1942 – Sønderbro-anlæggene bliver færdige senest august

Arbejdet genoptaget efter en lang generende vinterpause.

Arbejdet på statsbanernes omfattende anlæg ved Sønderbro, der som tidligere meddelt vil koste omkring 450.000 kr., har i henved tre måneder været standset på grund af den strenge vinter, men i disse dage er arbejdet genoptaget. Endnu er frosten ikke helt af jorden, men så snart det er tilfældet, kan der atter arbejdes for fuld kraft.

Arbejdsstandsningen har været usædvanlig lang, længere end beregnet, og det har selvsagt været meget generende. Man har nu haft to hårde vintre i træk, som hver gang for længere tid har sat en stopper for de store arbejder, men man vil nu heller ikke mere komme ud for denne kalamitet. Man regner nemlig med, at alle anlæggene senest til 1. august vil være fuldt færdige, oprydningsarbejdet tilendebragt og alt klar til benyttelse. Endnu er kun 24 mand i arbejde, men om kort tid vil antallet blive forøget til omkring 40 arbejdere. Arbejdet er straks sat ind såvel ved Søndergade-tunnelen som den store tunnel, hvorigennem den nye brede parallelgade over åen vest for Sønderbro skal gå, og ved jernbanebroen øst for Sønderbro. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 18. april 1942.

1942 – En tunnel i stedet for Munketrappen?

Planer om at få den upopulære Munketrappe nedlagt til fordel for en underføring som ved Posthuset.

Mange mennesker benytter daglig Munketrappen, men i vintertiden er føret næsten ufremkommeligt med søle og store vandpytter på denne fodgængerbro over banelegemet. Mange har derfor foretrukket omvejen over Buen eller under banen gennem Søndergade.

Efter hvad vi erfarer, har en række større virksomheder og private grundejere i nærheden af Munketrappen i al stilhed arbejdet med planer om at få udvirket, at Munketrappen nedlægges, og at der i stedet graves en underføring under banelegemet ligesom undergangen ved Posthuset. Den tidligere chef for landbrugsmaskinfirmaet Ole Sørensen & Co., nu afdøde direktør N. Juel Schmidt, var sjælen i foretagendet og havde allerede rettet henvendelse til direktør S. Krogh, A/S Jydsk Saasæd & Kornexport. Det var også meningen, at Fællesforeningen med sine flere hundrede arbejdere skulle interesseres for planen. I øjeblikket er det vognmand Sloth i Kongebrogade, der er primus motor i foretagendet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. marts 1942.

1942 – Jyllandsmesterskaberne i skiløb i Kolding på søndag

Der bliver langrendskonkurrencer i alt fem klasser.

I dag vil indbydelserne til Jyllandsmesterskaberne i langrend blive udsendt fra Jysk Ski-Union i Aarhus til medlemmerne i de forskellige afdelinger rundt om i Jylland. Det er ganske vist med et noget kort varsel, men det er dog allerede for nogle dage siden blevet publiceret i Jyllandsposten, at stævnet nu endelig var berammet til Kolding Anmeldelser om deltagere i stævnet skal indsendes i løbet af torsdagen til “Bennets” kontor i Aarhus for de udenbys deltageres vedkommende, mens deltagere fra Kolding kan melde sig i Sportsmagasinet i Søndergade.

Foruden selve mesterskabsklassen, der kæmper om titlen som Jyllandsmester, vil der også blive forskellige andre klasser, for at deltagelsen kan blive så stor og så alsidig som muligt. Mesterskabsklassen eller A-klassen står åben for deltagere mellem 18 og 35 år. Distancen, der skal gennemløbes, er 110 kilometer. Der vil endvidere over samme distance være en B-klasse der konkurrerer uafhængigt af A-klassen og kampen om Jyllandsmesterskabet, og i B-klassen kan også alle mandlige løbere mellem 18 og 35 år deltage. Derefter vil der være tre klasse, der kun skal gennemløbe en distance på 5 kilometer. her bliver der dels en klasse for Old Boys – over 35 år – dels en damle-klasse (damerne har ingen alder!) og dels endelige en junior-klasse for ynglinge under 18 år. […]

