1940 – Det triste tog af flygtninge

Den tyske presse fejrer sejren over Frankrig og bebuder, at krigen mod England nu skal begynde.

Pressens korrespondenter ved den spansk-franske grænse kan meddele til aviserne den 24. juni, at søndag den 23. juni 1940 var den travleste dag for de spanske grænsefunktionærer siden flygtningestrømmens begyndelse, ovenpå krigen i Frankrig. Fra den tyske presse forlyder det at “først og fremmest forlader de talrige emigranter fransk jord, der er blevet dem for varm. Ikke på nogen anden dag er så mange jøder, polakker og czekere gået over den fransk-spanske grænse som i går. … en kæmpe kø på over 4000 personer bliver tilbage, da det portugisiske konsulat i Bayonne lukkede tidligt på grund af søndagen. Blandt flygtningerne var i går også den norske gesandt i Paris sammen med 16 personer af gesandtskabspersonalet. – Mange flygtninge, særlig jøder, medbragte i går værdifulde malerier og gobeliner. Trængslen i gaderne i Bayonne og Hendave er så stor, at politiet er fuldstændig matesløst, og militæret har måttet træde til“.

Kilder:
Det triste tog af flygtninge, Kolding Socialdemokrat, 24. juni 1940
Frankrig bøjede sig for betingelserne, Kolding Socialdemokrat, 24. juni 1940

1939 – Bombefly kom i nat indover Esbjerg

Tysk luftflåde forsøgte i nat at nå Paris, ifølge Reuter, melder Frankrig, at den blev standset ved de yderste fæstningsværker. I Polen har tyske tropper under deres hurtige fremrykning brudt igennem på alle fronter, tyskerne selv erklærer at have taget 15.000 fanger, i dag har de sendt en bomberegn over Warszawa, det er uvist hvor store skaderne er. Englænderne har bombarderet Tyskland største flådehavn i Wilhelmshaven og Brunsbüttel ved indgangen til Kielerkanalen. Franco har erklæret, at Spanien i krigen er neutral, udenfor Europa har Sydafrika nu brudt med Tyskland.

Endnu uidentificerede bombefly kom i nat indover Esbjerg, hvor det frygteligt skete, der blev kastet flere bomber, som slog ned i en ejendom i Frodesgade og et kvarter i Sjællandsgade, en dame er blevet dræbt og syv andre såret. Endnu lægger der en ueksploderet bombe i havnebassinet, måske kan bomben hjælpe med til identificerer hvem der har kastet bomben.

Dagen i dag er både præget af den trafikale stilhed i anledning af, at alt privat bilkørsel er indstillet fra i nat, sammen med forskrækkelsen over bomberne i Esbjerg, det har hos mange fremkaldt nervepirrende vidnesbyrd om, hvor nær vi har krigen udenfor vor dør.

Kilde: Kolding Folkeblad, 5. september 1939.

1939 – Endnu otte Spaniens-frivillige hjem

Man har længe vidst, at der – foruden det ukendte antal danskere, som formodes eller vides dræbt i Spanien – måtte være danskere tilbage dernede, også efter hjemsendelsen af den internationale Brigade. I Dag vender med Esbjergbåden fra Dunkerque 8 danske frivillige hjem. Den danske Chargé d’Affaires i Burgos har opnået deres frigivelse i Francos Fangelejre.

Kilde: Uddrag fra ”Endnu 8 Spaniens-frivillige hjem”, Nationaltidende, 26. april 1939

1938 – Brev fra en dansk Spaniens frivillige

Den danske Spaniens frivillige Karl Johan Rasmussen, havde i maj 1938 opholdt sig 14 måneder i Spanien, følgende er et brev fra Karl Johan til hans forældre. Brevet har været bragt i Arbejderbladet.

Kære Forældre!

Som i ved af mit forrige brev, er jeg for tiden på et hvilehjem. Min glæde ved alle de goder og den behagelighed jeg har omkring, varede dog ikke så længe. I det store og hele er jeg ikke tilfreds, idet min vilje og ærgerrighed til at fuldføre et af mig påbegyndt arbejde ikke fornægter sig, selv ikke under de vidunderlige forhold her.

