1940 – Sårede fra 9. april hædres

De sårede fra kampene den 9. april hædredes den den 18. september 1940. Under overværelse af befalingsmænd og menige fra garnisonen i Haderslev samt repræsentanter for Forsvarsbrødrene, Soldaterforeninger og Foreningen af dansksindende sønderjydske krigsdeltagere uddelte chefen for 2. regiment, oberst A. Hartz, Haderslev, hædersgaver på 800 kroner til hver af 5 sårede soldater.

De pågældende soldater var korporal Erik Krogh, Marstal, samt de menige Ingeman Bonde, Vester Hæsinge, Robert Christensen og Georg Peter Hansen, begge Odense, og Bertel Bertelsen, Kolding, der alle hørte til 2. Regiments Kanonkompagni og blev såret ved fægtningen i Haderslev den 9. april.

Oberst Hartz udtalte en tak for det mod, de havde vist, og mindedes, mens fanerne sænkedes, de faldne kammerater. Til slut udtalte obersten at gaverne var udtryk for det danske folks taknemmelighed, og sluttede dagen med at udbringe et leve for konge og land.

Kilde: Sårede fra 9. april hædres, Fredericia Socialdemokrat, 19. september 1940

1940 – Spærreballon hos Falck

Spærreballon bjærget ved Jordrup af Falck i Kolding. Den 18. September 1940. Ukendt fotograf, billede: Kolding Stadsarkiv
Spærreballon bjærget ved Jordrup af Falck i Kolding. Den 18. September 1940. Ukendt fotograf, billede: Kolding Stadsarkiv, se link

Mellem klokken 14 og 15 den 17. september 1940 begyndte der at drive spærreballoner ind over Sønderjylland. De har ødelagt en del elektriske ledninger og telefonsforbindelser. Det gik hårdt udover Sønderjyllands Højstændingsværk, og stort set hele Sønderjylland blev mørklagt, med undtagelse af Aabenraa og nogle af de byer, der selv har elektricitetsværker.

Formentlig var det mellem 35-40 løbske spærreballoner der den 17. september 1940 blæste ind over Danmark. Syv af ballonerne blev skudt ned af den tyske værnemagts antiluftskyts. Enkelte steder skulle huse være blevet beskadiget af ballonernes lange stålwire.

Kilder:
Forsiden, Fredericia Socialdemokrat, 18. september 1940
Billede: Kolding Stadsarkiv

1940 – Sangstævner i Sønderjylland

Politimestrene i Sønderjylland har drøftet folkesang-stævnerne, og man enedes om at fastholde lov bestemmelserne, hvorfor offentlige møder under åben himmel er forbudt.

Fra København meddeles det, at den næste store folkesang vil blive arrangeret den 1. september 1940. Det vil starte klokken 16, og kunne høres at lyttere over hele landet igennem radioen. Der er udtrykt håb om at alle skal synge med hjemme fra stuerne, eller samles til stævner landet over på samme tidspunkt som i Købehavn. Fra Studentersangforeningens formand, landsretssagfører Viggo Friderichsen, forlyder det at der er allerede arrangeret lignende stævner på samme tidspunkt på Frederiksberg, i Valby, Gentofte og Taastrup.

Kilde: Spredte Nyheder, Kolding Socialdemokrat, 22. august 1940
Lands-sang den 1. september, Kolding Socialdemokrat, 22. august 1940

1940 – Alle Genforeningsmøder forbudt

Justitsministeriet meddeler: De til i dag og kommende dage foreskellige steder i landet planlagte forsamlinger, der er forberedt og averterede som Genforeningsmøder, kan ikke finde sted, hvad enten de er påtænkt afholdt i kirker, forsamlingshuse, hoteller o.l. eller egne foreningslokaler eller under åben himmel.

Kilde: Alle Genforeningsmøder forbudt, Kolding Socialdemokrat, 15. juni 1940

1940 – Det håb brast den 9. april

Venstres Ungdom i Kolding har afholdt generalforsamling, hvor sekretær Henry Hansen, Skærbæk, har holdt hans første tale efter den 9. april.

