1943 – Vandrerne lader sig ikke afskrække af tiderne

Det er ikke for dyrt at være vandrer

Med sommerens indtog dukkede et kendt billede op i byens liv: Det brogede træk af vandrefugle, som kommer drivende ind fra landevejen i dag og forsvinder igen i morgen på vej mod nye mål og nye oplevelser. Vandrebevægelsen er blevet en anerkendt folkeidræt, og dens betydning for samfundets trivsel lader sig næppe underkende. Hele den del af befolkningen, som ikke i almindelighed har råd til at feriere, nemlig ungdommen, henter på en nem og billig måde sundhed og glæde, og lærer samtidig deres land at kende på en mere intim måde, end det kunne gøres igennem skolens geografibøger.

Men tiden har bragt mange vanskeligheder. Priserne er overalt steget, selv på vandrehjemmene, cyklerne mangler det så nødvendige gummi, og der kan være mange besværligheder med rationeringskortene. Alligevel viser det sig, at vandrerne ikke svigter i år heller.

Besøget har nok været lidt ringere hos os”, siger vandrehjemsbestyrer, ‘herbergsfatter’, Jensen på Kolding Vandrehjem, “men det er sikkert, fordi vi åbnede noget senere end sædvanligt. Vi har indtil nu haft 1.500 vandrere til overnatning mod 2.000 på samme tid sidste år, og der er jo grund til at håbe, at sæsonen vil vare ved et godt stykke tid endnu. Den plejer først at slutte hen imod september.”

1943 – Landliggerne må delvis proviantere i byen

De lokale handlende kan ikke fuldt ud dække sommer-gæsternes forbrug, navnlig kniber det med kød, finbrød, øl og tobak […]

For de mange mennesker, der i denne tid er landliggere ved et badested eller skal være det i løbet af sommeren, rejser det sig det store og vanskelige problem: Hvordan med maden og tobakken i ferietiden? Man er på forhånd klar over, at badestedernes lokale handlende kun meget vanskeligt kan klare den kolossale efterspørgsel, sommermånederne bringer, i hvert fald vil det blive forfærdeligt svært at fordele de små lagre retfærdigt mellem de mange gæster. Vi har foretaget en rundspørge hos lokale handlende ved kysten for at få at vide, hvorledes man klarer sig. Der blev fremsat udtalelser af en købmand, en bager og en slagter, som hver især leverer varer til badegæsterne. På nogle områder går det efter omstændighederne uden større vanskeligheder, men man kommer også ud for det svar at landliggerne delvis er henvist til at forsyne sig fra deres faste leverandører i byen.

Ikke værst med kolonialvarer

Vi valgte tre handlende i Hejls. Den første vi talte med, var købmand Johs. Holmgaard, der sagde:
“Der bliver ikke gjort nogen som helst forskel på vor daglige kunder og badegæsterne. De sidste blive ekspederet som alle andre, og de får, hvad hvad de skal bruge, forudset naturligvis, at vi har de pågældende varer. Det kan knibe med enkelte rationerede levnedsmidler, men i sin helhed går det hele ganske gnidningsløst Vi får vore forsyninger for en måned ad gangen, slår det ikke fuldt ud til, rekvirerer vi omgående varer til at supplere med”.

Hvordan går det med øl og tobak?

“Når vi har noget øl, ja, så bliver det fordelt så ligeligt som muligt, rationerne er jo ikke store, men det er meget værre med tobak. Det eksisterer faktisk ikke herude mere, så på det område må folk ganske klare sig med hvad de kan få hos deres købmænd eller cigarhandler i byen.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 4. juli 1943.

1943 – Der er tegnet fadderskaber for 21 drenge

Sct. Georgs Gildet mangler endnu midler til at halvt hundrede drenges ferire

Sct. Georgs Gildet i Kolding har som bekendt nedsat en komité, der arbejder på at få 70-75 ubemidlede Kolding-drenge anbragt i sommerlejr på ‘Grænseborgen’ i dagene fra 7. til 14. august. Det viste sig i fjor, da Sct. Georgs Gildet for første gang tog denne opgave op, at der er trang for en sådan hjælp. Efterhånden som byen bokser, og de vanskeligere tider gør sig gældende, kan ‘Børnenes Vel’ alene ikke magte opgaven med at få alle de børn, der trænger til et landophold og ikke selv kan skaffe sig det, anbragt i feriekoloni. Sct. Georgs Gildet regner med, at hver ferie vil koste 25 kr., og det er derfor muligt at tegne et “fadderskab” for en dreng på 25. kr. […] Men naturligvis kan man også give bidrag af anden størrelse, og også naturalier vil værende velkomne. Bidrag modtages af købmand Toftgaard Hansen, Lizet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. maj 1943.

