1942 – Første jubilæumsdag

Martin Nielsen, MF
Venstre Fængsel, Kbhv. V.
Den 22. juni 1942

Til
Det i henhold til loven om forbud mod kommunistisk virksomhed m.v. nedsatte rigsdagsudvalg.

Hr. formand !
Som det vil være det ærede udvalg bekendt gennem en række breve, som bl.a. jeg i det forløbne år har tilstillet udvalget, har de internerede og fængslede kommunister ved siden af en stadig og alvorlig protest mod det grundlovsstridige i indespærringen utrætteligt protesteret mod den behandling, vi har været underkastet under selve den ulovlige indespærring.

Jeg skal endnu engang, dels på grund af, at vi passerer årsdagen for grundlovsbrudet, dels fordi vi, måske i denne højtidelige anledning, igen er genstand for ondartede administrative repressalier, gennem denne korte og ufuldstændige redegørelse, give udvalget og dermed rigsdagen, der både nu og i fremtiden bærer det egentlige ansvar, et billede af, hvad det egentlig er, der administrativt er foretaget overfor danske statsborgere, mod hvem der efter et års forløb ikke er rejst nogen sigtelse, langt mindre nogen anklage end ikke for at have overtrådt politivedtægten eller mørklægningsbestemmelserne.

Flertallet af os blev arresteret den 22. juni 1941. En del af os, deriblandt undertegnede, blev arresteret af “danske” politiembedsmænd i venskabeligt og kammeratligt samarbejde med medlemmer af det hemmelige tyske statspoliti. Trods min energiske protest under henvisning til min immunitet som rigsdagsmand, trods min protest mod husundersøgelse uden dommerkendelse og mi særlige henvisning til specielt mit hjems ukrænkelighed, blev arrestationen opretholdt og husundersøgelse uden min nærværelse foretaget. Den dag i dag har jeg ikke fået at vide, hvad der er beslaglagt i mit hjem, hvorfor det er beslaglagt, eller hvor de beslaglagte ting findes og til hvilket senere formål.
Som det skete i mit tilfælde, er det stort set sket i alle andre tilfælde.

Efter to måneders indespærring … blev vi så overflyttet til koncentrationslejren i Horserød. Det forekommer mig betegnende for rigsdagen og det ærede udvalgs ansvarsbevidsthed, at bortset fra folketingsmand Amby, har intet medlem af rigsdagen eller af udvalgets medlemmer følt det som deres selvfølgelige pligt på stedet at undersøge, hvordan over hundrede ulovligt indespærrede danske statsborgere egentlig levede.

Allerede et par dage efter min arrestation den 22. juni 1941 henledte jeg i et brev til statsminister Stauning regeringens opmærksomhed på den økonomiske situation, de indespærredes familier var kommet i, og krævede, at regeringen udenom socialkontorerne fandt en anstændig løsning på dette alvorlige spørgsmål. Landets daværende statsminister var så venlig at lade mig vide, at “hvad det økonomiske angår, kan statsministeren hun henvise til Deres løn som rigsdagsmand”.

Straks efter min ankomst til lejren sendte jeg socialminister Kjærbøl en skrivelse med tyve dokumenterede tilfælde, der viste hvilken økonomisk elendighed, de pågældende familier var kommet ud i, og krævede igen en anstændig og generel løsning af dette spørgsmål.

Der skete imidlertid intet. Familierne var stadigvæk henvist til socialkontorernes forgodtbefindende. …

Uddrag af brev fra Martin Nielsen, folketingsmedlem for DKP, 22. juni 1942

Kilde: Fængselsdage og fangenætter, af Martin Nielsen (1949), forlaget Tiden

1941 – Beskæftigelses-lånene

Indtil i går var der tegnet 51 mil.. kr. – en radioopfordring af socialminister Kjærbøl.

København, onsdag. RB.

