1942 – HANS EGEDE menes forlist og hele besætningen omkommet

Ingen efterretning om skibet siden afrejsen fra Grønland i februar.

Grønlands styrelse beklager at måtte meddele følgende:

Med sorg har styrelsen modtaget meddelelse om, at der, siden styrelsens skib S/S HANS EGEDE afsejlede fra Grønland i slutningen af februar, ikke foreligger yderligere efterretninger om skibet eller dets besætning. Skibet må derfor, hedder det i den modtagne meddelelse, desværre antages at være forlist, uden at nogen af besætningen er reddet. Yderligere efterretninger om enkeltheder foreligger ikke for styrelsen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. maj 1942

1942 – Kolding Sømandshjems 40-års jubilæum

Med mange smukke taler i kirken og missionshuset.

Indenlandsk Sømandsmission fejrede i går Kolding Sømandshjems 40-årige beståen. Jubilæumsdagen indledes med en festgudstjeneste om formiddagen i Sct. Nicolai Kirke, der omtrent var fyldt. Her prædikede pastor Tobiassen først over dagens tekst, idet han sluttede sin prædiken med at vise hen til den opgave, der i sømandsmissionen ligger og venter på menighedens medvirken, den opgave at indgyde vore sømænd mod sådan som Paulus havde indgydt andre mod.

Dernæst talte formanden for Indenlandsk Sømandsmission, pastor William Larsen, Aalborg. Han talte over teksten i Johs. 8., 28.-36., og begyndte med at pege på forskellen mellem at komme i Guds hus som et barn og at komme der som en træl. Barnet skal blive i Guds hus til evig tid, men det skal trællen ikke. At være barn i Guds hus er at være under Guds omsorg og få den styrke, som gives til alle, der tror. […]

Festen i Bethel om aftenen

Søndag aften samledes Sømandsmissionens Venner til en fest i Bethel. her var der i den store sal dækket lange kaffeborde, som var pyntede med blomster og flag, ligesom også væggene var dekorerede med flag. Sømandshjemmet havde til festen modtaget en række opmærksomheder fra forskellige sider i form af pengegavver og blomster, som var anvendt til bordenes udsmykning. I den store forsamling bemærkede man bl.a. foruden sømandshjemmets bestyrelse en del sømænd, som havde modtaget en speciel indbydelse til festen. […]

Formanden om 40 års arbejde

Nu talte formanden, skomagerm. Bruhn, om de 40 år. Selve hjemmets historie ønskede han ikke at gengive, blot vilde han sige om den svundne tid, at det havde været velsignet at se herren gå foran og lægge arbejdet til rette, og han følte trang til at takke Gud for gerningen og for den velsignelse, han havde følt ved den. Vi skylder, udtalte formanden, vore sømænd så meget, og det har været dejligt at få lov til at bringe dem noget af det, som har værdi, og at skabe lidt glæde for dem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942.

1942 – 650 danske søfolk har sat livet til

Den danske handelsflåde er så hårdt ramt, at den ved krigens slutning vil stå meget svagt i den internationale konkurrence.

København (R.B.).

I sin beretning fra Dansk Dampskibsrederiforenings generalforsamling udtalte formanden, dir. Kørbing, bl.a.; at skibsfarten er det af samtlige landets erhverv, som er hårdest ramt. Den forholdsvis ringe del af tonnagen, som er tilbage til rederiernes rådighed, har været af overordentlig betydning for det danske samfund især vedrørende forsyningen med brændsel.

Den smukke stilling, rederierhvervet havde tilkæmpet sig inden for verdensskibsfarten, vil være sat til, og erhvervet vil ved krigens slutning stå meget svagt i den internationale konkurrence. Skal dansk skibsfart også efter krigen kunne hævde sig internationalt, må alle gode kræfter forene sig derom, og der må vises resignation på adskillige områder.

