1943 – Göbbels erklærer om krigen i Rusland, at faren er kæmpestor

Krigspotentiellet i Tyskland og det til rådighed stående Europa må udtømmes til bunds

Berlin, RB.

Rigsminister Göbbels talte torsdag eftermiddag på et massemøde om krisen i øst og den totale krig. Den kæmpehal, i hvilken ministeren talte, var overfyldt af mennesker fra alle samfundslag. Foruden rigsministrene, rigs- og distriktlederne og andre førende mænd inden for stat og parti sås videnskabsmænd, soldater, kunstnere, industrifolk og en masserepræsentation for den berlinske befolkning. I sin tale betonede ministeren, at da han for knap tre uger siden sidste gang talte til det tyske folk, var den krise, i hvilken Østfronten i øjeblikket befandt sig, på sit højdepunkt. Det er nu ikke øjeblikket til at spørge, hvorledes det hele er kommet. Det overlades til en senere regnskabsaflæggelse, som vil finde sted i fuld offentlighed, og som vil vise det tyske folk og verdensoffenligheden, at den ulykke, som i de sidste uger har ramt os, har sin dybe, skæbnesvangre betydning. Göbbels fortsatte: Det store helteoffer, som vore soldater bragte i Stalingrad, har for hele Østfronten været af en udslagsgivende historisk betydning. Det var ikke forgæves. Hvorfor, det vil fremtiden vise. […]

Ikke nogen fredsfører

Jeg smigrer mig ikke med at kunne alarmere den offentlige mening i de neutrale, for slet ikke at tale om de fjendtlige stater. Men det er hverken formålet eller hensigten. Jeg ved, at den engelske presse i morgen vil påstå, at jeg i anledning af belastningen på Østfronten har udstrakt den første fredsføler. Men herom kan der overhovedet ikke være tale. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. februar 1943.

1943 – Slutkampen om Stalingrad

Tysk melding: Stormen på Stalingrad kostede russerne 300.000 mand og 1.000 tanks.

Berlin, INT. onsdag formiddag.

Meddelelsen om, at også den sidste tyske modstand i Stalingrad nu er brudt sammen under de langt overlegne russiske masseangreb, var ventet. Militære kredse benytter lejligheden til endnu en gang at fremhæve den tapperhed, med hvilken de tyske og rumænske forsvarere har kæmpet. I 2½ måned har de modstået de sovjetrussiske masseangreb. Kampene er udkæmpet under de vanskeligste betingelser. I ugevis har forsvaret været uden den mindste forbindelse med den øvrige tyske hær, og de kæmpende soldaters kår er blevet værre for hver dag. Men alligevel holdt den 6. tyske armés soldater stand, ikke blot, fordi det var blevet befalet dem, men fordi enhver af dem var klar over, at der tilkom netop deres kamp for den allerstørste betydning. Mere end 300.000 russiske soldater har mistet livet under deres utallige stormløb mod dette heltemodige tyske forsvar, fremhæver tyske, militære kredse, og over 1.000 russiske tanks og panservogne er blevet liggende som vrag foran de tyske forsvarslinjer.

Allerede i slutningen af november forkyndte den russiske hærledelse, at Stalingrads fald var umiddelbart forestående. Flere uger senere måtte russerne så indrømme, at det tyske forsvars modstandskraft var ubrudt. Tilbud om kapitulation blev pure afvist. Men kampen på Ruslands umådelige stepper går videre. I denne store kamp er Stalingrad ganske vist kun en lokal episode, men de tyske forsvarers holdning er et lysende eksempel for hele det tyske folk. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. februar 1943.

1943 – Stalingrads forsvarere kæmper nu i to grupper

Sydgruppen fører kampen fra G.P.U-bygningen, nordgruppen fra Traktorfabrikken.

Berlin, STB, mandag morgen.

Stalingrads forsvarere er nu spaltet i to kampgrupper, en nordlig og en sydlig, der uden forbindelse til hinanden forbitret modstandskraft. Efter en voldsom artilleriforberedelse kryber de russiske tanks fra alle sider frem over ruinerne og retter det ene koncentriske angrib efter det andet mod de tyske stillinger. Efter dem følger det russiske infanteri, som ustandselig løber storm. En del af den sydlige kampgruppe er taget til fange, efter at de havde opbrugt deres ammunition og derefter modtog de fremstormende russere med kolbeslag og bajonetstik i rasende nærkamp, under hvilken tyskerne måtte bukke under for overmagten.

