1943 – Tysk soldat skudt ned i København

Byen pålagt en bod på 2 millioner kr.

Fra tysk side meddels:

Lørdag den 4. december kl. 19.10 er en tysk soldat bleven snigmyrdet på åben gade ved at blive skudt ned af banditter på Vestervoldgade i København. Da udviklingen af dette gangsteruvæsen og den hyppige forekomst af sådanne forbrydelser kun er mulig, fordi de stedlige myndigheder og befolkningen ikke skrider tilstrækkelig virksomt ind mod forbryderne, og fordi enkelte befolkningskredse understøtter forbryderne, er der pålagt byen København en bod på 2 millioner kroner.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. december 1943

1942 – Jernbanekatastrofen i Lunderskov krævede sit 4. dødsoffer

Lunderskov-jernbanekatastrofen har krævet sit fjerde dødsoffer, idet den tredje tyske soldat efter flere ugers lidelser er død på Kolding Sygehus som følge af de kvæstelser, han pådrog sig, da det tog, han befandt sig i, påkørtes af et efterfølgende tog natten mellem 13. og 14. juni.

I nogen tid svævede han mellem liv og død, men der indtraf derefter en bedring i hans tilstand, som man troede skulle holde sig. I de sidste par uger forværredes hans tilstand atter, og han lå med en vedvarende høj temperatur som følge af betændelse i underlivet […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. juli 1942.

1942 – Danske frivillige til den finske front

Legion, der kommer til at bestå af tre kompagnier under dansk kommando. Det første kontingent ankommet til Åbo.

Det første kontingent af Dansk Finlands-Legion er nu gået i land i Åbo, og samtidig meddeles det, at det næste kontingent vil ankomme hertil på mandag. Legionen kommer til at bestå af tre kompagnier. Det ene er allerede formeret, og inden udgangen af denne måned vil det under dansk kommando og iklædt den finske armés ærerige uniformer blive indsat for at deltage i kampen mod Sovjetunionen.

Denne begivenhed er genstand for stor interesse i officielle kredse i den finske hovedstad, hvor man i de første frivillige danskes ankomst hertil ser et synligt bevis for ønsker om et nordisk samarbejde. Ved ankomsten til Åbo blev det første kontingent budt velkommen af chefen for Frivillig-Bureauet, oberst Savonius, og den danske forbindelsesofficer, løjtnant Enehielm.

Første dagsbefaling til de frivillige

Straks efter landgangen blev de danske frivillige iklædt finske uniformer og udrustet med finske våben, og til morgen trådte styrken an for under våben at høre den finske dagsbefaling oplæst:

“Vi vil jo ikke slå os til tåls med taler og anden negativ indstilling”, hed det bl.a. i dagsbefaling nr. “1. Vi vil aktivt vise vor danske og nordiske vilje, nu da Finland mere end før trænger til at mærke, at også andre nordiske lande er villige til at være med i dets frihedskamp og dets kamp for at værne nordens østvold, i bevidstheden om, at værnet af Nordens østvold også er et vitalt led i værnet af Danmark. Som danske og nordiske mænd træder I ind i den kæmpende finske armés rækker. Eders gerning heroppe vil gå over i historien. Danmarks og Finlands øjne hviler på jer og legionen. Det er derfor enhver legionærs pligt at gøre sit yderste, underkaste sig streng disciplin og dermed være med til at skabe den rette korpsånd, der er betingelsen for sammenholdet og løsningen af de stillede opgaver.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 17. marts 1942.