1942 – Lunderskovulykken vist på lysbilleder i kriminalretten

Domsforhandling i Kolding Kriminalret i sagen mod overassistent Andersen, Lunderskov

Under medvirken af domsmændene cigarhandler Wald. Knudsen, Kolding, og proprietær Flensborg behandlede Kolding Kriminalret i dag sagen om Lunderskov-ulykken, der fandt sted den 13. juni kl. 23.48 om natten og hvorved en dansk hjælpebremser fra Fredericia, Stein og 3 tyske soldater blev dræbt.

Til stede i retten var tiltalte, overassistent Andersens private engagerede forsvarer, HRS. Dr. jur. Hartvig Jacobsen, og en række fremtrædende jernbanefolk, repræsenterede de forskellige organisationer, således D.S.B.s afhøringer efter ulykken, Stationsforstanderforeningens formand, stationsforstander Høgsgaard fra Nørreport i København, Jernbaneforeningens sekretær, From-Hansen, Hovedbanegården i København, stationsforstander Nørgaard fra Kolding og mange andre jernbanefolk, så at tilhørspladserne var så overfyldt, at tilhørerne måtte stå op.

Anklageren, politifuldm. Ahrenbrandt, præciserede indledende, hvorfor man havde rejst tiltale mod overassistenten. Man ville mene, at denne kunne have gjort tre ting for at forhindre sammenstødet: 1) Han kunne have lade toget køre frem til den forreste vandkran, 2) have ringet til blokposten om at sætte “stop”, hvis der ikke var sat stop, og 3) han kunne selv have udløst den plomberede kontakt. Man gik derefter over til at fremvise en række lysbilleder, optaget af den tekniske afdeling og som viste de forskellige forhold, både på ulykkesstedet og i de forskellige sikkerhedsposter.

Udspurgt af anklageren redegjorde overassistent Andersen, som i det sidste retsmøde, for, hvordan aftenen var forløbet, og hvordan hans tjenestetid lå. Han havde om aftenen modtaget et telegram om, at der ville passere et særtog fra Padborg med 40 vogne af en bestemt last med 4 stødvogne op mod maskinen og 3 stødvogne bagud. Toget viste sig at være længere en beregnet. Der plejer ikke i telegrammerne at stå noget om, hvor mange vogne et tog består af. Det viste sig, at der var hæftet yderligere et antal vogne på toget – 7 eller flere – uden at Andersen eller nogen anden på stationen havde fået det at vide. Men togets længe skulle uden betydning – normalt – da man havde en sikkerhed i tilbagemeldingen (til Vamdrup). Men da togfører Frandsen på tog 9179 (det, der blev påkørt) var kommet over til overass. Andersen, der var fungerende stationsforstander, og havde meldt sig dårligt kørende og havde forhørt om gennemkørsel direkte til Fredericia, havde Vamdrup rykket for tilbagemelding, og Andersen havde da vendt sig til Frandsen og spurgt, om toget var “inde med slut” – havde fået bekræftende svar, men tænkt, at der var i orden, skønt Frandsen havde tænkt på, at toget var inde med baglanternerne på. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. november 1942.

1942 – Troldhedebanens jubilæum i dag

oprandt jo i strålende sol fra morgenstunden, og selve begivenheden tegnede også fra morgenstunden til at få et festligt forløb. Flagende var oppe, og et kontoret på Fynsvej strømmede det i formiddags und med gratulanter, blomster og telegrammer. Fra Kolding Byråd mødte borgmester Knud Hansen og Byrådssekretær Jacobsen og overrakte en dejlig akvarel med motiv fra Marielund, hvor man ser Troldhedebanens spor. Endvidere mødte repræsentanter for Statsbanerne og postvæsenet, trafikinspektør Plessnes, Fredericia, stationsforstander Nørgaard, Kolding, og postmester Baastrup, og overrakte henholdsvis storebror D.S.B.’s og postvæsenets lykønskninger. Fra Kolding Eksportmarked mødte folketingsmand, togfører M. Larsen. Efterhånden fyldtes lokalerne med blomster, så det kneb for personalet at få plads at røre sig på.

I dagens anledning har bestyrelsen søgt ministeriet om tilladelse til at udbetale et gratiale til personalet, og antagelig bliver det et års tilskud til underskudsdækningen der tilbagebetales dem.

