1943 – Den nye havnekran afleveret

I formiddags fandt den officielle aflevering af havnens nye kran sted. Den blev afleveret af direktør Bonde-Petersen, Aarhus Maskinfabrik, og blev grundig gennemprøvet. Denne prøve overværedes af stadsingeniør Lassen, havnefoged Fink og installatør Overbeck, der sagde god for den elektriske side af sagen. Kranen blev prøvet i arbejde både med de tilladelige 2½ tons, den med grab kan tage, samt med en overvægt på 25 pct. Begge disse prøver forløb tilfredsstillende, og de samme gjaldt den køreprøve, kranen var ude på. Havneudvalget var ikke til stede ved afleveringen. Det vil få forelagt en afleveringsskrivelse til godkendelse i sit næste møde. Man regner med, at kranen først i næste uge kan begynde på det daglige arbejde. Endnu har den den mønjerøde farve, og denne kulør skal den beholde et års tid, hvorefter den vil få sin endelige farve. Som fører af kranen, er antaget montør Rønde Nielsen, Aarhus, mens maskinpasser Nielsen, der hidtil har fungeret på havnens uddybningsmaskine, skal være reservefører. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. november 1943.

1943 – Bogen om Kolding Havn

Smukt værk, der ikke kommer i handelen

Stads- og havneingeniør C. A. Lassen bebudede bog om Kolding Havn i anledning af den nuværende havns hundredsårs jubilæum på søndag er nu færdigtrykt på Konrad Jørgensens Bogtrykker i Kolding. Havneudvalget står som udgiver, og pengene til det smukke skrift, der er på 93 store sider, er bevilget af Byrådet sammen med bevillingen til festlighederne, som jo imidlertid på grund af forholdene ikke bliver til noget.

Bogen fremtræder i smuk indbinding med titel ‘Kolding Havn’, og byvåbnet i guldtryk. Den skildrer ikke alene de sidste 100 år, men går helt tilbage til de første overleveringer for 700 år siden om skibsfart på Kolding. Der redegøres for den første havn i åmundingen ved “Riberdyb” og den daværende livlige handelsforbindelse til Ribe. I 1539 gjorde Christian den tredje et interessant forsøg på at genskabe den gamle handelsvej ved forslag om en kanal fra Kolding-Ribe gennem Koldingådalen og Kongeåen! Tanken blev genoplivet i 1804, da havnen gennem mange år ikke havde betydet noget på grund af delvis tilsanding. Siden har planen vist ikke været fremme for alvor.

Efter denne indledning redegøre stads- og havneingeniøren for den nuværende havns anlæg og udvikling gennem de forløbne 100 år. De historiske foreteelser oprulles, og der gives en detaljeret udredning af havnens tekniske forhold, vedrørende kajanlæg, besejlingsforhold på fjorden og de ændringer, havnens tilkørselsforhold er undergået. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. oktober 1943.

1943 – Atter en gammel skibsdel fundet i fjorden

En egepante med trænagler lå i sejlløbet. Eftersøgningen efter det formodede vikingeskib begynder

Hver dag bringer nyt ved til det forhåbningens bål, der tændtes hos arkæologerne, da man fandt vikinge-styreåren i Kolding Fjord. Nu meldes der om fundet af endnu en gammel skibsdel, en egepante, som Skærbæksfisker Gudmund Strandby, for nogen tid siden fik i sit net i selve sejlrenden. Han tragte egebjælken, en dobbeltspante, der er ca. 2 meter lang og udhygget i ét stykke tømmer, med sig til Skærbæk, og herfra får museumsbestyrelsen på Koldinghus den nu bragt ind. Man har sørget for, at den gamle egespante er blevet lagt i skygge, så den ikke smuldrer væk ved at være udsat for den stærke sommersol. Spanten er ca. 15 cm. tyk, og dens tilstand lader formode, at den er af samme alder som styreåren.

Om denne spante har forbindelse med den fundne styreåre, kan naturligvis ikke siges på nuværende tidspunkt, men det er i alt fald et meget gammelt stykke, hvilket alene fremgår af den omstændighed, at skibet, det har hørt til, har været samlet med trænagler.

Endnu et vrag afmærket ved Rebæk

Det er nu, som omtalt, udlagt afmærkningsbøjer på det sted, hvor man fandt styreåren, og desuden ved det vrag ved Rebæk, som ofte har generet fiskernes vodragning. Der synes i øvrigt at være tale om endnu et vrag ved Rebæk, nærmere kysten og også dette vrag, vil nu blive afmærket og undersøgt. På Museumsbestyrelsens møde i aftes vedtog man at anmode bestyrelsens sagkyndige medlem, stadsingeniør Lassen, om at foranledige foretaget en undersøgelse ved havnens folk på de afmærkede steder. Man vil her med pejlestager o.l. foretage en nærmere undersøgelse af fjordbunden, og såfremt man kan mærke vragdele, vil der blive anstillet nærmere undersøgelse, først og fremmest vel ved dykker. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juli 1943.

1942 – Kolding-forsvar for provinshavnene

Krav om fyldig repræsentation for provinshavnene i den bebudede kommission.

Da Rigsdagen behandlede loven om udvidelse af Skagens og Frederikhavns havne, blev der fra flere sider fremsat den påstand, at landet har for mange havne og trafikminister Gunnar Larsen bebudede, at der skulle nedsættes en kommission til at undersøge forholdene. Stads- og havneingeniør C. A. Lassen, Kolding, tager nu i Købstadsforeningens tidsskrift til til orde for at forsvare havnene.

Han siger bl.a., at landets store kyststrækning og de gunstige betingelser for havnebygning er en gave fra naturen, som ellers har været karrig over for Danmark med naturrigdomme. Disse naturlige betingelser har kystbyerne søgt at udnytte. I væsentlig grad er bygningen sket ved havnes egne midler. Værdien af 82 danske havne (foruden København og statshavnene) beløber sig til ca. 140 mill. kr. De årlige havneudgifter andrager ca. 10 mill. kr. og indtægten af pladsleje ca. 2 mill. kr.

Når man tager i betragtning, hvilket fortrinligt hjælpemiddel der herved er skabt for handel, industri, søfart, landbrug og håndværk, må det vist erkendes, at det her drejer sig om et beskedent beløb, tilvejebragt ved provinshavnenes egne midler, bortset fra de senere års statstilskud til fremme af beskæftigelsen. Om den bebudede kommission bemærker ingeniøren, at undersøgelsen kun kan være til gavn, forudsat at kommissionen får en alsidig sammensætning, og at dens kommissorium kommer til at omfatte alle vore transportmidler. Statsbanernes fragtpolitik og den mindre skibsfart bør inddrages i undersøgelserne, og det må forventes, at provinshavnene, som i dette forhold bliver den anklagede part, får en fyldig repræsentation i kommissionen.

Han mener, at Københavns Havn må se med beklagelse, at trafikken på provinshavne øges, og bag Københavns Havn står de større rederier, som alle har sæde i København. Under normale forhold vil statsbanerne være interesseret i, at varerne indføres og udskibes i så få havne som muligt, hvorved der bliver de størst mulige jernbanefragter. Repræsentanterne for de byer, der er så heldige at have en stor statshavn, som udbygges og vedligeholdes af staten, har let ved at kræve taksterne nedsat. Det er således stærke kræfter, de kommunale havne har at kæmpe imod. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. august 1942.