Tag: Sognerådsformand

1943 – En erklæring i Skanderup-affæren

Jacob Krause Leave a comment

Sognerådet var ikke enigt om at lade sagen falde

Vi har modtaget følgende fra sognerådsmedlem, fhv. forstander Palle Kirk, Skanderup:

I anledning af Kolding Folkeblads artikel tirsdag den 2. november vedrørende Skanderup-affæren, hvori det bl.a. hed:

“I de sidste date er der ført en række forhandlinger mellem sognerådet og ham (K. Knudsen), hvilket resulterede i, at Knudsen indvilgede i at betale det nævnte beløb (4-500 kr.) tilbage, hvorefter sognerådet enedes om ikke at foretage videre i sagen ud over at indberette den til amtet.”

ønsker jeg at fremkomme med følgende oplysninger:

Ved sognerådsmødet lørdag den 30. oktober, hvor sagen vedrørende fhv. sognerådsformand K. Knudsen drøftedes, tiltrådte jeg ikke den efter forhandling mellem sognerådet og K. Knudsen fremsatte overenskomst, hvilket da også blev indført i forhandlingsprotokollen. Derimod krævede jeg en kritiske revision af hele regnskabet og god vilje fra K. Knudsens side, inden man overhovedet tog endelig stilling til sagen.

Palle Kirk.

Kilde: Kolding Folkeblad, 4. november 1943.

1943 – Politiundersøgelse mod sognerådsformanden i Skanderup Kommune

Jacob Krause Leave a comment

Han er trådt tilbage, efter at der er konstateret uregelmæssigheder for 4-5.000 kroner

Der har i nogle dage i Lunderskov gået rygter om visse regnskabsmæssige uregelmæssigheder i forbindelse med sognerådsformand, gdr. K. Knudsens pludselige tilbagetræden. Efter hvad kriminalpolitiet i Kolding oplyser, er der indgået anmeldelse mod sognerådsformanden, og kriminalpolitiet er i dag taget ud for at undersøge sagen nærmere.

De 4-5.000 kr. bliver dækket

Efter hvad vi har fået oplyst i Lunderskov, drejer sagen sig om nogle, som man udtrykker det “forkerte bilag”, sognerådsformanden har indleveret til kommunekassereren, Chr. Olsen. På denne måde har sognerådsformanden fået udbetalt 4-5.000 kr. for meget. Uretmæssighederne blev opdaget af de kommunale revisorer og kassereren i fællesskab. Sognerådsformanden trådte derpå tilbage, og i de sidste dage er der ført en række forhandlinger mellem sognerådet og ham, hvilket resulterede i, at Knudsen indvilgede i et betale det nævnte beløb tilbage, hvorefter sognerådet enedes om ikke at foretage videre i sagen ud over at indberette den til amtet. Efter hvad man fra flere sider indenfor sognerådet udtaler overfor os, er politianmeldelsen ikke er sket fra noget sognerådsmedlems side.

Gdr. Johs. Nissen er indtrådt som medlem af sognerådet i stedet for K. Knudsen. Der skal vælges nu sognerådsformand i næste sognerådsmøde. Indtil videre fungerer næstformanden, cykelhandler J. Erlandsen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. november 1943.

1943 – Luftværnsøvelsen i Strandhuse

Jacob Krause Leave a comment

Søndag formiddag afholdtes, som meddelt, luftværnsøvelse i Strandhuse under inspektion af kaptajn Rose. Kl. 9 lød varselsskuddet som tegn på, at øvelsen skulle begynde, og i samme nu begyndte det frivillige mandskab med de hvide armbind at strømme til luftværnets opbevaringssted for materiel, hos købmand Væring, i hvis kontor også luftværnslederen, formand Nielsen, havde sit hovedkvarter. […]

Straks efter, at mandskabet var blevet samlet, begyndte meldingerne at indløbe til hovedkvarteret, og hvis ikke chefen samt lederne af de forskellige afdelinger – sanitets-, brandvæsens, teknisk- og afspærrings – havde holdt hovedet koldt, var det hele sikkert endt i kaos. Kl. 9.30 afblæstes øvelsen og det sveddrypende mandskab samt en skare af tilskuere samledes med kaptajn Rose til kritik ved forsamlingshuset. I betragtning af, at det var første gang, en øvelse fandt sted her, fandt kaptajnen, at denne var god. Kun et par enkelte blandt mandskabet fik at vide, at luntetrav slår ikke til under en sådan øvelse.

