1942 – Først mere flæsk til oktober

Vi er nede på en fjerdel af normal produktion.

Statistisk Departements sidste månedsopgørelse over den animalske produktion viser, at mælke- og smørproduktionen fra maj til juni er steget med godt en snes procent. Dette er, skriver Landbrugsrådets Meddelelser, er noget kraftigere sæsonstigning end normalt på denne årstid, men der var dog endnu i juni både for mælk og smør en formindskelse på en halv snes procent i forhold til samme måned i fjor og på ca. 1/3 i sammenligning med juni 1938 og 1939. Efter den forholdsvis gunstige udvikling i de seneste uger ligger produktionen af smør nu imidlertid på omtrent samme niveau som på samme tid i fjor, og mælkeproduktionen er endog nærmest større.

Ægproduktionen i juni blev kun halv så stor som i fjor. Nedgangen er antagelig fortsat ind i juli, men i de sidste par uger ser det dog ud til, at produktionen har holdt sig omtrent uændret. Ægproduktionen svarer til en tredjedel af produktionen i 1939. Produktionen af flæsk er gået endnu stærkere tilbage, idet den i juni i år kun var halvt så stor som i juni i fjor, og næsten 3/4 mindre end den normale flæskeproduktion før krigen. Siden juni er der sket en yderligere kraftig formindskelse og der regnes ikke med, at tilførslerne af svin vil stige væsentligt før oktober. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. august 1942.

1942 – Ikke lyse udsigter

De sidste ugers eksportmarked har været præget af en endog meget livlig tilførsel af kreaturer. Efter årstiden skulle man have ventet det modsatte, da den begyndende sommer skulle have bedre fodringsforhold i sit følge. Det har den imidlertid desværre langtfra, og det betyder, at der må gøres indhug i besætningerne for at få resterne af vinterfodret og det fattige forårsgræs til at slå til.

Det er ikke alene det lokale eksportmarked, der er præget af den store tilførsel. I forrige uge nåede tilførslerne af slagtekvæg op på 13.7000 stykker, hvilket er et meget stort tal. Grunden hertil er naturligvis den misvækst, der allerede er en kendsgerning. Og den ytrer sig ikke alene på kreaturmarkederne. Smørproduktionen skulle jo nu stige kraftigt, men det gør den ifølge Landbrugsrådets sidste meddelelser ikke. Der er også her græsmangelen, der gør sig gældende. Den tørre forsommer i fjor bevirkede, at høhøsten slog fuldstændigt fejl.

Vi er nu så langt henne i tiden, at selv en kraftig regn heller ikke i år kan redde blot nogenlunde god høst, og med kornet har det heller ikke mere udsigter til blot en middelhøst af de afgrøder, der ikke er taget af vinteren. Dermed er den yderste knappe linje i fodersituationen angivet på langt sigt, også selvom det skulle lykkes at redde en anselig roehøst, hvilket jo endnu kan lykkes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. maj 1942.

1941 – Hjemmeforbruget af smør er omtrent fordoblet

Af produktionen i 1940 eksporteredes 107 mill. kg., medens hjemmemarkedet aftog 56 mill. kg. – Det danske mejeribrug i statistisk belysning.
Kontoret for Mejeri-Statistik udesendte i går ‘Danmarks Mejeri-Statistik 1941’, der omfatter mejeriernes driftsforhold i regnskabsperioden efteråret 1939-40 samt oplysninger om smørpriser m.m. i tiden fra 1. april 1940 til 31. marts i år. Desuden er der en redegørelse for osteproduktionen i mejeriåret 1940 samt oversigter over mælkemængder, smør- og osteproduktionen i tiden fra den 7. maj 1937 til den 1. maj i år. Man lægger mærke til, at der har fundet en betydelig stigning sted i mejeriernes kapitalværdi, hvilket naturligt skyldes konjunkturerne og tildeles den betydelige mejeritekniske udvikling, der har fundet sted siden den sidste beretning udsendtes.

Medens således kun 20 pct. af mejerierne i 1939 anvendte elektrisk kraft, har i 1940 41 pct. af mejerierne delvis elektrisk drift og 14 pct. hel elektrisk drift. Men også på andre områder er den i de senere år foregåede mejeritekniske udvikling blevet fortsat. Medens således kun 13 pct. af mejerierne i 1932 havde vandrensningsanlæg, sted dette tal til 44 pct. i 1940. I 1932 havde 16 pct. af mejeriernes syrningsanlæg, i 1940 56 pct. […] Som følge af de vanskelig fodringsforhold viser antallet af køer pr. mejeri en nedgang. Som gennemsnit for hele landet var antallet af køer pr. mejeri i 1940 1.075 stk. mod 1.143 stk. året før, og den årlige mælkemængde pr. ko har kun andraget 2.896 kg. mod 2.996 kg. 1939 og 3.095 kg. i 1938. Danmarks samlede mælkeproduktionen viser en nedgang på 7 pct. sammenlignet med året før. […]

92,2 pct. af mælken anvendt til smørproduktionen.
Landets samlede mælkeproduktion var i 1940 4.950 mill. kg. Heraf anvendtes til fremstilling af smør 3.890 mill. kg. til osteproduktion 192 mill. kg. til kondensering 28 mill. kg. til hjemmeforbrug hos producenterne 400 mill. kg. og til direkte konsum 440 mill. kg. Den indvejede mælkemængde pr. mejeri som gennemsnit af de til driftsstatistikken indberettede mejerier var i 1940 3,17 mill. kg. mod 3,46 mill. kg. i 1939. Af den indvejede mælkemængde er i 1940 92,2 pct. anvendt til smørfremstilling, 3,2 pct. til ostelavning, 2,8 pct. er solgt direkte eller indirekte til forbrugere, og 1,8 pct. er solgt i form af fløde. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 3. september 1941.