1944 – ‘Det danske frihedsråd’ sender repræsentant til Moskva

Berlin (RB).

‘Det kæmpende Danmark’ den russiske imperialismes forkæmper, hedder det i en tysk kommentar
Til London er der ifl. Reuter indløbet et af Sovjetregeringen og ‘Det danske Frihedsråd’ affattet communique, hvori der gives meddelelse om udnævnelse af en repræsentant i Sovjetunionen for det såkaldte “kæmpende Danmark”.
Denne meddelelse i herværende politiske kredse i forbindelse med med Sovjretruslands bestræbelser for at vinde indflydelse overalt i Europa. Foruden i Baltikum, Finland, Østeuropa og Sydøsteuropa søger russerne, erklærer man i Wilhelmsstrasse, nu også at fremme deres aspirationer mod nord ved at støtte en bevægelse, der påstår at arbejde for et nyt Danmark, men i virkeligheden er den sovjetrussiske imperialismes forkæmper. I denne forbindelse henvises der i Berling til den kendte kendsgerning, at den sovjetrussiske udenrigsminister Molotov under sit besøg i Berlin 1940 udtrykkelig gjorde rigsregeringen opmærksom på den interesse, Sovjetrusland havde i problemet angående Bælterne og Kattegat. Anerkendelsen af den repræsentant i Sovjetunionen fra det såkaldte “kæmpende Danmark” bekræfter, efter hvad man skønner her, at Moskva nu også forsøger at skaffe sig ganske bestemte politiske positioner også i Nordvesteuropa.

Kilde: Herning Avis, 12. juli 1944

1944 – Forhandlingerne afbrudt mellem Finland og Sovjet

Finland kunne ikke gå ind på Moskvas betingelser for våbentilstand

Moskva Radio meddeler ifl. D.N.B. at den sovjetrussiske vicekommissær Vyshinski på et pressemøde har afgivet en erklæring om de sovjetrussisk-finske forbindelser, hvori det det bl.a. hedder:

Den 26. marts ankom Paasikivi og en ledsager til Moskva. Der fandt sammenkomster sted mellem dem og Molotov og Dekanosov den 27. og 29. marts. Herunder foreslog den sovjetrussiske regering, at Finland i det mindste ved udgangen af april skulle afbryde forbindelserne med Tyskland og internere de tyske tropper og krigsskibe i Finland eller fordrive de tyske tropper og skibe fra Finlands grænser. Den sovjetrussiske regering var villig til at yde Finland hjælp hertil med sine tropper. Desuden skulle Finland straks udlevere de sovjetrussiske og allierede krigsfanger. 50 pct. af den finske hær skulle demobiliseres i løbet af maj, juni og juli og den finske hær føres tilbage til sin fredstilstand. Finland skulle betale en skadeserstatning på 600 millioner USA-dollars, som skulle erlægges i varer over en periode på 5 år. Petsamo og Petsamo-området skulle gives tilbage. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. april 1944.

1940 – Sverige og Sovjetrusland

Rygter om radio-advarsel ubekræftede
Stockholm, 27. januar. RB. Fra TT.
Det er hidtil ikke blevet bekræftet, at Moskva Radio natten til lørdag skal have udsendt en meddelelse med en “advarsel til Sverige”. Radiolyttere i Stockholm, som plejer at aflytte Moskva Radio, har ikke hørt nogen udsendelse med et sådant indhold, og man stiller sig derfor tvivlende overfor meddelelser, der er kommet til svenske blade fra London eller via København.

Kilde: Aalborg Amtstidende, 28. januar 1940