I eftermiddag samledes bestyrelsen med den række indbudte gæster til en jubilæumsfest på Saxildhus.

Trolhedebanens lokomotiv var smukt pyntet med blomster og lyng, da det ved godt 1-tiden ankom til Kolding fra dagens første tur. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. august 1942.

1942 – Ud at stå – med D.S.B.

Trods vanskeligheder og henstillinger rejser folk i stort antal – Kolding Station har haft større salg end sidste år.

Dyre billetpriser – nedskårne køreplaner – indskrænket Storebæltsoverfart og overfyldte tog. Alt dette er kun en lille del af de vanskeligheder, som tiden har ført med sig for rejselivet, og alligevel lader det ikke til at genere det rejsende publikum, så det afskrækker fra at rejse i ferien.

Stigningen i de rejsendes antal er, trods statsbanernes henstillinger, kolossal, og enkelte jernbanestationer rundt om i landet kan melde om rekordsalg i den tid af ferien, der allerede er gået. Også på Kolding Station har man haft en travl tid. Ganske vist har man har den værste rejsetravlhed kulmineret, men stationspersonalet har måttet arbejde til tider overordentlig intens for at få det alt sammen til at glide så gnidningsløst som muligt.

Har De haft større billetsalg i sommerferiesæsonen efter alle Knutsens formaninger til sine aktionærer og kunder om at blive hjemme i år? spørger vi stationsforstander Nørgaard.

“Billetsalget har været stigende”, lyder svaret. “Folk rejser måske ikke mere, men de har jo ikke haft andre befordringsmidler, de har næsten udelukkende været henvist til statsbanerne. Folk har ikke ladet sig afskrække af de stigende billetpriser eller af advarsler, togene er fyldt til randen. De lange eksprestog tager 5-600 rejsende på siddepladserne, men når alle ståpladser er optaget – og det sker jo jævnligt – er der nok et lille tusind passagerer i sådant tog. I disse tider er man udmærket tilfreds selv med en ståplads”.

Har færgebilletterne voldt vanskeligheder?

“Ikke så meget, som man skulle have ventet. Der har faktisk kun i dag til i morgen været udsolgt over Storebælt, men det skyldes måske den udmærkede forbindelse østpå fra Kolding kl. 9, hvortil der ikke behøves færgebillet, og for de morgenduelige har vi jo en forbindelse, der herfra ved godt 4-tiden – også uden færgebillet”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juli 1942.

1942 – Ikke store snevanskeligheder i Sydjylland

Men det kan hurtigt komme.

Det har sneet bravt de sidste par dage. De fleste er sikkert glade for snefaldet, da det har taget den værste brod af den bitre frost. Heldigvis er sneen meget let, så den har ikke været til afgørende hindring for færdslen, selvom det har sneet tilstrækkeligt til, at det kan genere cyklisterne en del. Sneen kan dog let fyge sammen, så snart det blæser lidt op. Og blæsten begyndte allerede i morges at røre på sig, og vi har i den anledning spurgt de forskellige trafikgrene om de har mærket noget til sneens virkninger.

På statsbanerne oplyser stationsforstanderen, at man hidtil har kunnet klare problemerne, der endnu ikke føget til nogen steder, men man har truffet sine forholdsregler, idet der hele tiden har været sporrensere ude. Nogen forsinkelse og en del besvær kan det jo ikke undgå at give. På Sydbanerne udtaler driftsbestyreren, at sneen endnu ikke – heller ikke på de “vanskelige strækninger – har voldt kvaler. Og det har endda føget en del ude på landet til morgen, oplyser stationsforstanderen. Men i morgen kan alt jo have vendt sig til mere alvorlige, hvis det bliver ved, som det er begyndt. Navnlig, hvis der kommer storm til.

Heller ikke Troldhedebanen behøver endnu at melde om uregelmæssigheder i trafikken – men hvis blæsten rejser sig, siger driftsbestyreren, så behøver det ikke at vare mange timer, før situationen kan se helt anderledes ud. Ikke blot for os, men for alle banestrækninger. På Rutebilstationen oplyser man overfor os, at endnu har sneen skånet rutebilstationen for forsinkelser af nogen art, men også her er man klar over, at lidt vind kan ændre trafikbilledet fuldstændigt i løbet af kort tid – for sne er der jo kommet meget af efterhånden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. januar 1942.