Det afgørende angreb på Bremen om Emden er endnu ikke sat ind. Gadekampe i Magdeburg, Dessau, Chemnitz, Halle, Nürnberg og Leipzig.
Berlin, STB.
2. britiske armé har atter forstærket sit pres mod Bremen. Foreløbig ligger tyngepunktet for offensiven stadig i højere grad på arméens højre fløj, hvor stærke panserstyrker mellem Weser og Elben støder frem mod nordøst gennem Lüneburger Heide.
Med et fremstød mellem Soltau og Ülzen har de britiske styrker kunnet nå frem mod linjen Lüneburg, Wells, syd for Hamborg, hvor tyske reserver er kastet frem i modangreb for at opfange den engelske indbrudskile. Yderst forbitrede kampe er herefter i gang i forterrænet til Hamborg. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. april 1945.