Det bliver atter en af de store vintersportsbegivenheder i Kolding. Vi har aldrig tidligere set langrendskonkurrencer i dette format, så konkurrencerne vil også være sikre på et stort publikum. Vi skal senere nærmere holde vores læsere underrettet om, hvor de bedste betingelser for tilskuerne vil blive. For ruten er lagt sådan, at tilskuerne vil få ganske udmærket lejlighed til at følge forskellige detaljer under løbene. Men herom nærmere senere.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. februar 1942.

1942 – Vintersportssøndagen bliver mest på Marielundssøen

Sneen faldt sammen som luftpisket flødeskum. En kvindelig skøjteinstruktør til Kolding.

Det så meget lovende ud med al den sne, der faldt forleden formiddag. Den lagde sig som et tykt tæppe over landskabet, men i løbet af det næste døgn faldt den sammen akkurat som luftpisket flødeskum – så derfor fik skiløberne ikke helt så gode dage ud af det, som de havde regnet med. Af samme grund har Vinteridrætsforeningen også måttet bede de mange Esbjerg-skiløbere, der ellers var parat til at tage herover i morgen for at få en søndag ud af det i “bjergene” omkring Skamlingsbanken, om at vente til en anden god søndag.

Der er kun sne lige til husbehov i Koldings nærmeste omegn, der er ikke nok til at invitere gæster på. Men megen ungdom har været ude at prøve skiene, og de er selvfølgelig glade for, at de har kunnet få lov til det. På bakkerne stikker muldvarpeskuddene igennem, og det er halvfarligt for skiløberne at ramme dem under nedfarten. På skovstierne kan det bedre gå. […]

Skøjteinstruktør til Kolding i næste uge?

Straks, da det faldt i med det voldsomme snevejr satte Vinteridrætsforeningen sig i forbindelse med Skiforbundet for at få fremskaffet instruktører hertil til undervisning i skiløb. Men den ringe mængde sne, der er faldet, er for lidt til at undervise på, så dette arrangement har måttet udsættes, til der kommer lidt mere sne (det vil jo samtidig give lidt mere mildere vejr, så det vil kun være godt). Derimod bliver resultatet sandsynligvis, at der allerede i næste uge vil blive sørget for en kvindelig skøjteinstruktør for medlemmerne af Kolding Vinteridrætsforening. Det er meningen, at undervisningen skal være gratis for foreningens medlemmer, men da arrangementet er ret kostbart, bedes de interesserede medlemmer tegne sig i Sportsmagasinet i Søndergade og opgive hvilken tid på dagen, det passer dem bedst. Det er da meningen at henlægge undervisningen på et tidspunkt, der passer de flest mulige bedst. […]

Dagen i morgen vil sikkert atter bringe en stor strøm af mennesker i Marielundsskoven. Selvom der ikke er fastlagt noget stævne til i morgen, er det en hyggelig og interessant spadseretur til en søndag eftermiddag. Der skal nok blive stor søgning til Vinteridrætsforeningens bane. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. januar 1942.

1942 – Borgmesterens nytårstale: Opgaven for Kolding bliver at skaffe arbejde og boliger

Det første møde i det nye år i Kolding Byråd indledes som sædvanlig med borgmesterens nytårstale. Knud Hansen sagde:

Vi har nu atter passeret et årsskifte. Det er nu tredje krigsvinter, vi er inde i. Forholdene bliver på mange områder vanskeligere, særlig fordi at det kniber med tilførsler af råvarer. Det skaber store vanskeligheder for byggeriet og for en mængde industrielle foretagender. Rationeringen af levnedsmidler bliver skarpere, og mange af de husholdningsvarer, som tidligere brugtes her i landet, kan slet ikke fås. Men trods alt dette har vi det langt bedre, end man har det i de krigsførende lande. Når man ser på forholdene ud over verden, hvor krigen raser, så må man trods alt sige, at vi her i landet har det godt.

