1943 – Kæmpe-slaget på Østfronten

Russerne kaster uafbrudt nye tropper og materiel i ilden ved Orel

De sidste resultater i Bjelgorodafsnittet er opnået med en overordentlig sej russisk modstand og under ugunstige vejrforhold, betoner man i dag fra tysk side. Angrebet førtes frem langs jernbanestrækningen Bjelgorod-Kursk og vest for denne. Fra russisk side var der indsat pansertog til støtte for de faste forsvarsanlæg på begge sider af jernbanen, og russerne havde ligeledes anbragt sibiriske skarpskytter i forreste linje. Som murbrækkere opererede på tysk side Stuka-maskiner i samarbejde med pansergrenadererne på jorden, og efter timelange kampe brød modstanden sammen,

På det nordlige brændpunkt af Østfronten ved Orel, hvor russerne angriber, kæmpes der hårdest syd og øst for Orel samt i området syd for Sukhinitsji. Den Røde Hærledelse fører uden pause nye tropper og nyt materiel i ilden til erstatning for tabene, og presset mod de tyske linjer er uhørt hårdt. Russerne angriber kraftigst syd for Orel, hvor de foruden motoriserede stridskræfter også har koncentreret meget artilleri, som trommer løs mod de tyske stillinger. Efter artilleriforberedelsen stormer infanteri- og panserafdelingerne frem, og mellem dem og de tyske forsvarere i dette afsnit bølger slaget frem og tilbage. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. juli 1943

1943 – Østfronten: Timoshenko angriber over en bred front

Angreb i afsnittet vest for Orel

Tyngdepunktet i dobbeltslaget Orel-Bjelgorod har nu forskudt sig nordover, idet marskal Timoshenko ved afsnittet vest for Orel over en strækning på ca. 150 km. Helt op til Sukhinitsji har kastet sig helt frem i en aflastningsoffensiv for general Rokosovskis hårdt medtagne armégruppe. På de steder, hvor det er lykkedes russerne at bryde ind i forsvarslinjerne, veksler deres angreb med heftige modangreb fra forsvarernes side, men efter de tyske rapporter at dømme, synes der ikke hidtil at være indtrådt nogen væsentlig ændring i situationen. Vel er det, udtaler man, lykkedes Timoshenko at trække de tyske reserver til dette afsnit, men han står dog nu lige så langt fra sit operative mål som tidligere: et gennembrud ved Sukunitsji mod vest. På det sydlige kampafsnit yder general Rokosovskis armégruppe fortsat heftig modstand, men hans frontale angreb har dog tabt mærkbart i kraft. En tysk talsmand anslår russernes indsats af tropper og materiel i dette slag til over 70 procent af deres potentiel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. juli 1943.

1943 – Det store panserslag på Østfronten

stiller alle tidligere kampe i skyggen

Internationale Information meddeler om kampene på Østfronten:

Til trods for at bolshevikekrne vedblivende yder heftig modstand, fortsættes den tyske modaktion i hovedkampområdet. Nord og syd for Kursk ligeså planmæssigt som vedholdende. Antallet af de unde de hårde kampe ødelagte sovjetrussiske panservogne er ifølge de seneste meldinger steget til 473. Flertallet af de bolchevikiske stålkolosser blev nedlagt under tilintetgørelsen af kraftige fjendtlige flankestød nordøst for Bjegorod.

Under disse panserslag, som i antal og heftighed stiller alle tidligere panservognskampe i skygge, har de tyske kampvogne i enhver henseende vist deres overlegenhed. De tyske flyverafdelingens fremragende andel i nedkæmpelsen af den sovjetrussiske modstand beror hovedsagelig på, at panserødelæggelses-flyvemaskinerne har forstået at udnytte det af jagerafdelingerne sikrede overherredømme i luften til i største omfang at opspore og tilintetgøre de sovjetrussiske beredskabsstillinger. Således lykkedes det et sted at splitte ikke mindre end 4 angrebsbølger af bolchevikiske panserbrigader, således at hele den sovjetrussiske flankeoperation brød sammen.

Hvad angår de tyske pionerers usædvanlige præstationer ved minerydning, kan det nævnes, at en særkommando, der banede vej for panservognene, i løbet af 4 dage har uskadeliggjort 6.000 landminer. De tyske troppers overlegne kampmoral skyldes ikke mindst sådanne prøvede tekniske og taktiske kampmidler.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. juli 1943.

