1941 – For retten

To 18-årige fredericianere stod den 11. november 1941 for retten i Fredericia, sigtet for forskellige kriminelle sager.

Den ene, der omtaltes D., var sigtet for cykeltyveri, han forklarede dog selv, at han af en kammerat, der var rejst til Tyskland, havde lånt cyklen, der siden havde vist sig at være stjålet.

Derudover var D. tiltalt for bedrageri, da han havde fået udbetalt 40 kr. fra socialkontoret, under den forudsætning, at han skulle købe arbejdstøj til en påtænkt rejse til Tyskland; samme dag havde han dog fået arbejde i Fredericia, og undladt at betale pengene tilbage, dette erkendte han sig skyldig i.

En tredje sigtelse mod D., omhandlede også en anden 18årig, de var i fællesskab sigtet for at have stjålet fem flasker spiritus i Restaurant Robert på Torvet i Fredericia. Begge tilstod forholdet, og forklarede, at de havde været i Brejning, ”for at indbyde et par pigebørn til fest, på hjemvejen havde skaffet sig spiritus til festen ved indbrud”.

Sagen optoges til dom.

Ved retten i Kolding behandles en sag om tyveriet på andelssvineslagteriet. Sagen startede med, at der for nogen tid siden blev stjålet 3 bildæk, og politiets undersøgelser i den forbindelse, afslørede store flæske og fedttyverier.

Den 11. november stod der fire slagteriarbejdere fra Kolding tiltalt for tyverierne, der angiveligt beløber sig til 1.400 kroner. Desuden har politiet under sagen fundet frem til 8 hælere, som har videresolgt varerne.

Kilder:
På kant med loven, Fredericia Socialdemokrat, 11. nov 1941, side 4
Tyverierne på slagteriet i Kolding, samme

1941 – Arbejdsløse i Grindsted

Fra Grindsted meddeler Arbejdsmændenes Fagforening om stor arbejdsløshed, fagforeningen har for tiden ca. 100 arbejdsløse medlemmer, ”hvilket må siges at være mange, når det tages i betragtning, at der kun er godt hundrede medlemmer i afdelingen”. Foruden arbejdsmændene er der en del ledige i bygningsfagene og hos slagteriarbejderne.

Arbejdsmændenes Fagforening i Grindsted har foretaget udbetaling af den efterbetaling fra 1. oktober (1940), som understøttelsen er forhøjet med. Det var 85 medlemmer i Grindsted, som var i betragtning til efterbetalingen. ”Understøttelsessatserne androg i dette tidsrum 1139 kr. 95 øre og børnetillæget androg 1550 kr.”.

Udbetalingerne er kommet efter, at socialminister Johs. Kjær den 6. december 1940, i folketinget fremsatte lovforslag om forhøjelse af dagpengenes maksimumsbeløb i de anerkendte arbejdsløshedskasser og om børnetillæg til de arbejdsløshedsforsikrede. Forslaget blev senere ophøjet til lov, med tilbagevirkende kraft fra den 1. oktober 1940.

I Kolding har flere arbejdsløse også fået ekstra udbetalinger, hos Typografernes Fagforening i Kolding meddeles det, at der er ”udbetalt til 47 medlemmer i alt 522 kr og 60 øre, ligesom der i juleunderstøttelse er udbetalt 614 kr. 75 øre”.

Kilde: Mange Arbejdsløse i Grindsted, 3. januar 1941, Kolding Socialdemokrat

Forhøjelse af understøttelse, 3. januar 1941, Kolding Socialdemokrat

Aarsag og virkning, 3. januar 1941, Kolding Socialdemokrat

1940 – Socialhjælp og arbejdere til Tyskland

Det blev den 13. juli 1940 meddelt igennem den danske presse at der ville gå nogen tid, før arbejdere som er rejst til Tyskland, kan sende penge hjem, derfor har der været rejst spørgsmål, om hvor arbejdsløse familieforsørgere kan henvende sig for at få midlertidig hjælp.

Det er nu ordnet sådan, at der fra socialkontoret kan ydes hjælp i form af lån, der skal tilbagebetales, når Tysklandsarbejderne får penge for deres arbejde.

Kilde: Danske Arbejdere til Tyskland, Kolding Socialdemokrat, 13. juli 1940

1940 – Hest på social forsorg

I slutningen af 1939 kom nogle børn i Børkop trækkende med en hest, som de bragte til politibetjent Christensen i byen. Hesten ejedes af en gartner, men han kunne ikke længere skaffe foder til den, og ville derfor aflevere den.