Det viser sig, at trods alle indre følelser og uro, at det vil overordentlig svært for mig at gøre alvor af truslen om at komme hjem. Denne nervøse Uro, angst om jeg må sige sådan, for ikke at have gjort sin pligt tilbunds, vil aldrig fortage sig. Dag for dag, time efter time dukker det samme spørgsmål op: Har man nu gjort sit yderste, kan man med rolig samvittighed forlade det heltemodige, kæmpende spanske folk og lade dem være lige? Svaret bliver stadigvæk nej.

Sagen er jo den, at så længe det ikke koster en selv noget at hjælpe andre, så længe man giver bort af sin overflod, da er det let nok at give bort af sin overflod, at give det bort, man ikke selv har brug for, først når man skal gøre en indsats, da er det det kniber. Men hvad var grunden til, at jeg tog herned, hvad var grunden til, at alle andre kammerater fra de forskellige lande tog herned? Var det for at give af en overflod, de ikke ejer? Var det for at kæmpe for noget, som var dem ligegyldigt, for derved at vinde ære og berømmelse, for at kunne bryste sig med at være sejrherrerne?

Nej, vi er alle kammerater, og vi er alle af den overbevisning i hjertet, at skal vi undgå at få samme tilstande i vort hjemland, skal vi standse fascismens videre udbredelse, skal vi undgå en nations ødelæggelse, da må vi alle, enhver efter sin evne, yde den størst mulige indsats i kampen mod fascismen, og den mest effektive og rigtigste måde at yde denne indsats på, var da at tage derhen, hvor kampen er hårdest.

Et gammelt dansk ordsprog siger: ,,Skal du ride et Kobbel heste, så sæt dig op på den mest uregerlige, da kan du styre dem alle”.

Det samme gælder kampen mod fascismen, skal man bekæmpe den effektivt, må man derhen, hvor kampen er hårdest og dér give modstanderne det afgørende slag.

Også I har en pligt til i arbejderklassens og egen interesse at ofre en smule og skulle det ske, at jeg engang skulle blive derude, så tænk på det med stolthed, tænk på de heltemodige kæmpere, som har givet livet for arbejderklassens frigørelse, tænk også på, at ingen af disse kammerater har mistet livet forgæves, men at deres død ansporer os andre til at sætte endnu større kraft ind på det endelige og afgørende nederlag for fascismen. Tænk på de grusomheder, der ville følge, såfremt alle nu veg tilbage enten med eller uden opfordring, tænk på alle de stakkels ulykkelige børn og mødre, som har mistet deres kære, hvor sorgen og nøden tynger de små hjem hver dag, hvor krigens rædsler sætter sine spor for bestandigt. Er det rigtigt af os i en sådan situation at være egoistiske og sig selv nok, har man da ikke den forbandede pligt at råbe et vagt i gevær og selv tage sin tørn i kampen?

Vist har man det, og det må I lære at forstå. Trods alle fornuftige udflugter, vil jeg ikke være i stand til at finde ro i Danmark, min samvittighed vil nage mig over en ufuldført pligt. Mine ord til jer skal da være: Frihed, fred og lykke til det nødlidende spanske folk. Gør I også jeres indsats i vor kamp, og I vil da bedre forstå mig. Jeg gør nu min indsats og går til fronten igen, og indtil I hører nærmere fra mig, sender jeg de kærligste hilsener til alle, men især til jer to, fra jeres søn.

Carl Johan Rasmussen

Kilde:
Hvis jeg bliver derude saa tænk paa de tusinder af faldne helte, side 5, Arbejderbladet, 25. maj 1938 – læs original på mediestream (link åbner ny fane)

1938 – Georgi Dimitrovs første maj artikel

Uddrag fra eksilbulgaren og kommunisten Georgi Dimitrovs første maj artikel:

Men den tyske fascismes røverplaner går endnu videre. Efter okkupationen (besættelsen red.) af Østrig kom det i Belgien til åbne Hitler-Folk-demonstrationer i Eupen-Malmedy før tilslutningen af disse områder til Tyskland. De tyske fascister stiller spørgsmålet om en “Korrektur” af Danmarks grænse. Også i Sverige og Norge rejser den tyske fascismes agenter hovedet. I Finland vrimler det med tyske spioner og krigsemissærer. I Svejts (Schweiz red.) og i Holland forgår det fascistiske muldvarpearbejde i endnu stærkere tempo.

