1944 – Femten danske søfolk er omkommet ved krigsforlis

Var forhyret med skib i udenlandsk fart

Udenrigsministeriet meddeler tirsdag:

Ifølge derom til Udenrigsministeriet indgået underretning er følgende danske sømænd omkommet ved krigsforlis af det skib i udenlandsk fart, hvorved de var forhyret:

  • Kaptajn Niclas Joensen, 24 år, Nyborg, gift
  • 1. styrmand Harald Poulsen, 36 år, Markmannsgade 16, København, gift
  • 1. maskinmester Børge Østrup, 34 år, Krusaagade 26, København, gift
  • 3. maskinmester Kai Rasmussen, 28 år, Saxogade 44, København, gift
  • Telegrafist Knud Møller, 28 år, Esbjerg, ugift
  • Elektriker Axel Carlsen, 50 år, Lyngby, ugift

Sømændene:

  • Georg Nielsen, 23 år, Svendborg, ugift
  • Henry Holm, 33 år, Rønne, ugift,
  • Poul Hansen, 19 år, Nyborg, ugift,
  • Richardt Larsen, 18 år, Hvide Sande
  • Wilmar Andersen, 29 år, Esbjerg, ugift
  • Svend Shiøtt, 40 år, Samsøgade 5, København, ugift
  • Snedker Thorkild Pedersen, 51 år, Italiensvej 4, København, ugift
  • Smører Jens Peter Hansen, 38 år, Cumberlandsgade 8, København
  • Smører Karlo Valente, 29 år, Helenevej 12, Odense, gift.

[…]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. januar 1944.

1943 – Fire danske sømænd dræbt ved luftangreb på Bremen

Det Danske Kulkompagnis damper IVAN KONDRUP blev ramt af en luftbombe og er delvist sunket

Under et luftangreb på Bremen i sidste uge blev Det Danske Kulkompagnis damper IVAN KONDRUP, der lå i havnen for at laste kul, ramt af en luftbombe, hvorved der skete så stor skade på skibet, at agterdelen er sunket.

De fire omkomne sømænd

Syv medlemmer af besætningen blev såret ved bombens eksplosion, og der er nu indløbet meddelelse om, at fire mand senere er døde som følge af deres kvæstelser. De fire dræbte er:

  • 1. maskinmester R. J. Hansen Jakobsen, Lundeborgvej 16, Hellerup, født 1886, gift.
  • 2. maskinmester J. W. Jespersen, Bille Brahesvej 14, København, født 1917, ugift.
  • Maskinassistent E. W. Mortensen, Fruerstræde 13, Svendborg, født 1919, ugift.
  • Kok F. Mulvad-Mikkelsen, Ringertoften 36, København, gift.

Af de øvrige sårede er to mand på vej til Danmark, medens endnu en ligger på sygehuset i Bremen. Rederiet oplyser, at de pågældendes pårørende har fået underretning.

IVAN KONDRUP, der førtes af kaptajn Petersen, som ikke blev såret, er bygget i 1937 på værftet i Helsingør. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. december 1943.

1943 – Vi holder jul – trods alt

Hvordan svendehjem, alderdomshjem og sygehuse fejrer årets største højtid

Jul er hjemmenes fest, er det sagt, og det er vel også hovedårsagen til at vore tanker ved juletid altid går til dem, der ikke kan fejre højtiden sammen med deres kære, men må holde jul blandt fremmede mennesker, og særlig samler vore tanker sig om de juleløse, de, der ikke har noget hjem, hvor de kan tilbringe julen eller har bekendte, de kan være sammen med.

Flæskesteg og æblekage er julemiddagen

På svendehjemmet og på arbejderherberget søger man så vidt muligt at holde jul, som man plejer. Man søger at give hele festen et så hjemligt præg som muligt, og der er bespisning såvel juleaften som 1. og 2. juledag. Det har været lidt vanskeligt at få fat i det, der skal til, men man håber dog at kunne give flæskesteg og æblekage; efter at juletræet har været tændt, og man har sunget nogle julesalmer, uddeles der nogle små gaver, og man slutter af med kaffebord.

