1944 – Folkestrejken i København

En sejr for et kæmpende folk
Forspillet:
Mandag den 26. juni indførte dr. Best atter spærretid i København. Kl. 20 skulle alle være i hus. Det var et fortvivlensesn skrift, han foretog. Hverken henrettelser, massearrestationer, Schalburgtage eller forbud mod taxa- og lastbilkørsel havde formået at dømme op for den sabotagebølge, der uge for uge lagde tyskernes største krigsvirksomheder i Danmark i grus. Da alt andet glippede, bragte dr. Best atter et middel i anvendelse, som gennem en lang række efterårsmåneder havde vist sig nytteløst i kampen mod sabotagen. Men – tænkte han åbenbart – selvom spærretiden ikke kan standse angrebene på værnemagerne, kan den dog virke som en afstraffelse af en befolkning, der så åbenlyst fryder sig, hver gang en fabrik af ‘Globus’ eller Riffelsyndikatets art bliver standset.
Men Best gjorde regning uden vært. Havde københavnerne i efteråret taget aftenindespærringen med smilende overbærenhed, så var de nu ikke til sinds at lade sig sommeraftenerne i det frie berøve. I det hele taget var deres tålmodighed overfor nazisternes påfund slut. De talrige nazimord og overfald, Schalburgfolkenes udfordrende optræden og vidtstrakte ødelæggelser af hovedstadens bygninger, hele besættelsens pinagtige tryk havde ægget modstanden til det yderste. Spærretiden blev kun en dråbe, der fik bægeret til at flyde over.

I tre aftener nægtede store dele af hovedstadens befolkning simpelthen at gå i hus kl. 20. Dansk politi stod magtesløst, og Best traf da den skæbnesvangre beslutning af lade tysk militær beskyde de demonstrerende. […]

2 minutters stilhed til minde om de faldne
Onsdag den 5. juli var strejken slut. Målet var nået, men det havde kostet 96 mennesker livet og ca. 700 var blevet såret. Det var ofrene i kampen for Danmarks frihed. Alle danske deltager derfor i de pårørendes sorg, og som et synligt udtryk herfor, men også en protest mod de nazistiske mordere, opfordrede DANMARKS FRIHEDSRÅD til at mindes de faldne ved 2 minutters stilhed kl. 21 på ugedagen for kampens afslutning. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: ‘Frit Danmark’, nr. 4, 3. årg. 15. juli 1944

1944 – Spærretiden ophæves i dag

Officiel tysk meddelelse i går
Fra officiel tysk side meddels:
Spærretiden i Storkøbenhavn, som har været i kraft indtil i dag, lørdag den 8. juli 1944, i tiden fra kl. 23.00 til kl. 04.00 ophæves fra og med søndag aften den 9. juli 1944. Spærretiden er altså endnu i kraft natten mellem lørdag og søndag.

Bekendtgørelse fra generalløjtnant Richter
Kommandanten for de tyske tropper på Sjælland bekendtgør følgende:
Efter at ro og orden er genoprettet i Storkøbenhavn, overdrager jeg atter, med virkning fra søndag den 9. juli 1944 kl. 5 morgen, den udøvende magt i det storkøbenhavnske område, som jeg overtog den 1. juli 1944, til de kompetente civile myndigheder.
Richter, generalløjtnant.

Kilde: Nationaltidende, 9. juli 1944.

1944 – Spærretiden i Storkøbenhavn ændres

Fra officiel tysk side meddeles:

Spærretidens indtræden fastsættes med virkning fra torsdag den 29. juni 1944 i tilknytning i mørklægningstiden kl. 23. Forbuddet mod sammenstimling af mere end fem personer på offentlige gader, veje og pladser såvel som det almindelige forsamlingsforbud har vedblivende gyldighed.

Man henleder befolkningens opmærksomhed på, at det medfører en risiko at lægge hindringer i vejen for de tyske styrker, der overvåger byområdet med henblik på optræden af grupper af sabotører og voldsforbrydere. Navnlig kan efter omstændighederne grupper på mere end fem personer blive antaget for sabotørgrupper og derved være udsat for risiko. Man opfordres indtrængende til ved episoder af en hvilken som helst art ufortøvet at lade gaderne være frie og holde sig borte fra enhver sammestimling.

Kilde: Kolding Folkeblad, 29. juni 1944

1944 – Spærretid i Storkøbenhavn

Forbud mod ansamlinger og forsamlingsforbud

Fra officiel tysk side bekendtgøres:

Af hensyn til den offentlige orden og sikkerhed er der med virkning fra mandag den 26. juni 1944 truffet følgende anordninger for det storkøbenhavnske byområde (København, Frederiksberg, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Gladsakse, Rødovre og Hvidovre kommuner).

  1. Det er forbudt at færdes eller opholde sig på offentlige gader, veje og pladser i tiden fra kl. 20 til kl. 5. Undtagelser kræver en særlig tilladelse, om hvilken andragender skal indgives til de danske politimyndigheder.
  2. Ansamlinger af mere end fem personer er forbudt på offentlige gader, veje og pladser.
  3. Forsamlinger af enhver art under åben himmel og inden døre af forbudt. Undtagelser kræver en særlig tilladelse, om hvilken andragende skal indgives til de danske politimyndigheder.
  4. Anvisninger fra tyske patruljer skal ufortøvet efterkommes.

Nærmere bestemmelser angående undtagelserne såvel som straffebestemmelserne for overtrædelse af ovenstående anordninger vil senere blive bekendtgjort.

Kilde: Kolding Folkeblad, 26. juni 1944.

