1945 – Koldings bunkers er først færdige i april

Arbejdet sinket af kørselsvanskeligheder, siger ingeniør Moe

Vi har i formiddags telefonisk forelagt borgmesterens skarpe udtalelser angående bunkerbyggeriet i Kolding for den mand, under hvem bunkersbyggeriet i hele landet sorterer, civilingeniør Moe, København. Han udtaler:

“Arbejder i Kolding har mødt usædvanlig mange hindringer. For det første varede det længe, inden byggeriet i det hele taget kunne begynde, fordi det tog tid at få udpeget pladserne, og ligeledes tog forhandlingerne med de lokale håndværkere tid. Men den væsentligste årsag er dog kørselsvanskeligheder og besvær med at skaffe træ, ligesom også vanskeligheder med at skaffe den bedst mulige arbejdskraft har gjort sig gældende. Dertil kom så vintervejret. Alt dette har bevirket, at Kolding bortset fra en enkelt anden by, hvor man ikke kunne får begyndt, er en af de byer i landet, som er længst tilbage med bunkersbyggeriet.”

Så er der det lokale luftværns klage over støbningen?

“Ja, den kender jeg ikke rigtig, og når jeg har overgivet arbejdet til ingeniør Thomsen, vil jeg mene, at det har været kyndigt varetaget, og støbningen er foregået efter de regler, der er angivet for bunkersbyggeriet.”

Hvornår kan arbejdet ventes færdiggjort?

“Det er vanskeligt at sige noget om for mig. Formentlig vil ingeniør Thomsen kunne sige noget derom.”

Kan De det?, spørger vi derefter civilingeniør Mikkel Thomsen, Kolding, der udtaler:

“Jeg venter arbejdet færdigt engang i april måned, men det vil afhænge noget af vejret. Også jeg beklager, at det har taget så lang tid. Stadsingeniøren havde dog udpeget pladserne i god tid, og der kan ikke lægges ham noget til last. Men hensyn til indvendingerne mod støbningen kan jeg oplyse, at ifølge rundskrivelse fra ingeniør Moe angående de krav, der kan stilles til støbningen, har Statens civile Luftværn frafaldet indvendingerne.”

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. februar 1945.

1943 – Knud Hansens afsked med borgmesterværdigheden

Rådhusets funktionærer sagde i formiddags farvel og tak til den gamle borgmester og velkommen til den nye.

De kommunale embedsmænd og rådhusets personale tog i formiddags afsked med borgmester Knud Hansen, som i dag har sin sidste dag som borgmester i Kolding. Han har som bekendt været borgmester i godt 6 år og byrådsmedlem i godt 37. Man samledes klokken et kvarter over 9 i Byrådssalen, der var smukt pyntet med blomster og tre store dannebrogsflag. Der blev budt på vin og kage til de ca. 90 fremmødte. Efter at de alle havde taget opstilling omkring hesteskobordet, førte byrådssekretær Jacobsen den 77-årige borgmester ind, som sammen med den nyvalgte borgmester, landsretssagfører Juhl, tog opstilling ved borgmesterpladsen.

Funktionærernes tak til borgmesteren

Derpå trådte stadsingeniør Lassen frem og holdt en smuk tale for den afgående borgmester, som man havde ønsket at samles med på hans sidste arbejdsdag i kommunens tjeneste, som hermed slutter, udtalte stadsingeniøren. “De sidste 6 år danner en smuk afslutning på Deres kommunale virksomhed. De har gjort en betydelig indsats, specielt inden for Gade- og Vejudvalget, hvor der i Deres formandstid i de sidste 6 år er brugt 7 mill. kr. Det er mange penge, men de er ikke duftet bort. De ligger der i form af sten og cement og grønne pladser ind imellem. Det har bidrage til at løfte grundværdierne i Kolding. her på Rådhuset har vi haft et ganske udmærket samarbejde med borgmesteren, som vi altid har kunnet gå til uden at møde sure miner. Den venlighed og imødekommenhed, borgmesteren altid har vist, har lettet det daglige arbejde, og vi har meget at sige Dem tak for”. Stadsingeniøren overrakte sluttelig borgmesteren en stor pakke, der viste sig at være en skotøjsæske – vistnok nummer 50 – fyldt med cigarer, to fra hver kommunalfunktionær, i alt 190 cigarer. Han udbragt et leve for borgmesteren med ønske om en rigtig glad, solfyldt og lykkelig tid herefter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad. 31. maj 1943.

1943 – Den nye borgmester er stemt for at fejre havnens jubilæum

Landsretssagfører Juhl kunne tænke sig en byfest i forbindelse med havnens hundredårs jubilæum

I anledning af byrådsmedlem, direktør K. Nørgaards udtalelse til Folkebladet i går om, at Kolding Havns 100 års jubilæum ikke bør forbigås i stilhed, har vi gennem udtalelser fra mange sider erfareret, at direktør Nørgaards syn deles af store kredse af byens befolkning, ja selv fra omegnen er der givet udtryk for, at man gerne ville være med til at fejre Kolding Havn, der har haft så stor betydning for byens og egnens udvikling.