1942 – Ud at stå – med D.S.B.

Trods vanskeligheder og henstillinger rejser folk i stort antal – Kolding Station har haft større salg end sidste år.

Dyre billetpriser – nedskårne køreplaner – indskrænket Storebæltsoverfart og overfyldte tog. Alt dette er kun en lille del af de vanskeligheder, som tiden har ført med sig for rejselivet, og alligevel lader det ikke til at genere det rejsende publikum, så det afskrækker fra at rejse i ferien.

Stigningen i de rejsendes antal er, trods statsbanernes henstillinger, kolossal, og enkelte jernbanestationer rundt om i landet kan melde om rekordsalg i den tid af ferien, der allerede er gået. Også på Kolding Station har man haft en travl tid. Ganske vist har man har den værste rejsetravlhed kulmineret, men stationspersonalet har måttet arbejde til tider overordentlig intens for at få det alt sammen til at glide så gnidningsløst som muligt.

Har De haft større billetsalg i sommerferiesæsonen efter alle Knutsens formaninger til sine aktionærer og kunder om at blive hjemme i år? spørger vi stationsforstander Nørgaard.

“Billetsalget har været stigende”, lyder svaret. “Folk rejser måske ikke mere, men de har jo ikke haft andre befordringsmidler, de har næsten udelukkende været henvist til statsbanerne. Folk har ikke ladet sig afskrække af de stigende billetpriser eller af advarsler, togene er fyldt til randen. De lange eksprestog tager 5-600 rejsende på siddepladserne, men når alle ståpladser er optaget – og det sker jo jævnligt – er der nok et lille tusind passagerer i sådant tog. I disse tider er man udmærket tilfreds selv med en ståplads”.

Har færgebilletterne voldt vanskeligheder?

“Ikke så meget, som man skulle have ventet. Der har faktisk kun i dag til i morgen været udsolgt over Storebælt, men det skyldes måske den udmærkede forbindelse østpå fra Kolding kl. 9, hvortil der ikke behøves færgebillet, og for de morgenduelige har vi jo en forbindelse, der herfra ved godt 4-tiden – også uden færgebillet”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juli 1942.

1942 – Kolding Bellevue

Vort forslag om, at kommunen skulle købe gårdejer Sandagers strandareal ved Julemærkesanatoriet og stille det til rådighed som badeplads for Koldings indbyggere, har vakt almindelig interesse. En række idrætsledere har udtalt sig anerkendende om tanken. Den ene efter den anden har erklæret, at her ville Kolding kunne få den ideelle badestrand, som byen længe har savnet. Stedet ligger nær byen og i meget smukke omgivelser og så langt ude i fjorden, at badevandet skulle være godt.

Og de kommunale myndigheder har stillet sig velvilligt. Borgmester Knud Hansen, landsretssagfører Juhl, socialudvalgsformand Ejnar Christensen og malermester Winding har alle erklæret, at de intet havde imod, at kommunen købte dette stykke, hvis blot det var egnet til formålet og lod sig erhverve for rimelig betaling. Nu skulle tiden derfor være inde til, at myndighederne alvorligt overvejede sagen. Den velvillige indstilling bør føre til noget positivt. Vi henstiller derfor til Byrådet, at det snarest undersøger stedets egnethed og gårdejer Sandagers betingelser for at afstå det.

Alle de udtalelser, vi har brugt om sagen, viser med stor tydelighed, i hvor høj grad en badestrand er ønsket på dette sted. Derfor bør sagen heller ikke gemmes hen. Ikke mindst i disse tider, da det er svært for folk både af trafikale og økonomiske grunde at komme bort på ferie, er det af betydning, at der i byens umiddelbare nærhed er et sted, hvor man kan nyde vandet og solen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 19. juli 1942.

1942 – De sønderjyske børns ophold i Kolding

Børnene, der skal afhentes af kvarterværterne i aften, skal have en madpakke med til Skamling i morgen.

I morges kom det første hold af de sønderjyske børn, som i de kommende dage skal gæste Kolding og indlogeres i private hjem. Der var i alt 39 børn fra Kragelund, Vejbæk og Bov, under ledelse af to lærere og en lærerinde. De blev modtaget af en deputation, bestående af borgmesteren, erhvervschefen, fabrikant Beirholm og Husmoderforeningens formand fru Eriksen.