Da jeg i Fjor sommer talte til V.U.s medlemmer i Marielund udtrykte jeg håbet om, at Danmark måtte blive forskånet for Inddragelse i det store Verdensopgør, som truede. Det håb brast den 9. april, da Danmark for første gang i sin Historie helt blev besat af en udenlandsk Magt. Det skete under Protest fra den danske Regering og efter at gode danske Sønner havde kæmpet tappert i Sønderjylland. Nu har vi kun et at stå vor lid til, nemlig Stortysklands Højsind og dets Løfte om ikke at blande sig i vore indre Anliggender eller fratage os vor Frihed og Selvstændighed bagefter. Med Ro og Værdighed må vi affinde os med Forholdene. Nu skal den danske Kultur stå sin Prøve. Vi skal i den kommende Tid gå mere i Dyben på de folkelige og åndelige områder. Vi kan lære af Sønderjyderne, der forblev danske under 56 års tysk Styre. De hentede Fortrøstning i Sangbogen. Og hvid vi med ærligt Sind kan Synge ..hver Glans, hver Plet vil jeg være, som falder på Danmarks Navns”, så kan vi også tro på sandheden i Rørdams Ord: ,,Aldrig kan det Folk forgå, som ikke vil det selv”.

På Det Politiske Område er der jo sket en Omkalfatring. Jeg er glad for, at fik en Samlingsregering. Opgaven er nu i Enighed at styre Statsskibet frelst gennem Brændingen. Vi må kræve, at Regeringen mere end hidtil deler Sol og Vind lige, og at det bliver de bredeste Skuldre, der går Lov at bære de tungeste Byrder. Vi kan tåle meget, når vi bare kan blive for at ofre vor Ungdom på Krigens Alter.

V.U. har to Veje at gå. At indstille eller at fortsætte under de ændrede Forhold. Alle er enige om, at vi skal gøre det sidste.

Kilde: Uddrag dateres til 20. maj 1940 af forhandlingsprotokol for Venstres Ungdom Kolding, 1939-1945. Kan ses på Kolding Stadsarkiv

1940 – Fem civile dræbt 9. april i Sønderjylland

Den 13. april 1940 kom de første meddelelser om at flere civile personer blev dræbt, i de første morgentimer tirsdag den 9. april.

Der var kommet oplysninger om følgende personer:
Karesten Jürgensen, Haderslev,
Murer Helmuth Weiting, Haderslev,
Murer E. Jürgens, Haderslev,
Skoleelev Reinholdt Fabian, søn af enkefrue og afdød møbelhandler, Aabenraa, begravet på sin 15-årig fødselsdag, (omtaltes i første omgang kun som Møbelhandler Fabian)
Arbejdsmand og frivillig brandmand Jørgen Lorenzen, Kliplev

Kilde Fem civile Borgere dræbt i Sønderjylland, 13. april 1940, Kol. Socialdemokrat
Ofrene fra den 9. april, 15. april 1940, Kol. Socialdemokrat
Da Danmark gik i sort, TV-udsendelse, sendt på TV2 Bornholm 13. maj 2019, tv2bornholm.dk

1940 – Vi skød så længe vi kunde

Vi gik i stilling ved Hokkerup, hvor der er en korsvej.

Det første vi gjorde var at få en vejspærring lavet. Dertil benyttede vi en slåmaskine og andre småting. Det var ingen god spærring, men vi fik ikke tid til mere, for da begyndte det at gå løs oppe ved Lundtoftbjerg. Vi kunde tydeligt se lyssporene som en ildkugle. Et udhus til Lundtoftbjerg brændte.

Mens vi stod og så på det kom der flyvemaskiner hen over os og lidt efter kom den første tyske bil hen til vejspærringen og standsede. Vi skød et advarselskud, men så begyndte tyskerne også at skyde.

Vi skød så længe vi kunde, men de var inde på os med det samme og gav ordre til, vi skulle kaste geværet.

Så var vi tyske fanger. Vi mistede to mand, 584 Jørgensen og Sergent Vous.

Så gik vi til Kruså under tysk bevogtning, men det var den værste tur vi endnu havde gjort.

Vi var dernede i et par timer så måtte vi gå igen.

Så havde vi prøvet at hilse på tyskerne, som blev en stor dag for os.

Brev af Kristian Larsen, menig soldat 9. april 1940

Kilde: 9. april, red. af Arne Stevns (1940), Steen Hasselbalchs Forlag