1943 – 5.000 mennesker på Skamling

Folkestævne i strålende sommervejr

Fra hele landsdelen stævnede henved 5.000 mennesker i går til nationalt møde på Skamlingsbanken. Var vejret med de lavthængende tunge skyer aldrig så truede om formiddagen, brød solen alligevel lidt over middag igennem og tog magten og sendte sine stråler ned over mødepladsen, hvor de fem nordiske flag traditionen tro vajede side om side for en let sommerbrise. Mens de mange mennesker indtog deres pladser i “gryden”, omkring den talerstol, hvorfra gode ord år efter år har lydt, under vekslende ydre forhold, spillede K.F.U.M.-spejderens orkester en række nationale melodier.

På de arrangererene foreningers vegne bød grosserer P. Michaelsen, Lunderskov, velkommen, efter at de sidste 2-300 mennesker, var ankommet med Sydbanens ekstratog. Han motiverede et leve for Kongen og udtalte et ære være deres minde over de mænd, der for 100 år siden var med til at skifte Skamlingsbankeselskabet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. juni 1943.

1943 – Skamlingmødet på søndag

På søndag holdes det årlige store folkestævne på Højskamling. Talere er i år fhv. præsident for den græsk-tyrkiske folkeudvekslingskommission, tidl., landstingsmand Holger Andersen, København, som nu er formand for Grænseforeningen efter rektor H. P. Hansens død. Holger Andersen er en af den nordiske sags ivrigste fortalere og en mand, som er i besiddelse af megen indsigt i mellemfolkelige spørgsmål.

Desuden taler provst Beyer, Rinkenæs ved Flensborg Fjord. Han er kendt for sit folkelige arbejde inden for de danske ungdomsforeninger, der står som indbydere til mødet sammen med de sønderjyske foreninger i Vejle og Ribe Amter og Skamlingsbankeselskabet.

Om aftenen bliver der friluftsforestilling med opførelse af ‘Sigurd Jorsalfar’ af lærere fra Askov Højskole. Dagens musik sørger K.F.U.M.-spejderne for. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. juni 1943.

1943 – Pligten – Nordens enhed – Sønderjylland – Gud

En flagdag i sol og bygevejr i Kolding i går

Flagdagen – den 15. juni – blev en typisk dansk dag. Fra de tidlige morgentimer styrtede regnen ned og fik flagalléerne og de mange private flag til at hænge slagt på stangen. Men heldigvis klarede det op, og ved middagstid skinnede solen, og de mange flag smældede friskt i vinden. Over alt på gaden så man de små spejdere, der gik omkring og solgte Danmarkssamfundets lille flag, der fandt god afsætning.

Børnenes fest i Nicolai Kirke

Om eftermiddagen fyldte børnene, deriblandt 100 små pigespejdere, den store smukke Nicolai Kirke, der var dobbelt smuk med de mange flag, der paraderede ad midtergangen. Der var vel i alt nogle og tredive skoler og foreninger, der havde givet møde med flag. Efter salmen ‘Befal du dine veje’, sang fru Karen Holm meget smukt ‘Hil dig vor fane’, og man sang H. A. Brorsons gamle salme ‘Her vil ties, her vil bies’, salmen, der blev sunget så meget af sønderjyderne. Derefter tog pastor Tobiasens ordet og talte til børnene ud fra et ord fra det gamle testamente: ‘Derfor skal I opleve nat uden syner’. “Vi ældre”, sagde pastor Tobiasen, bl.a., “har et syn, det er jer børn. Vi har måske udført meget dårligt, men vi håber og beder om, at I må føre Danmark ind i en ny tid. Jeg vil gerne, at I skal få lov til at se syner og jeg vil være glad, hvis jeg kan få lov til at åbne vinduerne for jer”.

Vinduet mod øst: Vort land, vor konge

“Jeg vil allerførst åbne vinduet mod øst. Der ser vi vort dejlige danske land, vi ser vor hovedstad og vi ser vor konge. Hvor er der meget at sige tak for ved dette syn. Vi skal sige tak for ved dette syn. Vi skal sige tak for vore gode konge, for at vi har ham endnu, og vi skal sige tak for vort gudgivne flag, og så skal I huske, at korset i flaget skal minde os om, at der er noget, der hedder kamp, lidelse og offer. Det er et stort kraft til jer. Derefter vil jeg åbne vinduet mod nord”, og henvendt til alle børnene spurgte pastor Tobiassen: “Hvad ser I mod nord?” I begyndelsen gik det lidt trægt, børnene var øjensynligt lidt forstemte ved at blive opfordret til at sige noget i kirken. Men efterhånden gik det, og de mange børnestemmer råbte: “Norge, Sverige, Island og Finland”. “Ja”, fortsatte pastor Tobiassen, “det er netop Norden, vi skal huske. Engang var der en Kolding-dreng, der så et syn om Nordens enhed, det var Carl Ploug, da han skrev: Atter det skilte bøjer sig sammen. I lever i en tid, hvor der er mulighed for, at det skal lykkes, og I skal gøre jeres yderste for, at det sker. Endelig skal I se mod syd, til Sønderjylland, hvor ‘mindets blomst gror på heltegrave’, der bliver vi mindet om dem, der stred og faldt for Danmarks ære. Det sidste sted, vi skal se hen, er opad, mod Gud. Vi må bøje os for Gud og blive klar over, at han alene kan føre os frelst gennem alle vanskeligheder.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 16. juni 1943.