Finansministeriet oplyser, at der efter de for ministeriet foreliggende rapporter indtil nu er tegnet 51 mill. kr. af beskæftigelseslånene. De oplysninger, der er modtaget om tegningen i dag, er dog ikke udtømmende. Arbejds- og socialminister Johs. Kjærbøl talte i øvrigt i aften i tilslutning til radioavisen om beskæftigelseslånets betydning ved finansiering af de mange arbejdsopgaver, der sorterer under Arbejds- og socialministeriets områder. Siden nytår er der godkendt ca. 700 beskæftigelsesforanstaltninger, hvortil kommer en hel række særlige foranstaltninger, og den samlede udgift til disse arbejder er ca. 128 mill. kr., hvoraf 55 mill. kr. ydes som tilskud fra Arbejdsministeriet. Arbejdslønnen udgør ca. 55 mill. kr. Alle arbejderne er endnu ikke kommet i gang, men de vil, når de er iværksatte, betyde arbejde til 17.000 mand i et år.

Over en bred front sætter staten arbejder i gang for de unge og de langvarigt arbejdsløse og bidrager derved til at bevare et af det danske samfunds store aktiver – den arbejdende befolknings arbejdsevne, men denne indsats kræver anvendelse af meget betydelige beløb, der nu søges tilvejebragt ved det store beskæftigelseslån, et folkelån, hvorigennem store kredse kan gøres deres indsats for landets fremtid gennem tilvejebringelse af arbejde. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. september 1941.

1941 – Arbejdsløse i Grindsted

Fra Grindsted meddeler Arbejdsmændenes Fagforening om stor arbejdsløshed, fagforeningen har for tiden ca. 100 arbejdsløse medlemmer, ”hvilket må siges at være mange, når det tages i betragtning, at der kun er godt hundrede medlemmer i afdelingen”. Foruden arbejdsmændene er der en del ledige i bygningsfagene og hos slagteriarbejderne.

Arbejdsmændenes Fagforening i Grindsted har foretaget udbetaling af den efterbetaling fra 1. oktober (1940), som understøttelsen er forhøjet med. Det var 85 medlemmer i Grindsted, som var i betragtning til efterbetalingen. ”Understøttelsessatserne androg i dette tidsrum 1139 kr. 95 øre og børnetillæget androg 1550 kr.”.

Udbetalingerne er kommet efter, at socialminister Johs. Kjær den 6. december 1940, i folketinget fremsatte lovforslag om forhøjelse af dagpengenes maksimumsbeløb i de anerkendte arbejdsløshedskasser og om børnetillæg til de arbejdsløshedsforsikrede. Forslaget blev senere ophøjet til lov, med tilbagevirkende kraft fra den 1. oktober 1940.

I Kolding har flere arbejdsløse også fået ekstra udbetalinger, hos Typografernes Fagforening i Kolding meddeles det, at der er ”udbetalt til 47 medlemmer i alt 522 kr og 60 øre, ligesom der i juleunderstøttelse er udbetalt 614 kr. 75 øre”.

Kilde: Mange Arbejdsløse i Grindsted, 3. januar 1941, Kolding Socialdemokrat

Forhøjelse af understøttelse, 3. januar 1941, Kolding Socialdemokrat

Aarsag og virkning, 3. januar 1941, Kolding Socialdemokrat

1940 – Film om offentlige arbejder

Ingeniør H.C. Ravn i Beskæftigelsescentralen under arbejds- og socialministeriet, meddeler i september 1940 at være næsten færdig med en ny dokumentarisk film, som handler om de beskæftigelses foranstaltninger, som staten for tiden har sat i gang. Blandt andet skulle filmen komme til at indeholde farvebilleder, fra de nye ungdomslejre, der ligeledes er opført på stats initiativ, steder hvor der er mulighed for beskæftigelse, bl.a beskæftiges arbejdsløse med beplantning som bekæmpelse af sandflugt. 

Der vil både være billeder i filmen, fra offentlig arbejde i gang sat af staten og enkelte kommunale projekter. 

