I februar måned 1941 udsendte den kommunistiske økonom Isi Grünbaum (født 1908), på DKP´s bogforlag Arbejderforlaget, bogen “Økonomi og klassekamp i Danmark under krigen og besættelsen“.
På krigendagfordag.dk kan du gratis læse et uddrag fra bogen, som handler om de danske arbejders levevilkår og hvordan krigen økonomisk påvirker dem.
Fra Grindsted meddeler Arbejdsmændenes Fagforening om stor arbejdsløshed, fagforeningen har for tiden ca. 100 arbejdsløse medlemmer, ”hvilket må siges at være mange, når det tages i betragtning, at der kun er godt hundrede medlemmer i afdelingen”. Foruden arbejdsmændene er der en del ledige i bygningsfagene og hos slagteriarbejderne.
Arbejdsmændenes Fagforening i Grindsted har foretaget udbetaling af den efterbetaling fra 1. oktober (1940), som understøttelsen er forhøjet med. Det var 85 medlemmer i Grindsted, som var i betragtning til efterbetalingen. ”Understøttelsessatserne androg i dette tidsrum 1139 kr. 95 øre og børnetillæget androg 1550 kr.”.
Udbetalingerne er kommet efter, at socialminister Johs. Kjær den 6. december 1940, i folketinget fremsatte lovforslag om forhøjelse af dagpengenes maksimumsbeløb i de anerkendte arbejdsløshedskasser og om børnetillæg til de arbejdsløshedsforsikrede. Forslaget blev senere ophøjet til lov, med tilbagevirkende kraft fra den 1. oktober 1940.
I Kolding har flere arbejdsløse også fået ekstra udbetalinger, hos Typografernes Fagforening i Kolding meddeles det, at der er ”udbetalt til 47 medlemmer i alt 522 kr og 60 øre, ligesom der i juleunderstøttelse er udbetalt 614 kr. 75 øre”.
Kilde: Mange Arbejdsløse i Grindsted, 3. januar 1941, Kolding Socialdemokrat
Forhøjelse af understøttelse, 3. januar 1941, Kolding Socialdemokrat
Aarsag og virkning, 3. januar 1941, Kolding Socialdemokrat
Det blev den 13. juli 1940 meddelt igennem den danske presse at der ville gå nogen tid, før arbejdere som er rejst til Tyskland, kan sende penge hjem, derfor har der været rejst spørgsmål, om hvor arbejdsløse familieforsørgere kan henvende sig for at få midlertidig hjælp.
Det er nu ordnet sådan, at der fra socialkontoret kan ydes hjælp i form af lån, der skal tilbagebetales, når Tysklandsarbejderne får penge for deres arbejde.
Kilde: Danske Arbejdere til Tyskland, Kolding Socialdemokrat, 13. juli 1940
En gift chauffør fra omegnen af Aarhus fik for nogen tid en ”ubetvingelig lyst til at deltage i krigen i Spanien”. Chaufføren rejste afsted, han efterlod dog i Danmark både sin kone og hans barn, som håbede at krigstjenesten kunne ”kaste så meget af sig, at han fik råd til at sende penge hjem”.
De borgerlige danske aviser har til sagen bemærket at ”lønningerne er næppe ret store i Spanien i øjeblikket. I hvert fald har kongen ingen penge fået, og hun har derfor tabt tålmodigheden og ved Ning og Hasle Herreders Ret anlagt sag for at blive separeret fra manden og få ham dømt til at betale sig og barnet underholdsbidrag”.
Når konen sin vilje, må det offentlige, lægge ud for den krigslystne chauffør.
Hillerødaner dræbt i Spanien?
Der er forlydende om at en ung Hillerødaner er blevet dræbt ved kampe i Spanien, det skulle dreje sig om arkitekt Ketil Repstock fra København, som var ”gruppefører for en stor dansk gruppe: han faldt i første linje en af de allerførste dage ved fronten”.
Familien til Repstock kan dog ikke be- eller afkræfte rygtet, da man i lang tid intet har hørt fra ham i familien. Faren er tidligere socialdemokratisk byrådsmedlem og lektor i Hillerød.
Avisen Isefjordsposten skriver i denne sammenhæng af ”Vi har spurgt i udenrigsministeriets pressebureau, hvor redaktør Bernild oplyser, at der ingen oplysninger er tilgået udenrigsministeriet, og der kan heller ikke ventes nogen. De unge danske, som indlader sig i den spanske krig, må selv tage skade for hjemgæld. Der er ingen officiel repræsentation til at tage sig af disse folk, som uden billigelse af danske myndigheder går ind i den spanske borgerkrig, og hører man fra dem er det kun ved tilfælde, når f.eks. privatbreve publiceres”.
Og videre ”officielle efterretninger fra danske personer kan derfor ikke ventes, og deres skæbne vil i almindelighed forblive ukendt, når de ikke længere selv lader høre fra sig”.
Kilder:
Ladet kone og barn i stikken for at gaa i krig i Spanien, 30. april 1937, s. 5, Isefjordsposten
Dræbt i Spanien, 30. april 1937, s. 5, Isefjordsposten