I Kolding Kriminalret er afsagt fængslingskendelse over en chauffør ved navn Willian Bautzum, der tilstod, at han havde været behjælpelig med at transportere lig af danske statsborgere fra Kolding til Skydstrup Flyveplads, hvor de i hemmelighed blev begravet. Derimod nægtede han at have været med til at tortere danske fanger på Staldgården. Fængslede havde godt nok set adskillige fanger med “blål” øjene, men hvor de havde dem fra, vidste han intet om.
Kilde: Hejmdal, 30. juni 1945
Der gives efterhånden i Kolding Kriminalret af de sigtede mange forklaringer på, hvordan de er kommet i tyskernes tjeneste. I går blev man præsenteret for en ny og overraskende. En ung pige, Ingeborg Emilie Malling Jacobsen, forklarede således, at hun havde taget arbejde på Staldgården, idet hun ville forsøge på at komme sin fader, kaptajn Aage Malling Jacobsens sag nærmere. Kaptajn Malling Jacobsen, der var ansat i grænsegendarmeriet, blev i september anholdt af tyskerne og anbragt i Frøslev. Hun havde prøvet at få ham fri ved at henvende sig til dr. Best, men det var mislykkedes. Ved at tage arbejde på Staldgården var hun kommet de to mænd, Burfeind og Karstens, der anholdt hendes fader, på nærmere hold. Men nogen særlig fornøjelse kan det ikke have været. Frk. Malling Jacobsen havde på Staldgården virket som en slags spion overfor folk, der arbejdede i tyskernes tjeneste. Hun forklarede selv, at tyskerne havde været utilfreds med hende, fordi hun altid kom hjem med negative resultater. Hendes arbejde havde medført, at en politibetjent, der var gået under jorden, var blevet anholdt. […]
Kilde: Uddrag, Fyns Venstrablad, 24. juni 1945
Stikkerne på Staldgården optrådte også som regulære tyve
Man har længe haft mistanke om, at stikkerne på Staldgården foruden deres “arbejde” for tyskerne også optrådte som regulære tyveknægte rundt omkring, og sikkerhedspolitiet i Kolding har nu også fået klare beviser for dette. Det er nemlig lykkedes at finde en del tyvekoster, der stammer fra Ørum Præstegaard mellem Horsens og Vejle, hvor man i sin tid foretog en forgæves undersøgelse efter sognepræsten, pastor Schousbo, der imidlertid var advaret og borte, da Gestapo ankom. Et par dage senere rullede en vogn ind i præstegården, og i denne befandt sig de samme, som havde ledet den første aktionm, nemlig tre velkendte herrer fra Staldgården i Koldign; Gøste, Brinkmann og Johs. Rasmussen. De gik ind i præstegården og ribbede den så at sige for alt af værdi, som derefter blev båret ud til lastbilen. Det drejede sig om sengetøj, beklædningsgenstande, sølvtøj m.m., og først da de havde fået vognen toplæsset, forsvandt de, men da var der heller ikke meget tilbage. Selv pasotr Schoubos præstekjole havde de sikret sig, og den kom senere ti lat spille en fremtrædende rolle ved en festlighed, som stikkerne senere holdt i konsul Effs villa, Søgade 10. Da selskabet efterhånden var kommet i stemning, iførte Johs. Rasmussen sig præstekjolen og foretog “vielse” af de tilstedeværende par!. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. juni 1945.
Frihedskæmperne uskadeliggør beskadigedem tyske sprængstoffer i Kolding
De kraftige drøn, der mandag eftermiddag lød over Kolding, gav grundlag for nogen diskussion. De viser sig at være så “fredelige”, som en eksplosion nu engang kan være!
Det er R. 1-folkene under frihedsbevægelsen, der har særligt kendskab til sprængstoffer og våben, der har foretaget sprængningerne, og det sprængte er noget defekt, tysk materiel, som må ukadeliggøres. På Staldgården, hvor R. 1-filkene har til huse, foretager man en sortering af det indbragte tyske materiel, og det, der er beskadiget, og ikke lader sig desarmere, bliver kørt ud i en fordybning på Dyrehavegaards mark bag de tyske barakker på Dyrehavevej og sprængt. Der er både sprængstof fra landminer, defekte håndgranater af alle arter og beskadiget ammunition.