Til slut takkede lederen, formand Nielsen, såvel kaptajnen Rose og mandskabet, ligesom også sognerådsformand Bertelsen udtalte sin glæde over at se, hvorledes mandskabet havde vist at kunne gøre brug af det til rådighed stillede materiale. Om nytten af et frivilligt luftværn i en alvorlig situation kan der ikke herske nogen tvivl om.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. august 1943.

1943 – Sogneråds-valgene på Koldingegnen

Jacob Krause Leave a comment

Stillingen i det nuværende sogneråd

Det stunder jo nu mod kommunalvalgene og rundt om i sognene holdes der i disse aftener prøvevalg, og valgsituationen drøftes, hvor folk træffer sammen. En del steder har man allerede foretaget opstilling af lister. Fristen er jo heller ikke lang. Listerne skal være indleveret senest tirsdag efter påske, kl. 19.

Medens valg efter partilinjer er det almindeligste, foretages opstillingen i adskillige kommuner dog efter lidt andre retningslinjer end de sædvanlige. Således opstilles der ikke så få steder borgerlige fælleslister, hvorimod socialdemokraterne overalt opstiller deres egne partilister. Vi har undersøg, hvordan forholdene ligger i en række kommuner.

Eltang-Vilstrup:

Der er valgt 6 på borgerlig fællesliste og 3 socialdemokrater. De borgliere medlemmer i det nu siddende sogneråd er: sognerådsformand Kr. Berthelsen, Lilballe, næstformand propr. Karstoft Beck, Nr. Bjert, kasserer, gdr. Eli Corydon Pedersen, Sdr. Vilstrup, gdr. Martin Jensen, Nr. Stenderup, gdr. August Thaysen, Drejens, og murermester E. V. Hansen, Strandhuse. De tre socialdemokrater er pens. baneformand Hansen, Eltang, murer Kr. Larsen, Strandhuse, og murer Th. Fevre, Sdr. Vilstrup. Af de borgerlige er 4 Venstremænd.

Harte-Bramdrup:

7 valgte på borgerliste og 2 af socialdemokraterne. Borgerlistens sognerådsmedlemmer er: sognerådsformand Jacob Jacobsen, Dybvadbro, gdr. J. Buhl, Harte, gdr. K. Nielsen, Stubdrup, ekspedient V. Friborg, Ejstrup, gårdejer Hans Bygvraa, Bramdrup, kommunekasserer K. Rønning, Bramdrup og hovedkasserer A, Andersen, Bramdrupdam. Af disse er de 5 Venstremænd og 2 radikale. De to socialdemokrater er: murer K. Antonsen, Bramdrupdam, og banearbejder Chr. Bloch. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. april 1943.

1943 – En luftværnsøvelse i Hejls

Jacob Krause Leave a comment

I aftes ved 7.15-tiden alarmerede Hejls Luftværn brandværnet, samaritter og D.K.B., da der som grundlag for en øvelse antoges af være faldet en bombe i Daal Bæklunds gård. Den var “faldet” i kostalden, hvor der var tre mennesker, som var kommet til skade, og samtidig var der gået ild i kornladen. Brandvæsenet kom hurtigt til stede, 20 minutter efter alarmen var det på pladsen og havde vand i slangerne, samaritterne og luftværnsholdet var også kommet hurtigt på pladsen og fik de “sårede” bragt på lazarettet som var i skolen, men da der også var falden en bombe der i nærheden, måtte de flyttes til Hejls Kro, hvor de så blev anbragt og hurtigt blev tilset af læge Dolner, som konstaterede flere forskellige kvæstelser.

Ved et fælles kaffebord, som kommunen var vært ved, talte sognerådsformand N. Skøtt og læge Dolner holdt kritik over de forskellige grene. Fru Bork takkede D.K.B. fordi der var mødt så mange. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. marts 1943.

1942 – Fiskerne i Gl. Aalbo vil have en fiskerihavn

Jacob Krause Leave a comment

Der er tegnet 20.000 kr., og havnepladsen er sikret.