Den omstændighed, at vort land besat af en krigsførende magt, hviler som et tungt tryk på landet, men når Danmark kan blive holdt ude fra direkte deltagelse i krogen, og vi, når den slutter, atter kan få den fulde frihed og selvstændighed, må disse byrder bæres med tålmodighed. Tidens vanskeligheder må man ved fælles anstrengelse søge at komme igennem. […]

Beskæftigelse og boliger

Hvad det nye år vil bringe, ved vi ikke. Men vi ved, at to store opgaver kalder på os. Der skal skaffes beskæftigelse, og der skal skaffes boliger. Vi er navnlig vedrørende boligspørgsmålet inde i en truende situation. På grund af indkvartering er en stor del af vore folkeskoleundervisning mangelfuld. Skulle det komme dertil, at vi tvinges til at tage skolelokaler i brug til husvilde familier, vil forholdene for folkeskolen yderligere forværres. I løbet af et par måneder vil Almenskolens gymnastikbygning formentlig være færdig, og da har Kolding en af landets bedste højere almenskoler, hvad lokaleforholdene angår.

Det store Søndergadeprojekt vil uden tvivl i første halvdel af dette år kunne være færdigt, og når Haderslevvej fra mejeriet op til Agtrupvej samtidig sættes i sømmelig stand, har Kolding fået en god indfaldsvej sydfra og en god forbindelsesvej til havnen. Opgaverne vil jo i øvrigt melde sig lidt efter lidt.

Jeg vil udtale ønsket om et godt år for Kolding by og dens opland, og herved ønsker jeg et godt nytår med godt samarbejde for Byrådet som helhed, og et godt nytår for hver af byrådets medlemmer. Mit sidste og højeste ønske skal være, at den frygtelige krig, som raser over hele kloden, må være afsluttet, inden dette år går til ende, så budskabet om fred på jorden atter kan få gyldighed.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. januar 1942.

1941 – Kolding Kommune i året, der svandt og det år, der kommer

Bestræbelserne må samle sig om navnlig to ting: at skaffe arbejder og bygge boliger, siger borgmester Knud Hansen.

Borgmester Knud Hansen har været bortrejst nogle dage, men da hans gamle blad i formiddags bad ham om en udtalelse om det svundne år og udsigterne for det der kommer, svarer han beredvilligt:

Det svundne år har jo været i høj grad præget af krigsforholdene, og de kommunale kontorer har haft meget forøget arbejde med de fastsatte reguleringer m.v. I øvrigt har bestræbelserne fra kommunens side gået ud på at få sat så meget arbejde i gang, som den finansielt har kunnet magte. Der er udført vejarbejder som i de foregående år, men på grund af mangel på tjære og emulsion har det ikke været muligt inden efteråret at få disse vejarbejder færdigbelagt.

Den nye Sønderbro.

Arbejdet ved Haderslevvejs forlængelse er skredet planmæssigt frem, og på grund af det milde efterår har vi fået støbt beton ved pladsen ud for Sønderbros Apotek. Når hele vejarbejdet nærmer sig sin fuldførelse, vil der blive lagt asfalt såvel på betonbanen som på den øvrige strækning af den nye vej, men dette vil først kunne ske hen på sommeren 1942. Viadukten ved Sønderbro er jo nu såvidt fremskredet, at en midlertidig underføring for gående er givet fri, og det lykkedes før jul at få nedlagt den nye store hovedvandledning, således at faren for at ledningen skulle fryse er afværget.

Større beskæftigelse end i de sidste 8 år.

Det fyldningsarbejde, der skulle have været udført på havnen, har ikke kunnet komme i gang på grund af, at vognmændene har været stærkt optaget af anden kørsel. I øvrigt har beskæftigelsen, takket være ikke mindst reparationslovene, været større i 1941 end den har været de sidste 8 år. Af byggearbejder har vi opført den fjerde aldersrentebolig, der blev taget i brug til oktober. Den højere Almenskolens gymnastikbygning, som der har været arbejdet på i flere måneder, nærmere sig nu sin fuldførelse og den vil, hvis vejret ikke lægger hindringer i vejen, være færdig i løbet af et par måneder. Parkanlægget på den østre side af Dyrehavevej er omtrent færdigt. Plæner skal tilsås og der skal foretages nogle beplantninger i løbet af næste eftersommer og efterår. Så er parken færdig.