1943 – Da Flensborgs danske begravede de tyve ofre for bombeangrebet

Gribende højtidelighed på Flensborg Kirkegaard. Aksel Schiøtz sang over femten små og fem store kister.

15 små sorte børnekister og bagved disse frem større, alle smykket med forsommerens blomsterpragt og omgivet af et væld af pragtfulde kranse med rød-hvide bånd. Omkring dem rækker af sørgede forældre, søskende og bedsteforældre og deltagende landsmænd fra nær og fjern. Tårer stod i alle øjne, og en grådkvalt hulken lød som et stille akkompagnement, da Danmarks fejrede sanger Aksel Schiøtz sang Grundtvigs vuggevise ‘Sov sød, børnlille’ over de jordiske rester af den danske børnehave, der for mindre end en uge siden var et jublende kor af glade barnestemmer. Mange landsmænd fra Flensborg, Sydslesvig og Danmark var mødt på kirkegården i Flensborg i går for at vise deres deltagelse i den sorg, der med dette bombeangreb er voldt det danske mindretal. Foruden dets egne organisationer var de nationale foreninger i Danmark repræsenteret. Der var danske sydslesvigere i uniform, der bragte hilsen fra landsmænd ved fronterne, som gerne ville have været med. For landsmænd nordfra var synet af de sorte kister i majdagens sol, omgivet af sørgeklædte kvinder, børn og gamle, et uforglemmeligt gribende billede af krigens gru og sorg. Flere familier havde hver mistet to af deres børn.

De blågule Flensborg-drengespejdere stod fanevagt med floromvundne faner omkring de mange kister, flankeret af pigespejderene i deres gule uniformer. På spejdernes ansigter læstes alvor og sorg. hver af dem kendte alle de små børn og de voksne, der nu lå som lig i de sorte kister, og noget sådant kan nok stemmet et ellers muntert pige- og drengesind til alvor. På hver af kisterne lå en krans fra Duborgskolen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. maj 1943

1942 – Luftværnsdagen den 1. juni

Opvisninger, demonstrationer og udstillinger i stort tal landet over.

Luftværnsdagen, der holdtes for første gang i fjor, gentages i år, og dagen er nu fastsat til den 1. juni. Kronprins Frederik har atter vist Dansk Luftværnsforening, der står for arrangementet, den interesse at overtage protektoratet. Planerne for dagen er blevet udarbejdet af en komité og blev tirsdag eftermiddag forelagt Luftværnsdagens præsidium under forsæde af kronprinsen ved et møde på Christiansborg.

Arrangementerne fra sidste år gentages

Ligesom i fjor vil der på selve dagen blive solgt et mærke, og foruden Danske Kvinders Beredskab vil medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, Danske Røde Kors, Arbejdernes Samariter Forbund samt spejderne medvirke ved salget.

Det er hensigten at gennemføre Luftværnsdagen på samme måde som sidste år med demonstrationer og opvisninger. Dansk Luftværnsforening har anmodet alle kredsforeningerne landet over om at gennemføre en konkurrence for de bedste og hyggeligste tilflugtsrum inden for de forskellige kredse. Luftværnsforeningen har endelig fået fremstillet en række lysbilledserier, der viser en stor mængde af de skader, der har fundet sted herhjemme. Billederne skal bruges til fremvisning ved de mange møder på dagen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. maj 1942

1942 – 3. nat luftalarm i Kolding

Politiet søger gennemført en nyordning for mødereglerne.

Tredje nat i træk oplevede Kolding luftalarm, der varede fra kl. 1.19 – 2.16, altså omtrent en time. Der skete intet under alarmen. Mandskabet mødte i samme omfang som ved tidligere alarmer.

Politiet gennemfører nyordning for at skåne mandskabet.

Det siger sig selv, at de hyppige luftalarmer vil blive og er for øvrigt fysisk belastning for hele befolkningen, men i særdeleshed for det mandskab, der skal møde, det være sig beredskab, husvagter eller spejdere, og vi erfarer da også, at der for det mandskab, der sorterer direkte under politiet, forestår en nyordning, der vil få betydning for ca. 300 personer i byen.

De ca. halvt hundrede spejdere, udtaler politikommissær Kleberg, der mødte i nat til ordonnanstjeneste, så alt andet end godt ud efter at de nu har fået søvnen spoleret 3 nætter i træk, og alene for at bevare beredskabets effektivitet i tilfælde af en katastrofe, er det nødvendigt at ændre mødereglerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. april 1942.