1944 – Tysk sikkerhedspoliti i Sønderjylland

For at styrke den tyske folkegruppes tryghedsfølelse over for sabotører

Aabenraa, RB.

Nordschleswigsche Zeitung meddeler i aften, at den tyske partifører Jens Møller efter de dertil nødvendige forhandlinger har anordnet oprettelsen af et tysk sikkerhedsbeskyttelseskorps her i landsdelen. Gennemførelsen til således at styrke den tyske folkegruppes tryghedsfølelse er overdraget føreren af SK (Schleswigsche Kameradschaft) forhenværende tyske oberstløjtnant P. Larsen, Skovby. Inden for den nævnte organisation er oprettelsen af en sådan beskyttelsesgruppe allerede i gang, meddeler bladet, og udbygningen af de allerede trufne foranstaltninger svarende til de enhver tid foreliggende omstændigheder er indledet, og organisationen har dermed, erklærer bladet, påtaget sig en opgave, som med henblik på sikringen af folkegruppens liv i den nordslesvigske hjemstavn er af afgørende betydning.

I en kommentar til meddelelsen oplyser bladet, at årsagen til oprettelsen af dette tyske beskyttelseskorps er sabotørernes virksomhed. De har skabt uro i grænselandet og åbnet vej for en udvikling, hvis konsekvenser de højst sandsynligt slet ikke har kunnet overse. Den tyske folkegruppe fredsbestræbelser retter sig mod deres terror. Sabotørerne har begyndt en underjordisk kamp mod folkegruppen, uden at denne hidtil af de danske sikkerhedsorganer har mødt tilstrækkelig beskyttelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. februar 1944.

1944 – Nattens angreb gjaldt Berlin

Bombeskader i Sønderjylland

I aften blev store dele af Danmark overfløjet af allierede bombemaskiner, som nedkastede bomber forskellige steder, bl.a. et stort antal fosforbomber i den sydlige del af Jylland, hvor der blev anrettet skade på dansk privatejendom. En del maskiner er blevet skudt ned, men det nøjagtige antal kendes dog endnu ikke. Hvorvidt der er kommet mennesker til skade, er endnu ikke oplyst.

Ejendomme beskadigede. Cyklist væltet af bombelufttryk

Haderslev (privat)

Der faldt i aftes fire sprængbomber på markerne i Sillerup. Lufttrykket slog en del ruder og vinduessprosser ind i forskellige ejendomme. En ung mand, der kom cyklende, blev væltet af lufttrykket, men kom intet til. Der er sket skade på et fodermesterhus, tilhørende gdr. Thaysen, Vildfang, samt på ejendomme, tilhørende gårdejerne Jørgensen, Sillerup, landmand Claus Hoepner og gårdejer Christensen, og da man mener, at der ligger ueksploderede bomber på egnen, er beboerne af flere ejendomme evakuerede og en landevej spærret. I Fyrskov faldt der i aftes en del brandbomber, antagelig fosforbomber. De faldt på en mark og antændtes ikke, men også her har man måtte foretage evakuering af en ejendom. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. februar 1944.

1944 – Spræng- og brandbomber over Sønderjylland i nat

Tre ejendomme ødelagt og to kvinder såret. Flere maskiner skudt ned.

Sønderborg, R.B.

Sønderjylland blev i nat overfløjet af meget store styrker af allierede bombemaskiner. Der var alarm to gange, og den sidste blev først blæst af kl. 6.20 i morges. Såvel på Als som ved Sundeved fandtes flere brand- og sprængbomber, og adskillige steder anrettedes skade. På en mark mellem Kirkehørup og Lambjerge faldt en række bomber, og tre beboelsesejendomme blev næsten fuldstændig ødelagt. Det gik værst ud over arbejdsmand Hans Zachaus hus, der styrtede sammen, og fru Zachau pådrog sig flere snitsår af glassplinter. I naboejendommen blev en dame, fru Dorothea Schmidt såret. På Varnæshoved og i Kliplev samt ved Mjels på Als styrtede tre bombemaskiner ned. Ved Mjels fandt mand ligene af fem flyvere, medens man man de to andre steder ikke har noget spor af besætningerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. januar 1944.