Opgaverne, der trænger sig på.

Med hensyn til det nye år, da er det mit ønske og håb, at krigen må være afsluttet inden næste årsskifte. Men derom kan ingen vide noget i dag. Det vil navnlig være to opgaver for Kolding Kommune: at skaffe arbejder i så vid udstrækning som muligt og skaffe boliger. Det er en bydende nødvendighed både direkte og indirekte at fremme boligbyggeriet, ellers kommer vi til næste efterår ud for dette at skulle beslaglægge nogle af skolerne til husvildeafdeling. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 31. december 1941.

1941 – Søndergade-Udvalget bærer ansvaret for forringelsen

Søndergade-Udvalget skriver nu, at det ikke vil gå med til, at højden i viadukten foreløbig begrænses til 2¼ meter. Nuvel! Stædigheden synes at have helt taget overhånd over fornuften. Men så skal Søndergade-Udvalget også have det fulde ansvar for, at færdselsforholdene i Søndergade ikke blive så gode, som de kunne blive. Det er beklageligt, at de ikke-Søndergade-beboere, som daglig færdiges gennem gaden, skal undgælde for Søndergade-Udvalgets ufornuft. Udvalget skriver, at det vil have “bunden af gade og underføring færdig, således at dette ikke senere skal laves om og derved gøre en omlægning af åbroen mere kostbar”. Den bro, som nu bygges, kommer til at koste omkring 120,000 kr. En ombygning af Sønderbro vil sikkert på grund af de store vanskeligheder, blive betydeligt dyrere. Spørgsmålet er dernæst: vil færdselsforholdene fra viadukten over broen blive bedre efter en ombygning?

En landvæsenskommission, der blev nedsat i anledning af den nye gadebro, har den 10. maj 1939 afsagt en kendelse, hvori der er fastslået følgende: “Den nye 18 meter brede gadebro bygges som en buebro med 2 åbninger og én mellempille. Den søndre åbning får en fri gennemsejlningsåbning med en højde af 1,25 meter i en bredde af mindst 3 meter, og den nordre åbning en fri højde af mindst 3 meter. Begge åbninger får hver en bredde af 8 meter målt vinkelret på strømløbet. Dersom Sønderbro væsentlig ombygges, skal den have samme konstruktion og dimensioner som den overnævnte gadebro”. […]

Jeg tvivler på, at Søndergade-Udvalget, når det får sat sig rigtig ind i disse forhold, vil fastholde ønsket om at få Sønderbro ombygget, og jeg tvivler på, at noget byråd vil tage ansvar for den fuldstændig formålsløse og ganske overflødige udgift, det ville være at ombygge Sønderbro.

Knuds Hansen.

Kilde: Uddrag af læserbrev, bragt i Kolding Social-Demokrat, 15. december 1941.

1941 – Viadukten i Søndergade åbnes delvis torsdag

Dog kun for fodgængere og trækkende cyklister.

Mange beboere i den sydlige del, ja for øvrigt også i andre bydele, vil med glæde hilse omstående meddelelse om, at trappegangen ved Sønderbrooverskæringen nu forsvinder. I særdeleshed vil det glæde cyklister og mødre med barnevogne. I stedet åbnes fra torsdag morgen en del af viadukten for midlertidig passage for fodgængere og trækkende cyklister, derimod ikke for trækvogne og varecykler. Passagens bredde bliver nemlig kun ca. en fjerdedel af hele viaduktens bredde, og der er jo erfaring for, at trængslen kan være ret stor og trafikken let gå i hårdknude, særlig når bommene har været nede et stykke tid. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. november 1941.