Resten af sydgruppen, der kæmper under generalfeltmarskal Paulus’ personlige ledelse, er trængt sammen i den berømte GPU-bygning og yder her sin sidste modstand. Nordgruppen har taget stilling i den store traktorfabrik, hvor den angribes af russiske styrker, der kommer fra forstaden Spartakovka. Russerne er i mangedobbelt overmagt.

Paulus udnævnt til generalfeltmarskal

Bladene omtaler stærkt, at generaloberst Paulus er udnævnt til generalfeltmarskal, og meddeler samtidig, at artillerigeneral Heitz, der kommanderer et indesluttet armékorps, er udnævnt til generaloberst. Hitler har fra og med den 1. februar forfremmet følgende øverstbefalende over hærgrupper og arméer til general:

Generaloberst Kleist, der er øverstbefalende over en hærgruppe, generaloberst, friherre von Weichs, der er øverstbefalende over en hærgruppe, og generaloberst Busch, der er øverstbefalende over en armé. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. februar 1943.

1943 – 10-årsdagen i Tyskland

Tyskerne opfordres til at gøre deres pligt til det yderste, da den totale krig har brug for hver næve og hver hjerne.

Berlin, STB. Lørdag formiddag.

De tyske blade præges i dag helt og holdent af 10 årsdagen for Nationalsocialisternes overtagelse af magten. Deres forsider domineres af billeder af Østfrontens soldater og af manede appeller, hvori det indskærpes, at det gælder om for enhver pris at vinde sejren over Bolschevismen og aldrig at kapitulere. Man sidestiller kampen mod kommunismen i Tyskland forud for magtovertagelsen med krigen mod Bolschevismen, og understreger, at nu som dengang gælder parolen om at slå sig igennem og sejre.

Berliner Børzen-Zeitung fastslår, at spørgsmålet i dag er, hvorvidt man skal være eller ikke være. Tyskland må sejre, om der så myldrer djævle frem på jord. Stalingrads tapre forsvarere fremhæves som et symbol, og det tyske folk opfordres på den nationalsocialistiske mindedag til at gøre sin pligt til det yderste, da den totale krig har brug for hver næve og hver hjerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. januar 1943.

1943 – Kamp i Stalingrad om hver fodsbred jod

Dagens oversigt over stillingen på de forskellige afsnit på Østfronten

Berlin, STB, fredag form.

I Stalingrad kæmpes der fremdeles om hver fodsbred jord. Skønt den indesluttede tyske garnision er hårdt trængt, er den ifølge de til morgen i Berlin foreliggende rapporter endnu i besiddelse af så megen kampkraft, at den binder betydelige russiske styrker. I det vestlige Kaukasus, det vil sige på strækningen Tuapse-Novorossisk, har russerne rettet et større angreb mod de tyske stillinger, men angriberne standsedes ved hovedkamplinjen.

De oplysninger, som foreligger om russernes beredskabsstillinger, tyder på, at de forbereder en ny større offensiv en af de nærmeste dage. Mod syd lykkedes det russerne nogle steder af bryde ind i den tyske front, men indbrudsstederne blev aflastet og de pågældende sovjetafdelinger tilintetgjort. I Nordkaukasus følger russerne de vigende tyske tropper over steppen; men i området mellem Don og Manytsch har tyskerne nu etableret en bred og dyb spærrestilling. Ved den nedre Don har der i de sidste døgn hovedsagelig været flyvervirksomhed. 200 russiske biler og tanks er her blevet ødelagt. Russerne har forsøgt at nå over på den venstre Donetzbred, men er blevet standset af det tyske artilleri.

Det fremhæves fra tysk side; at disse afværgekampe er et vidnesbyrd om, hvorledes den tyske position som helhed har fæstnet sig. Også vest for Voronesj har russerne angrebet påny, men angriberne blev standset foran de tyske stillinger. I hele det midterste frontafsnit har der kun været stødtropvirksomhed. Syd for Ladogasøen angreb russerne igen i går med stærke panserkræfter, men opnåede ikke et eneste lokalt resultat, idet de overalt blev slået tilbage […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad 29. januar 1943.