1944 – Spærretiden ophæves i Odense

Efter tre uger, ophæves spærretiden nu igen i Odense fra den 29. marts 1944, den har varet siden 7. marts. Ophævelsen sker efter, at der igen i den sidste tid har hersket ro og orden i Odense.

Under spærretiden har politiet kun foretaget få anholdelser af berusede personer, og fra den 29. marts vil teatrene og restaurationer igen være åbent som normalt.

Kilde: Spærretiden i Odense ophævet, Fredericia Socialdemokrat, 28. marts 1944

1943 – Særlige regler for spærretiden under luftalarmerne i Odense

Udgangsforbuddet gælder kun Odense Købstad og passérsedler udstedes fra Borgmesterkontoret. Ingen anholdelser på gaden i aftes.

Gennem Fyns Social-Demokrat erfarede Odenseanerne i går eftermiddags om udgangsforbuddets indførelse i Odense som følge af det drab, der fandt sted Missionshotellet. Senere på eftermiddagen lod politiet opslå bekendtgørelser på husmure rundt om i byen, ligesom højtalervognen blev sendt ud i gaderne med meddelelsen om udgangsforbuddet. Da klokken var 20, lå gaderne øde hen. Butikshandlen måtte i henhold til den udstedte bekendtgørelse ophøre allerede kl. 19.

Passérsedler på Borgmesterkontoret
Der blev ved 16-tiden i går eftermiddags taget bestemmelse om, at udstedelse af passérsedler skal finde sted fra Borgmesterkontoret på Rådhuset. Kontoret lod hurtigst muligt trykke et oplag af passérsedler og udleveringen til berettigede ansøgere kunne derefter tage sin begyndelse allerede kl. 17½ fra dette tidspunkt og indtil kl. 19, da kontoret lukkede, blev der udleveret 800 passérsedler, hovedsagelig til arbejdere, der ikke kan holde fyraften før efter spærretidens indtræden. Borgmesterkontoret havde ikke mindre end 8 skrivemaskiner i brug.

Hvis der bliver luftalarm i spærretiden
I tilfælde af flyvervarsel (luftalarm) under det iværksatte færdselsforbud bestemmes følgende:
Afvarsles der først på et tidspunkt, som ligger efter færdselsforbuddets indtræden, suspenderes dette 1 time regnet fra afvarslingen. Afvarsles derimod inden færdselsforbuddets indtræden, men på et tidspunkt, der liggere mindre end 1 time forud derfor, udskydes færdselsforbuddets indtræden til 1 time efter afvarslingen.

Kilde: Uddrag, Fyns Social-Demokrat, 21. november 1943.

1943 – Alvorligt attentat i København

Hårde tyske forholdsregler. Spærretid fra kl. 20-5. En bod på 5 millioner kroner.

Fra tysk side meddeles:

Den 27. oktober 1943 kl. ca. 22 har forbryderiske kredse forøvet et sprængstofattentat i Café Mokka, Frederiksberggade 38, i København. Der var anbragt en tidsindstillet sprængbombe i lokalet, der var stærkt besøgt. Ved eksplosionen dræbtes 2 tyske soldater, 1 tysk politimand og 1 dansk kvinde. 14 personer tilhørende den tyske værnemagt og 26 mænd og kvinder, der er danske statsborgere, blev såret, nogle af dem hårdt såret.

Fra tysk side anordnes i den anledning følgende:

Fra i dag den 28. oktober indtil videre forbydes i følgende område: København, Frederiksberg, Gentofte, Rødovre, Hvidovre, Gladsakse og Lyngby-Tårbæk færdsel på offentlige pladser, gader og veje i tiden fra kl. 20 – kl. 5. Teatre og forlystelsesetablissementer og andre offentlige lokaler skal lukke kl. 19. Byen København betaler en bod på 5 millioner kroner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. oktober 1943.

1943 – Undtagelsestilstandens ophævelse

Generaldirektoratet for statsbanerne meddeler:

Alle begrænsninger i billetsalg til hurtigtog er ophævet, og der vil ikke foreløbig blive krævet adgangsbilletter til færgerne over Storebælt.

Amalienborg og Sorgenfri

Det danske politi overtog igår vagten på Amalienborg, hvor nu to karabinbevæbnede politibetjente er posteret foran Kongens Palæ og to foran Kronprinsens. Vagten ved Sorgenfri Slot, hvor Kongen for tiden opholder sig, er ligeledes i går overtaget af politiet.

Rigstelefonsamtaler som normalt

Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsen meddeler:

De hidtil gældende indskrænkninger vedrørende bestilling af indenlandske rigstelefonsamtaler er bortfaldet.

Spærretid er hævet i hele Jylland

, undtagen i Thisted, hvor der foreløbig er færdelsesforbud fra kl. 23 til 6. […]

Færdselsforbud i Odense

Efter at den militære undtagelsestilstand er hævet, har den konstituerede politimester i Odense, politifuldmægtig Rasmussen af hensyn til oprettelse af ro og orden besluttet at indføre en færdselsindskrænkning, der gælder for tidsrummet kl. 23 til 5. Restaurationer og forlystelsessteder skal lukke kl. 22.

Berlins kommentar

Berlin, RB.

Ophævelsen af undtagelsestilstanden i Danmark bliver i Berlin betegnet som et yderligere skridt til genoprettelsen af normale tilstande i dette land. I denne forbindelse betones det, at man fra tysk side stedse har haft ønsket om opretholdelse af ro og orden som rettesnor.

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 7. oktober 1943.