Spørgsmålet er kun, hvordan?

Vi har i dag spurgt den nye borgmester og formand for Havneudvalget, landsretssagfører V. Juhl, hvordan han ser på spørgsmålet.

“Jeg har læst, hvad De skrev i går, og for mig står det sådan, at havnens 100 års jubilæum bør markeres. Spørgsmålet er kun, hvordan vi skal gøre det. jeg har ikke selv deltaget i de forhandlinger og planlæggelser, der tidligere fandt sted om sagen (som jo gik i stå. Red.), men havnen selv – eller byen – har jo for længst besluttet at markere dagen ved udsendelsen af et jubilæumsværk, som stadsingeniør C. A. Lassen er i færd med at udarbejde, og som foruden omtalen af havnen gennem de 100 år også vil komme til at berøre forskelligt vedrørende selve byens udvikling i det forløbne sekel. Der er jo en meget nær forbindelse mellem havnens og byens udvikling. Der er bevilliget et betydeligt beløb til udgivelsen af dette værk, så der er altså gjort noget, for at dagen ikke skal gå upåagtet hen, og jeg vil under alle omstændigheder regne med, at der også vil blive en højtidlighed under en eller anden form.”

For en snævrere kreds eller for hele byen?

“En fest i flere dage kan der vist ikke blive tale om, og byjubilæum bliver der i hvert fald ikke holdt. Der kan ikke dokumenteres noget som helst om, at 1943 skulle være et jubilæumsår i Koldings historie. […] Det er i øvrigt mit indtryk”, slutter borgmester Juhl, “at det er et almindeligt ønske i Kolding, at havnejubilæet bliver behørigt festligholdt, og at man – selv om tiden naturligvis ikke opfordrer til store festligheder – dog gerne vil have et sådant oplivende moment med, som havnejubilæet kan blive, og spørgsmålet vil nu komme til behandling i det nye havneudvalg”.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad 28. maj 1943

1942 – Snekastningen er ved at sprænge landkommunernes budgetter

I Kolding Kommune har sneen ikke medført trafikstandsning.

Ligesom de to foregående vintre koster den megen sne landkommunerne dyrt. Belært af erfaring var der til indeværende års snekastning afsat ret rigelige beløb de fleste steder, men alligevel er budgetterne mange steder ved at være sprængt, og pligtkastning kommer til at afløse den kommunale snekastning.

Sognerådsformanden for Eltang-Vilstrup Kommune, gårdejer Berthelsen, Lilballe, udtaler over for os, at snekastningen i hans kommune i år har kostet 33 procent mere, end den kostede hele sidste vinter. Der af afsat 10.000 kr. til snekastningen, og de er på det nærmeste brugt. Når loftet er nået, går man over til pligtkastning. Som bekendt har kommunerne ikke måttet rydde med motorplov før for et par dage siden, da der blev givet dispensation, men denne tilladelse har man ikke benyttet. Når sneen er blevet så kostbar, skyldes de idelige snefald, der har lukket vejene, hver gang man lige havde fået dem ryddet, siger sognerådsformanden. Heldigvis er det dog lykkedes meget hurtigt at få vejene farbare igen.

Ca. 70 snekastere i Kolding Kommune

Kolding Kommune har gennemsnitlig haft 70 mand i gang med snekastning, oplyser stadsingeniør Lassen. Endnu kan man ikke sige, hvor meget sneen har kostet kommunen, men stadsingeniøren mener dog ikke, at det drejer sig om store summer. Stadsingeniør Lassen fremhæver, at de veje, som Kolding Kommune har skullet rydde, har været farbare hele tiden, så der ingen standsning har været i rutebiltrafikken af den grund.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 13. februar 1942.

1941 – Koldings store beskæftigelsesplan ligger stille

Kritik af ministeriets langsomhed – og ansøgninger om ny tilskyd til vejarbejder på 1,2 millioner, bl.a. gadegennembruddet fra Rendebanen til Rådhuset – Fra Byrådsmødet i aftes.

Kolding Byråds møde i aftes varede for den offentlige dels vedkommende en times tid, og i betragtning af dagsordenens længde var det ikke særlig længde. Drøftelserne gik ret fredeligt og der foretoges kun en enkelt afstemning. Mon det tør tages som tegn på, at samarbejdet trods alt er ved at vokse? Fraværende var Larsen, Søren Jensen, Bech og Bach. […]

Hele beskæftigelsesplanen ligger stille

P. Andersen ankede over, at hele kommunens beskæftigelsesplan fra foråret i øjeblikket faktisk ligger stille. Ikke engang Fjordstien til Rebæk er der begyndt på. Trafikministeren smøler med sagen, skønt han har så travlt, at han møder her en morgenstund kl. 6. Hvis det skal vare lige så længe med de planer, vi nu indsender, vil det trække ud med virkelig at komme i gang. Borgmesteren fremhævede, at det var nødvendigt at afvente ministeriets tilladelse, men det var nok Vejkontoret, der ikke kunne følge med. Stadsingeniøren skal til København i denne uge og søge sagen fremmet. Til de nye projekter kræves der både detailprojekter og flere instansers godkendelse, så de kan i alt fald ikke påbegyndes før henad foråret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. oktober 1941.