Ved sprængningerne i går “gik” der ikke samlinger på mere end 15-20 kg. sprængstof, og sprængingen foregår i en lergrav på marken, således at der ikke skulle være fare af nogen art for mennesker eller ejendomme. Nogle folk, der arbejede på marken i nærheden, blev advaret mod at komme nærmere. Man kan, oplyser R. 1-folkene vente, at der vil komme flere sprængninger – muligvis i dag, men det afhænger naturligvis af, hvor meget ødelagt materiel, man får sorteret fra.
Kilde: Kolding Folkeblad, 29. maj 1945.
Håb om mange danske jægere endnu kan få deres våben igen. På Gestapos sydjyske hovedkvarter, Koldinghus Staldgård, er der gjort et stort våbenfund, bestående af flere tusinde jagtgeværer. Der er våben fra store dele af Jylland og Fyn, og man er nu gået i gang med en sortering, så våbnene kan komme deres rette ejermænd i hænde.
Kilde: Ærø Avis, 26. maj 1945
Hvad hun fortalte politiet i Vejle
Den berygtede stikker Jenny Holm, også kendt under navnet Jenny Jugo, og en hel række andre navne, mener som i virkeligheden hedder Petersen og stammer fra København, er som meddelt anholdt i Vejle og afhørt om sin færden og forbindelse med Staldgården i Kolding
Hun forklarede, at hun er af tysk afstamning og gift med en købmand i Tyskland, men manden er faldet under krigen som tysk oberfeldwebel. Hun var begyndt sin løbebane i Hamborg, hvor hun hjalp modstandsbevægelsen, idet hun lød breve passere censuren, som normalt ikke kunne være gået igennem. Siden havde hun været i Sønderborg, hvor hun havde reddet en kvindelig russisk spion fra døden og derefter kom hun til Staldgården, hvor hun havde arbejdet sammen med Johs. Rasmussen. De havde bl.a. vlret i Esbjerg og foretaget arrestationer.
Sikkerhedspolitiet i Kolding ligger imidlertid inde med så meget materiale, at der skal mere end hendes evner til at bortforklare, og man lægger ikke skjul på, at Jenny Holm står til en meget alvorlig straf. Hun er foreløbig fængslet til 1. juli, og hun bliver nu fra Vejle overført til Kolding, for at man kan få så meget ud af hende som muligt, og man har jo hendes chef, Burfeind, til at hjælpe på hukommelsen. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. maj 1945
Stikkeren Jenny Holm og gestapomanden Thomsen, der har arbejdet på Staldgården i Kolding, blev i formiddags anholdt i en flygtningelejr i Grejsdalen. Thomsen udgav sig for rumæner, men da man spurgte ham om, hvad hovedstaden hed i Rumænien, svarede han ‘Budapest’. Jenny Holm var i formiddags i et langt forhør.
Kilde: Kolding Folkeblad, 23. maj 1945.
I aftensens løb sprængtes alle rammerne, og hele byen festede med.
Det er glædens dag i Danmark. Rundt om i vort frie fædrelan, løber det ene festarrangement af stabelen efter det andet, og der gives spontant udtryk for befrielsens herlige følelse samtidigt med, at der vises de i Danmark garnionerede tropper fra de allierede hære anerkendelse og tak for tapperhed og aldrig svigtende mod, da det gjaldt at fri Europa for den nazisitske svøbe. Efter det smukke folkestævne i går eftermiddags i Staldgården, der findes omtalt andet sted, samledes byen atter til stævne i aftentimerne. Denne gang på Akseltorv.
Kolding by havde ønsket at feste for Tommyerne, og det var først og fremmest for Tommyerne, deres kvarterværter og frihedskæmperne med ledsagende damer og brigaderne, at arrangementet på Akseltrov i aftes var lavet, men man var ikke nået ret langt ind i programmet – der for en stor del var velgørende improviseret – før menneskemængderne omkring den afspærrede del af torvet sprængte rammerne. De festede med, og aftenen blev på smukkeste måde udtryk for hele byens glæde.
I alle vinduer og på altanerne om festpladsen stod tilskuerne som sild i en tænde, og da det blev mørkt, strålede vinduerne med levende lys. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkblad, 22. maj 1945