1942 – Vandrerne er begyndt at indfinde sig på Gøhlmannsvej

Bestyrer Jensen venter sig ikke så forfærdeligt meget af sommeren. Ikke dækkenes skyld, men overfartsforholdene.

Det er vandretid. De spraglede skjorter er begyndt at farve landevejene og gaderne. Spraglede skjorter og “stikkelsbærben” hører sammen og så de store, brede tyksålede støvlser. Det er enhver vandrers galla-påklædning, eventuelt med et broget tørklæde om halsen. Og de er alle sammen vandrere eller vandrefugle, hedder det vel, hvad enten de er til fods eller pr. cykel. Det er lige fedt. Det sted, de holder til, hedder vandrerhjem, og her mødes de fra alle kanter af landet, solskoldede eller brune, velbeslåede som mindre velbeslåede. Det er som én stor familie, hvor de alle sammen kender hinanden, og de fleste gange ovenikøbet er dus. Det er en given ting, og sådan kan de bedst lide det.

Det er længe siden, de første viste sig på Koldings gader, og jo længere vi kommer hen i ferietiden, jo flere kommer der. Kolding har en god klang mellem vandrerne, og byens vandrerhjem er et sted, der omtales med respekt og med stor beundring for dets vidunderlige beliggenhed og de storartede forhold, der hersker under bestyrer Jensens ledelse. han er som en hyggelig og afholdt far for de hundrede af unge, der her kommer og går sommeren igennem.

Jyderne skal nok komme

I går talte vi med ham om det store rykind, der nu må være.

“Det er nu slet ikke så galt endnu”, sagde bestyrer Jensen, “og jeg ved egentlig ikke rigtig, om vi kan regne med noget overvældende besøg i år. Husk på de vanskeligheder, der efterhånden er opstået for sjællænderne med at komme over Bæltet. Der er allerede en hel del Københavnere, som ellers havde bestilt plads hen på sommeren, men som nu har sendt afbud. De bliver hellere derovre under de nuværende forhold”.

Nå, men hvis jyderne bliver i hovedlandet og tournerer hér, kan det vel også blive til en hel del?

“Ja, det er heller ikke fordi, jeg ser pessimistisk på det, men det bliver jo ikke som før. Nælh, jyderne skal nok komme og fynboerne også”.

Og det er vel allerede godt i gang deroppe?

“Det har det snart været længe. Der har været flere hundrede til nu, men vi er jo også et godt stykke henne på sommeren, så det kan vist ikke være overraskende for nogen, selv om vi først rigtig mærker den nu. Det er dog ikke værre, end vi sagtens kan klare os med pladsforholdene”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. juli 1942.

1942 – 100 sønderjyske børn til Kolding

Hvem vil tage imod et eller flere børn?

Mandag den 13. juli kommer 100 sønderjyske børn til Kolding. De kommer fra fadderskabssognet Bjolderup og omliggende sogne. Børnene bliver i Kolding om tirsdagen og onsdagen. Torsdag finder hjemrejsen sted. Hvem vil tage imod børnene og give dem denne lille ferie som erstatning for Københavnerrejsen, der af forskellige grunde ikke blev til noget.

Erhvervskontoret, Østergade 9, telefon 2600, tager mod tilbud. Men sagen haster, og alle, der kan tænke sig at tage imod et eller flere børn, bedes hurtigst muligt sætte sig i forbindelse med Erhvervskontoret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. juli 1942.

1942 – Tag et feriebarn

En appel fra viceskoleinspektør Østrup

Ingen ved bedre end landboerne, hvor hårdt vinteren er faret fem over Danmark. Tænk, hvad denne lange og hårde kuldeperiode har betydet for børnene inde i den store by, og da navnlig for de børn, som i forvejen må vokse op i trange kår. Nu er de sorte, grimme snebunker efterhånden forsvundet fra sidegader og baggårde, og som spinkle blomsterspirer er børnene skudt op mellem brostenene, blegere og tyndere end nogensinde før. Sagen er jo den, at ernæringssituationen må betegnes som alvorlig. Det kniber med fedtstoffer, grøntsager er overordentlig kostbare, og mange af de mest værdifulde fødemidler kan simpelthen ikke fås.

Dette er baggrunden for denne appel til landbohjem om i år med fornyet og udvidet gæstfrihed at åbne dørene for københavnske skolebørn. Vær forvisset om, at de små trænger til det. Frisk luft, sund kost og andre omgivelser i nogle sommeruger, det er en medicin, som vil gøre underværker. […]

Alle henvendelser med tilbud om modtagelse af københavnske skolebørn modtages med glæde og adresseres simpelthen til Østrup, København S. (Amager 2118), den mand som gennem 16 år har været bindeleddet mellem den store by og det gæstfrie danske land. Fra Gedser til Skagen.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. maj 1942.

1942 – 100 finske børn til Haderslev

Formanden for Finlandshjælpens Lokalkomité i Haderslev, borgmester Andreas Thulstrup har anmodet om optagelse af følgende:

Efter meddelelse fra et af Finlandshjælpen og Foreningen Det Frie Nord angående finske børns anbringelse i Danmark nedsat Fællesudvalg, har man modtaget meddelelse om, at man vil søge 100 finske børn anbragt i Haderslev og omegn for et kortere sommerophold. De nævnte børn, der ønskes indkvarteret i private hjem, vil være i alderen fra 7-10 år, og opholdet vil strække sig over 3-4 måneder i tiden juni-september.