I samarbejde med Socialudvalget, har politibetjent Christensen, fået anbragt hesten hos en slagtermester i Børkop. Hesten er således kommet under social forsorgen.

Kilde: Hesten kom under social forsorg, Kolding Folkeblad, 9. jan 1940

1940 – Varmestuer for mødre

I Kolding Byråds lukkede møde om aften den 5. februar 1940 vedtog byrådet med 10 stemmer imod 9, at bevilge 3.000 kr. til og oprette varmestuer på byens to forskoler for mødre med små børn.

Samtidig vil der blive ordnet foranstaltninger, så disse mødre også dagligt vil kunne få et måltid varm mad fra skolebespisningen.

Regningen for snerydningen

På mødet kom det også frem at snerydningen indtil nu har kostet byen 15.000 kroner, det samme har isbrydning og snerydning på havnen, således regningen nu er på 30.000 kr.

Der er budgetteret 25.000 kroner til snerydning for byens vedkommende, heraf forventes det at staten vil refundere de 10.000 kr. For havnens vedkommende var sat til 8000 kr. til isbrydning og snerydning, her kan der ikke regnes med at få noget refunderet.

Kilde: Varmestuer for mødre, 6. feb 1940, Kol. Socialdemokrat, side 4
Sne og Is har kostet Kolding 30.000, 6. feb 1940, Kol. Socialdemokrat, side 4

1939 – Rolig skiftedag

Folkebladet har spurt lederen af Kolding Arbejdsanvisningskontor, Oluf Rasmussen, om hans indtryk af skiftedagen i dag.

Det ligger ret roligt. Vi har fået en del begæringer om arbejdskraft til landet, men dog næppe så mange, som vi plejer.

En del unge piger har meldt sig for at få anvist pladser, men derimod ingen husmødre om at få hjælp, så vi kan henvise til annoncerne i bladene. Der synes i øjeblikket ikke at være særlig stor efterspørgsel efter huslig hjælp.

Til spørgsmålet om husmøderne måske indskrænker, lyder det:

Måske spiller dette ind her som i København. Men det er jo ikke let at danne sig noget skøn over skiftedagens forløb allerede.

Kilde: Ret rolig skiftedag, side 4, 1. november 1939, Kolding Folkeblad,

1937 – Kone og barn ladet i stikken for at gå i krig i Spanien

En gift chauffør fra omegnen af Aarhus fik for nogen tid en ”ubetvingelig lyst til at deltage i krigen i Spanien”. Chaufføren rejste afsted, han efterlod dog i Danmark både sin kone og hans barn, som håbede at krigstjenesten kunne ”kaste så meget af sig, at han fik råd til at sende penge hjem”.

De borgerlige danske aviser har til sagen bemærket at ”lønningerne er næppe ret store i Spanien i øjeblikket. I hvert fald har kongen ingen penge fået, og hun har derfor tabt tålmodigheden og ved Ning og Hasle Herreders Ret anlagt sag for at blive separeret fra manden og få ham dømt til at betale sig og barnet underholdsbidrag”.

Når konen sin vilje, må det offentlige, lægge ud for den krigslystne chauffør.

Hillerødaner dræbt i Spanien?

Der er forlydende om at en ung Hillerødaner er blevet dræbt ved kampe i Spanien, det skulle dreje sig om arkitekt Ketil Repstock fra København, som var ”gruppefører for en stor dansk gruppe: han faldt i første linje en af de allerførste dage ved fronten”.

Familien til Repstock kan dog ikke be- eller afkræfte rygtet, da man i lang tid intet har hørt fra ham i familien. Faren er tidligere socialdemokratisk byrådsmedlem og lektor i Hillerød.

Avisen Isefjordsposten skriver i denne sammenhæng af ”Vi har spurgt i udenrigsministeriets pressebureau, hvor redaktør Bernild oplyser, at der ingen oplysninger er tilgået udenrigsministeriet, og der kan heller ikke ventes nogen. De unge danske, som indlader sig i den spanske krig, må selv tage skade for hjemgæld. Der er ingen officiel repræsentation til at tage sig af disse folk, som uden billigelse af danske myndigheder går ind i den spanske borgerkrig, og hører man fra dem er det kun ved tilfælde, når f.eks. privatbreve publiceres”.

Og videre ”officielle efterretninger fra danske personer kan derfor ikke ventes, og deres skæbne vil i almindelighed forblive ukendt, når de ikke længere selv lader høre fra sig”.

Kilder:
Ladet kone og barn i stikken for at gaa i krig i Spanien, 30. april 1937, s. 5, Isefjordsposten 
Dræbt i Spanien, 30. april 1937, s. 5, Isefjordsposten