Han udtalte redernes tak til de danske søfolk, og mindedes 650 danske søfolk, der har sat livet til under pligttro udøvelse af deres gerning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 24. april 1942.

1942 – Kolding-sømand hjem fra koncentrationslejr i Sahara!

Ude for en række oplevelser i Vestafrika efter den 9. april 1940, da franskmændene overtog det danske skib BIRGIT, der kom fra Kolding.

En Kolding-sømand, som har været ude for lidt mere end det almindelige, er vendt hjem fra en rejse, der kom til at forme sig helt anderledes, end han havde tænkt sig. Det er sømand Carl Højer, Låsbytoft 4, som den 20. marts 1940 tog hyre på damperen BIRGIT, som da lå i Kolding havn og skulle til Sydafrika. Den 9. april 1940 ændrede helt alle beregninger, og de danske søfolk kom ud for en række oplevelser, som ikke alle var af lige behagelig art. Carl Høyer fortæller, at BIRGIT den 10. april om morgenen lå ud for Dakar i fransk Vestafrika, hvor der kom lods ombord og spurgte , hvad vi var for nogle. Ja, vi var da danske. HAR været! replicerede lodsen.

Fængslet i Casablanca

Så fik vi at vide, hvad der var sket dagen i forvejen; at tyskerne havde besat Danmark. Det ville vi til at begynde med ikke tro; men da vi kom i land og alle steder fik den samme besked, måtte vi jo indstille os på kendsgerningen, hvor svært det end var. Vi fik i ballast til en plads i Sydafrika, Libreville, for at hente Mahognitræ. Vi fik valget mellem at blive interneret eller sejle for de allierede. Vi valgte det sidste, men nægtede at sejle for den lave franske hyre. Vi blev så alle jaget om bagbord, og styrbord stillede nogle franske officerer sig om til indskrivning. Vi fik at vide, at vi nu alle skulle gå forbi og svare, hvad vi ville. Den første mand gik forbi og mælede ikke et muk, og alle vi andre gjorde ligeså. Så blev vi meget energisk jaget i land – fik slet ikke lov at gå ned og tage noget med os – og smidt i et fængsel med nogle små, beskidte celler, tre mand i hver. Der var vi i 5 dage og var i den tid ikke uden for cellen. Der gaves ikke tilladelse til at gå udenfor for at “træde af på naturens vegne”. Det måtte vi så besørge i et hjørne af cellen. Det var ikke hyggeligt efterhånden. […]

I koncentrationslejr i ørkenen

Da franskmændene overtog skibet, blev vi sat i land og ført til en koncentrationslejr i Azamur, der ligge i udkanten af Saharaørkenen. Der var 300 fanger af 14 nationaliteter, deriblandt 18 danske og over 100 nordmænd. Desuden belgiere, hollændere og en masse jøder, både kvinder og børn. […] Der blev søgt og søgt om hjemtilladelse; men det blev stadig ikke til noget – før den 10. november, da slog frihedens time for os sømænd, og hjemrejsen kunne begynde i bus til Casablanca, derfra med tog til Algier, hvortil vi kom den 18. november og blev bragt ombord i en fransk damper. Den kom ikke derfra før den 3. januar i år, så vi måtte holde jul i Algier. […]

Endelig den 3. januar kom vil Marseille, hvor vi blev godt beværtet. Derfra gik turen i 2. klasses vogn til Berlin. […] Derfra fik så turen til København og for mit vedkommende videre til Kolding, slutter Carl Højer sin beretning.

Højer har kone og to børn. Det første halve år anede de overhovedet intet om, hvor Højer var henne, og han fik det første brev hjemmefra nytårsaften 1941.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. februar 1942.