Kilde: En film om de store offentlige arbejder, Kolding Socialdemokrat, 27. September 1940

1940 – Samlingsregeringen

Efter forhandlinger, der sluttede om natten mellem den 4. og 5. juli 1940, blev der opnået enighed om en ny regeringskonstruktion. Statsminister Stauning udsendt omkring midnat den 4. juli følgende erklæring:

Ved forhandlinger i løbet af torsdagen er der blevet enighed om en rekonstruktion af ministeriet, således at antallet af medlemmer reduceres til 12. Ministerlisten vil foreligge i løbet af fredagen

Den nye ministerliste, der består af 6 mindre medlemmer og en enkel ny minister, er om middagen den 5. juli blevet offentliggjort, efter Stauning havde været hos kongen med listen, der lyder:

Stauning, stats- og forsvarsminister
Munch, udenrigsminister
Krag, viceudenrigsminister
Buhl, finansminister
Bording, landbrugsminister
Unmach Larsen, justitsminister
Jørgen Jørgensen, undervisningsminister
Kjærbøl, socialminister
Christmas Møller, handelsminister
Brorson, trafikminister
Knud Kristensen, indenrigsminister (den nye minister)
Fibiger, kirkeminister

Socialdemokratiet har fået 5 medlemmer af regeringen, Venstre 3 medlemmer, de Konservative og de Radikale har hver fået 2 medlemmer.

De seks minister, der går, er følgende; indenrigsminister Dahlgaard, socialminister Ludv. Christensen, forsvarsminister Alsing Andersen, kirkeminister Johs. Hansen, trafikminister Aksel Sørensen, samt ministrene Hauch og Hasle.

Kilde: Samlingsregeringen, forsiden af Kolding Socialdemokrat, 5. juli 1940

1940 – De seks nye minister

Seks nye minister i samlingsregeringen
Se seks minister i den nye samlingsregering. Billede lavet af avisen Socialdemokratiet, 1940

Efter de begivenheder som har medført en samarbejdspolitik på tværs af partierne udpeges nu seks nye minister, fra de konservative og venstre. De seks nye minister er Christmas-Møller for Ministeriet for Handel og Søfart, Hasle som finans og justitsminister, Hauge som landbrugs og undervisningsminister, Fibiger som kirke og socialminister, Krag som udenrigs og indenrigsminister, og S. Brorsen som forsvars- og trafikminister.

Kilde Kol. Socialdemokrat, 11 april 1940, forsiden

1940 – 1000 tilfælde af sterilisation på fem år

Det er nu fem år siden at loven om sterilisation af åndssvage blev vedtaget i 1935, socialministeriet og overlæger er enige om at loven har virket efter hensigten og uden større vanskeligheder.

Inden en sterilisation afgøres spørgsmålet af et nævn, der er bestående af en dommer, en socialpraktiker, og en under psykiatrien uddannet læge. Henstillingen kommer fra den institution hvor den åndssvage befinder sig, den sendes til socialministeriet sammen med værgens og “i de allerfleste tilfælde også patientens samtykke”.

Der har hos sterilisationsnævnet været 1001 sager, der er afgjort således at operationen er udført i 974 tilfælde, over halvdelen af de åndssvage har været kvinder. Der har været steriliseret 644 patienter fra Østifternes Åndssvageanstalt, 263 fra Den kellerske anstalt, 64 fra anstalten i Ribe og 23 fra anstalten i Vodskov. Over 70 procent af de steriliserende har været i alderen fra 18 til 25 år, 29 henstillinger var om unge under 18 år, en del af disse sager er dog blevet udskudt til nærmere overvejelse.

Steriliseringerne er baseret på to argumenter, enten at samfundshensynet har talt for, at “den pågældende blev sat ud af stand til at få afkom”, eller man har ment at steriliseringen kunne have bedrende virkning på patientens sygdomsforløb.

Kilde: 1000 tilfælde af sterilisation i 5 år, Kol. Socialdemokrat, 15.jan 1940, side 6

Forbehold: Ord og udtryk benyttet i artiklen er hentet fra kildematerialet, ordene er benyttet fordi det giver en mere autentisk indlevelse i meninger anno 1940.