1941 – Tale: Folkets ret til at vælge

Tale af partiformand for DKP og folketingsmedlem Aksel Larsen, holdt i folketinget den 20. februar 1941:

Jeg anser det for yderst beklageligt, at regeringen er fremkommet med dette lovforslag om udskydelse af de kommunale valgs afholdelse, foreløbig i et år. Det ville have været af meget stor betydning at få afholdt almindelige, offentlige valg netop nu, i dette forår, i marts måned. Sådan set kan man jo sige, at det ville have været bekvemt og i mange henseender rimeligt, om man, da de daværende regeringspartier på grund af indtrufne omstændigheder forlod det grundlag, man var gået til valg på i 1939, havde ladet afholde folketingsvalg.

Dette har man ikke ønsket at gøre, men nu skulle altså de ordinære kommunale valg holdes. Jeg tror, disse kommunevalg ville have fået meget stor betydning. Vi lever i en tid, hvor man meget kraftigt påkalder folkets samlingsvilje og folkets evne til at bære tidens byrder og klare tidens vanskeligheder, og vi lever samtidig i en tid, hvor der meget højrøstet – om end uden grundlag – tales om nødvendigheden af, at det danske folk fuldkommen forkaster det grundlag, det helt har bygget sit offentlige liv på hidtil. Jeg tror, at det derfor ville have været af meget stor betydning, om man ved et kommunevalg havde givet folket, eller i hvert fald den stemmeberettigede del af det, lejlighed til at tilkendegive sin mening om styreform og styresæt her i landet. Betydningen af en sådan tilkendegivelse tror jeg ikke kan overvurderes.

Endelig ville kommunevalg nu i foråret give befolkningen en hårdt tiltrængt lejlighed til samtidigt at udtale sig om spørgsmålet samlingsregeringen og dens politik. Man vil måske hertil indvende, at dette spørgsmål forelå ikke til bedømmelse, da det var kommunale valg, vi skulle have. Indvendingen er imidlertid formel og kan ikke tages alvorligt.

Staten og kommunernes sager kan ikke på den måde skilles ad. Der er naturligvis blevet regeret og administreret efter den samme grundlinje både i stat og kommune. Dette er så meget mere selvfølgeligt, om det er de samme partier, der her i rigsdage har sluttet sig sammen og dannet grundlaget for samlingsregeringen, om også har den absolutte magt i alle landets kommuner.

Af disse tre grunde, mener jeg, at valgene havde meget stor betydning. Jeg mener uden at overdrive, at vi overhovedet aldrig i Danmarks parlamentariske historie har haft en situation, hvor det var så vigtigt at få afholdt offentlige valg, at det simpelthen er de vigtigste kommunale valg, vi nogen sinde har stået over for. Derfor beklager jeg meget, at regeringen fremkommer med et forslag om, at disse valg ikke skal finde sted. Jeg beklager meget, at dette regeringsforslag jo må antages at blive ophøjet til lov ved beslutning af rigsdagen.

Derpå vender jeg mig mod det reelle til begrundelse af valgenes udsættes, som det angives i bemærkningerne til lovforslaget, og som det forefindes i indenrigsministerens fremsættelsesaftale, nemlig dette, at på grund af den skærpede krigssituation, der kan ventes til foråret, er det ikke muligt at lade valgene finde sted. Må jeg bede den højtærede indenrigsminister om en bedre begrundelse. Må jeg bede om en begrundelse, som ministeren selv tror på. Må jeg bede om en begrundelse, som også befolkningen kan tage alvorligt.

Jeg vil i det hele taget henstille til regeringen at holde op med at komme med begrundelser for sine love og foranstaltninger, som man ikke kan tage alvorligt. Vi har været ude for det adskillige gange, f.eks. da vi fik dette mærkværdige forslag om den autobane, som skulle bygges på Falster, om den nye Guldborgsundbro. Dér fik vi en motivering, som var rent ud sagt ”ad Pommern til ”.

Jeg ved, at der herhjemme er forskellige faktorer, hvis man kan bruge det udtryk, som er eller var alt andet end begejstrede ved udsigten til at skulle have deres tilslutning målt op ved et valg. Der er først og mest nærliggende det parti, som man vel må formode endnu ledes af det ærede medlem hr. Frits Clausen; og det ved enhver, at de er ikke begejstrede for kommunale valg. De har gebærdet sig siden den 9. april, som om de havde hele folket bag sig, og som om det var givet, at i løbet af 24 timer ville folket overdrage dem magten. Men det er betegnende for deres tillid til folket, at da partierne i henhold til valgloven søgte listebogstaver for hele landet, manglede der bondepartiet og det andet parti, der hedder noget i retning af DNSAP.

