pct., men dette kan betragtes som en normal udvikling på denne årstid. Formindskelsen i forhold til produktionen på samme tid i fjor holder sig da også stadig hidtil på ca. en halv snes procent.

Ægproduktionen har fortsat været stærkt nedadgående i sidste uge og der gør sig nu en udpræget knaphed på frisk æg gældende. Normalt når produktionen af æg sit sæsonmæssige minimum omkring denne tid for derefter inden så længe så småt at stige igen, men det er muligt at denne stigning i år på grund af det sene kyllingetillæg vil indtræde noget senere end sædvanligt. Tilførslerne af svin er i denne uge noget mindre end i forrige uge […]

Trods lidt mindre tilførsler til slagtekvægsmarkederne var opløbet af kreaturer til hjemmemarkedet i sidste uge ret stort. Derfor foretoges i indeværende uge et noget større opkøb af kreaturer til eksport. Kvaliteten af eksportkreaturerne var lidt bedre end tidligere. Hjemmemarkedets forsyning med oksekød i indeværende uge må anses for dækket.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. november 1942.

1942 – Først mere flæsk til oktober

Vi er nede på en fjerdel af normal produktion.

Statistisk Departements sidste månedsopgørelse over den animalske produktion viser, at mælke- og smørproduktionen fra maj til juni er steget med godt en snes procent. Dette er, skriver Landbrugsrådets Meddelelser, er noget kraftigere sæsonstigning end normalt på denne årstid, men der var dog endnu i juni både for mælk og smør en formindskelse på en halv snes procent i forhold til samme måned i fjor og på ca. 1/3 i sammenligning med juni 1938 og 1939. Efter den forholdsvis gunstige udvikling i de seneste uger ligger produktionen af smør nu imidlertid på omtrent samme niveau som på samme tid i fjor, og mælkeproduktionen er endog nærmest større.

Ægproduktionen i juni blev kun halv så stor som i fjor. Nedgangen er antagelig fortsat ind i juli, men i de sidste par uger ser det dog ud til, at produktionen har holdt sig omtrent uændret. Ægproduktionen svarer til en tredjedel af produktionen i 1939. Produktionen af flæsk er gået endnu stærkere tilbage, idet den i juni i år kun var halvt så stor som i juni i fjor, og næsten 3/4 mindre end den normale flæskeproduktion før krigen. Siden juni er der sket en yderligere kraftig formindskelse og der regnes ikke med, at tilførslerne af svin vil stige væsentligt før oktober. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. august 1942.

1942 – Ikke lyse udsigter

De sidste ugers eksportmarked har været præget af en endog meget livlig tilførsel af kreaturer. Efter årstiden skulle man have ventet det modsatte, da den begyndende sommer skulle have bedre fodringsforhold i sit følge. Det har den imidlertid desværre langtfra, og det betyder, at der må gøres indhug i besætningerne for at få resterne af vinterfodret og det fattige forårsgræs til at slå til.

Det er ikke alene det lokale eksportmarked, der er præget af den store tilførsel. I forrige uge nåede tilførslerne af slagtekvæg op på 13.7000 stykker, hvilket er et meget stort tal. Grunden hertil er naturligvis den misvækst, der allerede er en kendsgerning. Og den ytrer sig ikke alene på kreaturmarkederne. Smørproduktionen skulle jo nu stige kraftigt, men det gør den ifølge Landbrugsrådets sidste meddelelser ikke. Der er også her græsmangelen, der gør sig gældende. Den tørre forsommer i fjor bevirkede, at høhøsten slog fuldstændigt fejl.

Vi er nu så langt henne i tiden, at selv en kraftig regn heller ikke i år kan redde blot nogenlunde god høst, og med kornet har det heller ikke mere udsigter til blot en middelhøst af de afgrøder, der ikke er taget af vinteren. Dermed er den yderste knappe linje i fodersituationen angivet på langt sigt, også selvom det skulle lykkes at redde en anselig roehøst, hvilket jo endnu kan lykkes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. maj 1942.

1941 – Hjemmeforbruget af smør er omtrent fordoblet

Af produktionen i 1940 eksporteredes 107 mill. kg., medens hjemmemarkedet aftog 56 mill. kg. – Det danske mejeribrug i statistisk belysning.
Kontoret for Mejeri-Statistik udesendte i går ‘Danmarks Mejeri-Statistik 1941’, der omfatter mejeriernes driftsforhold i regnskabsperioden efteråret 1939-40 samt oplysninger om smørpriser m.m. i tiden fra 1. april 1940 til 31. marts i år. Desuden er der en redegørelse for osteproduktionen i mejeriåret 1940 samt oversigter over mælkemængder, smør- og osteproduktionen i tiden fra den 7. maj 1937 til den 1. maj i år. Man lægger mærke til, at der har fundet en betydelig stigning sted i mejeriernes kapitalværdi, hvilket naturligt skyldes konjunkturerne og tildeles den betydelige mejeritekniske udvikling, der har fundet sted siden den sidste beretning udsendtes.

Medens således kun 20 pct. af mejerierne i 1939 anvendte elektrisk kraft, har i 1940 41 pct. af mejerierne delvis elektrisk drift og 14 pct. hel elektrisk drift. Men også på andre områder er den i de senere år foregåede mejeritekniske udvikling blevet fortsat. Medens således kun 13 pct. af mejerierne i 1932 havde vandrensningsanlæg, sted dette tal til 44 pct. i 1940. I 1932 havde 16 pct. af mejeriernes syrningsanlæg, i 1940 56 pct. […] Som følge af de vanskelig fodringsforhold viser antallet af køer pr. mejeri en nedgang. Som gennemsnit for hele landet var antallet af køer pr. mejeri i 1940 1.075 stk. mod 1.143 stk. året før, og den årlige mælkemængde pr. ko har kun andraget 2.896 kg. mod 2.996 kg. 1939 og 3.095 kg. i 1938. Danmarks samlede mælkeproduktionen viser en nedgang på 7 pct. sammenlignet med året før. […]

92,2 pct. af mælken anvendt til smørproduktionen.
Landets samlede mælkeproduktion var i 1940 4.950 mill. kg. Heraf anvendtes til fremstilling af smør 3.890 mill. kg. til osteproduktion 192 mill. kg. til kondensering 28 mill. kg. til hjemmeforbrug hos producenterne 400 mill. kg. og til direkte konsum 440 mill. kg. Den indvejede mælkemængde pr. mejeri som gennemsnit af de til driftsstatistikken indberettede mejerier var i 1940 3,17 mill. kg. mod 3,46 mill. kg. i 1939. Af den indvejede mælkemængde er i 1940 92,2 pct. anvendt til smørfremstilling, 3,2 pct. til ostelavning, 2,8 pct. er solgt direkte eller indirekte til forbrugere, og 1,8 pct. er solgt i form af fløde. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 3. september 1941.