På Overmarksgården er der juleandagt på sygeafdelingen kl. 17, hvor pastor Sølling taler ved juletræet, og formanden for Socialudvalget, Gossmann, vil komme til stede. Julemåltidet er det traditionelle med flæskesteg og æblekage, og der vil blive en lille julegave til hver enkelt. […]

Mange sømænd på sømandshjemmet

På sømandshjemmet venter man stort besøg i julen. Det er bebudet, at der vil komme både fremmede og danske søfolk, og man er på hjemmet taknemmelig for, at firmaerne på havnen har givet så stort et beløb, at man kan give alle gåsesteg. Man søger også så vidt muligt at have en gave til hver enkelt, men det har knebet lidt med at få så mange, som der er brug for, og man håber derfor, at nogle af byens borgere vil tænke på hjemmet. […]

250 patienter holder jul på sygehuset

På sygehuset gør man det så festligt man kan, for de patienter, der skal blive på sygehuset, idet man så vidt muligt søger at sende de patienter, der kan tåle det, hjem til jul. men på epidemiafdelingen kan man jo ikke så godt sende folk hjem. Der er for tiden 80-90 patienter og afdelingen har kun plads til 58. På samme måde er det på de øvrige afdelinger, så det bliver en jul, der hvad patienttal angår, slår alle tidligere rekorder. I alt regner man med omkring 250.

“Det ville være dejligt, med en halv kilo risengryn”, sukker inspektøren, “men det må vi give afkald på. Og på samme måde med kaffen! Men gådesteg får vi da trods alt, og juletræer på alle stuerne, 110 i alt, foruden de store juletræer på hver afdeling. Desuden bliver der andagter ved provst Roesen og pastor Sølling, så vi håber, at patienterne ikke vil savne julen derhjemme alt for hårdt”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. december 1943.

1942 – S/S Marie Clausen af Kolding forlist

S/S MARIE CLAUSEN af Kolding er forlist ved en eksplosion i Østersøen d. 12. december 1942. Skibet var på en rejse fra Wismar til Kolding i ballast. Ved forliset omkom 12 personer. Det lykkedes to mand af besætningen af redde sig op på flåden, der var gledet overbord, da skibet krængede over. 2 minutter efter eksplosionen kæntrede MARIE CLAUSEN og sank. De to mand blev omkring kl. 12 optaget af et andet skib og landsat i Svendborg.

De omkomne er:

Skibsfører Otto Petersen af Kolding, styrmand Bernhard Aage Jensen af Svendborg, 1. maskinmester Peter Friedrich Lorenz Petersen af Sønderborg, 2. maskinmester Herluf Mortensen Meyer af Fredericia, matros Anders Nielsen af Vemmenæs, letmatroserne Kristian Gunnar Jensen Ottesen af Aalborg og Jens Peter Nielsen af Troldhede. Ungmand Niels Aadahl Larsen af Hesselager, kok Rasmus Rasmussen af Rudkøbing, messedreng Bent Horsdal Hansen af Fredericia samt fyrbøderne Egon August Karl Pedersen af Frederikshavn og Johannes August Møller af Fredericia.

Kilde: Dansk Søulykke-Statistik 1942.

1942 – S/S ‘Koldinghus’ minesprængt

S/S ‘Koldinghus’ af Aalborg, 674 reg. ton br. Bygget 1912 af stål. På rejse fra Aalborg til København med stykgods. Sunket efter eksplosion d. 14/8 1942 i Kattegat; 8 mand kommet til skade.

Søforhør i København 18/8 1942:

Kl. 21.55, da ‘Koldinghus’ befandt sig på 56°47′5 N. og 10°53′5 Ø. mærkedes en voldsom eksplosion under agterskibet, og skibet begyndte straks at synke. Besætningen, i alt 18 mand, hvoraf 8 var blevet såret ved eksplosionen, forlod skibet i en redningsbåd og to flåder og blev kort efter reddet af et forbipasserende skib. ‘Koldinghus’ er senere blevet hævet.

Anm. Ministeriet må antage, at eksplosionen skyldes krigsårsager.

Kilde: Dansk Søulykke-Statistik 1942

1942 – De russiske ubådes togter i Østersøen

Endnu et svensk skib torpederet: 14 mand omkom

Stockholm, RB.

