1940 – En tysk soldat begravet i Kolding

Han døde på sin 22-års fødselsdag af blindtarmsbetændelse
En ung soldat, Georg Nawrotzki, Schleisen, afgik forleden ved døden på sin 22-årige fødselsdag på Kolding Sygehus, hvor han var indlagt lidende af blindtarmsbetændelse. Den unge mand blev begravet i går i Kolding under stor deltagelse af det tyske militærs side. Den hvide kiste var smykket med hagekorsbanner og afdødes stålhjelm. Den katolske feltpræst celebrerede regiemessen, og man sluttede med “Ich hatt ein Kameraden”. Til tonerne af en sørgemarch blev kisten båret til den nye kirkegård, hvor begravelsen fandt sted.
Ved graven talte feltpræsten om soldatens vej, der ofte kan være tung i krigens tid. Major Licbach bragte hærens hilsen og sluttede med et “heil Hitler”. Desuden blev der talt af den katolske præst, pastor J. van Ryckevorsen, Kolding og den tyske konsul i Kolding, J. Jørgensen. En afdeling soldater affyrede tre æressalver ved graven, og med afsyngelsen af “Deutschland, Deutschland” og “Die Fane hoch” sluttede højtideligheden.

Kilde: Ribe Stifts-Tidende, 23. april 1940.

(Kanonier Georg Nawrotzki blev født d. 19. april 1918 i Politsig-Merseritz, Schleisen, red.)