1943 – Tyskerne angriber nu på Østfronten

Forsøg på at omringe 400.000 russere

Kursk-slaget er nu gået ind i den anden fase, idet de tyske styrker befinder sig i angreb meddeles det til morgen fra tysk side. Angrebet karakteriseres især ved den store indsats af tanks. Panservogne angriber i stort tal, og dette våben spiller i det hele en langt større rolle nu end i slagets to første dage. Luftvåbnet er også særdeles aktivt, idet bombe- og jagermaskiner ustandseligt sættes ind til støtte for de angribende styrker. Med de nu stedfindende operationer er den russiske front, som rummer 400.000 russiske elitetropper med stærke panser- og artilleristridskræfter, presset helt sammen til en halvcirkel, samtidig med, at åbningen bagtil indsnævres mere og mere. På det nordlige brændpunkt fandt indbruddet sted syd for Orel, og i syd er det Bjelgorod-stillingen, som angribes. Russerne har forsøgt at sprænge denne flanketrussel med massive angreb i buens vestlige del, men har ikke kunnet trænge ind i den stærkt udbyggede tyske forsvarslinje. Det tyske gennembrud har radikalt ændret billedet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. juli 1943

1943 – Torsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret (RB.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

Sovjetrusserne trådte i går med flere divisioner an til heftige angreb mod Kuban-brohovedets østfront. Vore tropper, der blev støttet af bombe- og nærkampflyverregimenter fra luftvåbnet, slog fjenden tilbage under modangreb og bragte modstanderens atter og atter gentagne indbrudsforsøg til at strande. Bolchevikkerne led store og blodige tab og mistede over 40 panservogne.

I den finske bugt løb en sovjetrussiske undervandsbåd på en tysk minespærring og sank. I farvandene ved Fiskerhalvøen sænkede hurtige, tyske bombemaskiner et fjendtligt fragtskib på 1.500 BRT og stak et kystfartøj i brand. Over Østfronten blev der i går nedskudt 63 sovjetrussiske flyvemaskiner. 5 tyske flyvemaskiner gik tabt.

Over Middelhavsområdet tilintetgjorde luftvåbnet den 25. og 26. maj 29 britiske og nordamerikanske flyvemaskiner, deriblandt 13 firemotores bombemaskiner. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 28. maj 1943

1943 – Lykønsknings-telegrammer

Lykønsknings-telegrammer fra J. Stalin sendt i anledning af engelsk-amerikanske troppers sejr i Nordafrika, 8. maj 1943.

Premierminister Churchill, London.

Jeg lykønsker dem og de heltemodige britiske og amerikanske tropper med den strålende sejr, der har ført til Bizertas og Tunis’ befrielse for Hitler-Tyranniet. Jeg ønsker Dem fortsat fremgang.

J. Stalin.

Præsident Roosevelt, Washington.

Jeg lykønsker dem og de heltemodige britiske og amerikanske tropper med den strålende sejr, der har ført til Bizertas og Tunis’ befrielse for Hitler-Tyranniet. Jeg ønsker Dem fortsat fremgang.

J. Stalin.

Kilde: Sovjetunionen i krig, af J. Stalin (1945), forlaget Tiden

1943 – Torsdagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret (RB.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

På Kuban-brohovedets østfront angreb fjenden i går hele dagen igennem med store styrker. Alle angreb blev slået tilbage, og herunder blev talrige tanks tilintetgjort. Fra den øvrige østfront foreligger der, bortset fra afværgelsen af lokale fjendtlige angreb syd for Ilmen-søen, ikke meldinger om kamphandlinger af betydning.

I Tunis blev flere fjendtlige angreb mod det nordlige og mellemste frontafsnit afvist. Herunder blev øst for Mateuer 13 af 24 angribende tanks sønderskudt. Tyske og italienske flyverstyrker tilintetgjorde under angreb i lavflyvning et større antal motorkøretøjer og flere tanks. Svære bombemaskiner angreb sidste nat havneanlæg ved Algiers kyst.

I morgentimerne den 6. maj sænkede de tyske kystsikringsstridskræfter ud for Bretagnes kyst uden selv at lide tab en britisk hurtigbåd og beskadigede tre andre […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. maj 1943.

1943 – Stalin om Polens fremtid

Stalins svar på henvendelse fra amerikansk journalist vedrørende Polens fremtid.

Hr. Parker!

Den 3. Maj modtog jeg deres to spørgsmål angående det polsk-sovjetiske forhold.

Jeg sender dem hermed mine svar:

1. Spørgsmål: Ønsker Sovjetunionens regering at se et stærkt og uafhængigt Polen efter Hitler-Tysklands nederlag?

Svar: Ja, ganske afgjort.

2. Spørgsmål: Hvilke grundlag må forholdet mellem Polen og Sovjetunionen ud fra deres synspunkt bygge på efter krigen?

Svar: På et solidt og godt naboforhold og gensig agtelse eller, hvis det polske folk ønsker det, på et forbund om gensidig hjælp mod tyskerne som Sovjetunionens og Polens hovedfjender.

Med Agtelse
J. Stalin, 4. maj 1943

Kilde: Sovjetunionen i krig, af J. Stalin (1945), forlaget Tiden