1942 – 100 sønderjyske børn til Kolding

Hvem vil tage imod et eller flere børn?

Mandag den 13. juli kommer 100 sønderjyske børn til Kolding. De kommer fra fadderskabssognet Bjolderup og omliggende sogne. Børnene bliver i Kolding om tirsdagen og onsdagen. Torsdag finder hjemrejsen sted. Hvem vil tage imod børnene og give dem denne lille ferie som erstatning for Københavnerrejsen, der af forskellige grunde ikke blev til noget.

Erhvervskontoret, Østergade 9, telefon 2600, tager mod tilbud. Men sagen haster, og alle, der kan tænke sig at tage imod et eller flere børn, bedes hurtigst muligt sætte sig i forbindelse med Erhvervskontoret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. juli 1942.

1942 – Endnu en dansk sydslesviger faldet

Fra Ladelund syd for grænsen, meddeles det, at der er kommet dårlige nyheder frem til landmand Nissen og hans hustru, som at deres søn Jakob Nissen er faldet på Østfronten, på hans 33 års fødselsdag den 26. marts i 1942.

Jakob Nissen havde før været såret, han var dog igen kommet til fronten. Han blev ramt i hovedet af en granat og var død med det samme. Med hans dødsfald, “er antallet af faldne danske sydslesvigere i denne krig steget til 28“.

Kilde: Atter en dansk Sydslesviger faldet paa Østfronten, Fredericia Socialdemokrat, 30. april 1942

1942 – 9. aprils ofre mindes i Sønderjylland

På 2-årsdagen for begivenhederne i Sønderjylland har hæren ladet nedlægge smukke kranse med røde og hvide nelliker ved mindestenene for de 11 danske soldater, der den morgen faldt. Syd og vest for Aabenraa, hvor 8 af Søgaard-lejrens mandskab faldt, nemlig ved Sdr. Hostrup, Bjergskov, Kværs, Hokkerup, Lundtoftsbjerg og Bredevad nedlagde kommandanten på Søgaard, oberstløjtnant Hintz, ledsaget af kaptajnerne Bartholdy og Kjeldsen samt nogle befalingsmænd, der alle var med i begivenhederne hin morgen, i formiddags kransene ved de forskellige mindesten under en lille højtidlighed, hvori tillige deltog repræsentanter for de stedlige danske foreninger. Også disse nedlagde kranse, der nu sammen med mange blomsterbuketter fra egnens folk smykker stenene ved den alfare vej.

I Padborg og Bov mindedes befolkningen de tre grænsegendarmer, der faldt om morgenen den 9. april. Grænsegendarmeriforeningen har nedlagt en krans på mindestenene i Padborg og på kirkegårdene i Bov og Taps.

Kronprinsesse Ingrid, der i formiddags i bil kørte fra Graasten til Folkehjem i Aabenraa for at deltage i et møde i Komiteen for Kronprinsessens Feriehjem, lagde turen om ad Hokkerup-Lundtoft-Bjergskov for hvert stede ved mindestenene at nedlægge en buket tulipaner.

Et væld af kranse og buketter er i formiddags nedlagt ved mindesmærket i Haderslev for de fire faldne danske soldater, kornet Westerby, Aalborg, og tre menige. Deputation efter deputation var mødt op. Små guirlander af vintergækker og dannebrogsflag smykker kanten af granitsoklen. Mindesmærket står i dag midt i et bed af de skønneste blomster, en farvesymfoni, i hvilken rødt og hvidt er fremherskende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. april 1942.

1941 – Rideturnering i Sønderjylland (Se video)

Den 12. oktober 1941 afholdte det tyske mindretals paradekorps Schleswigsche Kameradschaft (SK) rideturnering i landsbyen Bredevad i Sønderjylland.

Blandt gæsterne var bl.a. repræsenteret det tyske mindretals nordslesvigske nazistparti NSDAP-N, hvis formand Jens Møller, er iblandt tilskuerne ved ridestævnet.