1943 – Stalingrad-arméen afslår kapitulation

Forsvarerne af den sydvestlige front trukket tilbage fra ruiner og granathuller til højtbeliggende marker.

Berlin, STB, onsdag form.

Russerne har tilbudt Stalingrad-arméen under generaloberst Paulus’ kommando kapitulation, men denne har afslået noget sådant og fortsat kampen i den urokkelige overbevisning, at den ved at holde de russiske styrker så længe her muliggør, at den russiske vinteroffensiv ikke når det mål, som Stalin har sat sig.

I Stalingrad har de ugelange savn, den uafbrudte kamp mod friske fjendtlige tropper, Bolshevikkernes overvægt med hensyn til flyvemaskiner, svære våben, opholdet i åbent terræn uden dækning i snestorm og isnede kulde, heller ikke den 25. januar kunne knække de tyske soldaters og deres rumænske og slovakiske kammeraters modstandsvilje, meddeler DNB. Den jernhårde vilje til modstand har givet de udmattede officerer og menige kraft til at spænde sig selv for kanonerne og slæbe dem kilometer efter kilometer gennem steppen, hvor der ligger dyb sne.

Om situationen ved Stalingrad meddeler det internationale Informationsbureau, at de tyske forsvarere nu også har forkortet den tyndt besatte sydvestlige frontbue, idet de pågældende styrker er blevet trukket tilbage fra ruiner og granathuller til højtbeliggende marker. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. januar 1943.

1943 – Stalingrads forsvarere kæmper til sidste mand

Russernes mål er åbenbart Rostov

Berlin, S.T.B. Tirsdag formiddag:

De militære beretninger fra østfronten giver et nøgternt billede af situationen. Stillingen for Stalingrads forsvarere er yderligere skærpet. En kort overgang så det ud, som om den tilbagetrukne frontlinke ville kunne yde mere stabilitet, men trods det hårdnakkede forsvar er det alligevel lykkedes russerne i kraft af deres masseindsats at trænge videre frem.

Det fremgår med al tydelighed af de foreliggende militære udtalelser, at det er meningen, at Stalingrads forsvare skal kæmpe til sidste mand. Som det videre fremgår af værnemagtsberetningen i går har tyskerne rømmet Voronesh, der var hjørnepilden ved Don for den tyske front under sommerens store fremrykning. Det er sket for at afkorte fronten, men man ønsker endnu ikke at oplytse, hvor den nye frontlinje løber. Rømningen af Voronesh kan sammenlignes med rømningen af Tripolis, der ligeledes blev foretaget aldeles planmæssigt.

Fra fronten syd for Ladogasøen meddeles, at vedvarende russiske angreb er blevet afvist. Nye tyske regimenter er sat ind i dette afsnit. Om situationen på Sydfronten udtaler man i sagkyndige kredse, at det tydeligt fremgår af hele kampbilledet, at det stadig er den ledende tanke for russerne at støde frem mod Rostov. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. januar 1943.

1943 – Tysk afværgekamp i Stalingrad uden lige i historien

Soldatens ofre en appel til hjemmefronten, siger man i Berlin
Berlin, lørdag
Heller ikke i dag foreligger der i Berlin detaljerede kommentarer angående den militære situation. De tyske eksperter henviser til den officielle værnemagtsrapport og understreger, at den indeholder alt, hvad der er at sige for tiden. Om den tyske armégruppe ved Stalingrad, der langt borte fra den tyske hovedfront holder ud i de forfærdeligste afværgekampe, siges der i aften, at den bringer et offer, som er uden lige i historien. Det tragiske skær, der nødvendigvis må komme til at hvile over Stalingrad-øens opofrende modstand, vil til de fjerneste tider være overstrålet af den heroismens glorie, som gør denne indsats uforglemmelig, siges der videre.

Heltesangen om Stalingrad-kampen er et hovedtema i dagens krigsmelodi. Man lægger i Berlin ingenlunde skjul på, at den tyske modstand i det stærkt indsnævrende rum ved Volga-knæet har passeret højdepunktet. Utvivlsomt fremkalder tanken på soldaternes ved Stalingrad sorg i de tyske sind, hedder det her, men større end sorgen over det dyrebare offer er stoltheden over den tyske frontsoldats heroisme, tilføjes der.

Kilde: Nationaltidende, 24. januar 1943.