1941 – Anholdelser imod DKP

Der er i dag udbrudt krig imellem Tyskland og Sovjetunionen, de tyske tropper har krydset ind over den russiske zone.

I eftermiddags arresteres af politiet i Kolding Kai Ibsen fra DKP, og tidligere på dagen var Vilh. Heising, lokalformand for DKP, og Alfred Jakobsen, lokalformand for DKU, ligeledes blevet arresteret. Angiveligt er det på tyskerne ordre at kommunisterne anholdes. Alle indsættes i arresten, det er uvist hvad der skal ske med dem.

Den 22. juni var som bekendt en dejlig sommersøndag. Min datter og jeg var taget til Løverodde med båden uden at vide, at der var udbrudt krig mellem Sovjetunionen og Tyskland.

Straks efter vi var kommet hjem var politiet der.

Kai Ibsen, uddrag fra bogen Kolding Kæmper 1985

Kilde: side 19-21, Kolding Kæmper. redigeret af Erik Voss, Kolding Bogcafe’s Forlag, 1985

1941 – Folkeflytningen i randstaterne

Den 10. januar 1941 blev der i Riga underskrevet en traktat mellem Tyskland og Sovjetunionen, der omhandlede omflytning “af tyske statsborgere og personer af tysk nationalitet fra den litauiske, lettiske og estiske Sovjetrepublik til Tyskland“. Samt “omflytning af litauiske statsborgere og personer af litauisk, russisk og hviderussisk nationalitet fra Tyskland (det tidligere Memel- og Suwalkiområde) til Sovjetunionen“.

I marts 1941 var der allerede blevet flyttet mange tusinde mennesker.

Fra Tyskland er der flyttet 21,343 litauere og russere til Sovjetunionen.

Fra Litauen, Letland og Estland, er der blevet flyttet 67,805 personer til Tyskland.

Kilde:
Folkeflytningen i randstaterne, s 5, Vestsjællands Social-Demokrat, 26. marts 1941

1940 – Flyveralarm i nat

Der har natten til lørdag den 29. juni 1940 været flyveralarm i Assens, Nyborg og de vest- og sydsjællandske byer, samt på sydhavsøerne. Der er ikke nedkastet nogen brand- eller sprængbomber. Ifølge Ritzaus Bureau skulle det dreje sig om engelske maskiner, som fløj over Storebælt omkring klokken 2.

Rumænien og Rusland

Samtidig melder avisen om større spændinger mellem Rumænien og Sovjetunionen, efter den rumænske regering 28. juni havde tilkendegivet sin vilje til forhandling om de territoriale krav rejst af Sovjetunionen. Ikke længe efter, før forhandlingerne overhovedet var indledt, gik sovjettropper i går ved 11 tiden ind over grænsen og besatte de rumænske tre byer Chernowitz, Kischinev og Akkerman.

Der har angiveligt været spredte kamphandlinger, og pressen spørg den 29. juni om det er muligt, at der nu også starter en krig mellem Rumænien og Rusland? I Rumænien har kong Carol beordret almindelig mobilisering af den samlede rumænske forsvarsmagt til lands, til søs og i luften fra midten den 29. juni. I byen Cluj skulle der angiveligt have været en demonstration for krig mod Sovjetunionen, samtidigt med at det forlyder af to medlemmer fra det højrenationale Jerngarden, er blevet optaget i regeringen.

Kilder: Flyveralarm i nat, Kolding Socialdemokrat, 29. juni 1940
Foran krig mellem Rumænien og Rusland?, Kolding Socialdemokrat, 29. juni 1940

1940 – Engelske bomber over Nyborg

Ritzaus Bureau meddelte fredag den 28. juni 1940, at der om natten havde været flyveralarm på Fyn, Sydvestsjælland og Lolland-Falster. Ti engelske flyvemaskiner fløj over Fyn og nedkastede ved Nyborg lysbomber og nogle sprængbomber. Der kom ingen mennesker til skade, de brande som opstod, blev slukket af brandvæsnet, der skete kun ringe materielle skader og intet militært mål ramtes.

