1943 – Vi holder jul – trods alt

Hvordan svendehjem, alderdomshjem og sygehuse fejrer årets største højtid

Jul er hjemmenes fest, er det sagt, og det er vel også hovedårsagen til at vore tanker ved juletid altid går til dem, der ikke kan fejre højtiden sammen med deres kære, men må holde jul blandt fremmede mennesker, og særlig samler vore tanker sig om de juleløse, de, der ikke har noget hjem, hvor de kan tilbringe julen eller har bekendte, de kan være sammen med.

Flæskesteg og æblekage er julemiddagen

På svendehjemmet og på arbejderherberget søger man så vidt muligt at holde jul, som man plejer. Man søger at give hele festen et så hjemligt præg som muligt, og der er bespisning såvel juleaften som 1. og 2. juledag. Det har været lidt vanskeligt at få fat i det, der skal til, men man håber dog at kunne give flæskesteg og æblekage; efter at juletræet har været tændt, og man har sunget nogle julesalmer, uddeles der nogle små gaver, og man slutter af med kaffebord.

På Overmarksgården er der juleandagt på sygeafdelingen kl. 17, hvor pastor Sølling taler ved juletræet, og formanden for Socialudvalget, Gossmann, vil komme til stede. Julemåltidet er det traditionelle med flæskesteg og æblekage, og der vil blive en lille julegave til hver enkelt. […]

Mange sømænd på sømandshjemmet

På sømandshjemmet venter man stort besøg i julen. Det er bebudet, at der vil komme både fremmede og danske søfolk, og man er på hjemmet taknemmelig for, at firmaerne på havnen har givet så stort et beløb, at man kan give alle gåsesteg. Man søger også så vidt muligt at have en gave til hver enkelt, men det har knebet lidt med at få så mange, som der er brug for, og man håber derfor, at nogle af byens borgere vil tænke på hjemmet. […]

250 patienter holder jul på sygehuset

På sygehuset gør man det så festligt man kan, for de patienter, der skal blive på sygehuset, idet man så vidt muligt søger at sende de patienter, der kan tåle det, hjem til jul. men på epidemiafdelingen kan man jo ikke så godt sende folk hjem. Der er for tiden 80-90 patienter og afdelingen har kun plads til 58. På samme måde er det på de øvrige afdelinger, så det bliver en jul, der hvad patienttal angår, slår alle tidligere rekorder. I alt regner man med omkring 250.

“Det ville være dejligt, med en halv kilo risengryn”, sukker inspektøren, “men det må vi give afkald på. Og på samme måde med kaffen! Men gådesteg får vi da trods alt, og juletræer på alle stuerne, 110 i alt, foruden de store juletræer på hver afdeling. Desuden bliver der andagter ved provst Roesen og pastor Sølling, så vi håber, at patienterne ikke vil savne julen derhjemme alt for hårdt”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. december 1943.

1943 – Havnearbejderne har et hårdt og farligt job

Ved losning og ladning af skibe i havnen er havnearbejderne uundværlige, selv om meget af arbejdet nu sker ved mekanisk kraft. Havnearbejderne har fra gammel tid haft ord for at være kraftkarle, ellers kunne de ikke arbejde ved havnen. De har måttet tage mangen en hård tørn.

Hvor mange havnearbejdere er der ved Kolding Havn?, spørger vi havnearbejdernes formand, Arild Jonsen, under en samtale på Sømandshjemmet, en af havnens faste borge.

“Vi har ca. 100, og vor organisation kan til næste år fejre 25 års jubilæum. Vi har gode arbejdsforhold, bedre end ved mange andre havne. Vi fordeler selv arbejdet mellem os, på den måde, at vi har en listefører på Havnestuen, hvor havnearbejderne bliver tildelt arbejde efter tur. Men vi skal selv holde os til og være der, når nummeret kommer ud. Ellers bliver man sprunget over. For tiden er der nok at lave for de fleste af os.”

Der kræves vel stadig en god fysik af havnearbejderen?

“Ja, men også en god karakter. Drikkeri kendes heldigvis ikke i gammeldags forstand, selv om det endnu hænder, at 3-4 mand deler en halv flaske snaps til frokostpakken. Hvad angår kræfterne, så er det hårdeste arbejde efterhånden overtaget af maskinerne. F.eks. bærer vi ikke mere. Men det er ofte et farligt arbejde, og selv om der ikke på Kolding Havn kan siges at være sket mange ulykker i de senere år, så har der mangfoldige gange været lige ved at ske noget. Det er ikke det arbejde, der ser farligst ud, vi er mest bange for, for i de tilfælde ved man på forhånd, at man skal tage sig i agt. Nej, det er de uberegnelige sammenspil, der skaber ulykkerne.” […]

Hvordan ser De på mekaniseringen?

“Tja, det er jo tidens løsen. Vi har nu tre kraner, og de har tilsyneladende ikke skadet havnearbejdernes så meget, som det så ud til fra begyndelsen. Kranerne har befriet os for meget hårdt arbejde, som vi før havde, og jeg tror ikke, at en nogenlunde mådeholdene mekanisering, som den vi nu har, skader os, men mekanisering til yderlighed, f.eks. en kornsuger, vil vi ikke være glade for”, slutter formanden.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad,. 21. oktober 1943

1942 – Kolding Sømandshjems 40-års jubilæum

Med mange smukke taler i kirken og missionshuset.

Indenlandsk Sømandsmission fejrede i går Kolding Sømandshjems 40-årige beståen. Jubilæumsdagen indledes med en festgudstjeneste om formiddagen i Sct. Nicolai Kirke, der omtrent var fyldt. Her prædikede pastor Tobiassen først over dagens tekst, idet han sluttede sin prædiken med at vise hen til den opgave, der i sømandsmissionen ligger og venter på menighedens medvirken, den opgave at indgyde vore sømænd mod sådan som Paulus havde indgydt andre mod.

Dernæst talte formanden for Indenlandsk Sømandsmission, pastor William Larsen, Aalborg. Han talte over teksten i Johs. 8., 28.-36., og begyndte med at pege på forskellen mellem at komme i Guds hus som et barn og at komme der som en træl. Barnet skal blive i Guds hus til evig tid, men det skal trællen ikke. At være barn i Guds hus er at være under Guds omsorg og få den styrke, som gives til alle, der tror. […]

Festen i Bethel om aftenen

Søndag aften samledes Sømandsmissionens Venner til en fest i Bethel. her var der i den store sal dækket lange kaffeborde, som var pyntede med blomster og flag, ligesom også væggene var dekorerede med flag. Sømandshjemmet havde til festen modtaget en række opmærksomheder fra forskellige sider i form af pengegavver og blomster, som var anvendt til bordenes udsmykning. I den store forsamling bemærkede man bl.a. foruden sømandshjemmets bestyrelse en del sømænd, som havde modtaget en speciel indbydelse til festen. […]

Formanden om 40 års arbejde

Nu talte formanden, skomagerm. Bruhn, om de 40 år. Selve hjemmets historie ønskede han ikke at gengive, blot vilde han sige om den svundne tid, at det havde været velsignet at se herren gå foran og lægge arbejdet til rette, og han følte trang til at takke Gud for gerningen og for den velsignelse, han havde følt ved den. Vi skylder, udtalte formanden, vore sømænd så meget, og det har været dejligt at få lov til at bringe dem noget af det, som har værdi, og at skabe lidt glæde for dem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942.