Børnene vil under et 3 dages ophold i København blive undersøgt af en læge fra Sundhedsstyrelsen, således at intet hjem behøver at frygte for at modtage et barn med smitsom sygdom. Som en slags plejemoder for børnene vil medfølge en både finsk- og svensktalende lotte, som vil aflægge besøg i hjemmene for at tale med børnene og med visse mellemrum samle dem til finsk underholdning. Til de danske værter udleveres en lille finsk-dansk parlør.

Til at forberede indkvarteringerne er der nedsat et udvalg, bestående af de to finskfødte damer, fru stiftsprovst Pontoppidan-Thyssen og fru grosserer H. L. Hansen, endvidere af overlærer, fru Tørsleff, som formand for Danske Kvinders Beredskab, den finske konsul, Andreas Outzen samt kommunaldirektør Melander. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. maj 1942.

1942 – Finske skolebørn på sommerferie i Danmark?

Inden udgangen af maj kommer yderligere 2.000 småbørn til landet.

København, tirsdag. R.B.

Skoleråd Erik Mandelin, der er leder af general Mannerheims Barnskyddsførbund, har i Påsken opholdt sig i Danmark, og ved et møde i Finlandshjælpen i dag fremsatte skoleråden en række udtalelser. Han indledes med en tak for den generøse hjælp fra Danmark og betonede, at den nordiske enhedstanke var meget stærk i Finland. Det oplystes, at der inden udgangen af maj måned vil blive sendt yderligere 2.000 finske børn til Danmark. Det er børn i alderen 2-7 år, men man ville også meget gerne have de underernærede børn i den skolepligtige alder anbragt i private danske hjem i sommerferien. Efter en omtale af fadderskaberne, der foruden den økonomiske betydning også bidrog stærkt til at knytte forbindelser mellem Finland og Danmark, redegjorde taleren for planerne om en dyrkningskampagne blandt børnene i 7-12 års alderen. Man håber at komme op på 100.000 dyrkere, der hver får et stykke jord på 200 kvadratmeter til rådighed, og herpå kan de dyrke grøntsager og lignende til hele familiens behov. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 8. april 1942.

1941 – Hver 5. indbygger har legitimationskort

Der ændres ikke i kortene, selvom man flytter.

På Folkeregisteret i Kolding havde man indtil i går udleveret 5.500 legitimationskort, hvilket vil sige, at hver femte Koldingenser har kort eller en tredjedel af dem, som skal have kortet for at kunne færdes i den afspærrede zone. Der har været usædvanligt stort rykind i ferietiden – en enkelt dag udleveres på tre timer 400 kort – men nu er det atter ved at stilne af.

Assistent P. Wergeltoft på Folkeregistret oplyser, at selv om indehaveren af et legitimationskort flytter, skal adressen ikke ændres i kortet. Dette gælder både når der kun er tale om flytning fra en gade til en anden, og når der flyttes fra den ene by til den anden. Man kan således godt flytte fra den ene ende af landet til den anden, uden at legitimationskortet af den grund skal ændres. Det er nemlig altid muligt gennem Folkeregistret at finde indehaveren. Når indehaveren af et legitimationskort flytter til en anden by, går der straks meddeles herom til Folkeregisteret i denne by, således at vedkommende ikke her kan få udstedt noget kort […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 31. juli 1941

1941 – Ca. 1.000 Koldingensere kan ikke tage på ferie

Politiet ser stort på badeture og småudflugter.

Indenfor Koldings Luftværnsområde findes ca. 1.000 personer, der på grund af deres tilknytning til Luftbeskyttelsestjenesten ikke kan rejse på ferie udenfor luftværnsområdet, Kolding Købstad. Det drejer sig om C.B.-mandskab, læger, sygeplejersker, samaritter, Danske Kvinders Beredskab o. lign., men husvagterne er undtaget fra forbuddet, oplyser politikommissær Kleberg:

Vi har i anledning af forbuddet en masse henvendelser, og det er i reglen fra folk der er fortørnede over bestemmelserne. Specielt har der været en del af det frivillige mandskab, der nu ikke synes, det er morsomt at være med, og det har jo sådan set heller ikke været meningen, at det skulle være morsomt. Det er beklageligt, hvis man så fuldstændigt har misforstået de opgaver og det besvær, man frivilligt har påtaget sig […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 27. juni 1941.

1941 – Byttemærker for smør

I ferietiden føles det som et savn, at der ikke findes smørmærker til enkelte dages forbrug. Navnlig i sommerpensioner har det af denne grund været vanskeligt at opnå en retfærdig ordning på sit smørmærkemellemværende. Fra 1. juli bliver der imidlertid indført byttemærker for smør, således at vanskelighederne helt forsvinder. Mærkerne kommer til at lyde på 50 gram, som svarer til en dags ration. Byttemærkerne skal naturligvis modsvares med almindelige smørmærker for et tilsvarende kvantum […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 19. juni 1941.