1941 – Kursus for frivillige hjælpere

Skrivelse fra det civile luftværn, sendt til dagbladene i Kolding.

Kursus for frivillige hjælpere til det civile luftværns tekniske tjeneste i Kolding.

Tirsdag den 21′ ds. Kl. 19.00 påbegyndtes et sådant kursus på Drengeskolen. Der havde meldt sig ca. 40 mand til kursuset og stadsingeniør C.A. Lassen indledede med at holde et instruktivt foredrag om hele det civile luftværns organisation og gik herfra over til at give et billede af luftværnets opbygning i selve Kolding og specielt hvorledes den tekniske tjeneste skal arbejde. Efter foredraget havde eleverne lejlighed til at stille spørgsmål.

Den næste time var vist til et i øjeblikket aktuelt emne, nemlig “Luftangrebsmidler”. Foredraget blev holdt af ingeniør kaptajn Schiøller.

Det er nu meningen at fortsætte kursuset, der også omfatter øvelser i marken i januar og februar hver tirsdag og torsdag kl. 19.00-21.00. Foruden de to fornævnte herrer er afdelingsingeniør Andersen og kolonnefører A. Rasmussen lærere på kursuset.

Der er endnu plads til ca. 10 Deltagere, helst Kontorfolk, Bygningshåndværkere og Elektrikere.

Henvendelser kan ske til Stadsingeniørens Kontor.
Kolding, den 22′ Januar 1941

Enkelte ord er tilrettet nudansk, bl.a således aa er å.

Kilde: Det civile luftværns arkiv, se kilder

1940 – Biografen som tilflugtsrum

Den 14/5 1940.
Biografen
Aage Thomsen
Kolding
telefon nr. 625

(Til red.) Statsingeniørens kontor. Kolding.

I Henhold til en Skrivelse jeg har modtaget fra Politimesteren vedrørende Tilflugtsrum under Luftværnstilstand, vil jeg gerne herved forespørge om jeg kunde faa Assistance til at se paa mit Lokale, som jeg mener skulde være fint.

Med Højagtelse.
A. Thomsen (Underskrift red.)

Kilde: Brev A. Thomsen, Biografen, opbevaret i Det civile luftværns arkiv, Kolding Stadsarkiv

1940 – Det civile luftværns møde

Møde den 30′ April 1940.

Mødet var indkaldt efter anmodning af stadsingeniøren.

Til Stede Politimesteren, Politikommissæren, Landsretssagfører Juhl, Brandinspektøren, Stadsingeniøren, Kolonnefører Rasmussen og afdelingsingeniør Andersen.

Vedrørende de offentlige tilflugtsrum vedtog man at de kommunale lygtetændere skal sørge for den udvendige belysning af de fritliggende rum. Naar tilflugtsrummene er færdigudbyggede og monterede aflaases de ved stadsingeniørens foranstaltning. Derimod skal stadsingeniøren ikke sørge for vagter ved rummene, idet dette spørgsmaal først maa afgøres ved luftværnstilstands indtræden.

Tilflugtsrummet paa Svietorvet maa opgives, da pladsen benyttes af de tyske soldater. I stedet bygges et tilflugtsrum paa Frimurerlogens græsplæne. Der var endnu ikke truffet aftale med ejeren herom. Tilflugtsrummet i Teknisk Skole falder bort, da skolen benyttes til kontorer for den tyske værnemagt.

Tilflugtsrummet i Sparekassen maa opgives da beboerne i ejendommen ikke har andre steder at søge tilflugt end i det paagældende rum. I stedet vil man søge at indrette et tilflugtsrum i Slotsbanken eller eventuelt paa Akseltorvet. Landsretssagfører Juhl lovede at forelægge spørgsmaalet i Kasse- og Regnskabsudvalgsmøde, han netop skulde til.

Tilflugtsrummene i Staalværket og Svinestalden falder bort og i stedet bygges to fritliggende hen henholdt vis nord og syd for havnebassinet og for havnens regning. Tunnellen i Toldbodgade kan ikke anvendes som tilflugtsrum, da det er nødvendigt at kørsel kan foregaa gennem tunnellen. Ligeledes vedtog man at udskyde rummet i Laasbygade 32, da indretning af tilflugtsrum i porten vil hindre udlejning af de bagved liggende bygninger. Til erstatning herfor indrettes et fritliggende tilflugtsrum paa parkeringspladsen ved Zahnsgade. Paa anmodning vedtog man at købe tømmer til et af tilflugtsrummene pa havnen hos tømrerhandler Simon Nielsen.

Efter senere telefonisk meddelelse fra landsretssagfører Juhl er det vedtaget at bygge et tilflugtsrum paa torvet.

Afskrift af mødereferat, 30. april 1940.
Kilde: Det Civile Luftværn i Kolding Foreningsarkiv, arkivregisternummer A1034, opbevares på Kolding Stadsarkiv