1944 – 72 betonbunkers spredt over Kolding

Ved alle udfaldsveje og i anlæg og på åbne pladser

Statens civile Luftværn har nu fra Kolding fået en plan over anbringelsen af de betonbeskyttelsesrum, som skulle være nødvendige efter byens størrelse. Hvis de nødvendige materialer kan skaffes, og hvis situationen ikke hurtigt ændrer sig, må man regne med, at 72 sådanne underjordiske beskyttelsesrum indrettes i byen. Det vil mange steder virke skræmmende og også betyde et anseeligt arbejde. Udgiften er naturligvis også stor, men byen slipper med de 10 pct., idet Staten betaler resten.

Stadsingeniør Lassen oplyser, at der bliver tale om en kuppelformet. Begge typer kan bygges sammen, idet de er indrettede i “enheder”, som hver rummer et halvt hundrede mennesker. Denne sammenbygning skal dog ikke ske således, at en fuldtræffer i én afdeling ikke kan brede sig til de øvrige. De må derfor forskydes lidt for hinanden eller lægges i vinkel. Trods den solide konstruktion er beskyttelsesrummene jo ikke bombesikre, selv om der kommer en meter jord over taget på dem. Rummene udstyres med bænke, toilet, belysning og nødudgang – men opvarmning bliver der ikke tale om. Efter planen er det hensigten først og fremmest at lægge disse beskyttelsesrum ved alle indfaldsvej, således at trafikanter kan anvises tilflugt her. Ligeledes indrettes der bunkers rundt i villakvartererne, men naturligvis også i den indre by. Således skal der efter planen være et beskyttelsesrum i anlægget ved Bergs statue over for banegården, i Slotsbanken med indfang fra Fredericiagade, i anlægget ved Markdanersgade, i Slotshaven bag guldsmed Kysters ejendom, et større anlæg på Kirketorvet osv. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. maj 1944.

1944 – Skærpet eftersyn af tilflugtsrum

I anledning af Statens Civile Luftværns skrivelse af 8. december 1943 angående skærpet eftersyn af tilflugtsrum har man påtænkt en systematisk gennemgang af alle private tilflugtsrum i hele byen, hvorfor man tillader sig at rette henvendelse til byrådet.

Ved de stikprøve-eftersyn, der daglig foretages fra Luftværnskontoret, har det vist sig, at tilflugtsrummene langtfra fyldestgør de fordringer, der efter de gældende bestemmelser stilles til sådanne rum. Efter den skærpelse, der i de senere måneder er indtrådt i luftkrigen, turde det være indlysende, at det må anses af største betydning, at tilflugtsrummene er i så g od stand som overhovedet muligt.

Man har derfor påtænkt en systematisk gennemgang af alle ejendomme i byen, med eftersyn af så vel tilflugtsrum som husudstyr, foretaget med 3 eller 4 hold bestående af 1 tekniker og 1 c.b.’er.

Kilde: Uddrag af brev fra Luftværnskontoret i Kolding angående eftersyn af tilflugtsrum. 7. januar 1944. Borgmesterkonteret.

1943 – Mørklægningen på landet inspiceres

Og nu skal der være sand og vand på lofterne i luftværnsområderne.

På baggrund af den sidste tids alvorlige begivenheder har Statens Civile Luftværn indskærpet betydningen af, at mørklægningsbestemmelserne overholdes bedre i landdistrikterne, hvor det ofte kniber med afblændingen i stalde og i lignende steder. Politiet går nu i gang med en grundig inspektion, og det vil derfor være klogt at få eventuelle mangler afhjulpet, inden der bliver foretaget noteringer. Samtidig er bestemmelsen om, at der ikke behøver at være sand og vand i beholderne på lofterne inden for luftværnsområderne, ophævet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. februar 1943.

1942 – Danske Kvinders Beredsskab

De danske lotter

Overalt har man under krigen fundet det nødvendigt at træffe foranstaltninger til beskyttelse af den civile befolkning. I dette arbejde kan kvindernes ikke undværes. Kronprinsesse Ingrid er protektrice for Danske Kvinders Beredskab. derved understreges sagens betydning for vort land. Det er formålet at medvirke til uddannelse af kvinder, der vil stille sig til rådighed for myndighederne til løsning af opgaver, der er godkendt af eller måtte blive stillet af Statens Civile Luftværn.

