2. juledags eftermiddag og aften bliver værst
Generaldirektoratet for Statsbanerne meddeler tirsdag:
Efter forløbet af forsalget af billetter til juletrafikken finder Statsbanerne det nødvendigt endnu en gang at fremhæve følgende: Det er ikke planlagt og kan ikke påregnes nogen som helst dublering eller lignende af de ordinære persontog i juleperioden. Mange af disse tog må derfor påregnes at ville blive overfyldt, og det må forudses, at de trods overfyldning ikke vil kunne medtage alle de fremmødte rejsende, navnlig ikke fra stationerne undervejs.
Store vanskeligheder og alvorlig udsigt til, at rejsende må efterlades, vil der antagelig navnlig være 2. juledags eftermiddag og aften, hvor så mange ønsker at rejse tilbage. Der må regnes med betydelige forsinkelser og det vil let kunne forekomme, at tog på kundestationerne ikke opnår tilslutning til andre tog: Såfremt det nuværende milde vejr varer, kan togene ikke opvarmes undervejs, men kun i et vers omfang forvarmes på udgangsstationen. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. december 1944.