Den storeuropæiske krig

Derudover kan fra den storeuropæiske krig meddeles at Frankrig, ifølge det tyske efterretningsbureau, nåede at fragte store mængder af sit guld til USA.

Fra Istanbul forlyder det i en erklæring fra Tyrkiets ministerpræsident, at Tyrkiet heller ikke efter Italiens indtræden i krigen, har anledning til at gå i krig, og at landet kun går i krig, hvis det angribes. Denne erklæring har mødt bred offentlig tilslutning, samtidigt med den politisk billiges af Tyrkiets naboer på Balkan og mod Øst.

På Balkan er der flere uroligheder, hvor Sovjetunionen har krævet Besarabien tilbage, hvilket Rumænien har set sig nødsaget til at bøje sig for, fra Rumænien forlyder det at det sker “i bestræbelserne for at opretholde fredelig forbindelser med Sovjetunionen“.

Kilder:
Engelske bomber over Nyborg, Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940
Frankrig reddede sit Guld til U.S.A., Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940
Tyrkiet går kun i krig, hvis det angribes, Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940
Sovjetrusland kræver Besarabien tilbage, og Rumænien har bøjet sig, Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940

1940 – Præsident Kallios radiotale

Præsident Kallios radiotale om formiddagen torsdag den 14. marts 1940, som den blev gengivet i Kolding Folkeblad samme dag.

Medborgere! Med Forundring har vi måtte erfare, hvorledes Peter den Stores stræben er vågnet til live i Sovjetunionen. Man vil atter rive store dele af Wiborgs Len borg fra Finland, med hvilket det hører sammen med national og geografisk ret. Det finske folk med alle dets nationale rettigheder vil bestå efter krigen, bortset fra disse områder. At disse områder er tabt, er i sig selv et stort tab, men på gevinstsiden står den moralske sejr, krigens ødelæggelser er i mange henseender tunge at være, men vi stoler på, at de kulturfolk, som hylder samme idealer som vi, vil anse det for en pligt at bistå os i vort genopbygningsarbejde. Men hvor værdifuld hjælpen udefra end har været, gælder det nu for os fremfor alt at stole på vore egne kræfter. En levende følelse af fællesskab har givet os styrke ved og bag fronterne.

Det har været regeringens hensigt med fredsslutningen at gøre alt for at forhindre, at det finske folks livskræfter efterhånden skulde tilintetgøres i den ulige kamp, vi har været tvunget til at føre mod en stormagt. Finlands folk består, og den finske ære og fædrelandskærlighed står atter for os som en inspirations.. og kraftkilde. Vi ejer muligheder for at bygge vor fremtid op, thi Filands Frihed er urørt, og vor hær står stadig med våben i hånd – rede til at beskytte vor eksistens.

Vi gør honnør for de tusinder, som er faldet for det, som er os helligst af alt: vort land. Når jeg tænker på vor hær, vil jeg takke dens første mand, generalfeltmarskal Mannerheim, et symbol på vore soldaters heltemod. Jeg slutter mig også varmt til hans tak til hærens officerer, mandskab og lotter. Jeg vil ligeså takke befolkningen. Jeg udtaler min tak til Sveriges folk for den store offervilje, samt en tak for de våben og den udrustning, som i særdeleshed Sverige og Vestmagterne har givet. Vor hærs opgave var den overmægtig. Hjælp udefra kunde vi ikke få, da den svenske og norske regering vægrede sig ved at give tilladelse til gennemmarch af tropper. Jeg vover dog at håbe, at den uomgængelige nødvendighed af et forsvarsforbund under denne krig også er blevet klart for vores naboer. Jeg håber også at vort folk fremdeles må opfylde sin mission som en forpost for den vesterlandske kultur.