De allerfleste kvinder vil kunne afgive nogle timer daglig, i fald en ulykke rammer os. Danske Kvinders Beredskab er i dette øjeblik mere end nogensinde før et nødvendigt led i den civile luftbeskyttelse. Her kan danske kvinder yde deres indsats for hus og hjem, for de svage og syge, for børnene og de gamle. Uddannelsen sker på grundlag af uddannelsesplaner, godkendt af Statens Civile Luftværn. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. juni 1942.

1942 – Den urimelige telefonordning under luftalarm

Spørgsmålet om en ændring af forbuddet mod at benytte telefonen til alarmering ved brande eller ulykker under luftalarm er, som flere gange nævnt her i bladet, blevet aktuelt, og der har fra myndighedernes side kunnet spores en tilbøjelighed til i alt fald at slække lidt på det absolutte telefonforbud, der i øjeblikket ikke alene gælder under selve luftalarmen, men en hel time derefter.

Nu ser det endda ud til, at hele den urimelige ordning bliver lavet om. Lederen af Statens Civile Luftværn, vicepolitichef Arthur Dahl, har over for Fyns Tidende fremsat en udtalelse, der lover godt i så henseende. Vicepolitichefen indrømmer, at ordningen i Jylland og på Fyn er dårlig og siger:

En nyordning er netop i øjeblikket under udvikling. Kritikken må jo betragtes som fuldstændig berettiget, navnlig hvis bombenedslaget skulle forekomme i udkanterne af en større by. I København har enkelte telefondamer vagt på centralen under luftalarm. Det er som bekendt ikke tilfældet på Fyn og i Jylland, hvor man straks efter 9. april i huj og hast fik oprettet nødcentraler, som kun betjener myndighedernes egne linjer. Nu har vi imidlertid forhandlet med telefoncentralerne, og en nyordning er under forberedelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. marts 1942.

1942 – Særlige reserve-luftværnskolonner

Som skal sættes ind ved alvorlige angreb.

Statens Civile Luftværn har nu godkendt den på generalforsamlingen i Dansk Luftværnsforening fremsatte plan om oprettelse af reservekolonner til opsamlings- rednings-, rydnings- og afspærringstjeneste. Ambulancekolonnerne oprettes af Dansk Røde Kors, Arbejdernes Samariterforbund eller Luftværnsforeningen, og kolonnerne for rednings- og rydningstjeneste skal så vidt muligt sammensættes af bygningshåndværkere, gas-, vand-, og elektricitetsarbejdere samt jord- og betonarbejdere. Hver kolonne skal bestå af 15 mand, som først kan forventes alarmeret under svære og langvarige luftangreb. Man tillægger disse kolonner meget stor værdi under eventuelle heftige luftangreb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. marts 1942

1941 – Mørklægningen lempes – men ikke i Jylland

Butikker i stue- og kælderetager på øerne skal ikke mørklægges før kl. 19.

Statens civile luftværn meddeler tirsdag: For at lette befolkningens indkøbsmuligheder og samfærdslen i de tidlige aften- og morgentimer indføres der visse lempelser i mørklægningsbestemmelserne. Bestemmelserne træder i kraft straks. Disse lempelser gælder dog kun for de luftbeskyttelsesområder, der ligger på øerne øst for Jylland. I disse områder tillades det butiksvirksomheder i stue- og kælderetager fra mørklægningstidens indtræden til kl. 19 og fra kl. 6 til mørklægningstidens ophør at have sædvanlig indendørsbelysning i selve butikslokalet, uden at mørklægningen af udstillingsvinduer og indgangsdøre er nødvendig. nævnte regel ændrer ikke de almindelige lukkebestemmelser og ændrer ikke forretningernes adgang til vinduesbelysning indtil mørklægningstidens indtræde.

Medens der således må være lys i selve butikslokalet, er lysreklamer og vinduesbelysning ikke tilladt. Endvidere gælder bestemmelsen kun for egentlig butiksvirksomheder og ikke for kontorer, banker, værksteder, hoteller, restauranter, bar-virksomheder m.v., selv om disse er beliggende i stue- eller kælderetager. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. december 1941.