Stenderup Strands Fiskeriforening, der tæller ca. 30 fiskere, arbejder for tiden på at få bygget en fiskerihavn i Gl. Aalbo. Tidligere sognerådsformand Hans Langhoff har skænket en havneplads til en værdi af ca. 5.000 kr., og der er blandt private tegnet ca. 20.000 kr. til formålet. Man regner med at komme op på et tegnet beløb af 40.000 kr., hvoraf det skulle være muligt at få tilskud eller lån til resten. Den samlede udgift er anslået til ca. 150.000-160.000 kr.

Landstingsmand Severin Hansen, der er medlem af Havnebygningsvæsenets Besigtigelsesudvalg, har set på forholdene og erklæret dem for tilfredsstillende. Fisker Emil Hede, Gl. Aalbo, udtaler over for os, at en fiskerihavn vil være af overordentlig stor betydning for de 30 familier, der lever af fiskeri. Under de nuværende forhold må fiskerne trække bådene på land, og er afskåret fra at fiske i 2-3 måneder af året, mens de med en fiskerihavn vil kunne beholde bådene i vand og fiske så godt som hele året.

For en del år siden var der også planer om en havn i Gl. Aalbo. Der blev tegnet ca. 15.000 kr., men så strandede planerne, fordi der ikke kunne rejses flere midler. Men nu mener man ganske bestemt, at havnen skal blive til virkelighed. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 17. marts 1942.

1942 – Snekastningen er ved at sprænge landkommunernes budgetter

Jacob Krause Leave a comment

I Kolding Kommune har sneen ikke medført trafikstandsning.

Ligesom de to foregående vintre koster den megen sne landkommunerne dyrt. Belært af erfaring var der til indeværende års snekastning afsat ret rigelige beløb de fleste steder, men alligevel er budgetterne mange steder ved at være sprængt, og pligtkastning kommer til at afløse den kommunale snekastning.

Sognerådsformanden for Eltang-Vilstrup Kommune, gårdejer Berthelsen, Lilballe, udtaler over for os, at snekastningen i hans kommune i år har kostet 33 procent mere, end den kostede hele sidste vinter. Der af afsat 10.000 kr. til snekastningen, og de er på det nærmeste brugt. Når loftet er nået, går man over til pligtkastning. Som bekendt har kommunerne ikke måttet rydde med motorplov før for et par dage siden, da der blev givet dispensation, men denne tilladelse har man ikke benyttet. Når sneen er blevet så kostbar, skyldes de idelige snefald, der har lukket vejene, hver gang man lige havde fået dem ryddet, siger sognerådsformanden. Heldigvis er det dog lykkedes meget hurtigt at få vejene farbare igen.

Ca. 70 snekastere i Kolding Kommune

Kolding Kommune har gennemsnitlig haft 70 mand i gang med snekastning, oplyser stadsingeniør Lassen. Endnu kan man ikke sige, hvor meget sneen har kostet kommunen, men stadsingeniøren mener dog ikke, at det drejer sig om store summer. Stadsingeniør Lassen fremhæver, at de veje, som Kolding Kommune har skullet rydde, har været farbare hele tiden, så der ingen standsning har været i rutebiltrafikken af den grund.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. februar 1942.

1941 – Ny vej Fredericia-Viuf?

Jacob Krause Leave a comment

Orienterende møde om projektet, der er på omkring 1½ mill. kr., men ingen særlig stemning for sagen.

På ‘Landsoldaten’ i Fredericia afholdtes i går eftermiddags et møde angående anlæg af en ny vejforbindelse mellem Fredericia og Viuf. I mødet deltog repræsentanter for Fredericia Byråd, Amtsvejinspektøren samt repræsentanter for Bredstrup, Herslev, Smidstrup og Viuf Sogneråd. Om forhandlingen, der var af orienterende art, erfarer vi ved henvendelse til en af mødedeltagerne, sognerådsformand Søren Nielsen, Viuf, at kommunerne Herslev og Bredstrup samt Fredericia er stem for planens realisation, medens til gengæld Smidstrup og Viuf ikke har synderlig interesse i sagen. For de to sidstnævnte kommuners vedkommende skyldes vægringen dels, at amtet har nægtet at overtage veje, som Amtsvej, dels at man finder tidspunktet uheldigt, bl.a. som følge af usikkerheden med hensyn til motorafgifterne til vejfonden. Strækningen fra Viuf til Fredericia er ca. 18 km., og man regner med, at hver kilometer vil komme til at koste ca. 100.000 kr. En del af vejen fra Fredericia er dog udført […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 2. juli 1941.