De skulle ikke søge listebogstav, de skulle ikke have forberedt kommunevalg, de trængte ikke til at få opstillet kandidater. Efter de seneste begivenheder, hvor foretagendet blev sprængt og gik i mere eller mindre tiltalende, navnlig mindre tiltalende stykker, forstår man, at det er fuldkommen håbløst for dem at deltage i noget offentligt valg nogetsteds. Altså, dette parti måtte være interesseret i at få de kommunale valg forhindret. Jeg vil tro, at de efter fattig evne har gjort, hvad de kunne, men jeg kan ikke tro, at de har så megen indflydelse, at de er i stand til at udrette noget i den henseende.

Kilde:
Taler og artikler gennem 20år, af Aksel Larsen 1932-1952 (udgivet 1953), forlaget Tiden

1941 – Gårdejer Søren Henriksen fylder 75 år

Den kendte gårdejer og landmand fra Hvalgaard i Pjedsted, Søren Henriksen, fylder 75 år på mandag den 10. februar 1941. Henriksen er kendt som en dygtig og sympatisk mand, der altid med den største interesse har passet hans mange tillidsposter, og hans evner, har været mange til gavn.

Henriksen har tidligere været medlem af Pjedsted Sogneråd og Vejle Amtsråd, samt siddet i Fredericia Sygehus bestyrelse, og Kolding Slagteris bestyrelse. Derudover har Henriksen været aktiv indenfor Indre-missions bevægelsen.

Kilde: 75år, Fredericia Socialdemokrat, 8. feb 1941, side 4

1941 – Kommenale valg rejser … en mangfoldighed af spørgsmål

I forbindelse med de forestående kommunale valg rejser der sig en mangfoldighed af spørgsmål, der i første række omfatter valgretten. VI er således blevet stillet overfor spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder, der har opnået henstand med betaling af sin skat, har bevaret sin stemmeret, når han overholder den aftale om skattens ratevise betaling, der er truffet med det pågældende skattekontor.

Vi har forelagt spørgsmålet på kompetent sted og modtaget følgende svar: En skatteyder, der har opnået henstand med betaling af sin skat, har kun stemmeret, såfremt han inden valglisternes endelige berigtigelse har betalt så stor en del af sin skat, der kræves for bevarelsen af stemmeretten i henhold til reglerne for eftergivelse af en del af skatten. Er en så stor del af skatten ikke betalt inden valglisternes berigtigelse, slettes de pågældende af valglisten.

Vi tilføjer, at hver enkelt kommune i henhold til valgloven skal bekendtgøre, når valglistens endelige berigtigelse finder sted, det skal ske i perioden mellem den 10. og den 24. Februar.

Kolding Socialdemokrat, 22. januar 1941

Kilde: I forbindelse med de forstaaende kommunale valg, 22. jan 1941, Kol. Socialdemokrat, side 4

1941 – Huskesedlen til de kommunale valg

I disse dage bekendtgøres valglisternes fremlæggelse i alle kommuner. Læs disse bekendtgørelser og sørg for at få set efter, om De er på valglisten. Det er den første betingelse for at kunne udøve sin stemmeret på valgdagen.

For ikke at blive slettet af valglisten, når denne endelig berigtiges, er det nødvendigt at betale sine kommunale skatter inden de frister, der er eller bliver bekendtgjort af kommunalbestyrelserne.

Huskesedlen til kommunale valg ser altså således ud: Læs bekendtgørelse om alle forhold vedrørende valgene!
Se valglisterne efter!
Betal skatten!
Mød og stem!

Avis notits i Kolding Socialdemokrat, 17. januar 1941

Kilde: Huskesedlen til de kommunale valg, 17. januar 1941, Kolding Socialdemokrat, side 4

1941 – Valgbekendtgørelser

I forbindelse med amt-, by- og sognerådsvalgene i 1941 kommer der en del bekendtgørelser fra de mange by- og sognekommuner, her under ses to eksempler:

Det bekendtgøres herved, at de fra 1. marts 1941 til udgangen af februar 1942 gældende valglister med tillægslister over de valgberettigede i Harte-Bramdrup kommune ved valget til Vejle Amtsråd og Harte-Bramdrup Sogneråd i Marts 1941 vil være fremlagt til eftersyn fra den 24. til 31. Januar d.A. i Harte og Bramdrup Skoler.

Klager over disse valglister indgives skriftligt til sognerådet inden den 10. februar.

Sognerådet

Bekendtgørelse fra Harte-Bramdrup Sogneråd om sognerådsvalget 1941


De fra 1. marts 1941 til udgangen af februar 1942 gældende valglister med tillægslister over de valgberettigede i Seest kommune ved valget til Ribe amtsråd og Seest Sogneråd i marts 1941 fremlægges til almindeligt eftersyn i sognerådslokalet fra 24. – 31. januar, begge dage indbefattede, fra kl. 10 formiddag til kl. 8 eftermiddag.