1941 – Ni sønderjyder omkommet ved krigsforlis

Der gives nu i en dødsannonce meddelelse om et krigsforlis, som har kostet følgende sønderjyske sømænd livet:

Kaptajn Sander Sandersen, tidligere Sønderborg, nu Flensborg, 1. maskinmester Poul Mommsen, Flensborg, 2. maskinmester Poul Fick, Flensborg, matros H. Lassen, Flensborg, matros H. Lassen, Flensborg, fyrbøder Wilhelm Johannsen, Flensborg. Kok Peter Nielsen, Søndergade, Sønderborg, 50 år gammel, efterlader sig hustru og flere børn. Matros Frederik Johansen, St. Jørgensbjerg, 30 år, eftersig sig hustru. Matros W. Dinesen, Smallegade, Sønderborg, 28 år gammel, ugift. Fyrbøder Chr. Thomsen, Sundsmark ved Sønderborg, 28 år, efterlader sig hustru og 2 småbørn.

Kilde: Kolding Folkeblad, 20. december 1941.

1941 – 3 danske omkommet ved krigsforlis

Dampskibsselskabet Hafnia meddeler, at ved forliset af det under Panamas flag sejlende skib BOLD VENTURE, der er identiske med rederiets skib S/S ALSSUND, er følgende danske sømænd omkommet:

Hovmester Karl Klausen, Holbæk, messedreng Niels Jørgen Laulund, Sæby, og dæksdreng Jens Christian Albæk Petersen, født i Voldstrup. Der er ikke omkommet andre danske. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. oktober 1941.

1941 – Dansk damper forlist ved kollision i Sundet

Kun fire mand af besætningen reddet, 21 mand omkom.

Det danske motorskib BONITA af Vejle er ved 3-tiden i går morges sunket sydøst for Trälleborg efter kollision med damperen BOJAN af Simrishamm. 21 mand af besætningen omkom. Kun kaptajnen, 2 matroser og en messedreng blev reddet. Ulykken fandt sted i klart vejr, men BOJAN, der var malmlastet, sank næsten øjeblikkelig. Kaptajn Farup, der blev reddet, blev vækket af andenstyrmanden, der rev kahytsdøren op, idet han råbte: “Vi synker!” I det samme styrtede vandet ind ad døren, og kaptajnen måtte redde sig ved at slå en rude ud.

Mirakuløs redning

De to reddede matroser sprang ved sammenstødet ud af deres køjer og reddede sig på en flåde, der var anbragt på ruffet. BOJAN bragte de fire reddede til Trälleborg, hvor kaptajn Farup blev forbundet, og hvor de reddede på det danske vicekonsulat blev udrustet med tøj. De rejser i dag til København, hvor der vil blive afholdt søforhør. BONITA, der ejedes af Dampskibsselskabet Dania, København, var på 3.198 Brt. og bygget i Aalborg 1930. BOJAN, som ved sammenstødet fik hele forstævnen knust, var på 1.272 Brt. og bygget i Helsingør 1905. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 15. september 1941.

1941 – Dansk skib under Panama-flag forlist ved Island

Kaptajnen og 5 andre danske sømænd blandt de omkomne, mens førstestyrmanden reddedes.

Udenrigsministeriets Pressebureau meddeler:

I følge modtagen indberetning er den rederiet J. Lauritsen tilhørende damper SESSA, der var beslaglagt af de amerikanske myndigheder, og som sejlede under Panamaflag, krigsforlist i nærheden af Island. Af besætningen var de syv danske, hvoraf én, førstestyrmand Henrik Bjerregaard, er blevet reddet. De seks omkomne er kaptajn Niels Johannes Laurids Nielsen, Bakkevej 32, Tarup ved Odense, styrmand Jørgen Vilhelm Petersen, Alslevvej 32, Stubbekøbing, matros Knud Møller Thomsen, Brakesgaard pr. Brovst, maskinmester Robert Sigfred Mørch, Finerupvej, Skjern og hovmester Poul Jensen, Chrisitanshavns Voldgade 23, København. De pårørende er blevet underrettet af rederiet. SESSA, som var på 1.700 Brt., var bygget på Helsingør Jernskibs- og Maksinbyggeri i 1936. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 30. september 1941.