Den finske præsident Kallios Radiotale den 14. marts 1940

Kilde:Præsident Kallios radiotale, 14. marts 1940, Kolding folkeblad, side 3

1940 – Fred i Finland

Danske læger og sygeplejersker i bag fronten i Finland. Billedet gengivet i Kolding Folkeblad den 12. marts 1940 - Krigendagfordag.dk
Danske læger og sygeplejersker bag fronten i Finland. Billedet gengivet i Kolding Folkeblad den 12. marts 1940

Den finske og sovjet russiske regering underskrev i går aftes, den 12. marts 1940, en fredstraktat i Moskva, der betyder at krigen imellem Finland og Sovjetunionen fra i dag er ovre.

Betingelserne er hårde for Finland, der må afstå landområder og bortforpagte land i 30 år, så Sovjetunionen kan lave en flådebase ved Hangö i Østfinland. Den finske hær reduceres også kraftigt, samtidigt med russerne har en række andre krav.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 13. marts 1940. Forsiden
Kolding Folkeblad, 12. marts 1940

1940 – Fjernet tatovering

Der kom gang i forhandlinger mellem Finland og Sovjetunionen omkring den 10.-11.marts, men verdenspressen kunne meddele at Finland måtte vente på forhandlings resultaterne i Moskva, imens at krigen fortsatte. Forhandlinger foregik i dybeste hemmelighed, hvor kravene angiveligt skulle være meget hårde, samtidig med Finland krævede grantier mod nyt overfald, for at undgå samme skæbne som Tjekkoslovakiet.

Kontakten mellem Finland og Sovjetunionen skulle være formidlet af Sverige, der under konflikten politisk har erklæret neutralitet. Der var fortsat frygt for nordens neutralitet i konflikten. Fra Sverige lød det at den svenske regering ønskede “at bevare sin Neutralitet i den tysk-allierede krig og hjælpe Finland, så vidt det står i dets magt og uden at sætte sin neutralitet på spil“.

En ung mand havde i Esbjerg på Sct. Josephs Hospital af en overlæge, angiveligt fået fjernet en tatovering med en Sovjetstjerne på armen. Operationen var usædvanlig, og smertefuld, men den unge mand havde meldt sig som frivillig i Finland og ville derfor være “fri for det mærke, han ikke mere vilde kendes ved“.

Kilde: Ikke til Finland med Sovjet-Stjerne, 11. marts 1940, Kolding Folkeblad side 2
– 11. marts 1940, Kolding Folkeblad, side 1 og side 3

1940 – Finland anmoder om Vestmagternes hjælp

Krigen i Finland er gået ind i en ny fase. På grund af det russiske pres på Mannerheimlinjen, har finnerne flere steder måtte trække sine soldater længere tilbage til andre fronter. De finske tab er alvorlige, men ifølge finnerne ikke afgørenden for udfaldet af krigen.

Det er umuligt for Finland i længden at holde stand imod den russiske overmagt. Finland har appelleret til Folkeforbundet, og sendt nødråb ud om soldater og militærehjælp til de lande, som er tilknyttet denne Nationernes Sammenslutning. Selv om de frivillige er strømmet til, har det ikke været nok.

Situationen er så kritisk at Finland officielt tirsdag den 13. februar 1940, bad om hjælp fra det svenske militær, dette blev fredag den 16. februar 1940 afvist. Sverige har afslået af hjælpe, samtidigt har den svenske statsminister Albin Hansson sendt en redegørelse om begrundelserne, der handler om landets opretholdelse af neutralitet. Fra Sverige fra det ligeledes afvist at give tilladelse til fri gennemmarch af engelske og franske tropper til Finland.

Det formodes den 17. februar 1940 at Finland vil anmode og spørge England og Frankrig om våbenhjælp. Det uvist om landene vil sende støtte til Finland, men fra engelske blade har der lydt en kritik af den svenske beslutning om ikke at yde militærehjælp til Finland.

Der er indkaldt til møde imellem Danmarks, Norges og Sveriges udenrigsminister den 24. og 25. februar, hvor de tre landes udenrigsminister vil drøfte de spørgsmål.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 17. februar 1940