Klager over disse valglister indgives skriftligt med nærmere begrundelse til undertegnede inden 10. februar. Valglister vil blive endelig berigtigede ved sognerådets møde den 21. februar 1941 kl. 1 ½.

De vælgere, der ikke inden den endelige berigtigelse har betalt de i henhold til valglovens §1 i betragtning kommende skatterestancer til valgkommunen, slettes af valglisterne.

Seest Sogneråd, 15. jan 1941
R. Eskesen

Bekendtgørelse fra Seest Sogneråd om sognerådsvalget 1941

Kilder: Harte-Bramdrup kommune, Kolding Socialdemokrat, side 6, 15. januar 1914
Seest kommune, Kolding Socialdemokrat, side 6, 15. januar 1914

1940 – Skanderup Sogneråd

Følgende er et referat af sognerådsmødet i Skanderup sogn den 9. juli 1940, det blev bragt to dage senere i Kolding Socialdemokrat.

Skanderup Sogneråd afholdt møde Tirsdag. Amtsvejinspektøren meddeler, at udgifter, som af kommunen er afholdt i anledning af at sprængte vandrør har forårsaget underminering af gader eller veje, ikke må føres som vejudgifter, da de rettelig bør udredes af vandværkerne.

Elektricitetsværket fremsender sit årsregnskab, bilagt en ansøgning om tilskud til gadebelysning i året 1939-40. Der bilvilgedes 100 kr.

Lærer Frederiksen, Skanderup, har søgt om at få opstillet en rundtrækskamin, da de i lejligheden værende kakkelovne ikke egner sig til fyring med tørv og træ.

Skoleudvalget har set på forholdene og indstiller, at der opsættes en kamin, som ønsket, da læreren selv vil afholde halvdelen af de dermed forbundne udgifter. Tiltrådtes.

Statsboligfonden accepterer et tilbud på 11.000 kr. for den i Nørregade overtagne ejendom, mod at køberen afholder halvdelen af de med handelen forbundne omkostninger.

Nationalindsamlingen bevilgedes 20 Kroner.

Kilde: Skanderup Sogneraad, Kolding Socialdemokrat, 11. juli 1940

1940 – Sognerådsmøde i Harte-Bramdrup sognekommune

Aar 1940 d 11 Januar holdt sogneraadet Møde

80. I henhold til lov om tildeling af kød fæsk mælk og fisk vil der fra Staten tilgaa Kommunen et Beløb af 6499 guldmdr til d 31/12 1941

Forskles paa følgende maade
Oksekød indtil kr. 1569
Flæsk og Svinekød – 2017
Sødmælk – 2465
Fisk – 488
ialt. 6499.00

81. Harte og Bramdrup Sygekasser søger Tilskud i lighed med tidligere Aar

Det vedtoges at yde et Tilskud paa 50 Ør. pr medlem til begge sygekasser.

82. I anledning af Kongens 70 Aarig Fødselsdag anmodes om støtte til en folkegave i nævnte anledning

Henlagdes til nærmere Oplysning foreligger

Mødet hævet

Underskriftere: Karl Rønning, A. Andersen, H. Buch, N. Friborg, Carl Nielsen, K. Antonsen, C. Petersen, Jacob Jacobsen, H. Bygvraa

Kilde: Uddrag af Harte Bramdrup Sognerådsprotokol, mikrofilmet, Kolding Stadsarkiv

1939 – Kornnævn

I henhold til landbrugsministeriets cirkulærer vedr. kornnævn, kræves der på grund af forbuddet mod opfodring af brødkorn at kommunerne udvælger et kontrolnævn, bestående af tre medlemmer.

Flere landkommuner har nu fået valgt deres kornnævn.

Taps sognekommune har den 22. oktober valgte følgende plantageejer Jørgen Dall(formand), Taps, gdr. Poul Damgaard, Hørregaard i Astrup, og husmand Hans Straarup, Tapsøe.

Harte-Bramdrup Sognekommune har den 22. oktober valgte følgende gdr. L. Siedelmann, Bramdrup, gdr. P. Sparrevohn, Soneberg, og købmand H.C. Hansen, Paaby.

Viuf sognekommune har den 20. oktober valgt følgende boelsmand Thorvald Lauersen(Formand), Savskærer Aksel Nielsen og gdr. Alfred Jakobsen, alle Viuf.

Seest sognekommune har den 18. oktober valgt følgende proprietær H.J. Hellesø(formand), Virkelyst, gdr. Ernst Rauer, Seest Vestermark, og købmand S. Damkjær, Seest.

Vamdrup sognekommune har den 16. oktober valgt følgende gdr. P. Paulin(formand), husmand Erik Lind, Østerby, og bagermester Mathiasen, Nørregade.

Kilder: Kolding Folkeblad af 17. oktober 1939, 19. oktober 1939, 21. oktober 1939, 23. oktober 1939