Ankomsten fandt sted ved 9-tiden, og straks efter modtagelsen gik turen op til slottet, som skulle beses, og hvor bagagen blev taget i forvaring, indtil kvarterværterne afhenter dem i aften. Dette hold har mad med til hele første dags fortæring, idet de nemlig efter slotsbesøget, skal på tur til Julemærkesanatoriet, hvorfra de vender tilbage med fjorddamperen klokken henad 17 i eftermiddag fra havnen går turen til slottet, hvor de kort efter fordeles til de respektive kvarterværter.

Her er det, at Husmoderforeningens formand, fru Eriksen, beder os gøre husmødrene, som skal modtage dette første hold børn i aften, opmærksom på, at børnene skal have en madpakke med, når de i morgen tidlig starter for at tage til Skamlingsbanken.

I morgen, tirsdag formiddag ved 9-tiden kommer andet hold (fra Bjolderup, Rubjerg og Uge), og straks efter ankomsten tager de sammen med første hold til Skamling […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. juli 1942.

1942 – Vandrerne er begyndt at indfinde sig på Gøhlmannsvej

Bestyrer Jensen venter sig ikke så forfærdeligt meget af sommeren. Ikke dækkenes skyld, men overfartsforholdene.

Det er vandretid. De spraglede skjorter er begyndt at farve landevejene og gaderne. Spraglede skjorter og “stikkelsbærben” hører sammen og så de store, brede tyksålede støvlser. Det er enhver vandrers galla-påklædning, eventuelt med et broget tørklæde om halsen. Og de er alle sammen vandrere eller vandrefugle, hedder det vel, hvad enten de er til fods eller pr. cykel. Det er lige fedt. Det sted, de holder til, hedder vandrerhjem, og her mødes de fra alle kanter af landet, solskoldede eller brune, velbeslåede som mindre velbeslåede. Det er som én stor familie, hvor de alle sammen kender hinanden, og de fleste gange ovenikøbet er dus. Det er en given ting, og sådan kan de bedst lide det.

Det er længe siden, de første viste sig på Koldings gader, og jo længere vi kommer hen i ferietiden, jo flere kommer der. Kolding har en god klang mellem vandrerne, og byens vandrerhjem er et sted, der omtales med respekt og med stor beundring for dets vidunderlige beliggenhed og de storartede forhold, der hersker under bestyrer Jensens ledelse. han er som en hyggelig og afholdt far for de hundrede af unge, der her kommer og går sommeren igennem.

Jyderne skal nok komme

I går talte vi med ham om det store rykind, der nu må være.

“Det er nu slet ikke så galt endnu”, sagde bestyrer Jensen, “og jeg ved egentlig ikke rigtig, om vi kan regne med noget overvældende besøg i år. Husk på de vanskeligheder, der efterhånden er opstået for sjællænderne med at komme over Bæltet. Der er allerede en hel del Københavnere, som ellers havde bestilt plads hen på sommeren, men som nu har sendt afbud. De bliver hellere derovre under de nuværende forhold”.

Nå, men hvis jyderne bliver i hovedlandet og tournerer hér, kan det vel også blive til en hel del?

“Ja, det er heller ikke fordi, jeg ser pessimistisk på det, men det bliver jo ikke som før. Nælh, jyderne skal nok komme og fynboerne også”.

Og det er vel allerede godt i gang deroppe?

“Det har det snart været længe. Der har været flere hundrede til nu, men vi er jo også et godt stykke henne på sommeren, så det kan vist ikke være overraskende for nogen, selv om vi først rigtig mærker den nu. Det er dog ikke værre, end vi sagtens kan klare os med pladsforholdene”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. juli 1942.

1942 – 100 sønderjyske børn til Kolding

Hvem vil tage imod et eller flere børn?

Mandag den 13. juli kommer 100 sønderjyske børn til Kolding. De kommer fra fadderskabssognet Bjolderup og omliggende sogne. Børnene bliver i Kolding om tirsdagen og onsdagen. Torsdag finder hjemrejsen sted. Hvem vil tage imod børnene og give dem denne lille ferie som erstatning for Københavnerrejsen, der af forskellige grunde ikke blev til noget.

Erhvervskontoret, Østergade 9, telefon 2600, tager mod tilbud. Men sagen haster, og alle, der kan tænke sig at tage imod et eller flere børn, bedes hurtigst muligt sætte sig i forbindelse med Erhvervskontoret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. juli 1942.