1943 – Pligten – Nordens enhed – Sønderjylland – Gud

En flagdag i sol og bygevejr i Kolding i går

Flagdagen – den 15. juni – blev en typisk dansk dag. Fra de tidlige morgentimer styrtede regnen ned og fik flagalléerne og de mange private flag til at hænge slagt på stangen. Men heldigvis klarede det op, og ved middagstid skinnede solen, og de mange flag smældede friskt i vinden. Over alt på gaden så man de små spejdere, der gik omkring og solgte Danmarkssamfundets lille flag, der fandt god afsætning.

Børnenes fest i Nicolai Kirke

Om eftermiddagen fyldte børnene, deriblandt 100 små pigespejdere, den store smukke Nicolai Kirke, der var dobbelt smuk med de mange flag, der paraderede ad midtergangen. Der var vel i alt nogle og tredive skoler og foreninger, der havde givet møde med flag. Efter salmen ‘Befal du dine veje’, sang fru Karen Holm meget smukt ‘Hil dig vor fane’, og man sang H. A. Brorsons gamle salme ‘Her vil ties, her vil bies’, salmen, der blev sunget så meget af sønderjyderne. Derefter tog pastor Tobiasens ordet og talte til børnene ud fra et ord fra det gamle testamente: ‘Derfor skal I opleve nat uden syner’. “Vi ældre”, sagde pastor Tobiasen, bl.a., “har et syn, det er jer børn. Vi har måske udført meget dårligt, men vi håber og beder om, at I må føre Danmark ind i en ny tid. Jeg vil gerne, at I skal få lov til at se syner og jeg vil være glad, hvis jeg kan få lov til at åbne vinduerne for jer”.

Vinduet mod øst: Vort land, vor konge

“Jeg vil allerførst åbne vinduet mod øst. Der ser vi vort dejlige danske land, vi ser vor hovedstad og vi ser vor konge. Hvor er der meget at sige tak for ved dette syn. Vi skal sige tak for ved dette syn. Vi skal sige tak for vore gode konge, for at vi har ham endnu, og vi skal sige tak for vort gudgivne flag, og så skal I huske, at korset i flaget skal minde os om, at der er noget, der hedder kamp, lidelse og offer. Det er et stort kraft til jer. Derefter vil jeg åbne vinduet mod nord”, og henvendt til alle børnene spurgte pastor Tobiassen: “Hvad ser I mod nord?” I begyndelsen gik det lidt trægt, børnene var øjensynligt lidt forstemte ved at blive opfordret til at sige noget i kirken. Men efterhånden gik det, og de mange børnestemmer råbte: “Norge, Sverige, Island og Finland”. “Ja”, fortsatte pastor Tobiassen, “det er netop Norden, vi skal huske. Engang var der en Kolding-dreng, der så et syn om Nordens enhed, det var Carl Ploug, da han skrev: Atter det skilte bøjer sig sammen. I lever i en tid, hvor der er mulighed for, at det skal lykkes, og I skal gøre jeres yderste for, at det sker. Endelig skal I se mod syd, til Sønderjylland, hvor ‘mindets blomst gror på heltegrave’, der bliver vi mindet om dem, der stred og faldt for Danmarks ære. Det sidste sted, vi skal se hen, er opad, mod Gud. Vi må bøje os for Gud og blive klar over, at han alene kan føre os frelst gennem alle vanskeligheder.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 16. juni 1943.

1943 – Mange danske dræbt i Flensborg

Femten danske børn under 6 år omkom sammen med to kvinder, der tog sig af dem.

Luftangrebet onsdag middag, som omtaltes i den tyske overkommandos rapport, slog hårdt blandt danske landsmænd i Flensborg. I en af børnehaverne omkom 15 små drenge og piger, meddeler Jyllandspostens korrespondent. Angrebet begyndte ved middagstid, og disse børn befandt sig i den nordlige del af byen. Det er foreløbig konstateret, at 15 børn under 6 år omkom sammen med to kvinder, der tog sig af dem. Endvidere har, som meddelt, redaktør Tage Jessens hustru, fru Eli Jessen, fundet døden under angrebet. På mandag kl. 13.30 vil de danske børn blive begravet fra kapellet på den nye kirkegård ved en særlig dansk højtidelighed, mens fru redaktør Jessens begravelse foregår i dybeste stilhed.