Dagen blev foreviget på film, optaget af Rudolf Grimm, se den her:

Kilder: Filmcentralen.dk, se link for nærmere beskrivelse (Åbner ny fane)

1941 – N.S.U.’er overfaldet på vej hjem fra førerskole

Ifølge avisen Fædrelandet blev fem unge N.S.U.’er overfaldet efter de søndag den 10. august 1941, havde deltaget på N.S.U.s Førerskolen for Uffes Banner på Skamlingsbanken. Overfaldet skete på vejen mellem Grønninghoved og Taps, angiveligt udført af tre røde bøller.

Den nazistiske avis Fædrelandet har i denne henseende bemærket ”når man tager i betragtning, hvor meget politi der er i Sønderjylland, synes man, at det skulle være muligt at sikre fredelige borgere mod overfald af marxistiske bøller på landevejene”.

Avisen udtrykker også ønske om at politiet må finde de ”røde bøller”, og sørge ”for at disse får en ordentlig afklapsning til skræk og advarsel for andre ligesindede”.

Kilde: Røde bøller overfalder N.S.U.’er i Sønderjylland, Fædrelandet, 12. august 1941, side 9

1940 – Spadeslaget

Det danske naziparti DNSAP havde om søndagen den 8. december 1940 arrangeret et offentligt møde på Højskolehjemmet i Haderslev. Først var nazisterne samles i Grødebøl, hvorfra de iført uniform, bestående af stålhjelm, bælter og skråremme og bevæbnet med spader marcherede 400 nazister ind til Haderslev.

Politiet i Haderslev, der bestod af 9 mand, havde taget opstilling ved Haderslev Rådhus, men da nazisterne hævede deres spader, lod politimesteren dem passerer videre til højskolehjemmet. Nazisterne ville forsøge og lave en magtdemonstration med deres såkaldte stormtropper, hvor de skulle vise politiet og folketingets magtesløshed.

Politiet i Haderslev fik den tyske militær kommandant for byens ord, for, at tyskerne ikke ville gribe ind, politiet ringede efter forstærkninger fra andre byer. I alt var 200 politimænd om aftenen blevet samlet, og gik derefter i gang med at rydde Højskolehjemmet for nazister. Det kom til en del konfrontationer i løbet af aftenen mellem nazister og politiet.

Efter en frist til selv at forlade huset, hvor børn og civile kunne komme væk, valgte politiet og kaste tåregas ind i huset. I alt blev 260 i løbet af aftenen anholdt, og placeret i forskellige arrester rundt om i Sønderjylland og Kolding.

Kilde: Spadeslaget, Haderslevwiki.dk

1940 – Sårede fra 9. april hædres

De sårede fra kampene den 9. april hædredes den den 18. september 1940. Under overværelse af befalingsmænd og menige fra garnisonen i Haderslev samt repræsentanter for Forsvarsbrødrene, Soldaterforeninger og Foreningen af dansksindende sønderjydske krigsdeltagere uddelte chefen for 2. regiment, oberst A. Hartz, Haderslev, hædersgaver på 800 kroner til hver af 5 sårede soldater.

De pågældende soldater var korporal Erik Krogh, Marstal, samt de menige Ingeman Bonde, Vester Hæsinge, Robert Christensen og Georg Peter Hansen, begge Odense, og Bertel Bertelsen, Kolding, der alle hørte til 2. Regiments Kanonkompagni og blev såret ved fægtningen i Haderslev den 9. april.

Oberst Hartz udtalte en tak for det mod, de havde vist, og mindedes, mens fanerne sænkedes, de faldne kammerater. Til slut udtalte obersten at gaverne var udtryk for det danske folks taknemmelighed, og sluttede dagen med at udbringe et leve for konge og land.

Kilde: Sårede fra 9. april hædres, Fredericia Socialdemokrat, 19. september 1940