Det er ikke for dyrt at være vandrer
Med sommerens indtog dukkede et kendt billede op i byens liv: Det brogede træk af vandrefugle, som kommer drivende ind fra landevejen i dag og forsvinder igen i morgen på vej mod nye mål og nye oplevelser. Vandrebevægelsen er blevet en anerkendt folkeidræt, og dens betydning for samfundets trivsel lader sig næppe underkende. Hele den del af befolkningen, som ikke i almindelighed har råd til at feriere, nemlig ungdommen, henter på en nem og billig måde sundhed og glæde, og lærer samtidig deres land at kende på en mere intim måde, end det kunne gøres igennem skolens geografibøger.
Men tiden har bragt mange vanskeligheder. Priserne er overalt steget, selv på vandrehjemmene, cyklerne mangler det så nødvendige gummi, og der kan være mange besværligheder med rationeringskortene. Alligevel viser det sig, at vandrerne ikke svigter i år heller.
Besøget har nok været lidt ringere hos os”, siger vandrehjemsbestyrer, ‘herbergsfatter’, Jensen på Kolding Vandrehjem, “men det er sikkert, fordi vi åbnede noget senere end sædvanligt. Vi har indtil nu haft 1.500 vandrere til overnatning mod 2.000 på samme tid sidste år, og der er jo grund til at håbe, at sæsonen vil vare ved et godt stykke tid endnu. Den plejer først at slutte hen imod september.”