Sønderjylland flager mandag på halv i anledning af Flensborgofrenes begravelse

Meddelesen om de frygtelige begivenheder i Flensborg, der bl.a. har ramt den danske børnehave og krævet 15 ofre blandt dens børn, har gjort det dybeste indtryk i Nordslesvig. Ved et delegeretmøde i gård i Aabenraa for Venstre i den sønderjyske storkreds mindedes formanden, Mads Gram, Københoved, de danske sydslesvigere i denne prøvelsernes tid. “Vi kan”, udtalte han, “heller ikke lade være med at tænke på vore nabobyer mod syd, der er ramt så hårdt, at det også gør ondt i danske sind. Dansk Samråd har gennem pressen udsendt en opfordring til den sønderjyske befolkning om at flage på halv stang på mandag, når begravelsen finder sted som tegn på, at vi heroppe deler sorgen med vore landsmænd”.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. maj 1943

1943 – De kommunale valg i Sønderjylland udskydes

Forslag fremsat i Folketinget i dag

København (RB.)

Da den tyske folkegruppe i Sønderjylland med begrundelse i sin særlige stilling under krigsforholdene har meddelt, at gruppen ikke agter at deltage i de forestående kommunale valg, der efter forlydende skal afholdes i den første uge af maj, vil befolkningens repræsentation i de kommunale råd foreslå en forlængelse af de nuværende mandater i de sønderjyske kommunalbestyrelser.

Indenrigsministeren forelagde derfor i Folketingets møde i dag et forslag, hvorefter de kommunale valg i de sønderjyske kommuner imidlertid kan udskydes. Det foreslås, at valgene af marts 1947, altså samtidigt med de almindelige kommunale valg landet over. Skulle det vise sig hensigtsmæssigt på et tidligere tidspunkt at afholde valg i de sønderjyske landsdel kan det ordnes ved kgl. anordning. Det vil i så fald være naturligt, at valgperioden for de nyvalgte kommunalbestyrelser udløber til samme tidspunkt som valgperioden til kommunalbestyrelserne i den øvrige del af landet, hvorfor man foreslår at valgene kun skal have gyldighed til 31. marts 1947. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. april 1943.

1942 – Engelsk bombeflyver eksploderet mellem tre gårde

Flere beboere i Gejlbjerg i Vodder Sogn sårede og husene beskadigede

Torsdag aften kl. 19.50 blev under luftkamp en stor engelsk bombemaskine skudt ned i Gejlbjerg i Vodder Sogn mellem Skærbæk og Arnum i Sønderjylland. Maskinen styrtede brændende ned og faldt mellem de tre ejendomme, der ligger i Gejlbjerg, ca. 80 meter fra gdr. Hans Møllers gård.

Da maskinen stødte mod jorden, eksploderede bombelasten med et øredøvende brag, der hørtes langt omkring. En snes kilometer borte i Rødding, sprængtes en butiksrude, og det samme skete i Ribe. Tre ejendomme blev uhyggelig raseret. Værst gik det ud over Hans Møllers gård, hvor taget skred af stald og lade, og alle vinduer blev knust af lufttrykket. De to andre ejendomme, der tilhører gårdejerne Niels Andersen og Mads Møller, blev ligeledes stærkt medtaget, og flere af beboerne blev ramt af glasstumper. Sognefoged P. Gad, Vodder tilkaldte politiet og Falck fra Toftlund samt lægerne fra Toftlund og Skærbæk. Lægerne forbandt de sårede, den 65-årige fru Johanne Andersen, der bor hos sønnen, Niels Andersen, og Niels Andersens søsterdatter på 4 år, der begge førtes til sygehuset i Gram. Deres tilstand giver ikke anledning til bekymring. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. december 1942