Endnu et svensk fartøj blev i går offer for ubådsangreb i Østersøen. Stockholm-damperen MARGARETHA (1950 BRT.) under kommando af kaptajn Knud Tørngren fra Sølversborg og tilhørende rederiselskabet ‘Strim’ blev nemlig kl. 8 torpederet og sænket omtrent på selve tremilegrænsen ud for Arkøsund (på højde med Norrköping. tæt ved det sted. hvor den sidste torpedering fandt sted). Af besætningen, der var på 18 mand, reddedes kun 4, som det lykkedes at komme i en redningsbåd og på en flåde. MARGARETHA sejlede ikke i konvoj.

Vil undervandsbådene overgive sig til svenskerne?

‘Nya dagligt Allehanda’ gengiver et forlydende fra Helsingfors, hvorefter tyskerne i Østersøen skal have observeret og kapret to russiske undervandsbåde, der var i færd med at udveksle forråd. De blev overrasket at tyske motortorpedobåde og måtte overgive sig. Ved forhørene skal det være oplyst, at russerne havde fået ordre til at skyde deres torpedoer og ammunition bort og derefter gå ind på svensk farvand for at overgive sig. I den finske bugt har man ikke sporet russiske undervandsbåde i over en uge, hvilket kunne tyde på at de helt har forlagt virksomheden i Østersøen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. juli 1942.

1942 – HANS EGEDE menes forlist og hele besætningen omkommet

Ingen efterretning om skibet siden afrejsen fra Grønland i februar.

Grønlands styrelse beklager at måtte meddele følgende:

Med sorg har styrelsen modtaget meddelelse om, at der, siden styrelsens skib S/S HANS EGEDE afsejlede fra Grønland i slutningen af februar, ikke foreligger yderligere efterretninger om skibet eller dets besætning. Skibet må derfor, hedder det i den modtagne meddelelse, desværre antages at være forlist, uden at nogen af besætningen er reddet. Yderligere efterretninger om enkeltheder foreligger ikke for styrelsen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. maj 1942

1942 – Kolding Sømandshjems 40-års jubilæum

Med mange smukke taler i kirken og missionshuset.

Indenlandsk Sømandsmission fejrede i går Kolding Sømandshjems 40-årige beståen. Jubilæumsdagen indledes med en festgudstjeneste om formiddagen i Sct. Nicolai Kirke, der omtrent var fyldt. Her prædikede pastor Tobiassen først over dagens tekst, idet han sluttede sin prædiken med at vise hen til den opgave, der i sømandsmissionen ligger og venter på menighedens medvirken, den opgave at indgyde vore sømænd mod sådan som Paulus havde indgydt andre mod.

Dernæst talte formanden for Indenlandsk Sømandsmission, pastor William Larsen, Aalborg. Han talte over teksten i Johs. 8., 28.-36., og begyndte med at pege på forskellen mellem at komme i Guds hus som et barn og at komme der som en træl. Barnet skal blive i Guds hus til evig tid, men det skal trællen ikke. At være barn i Guds hus er at være under Guds omsorg og få den styrke, som gives til alle, der tror. […]

Festen i Bethel om aftenen

Søndag aften samledes Sømandsmissionens Venner til en fest i Bethel. her var der i den store sal dækket lange kaffeborde, som var pyntede med blomster og flag, ligesom også væggene var dekorerede med flag. Sømandshjemmet havde til festen modtaget en række opmærksomheder fra forskellige sider i form af pengegavver og blomster, som var anvendt til bordenes udsmykning. I den store forsamling bemærkede man bl.a. foruden sømandshjemmets bestyrelse en del sømænd, som havde modtaget en speciel indbydelse til festen. […]

Formanden om 40 års arbejde

Nu talte formanden, skomagerm. Bruhn, om de 40 år. Selve hjemmets historie ønskede han ikke at gengive, blot vilde han sige om den svundne tid, at det havde været velsignet at se herren gå foran og lægge arbejdet til rette, og han følte trang til at takke Gud for gerningen og for den velsignelse, han havde følt ved den. Vi skylder, udtalte formanden, vore sømænd så meget, og det har været dejligt at få lov til at bringe dem noget af det, som har værdi, og at skabe lidt glæde for dem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942.