Tyskland og Italiens diktatorer, som i disse dage demonstrativt træffes i Rom, vil for enhver pris knuse det heroiske kæmpende spanske folk, det er en forudsætning for indkredsningen af Frankrig, for deres befæstelse i Middelhavsområdet og til sikring af gunstige positioner i den af dem forberedte verdenskrig. Takket være den forræderiske blokade sår deres flyvemaskiner og artilleri død og ødelæggelse på den spanske jord i uhyre udstrækning.

Netop med henblik på de fascistiske angriberes piratfelttog, som umiddelbart truer en række landes eksistens og uafhængighed, er den politik som de borgerlig-demokratiske landes regeringer fører særlig skændig. Det må siges ganske åbent, at den engelske reaktion og lignende reaktionære kredse i andre borgerlige lande faktisk er medskyldige i de tyske, italienske og japanske erobreres skændselsgerninger.

Kan det betvivles, at uden opmuntrings-politik var det aldrig lykkedes den italienske fascisme at ødelægge og erobre Abessinien? Kan det betvivles at det heroiske spanske folk uden blokaden mod den spanske republik allerede forlængst havde drevet de fascistiske interventer ud af dets land; at den tyske fascisme uden den direkte understøttelse fra de engelske konservative aldrig havde vovet okkupationen af Østrig? Er det ikke klart, at en beslutsom optræden fra stormagternes side mod den japanske militærklike havde umuliggjort dens røveriske indfald i Kina?

Kilde:
Nordisk Frihedsfront mod nazismen, side 6, Arbejderbladet, 20. maj 1938

1937 – Kone og barn ladet i stikken for at gå i krig i Spanien

En gift chauffør fra omegnen af Aarhus fik for nogen tid en ”ubetvingelig lyst til at deltage i krigen i Spanien”. Chaufføren rejste afsted, han efterlod dog i Danmark både sin kone og hans barn, som håbede at krigstjenesten kunne ”kaste så meget af sig, at han fik råd til at sende penge hjem”.

De borgerlige danske aviser har til sagen bemærket at ”lønningerne er næppe ret store i Spanien i øjeblikket. I hvert fald har kongen ingen penge fået, og hun har derfor tabt tålmodigheden og ved Ning og Hasle Herreders Ret anlagt sag for at blive separeret fra manden og få ham dømt til at betale sig og barnet underholdsbidrag”.

Når konen sin vilje, må det offentlige, lægge ud for den krigslystne chauffør.

Hillerødaner dræbt i Spanien?

Der er forlydende om at en ung Hillerødaner er blevet dræbt ved kampe i Spanien, det skulle dreje sig om arkitekt Ketil Repstock fra København, som var ”gruppefører for en stor dansk gruppe: han faldt i første linje en af de allerførste dage ved fronten”.

Familien til Repstock kan dog ikke be- eller afkræfte rygtet, da man i lang tid intet har hørt fra ham i familien. Faren er tidligere socialdemokratisk byrådsmedlem og lektor i Hillerød.

Avisen Isefjordsposten skriver i denne sammenhæng af ”Vi har spurgt i udenrigsministeriets pressebureau, hvor redaktør Bernild oplyser, at der ingen oplysninger er tilgået udenrigsministeriet, og der kan heller ikke ventes nogen. De unge danske, som indlader sig i den spanske krig, må selv tage skade for hjemgæld. Der er ingen officiel repræsentation til at tage sig af disse folk, som uden billigelse af danske myndigheder går ind i den spanske borgerkrig, og hører man fra dem er det kun ved tilfælde, når f.eks. privatbreve publiceres”.

Og videre ”officielle efterretninger fra danske personer kan derfor ikke ventes, og deres skæbne vil i almindelighed forblive ukendt, når de ikke længere selv lader høre fra sig”.

Kilder:
Ladet kone og barn i stikken for at gaa i krig i Spanien, 30. april 1937, s. 5, Isefjordsposten 
Dræbt i Spanien, 30. april 1937, s. 5, Isefjordsposten 

1936 – Spaniens Røde søger frivillige!

I den franske by Lille er talrige frivillige til folkefrontshæren blevet hvervet, for at hjælpe den spanske regering imod det fascistiske militæreoprør. Særligt er det arbejdsløse udlændinge i Nordfrankrig og Belgiens minedistrikter, som har søgt mod hvervekontoret, bl.a polakker, tjekkere, ungarere og nogle skandinaver. Der tilbydes en daglig løn af 55 franske Francs og en fast præmie på 10-15.000 Francs.

Kilde: Spaniens Røde søger frivillige!, Frederiksborg Amts tiden, 4. november 1936