1943 – Stationsforstanderen om den foreslående juletrafik

Man gør klogt i at sikre sig færgebilletter i god tid

I søndags lukkede statsbanerne op for udlevering af de færgebilletter, det rejsende publikum skal være i besiddelse af for under juletrafikken at komme med færgerne over Storbælt. Disse færgebilletter udleveres som sædvanligt indtil 14 dage før de får gyldighed. Efter hvad stationsforstander Nørgaard i dag oplyser overfor os, har efterspørgslen efter disse billetter endnu ikke været særlig stor i Kolding. Det er indtil i dag kun få billetter, der er udleveret.

Billetterne kan ikke bestilles pr. telefon

Billetterne skal jo afhentes?

“Ja, som ved tidligere lignende lejligheder kan færgebilletterne ikke bestilles i telefonen. De skal afhentes og kan kun fås udleveret samtidig med køb af almindelig billet.”

Der er vel kun et begrænset antal billetter til udlevering?

“Naturligvis. Og folk gør derfor klogt i at sikre sig billetterne i god tid. Man kommer nemlig ikke over Bæltet uden færgebillet!!

Rejs i god tid!

For at afvikle juletrafikken så gnidningsfrit som muligt, bør alle, der kan, vel rejse i god tid?

“Ja, det er absolut nødvendigt, hvis ikke det hele skal brænde sammen for os. Der er jo mulighed for at dublere juletogene til en vis grad, men færgerne derimod kan ikke dubleres, og det er af stor betydning, at de ordinære tog får så små forsinkelser i juletiden, som vel muligt, da færgerne ikke vil vente på forsinkede tog. Så hvis folk har mulighed for at kunne rejse i dagene før den store trafik sætter ind, gavner de sig selv og ikke mindst deres medmennesker ved at udnytte denne mulighed. Og lad mig i denne forbindelse endnu en gang gøre Sjællandrejsende opmærksom på hurtigtoget kl. 9.03. Det er den sikreste forbindelse, hvis man vil igennem samme dag, Og tilmed er det forbindelsen, der i givet tilfælde nemmest kan færge-dubleres”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. december 1943.

1943 – Kontrol ved Storebælt, men ingen rejseindskrænkninger

Overfarten bliver ubehageligere og senere – det vil knibe med ferietrafrikken

Under de givne forhold kunne det ventes, at Statsbanerne ville begrænse passagertrafikken med færgerne over Storebælt. Men der er foreløbig ingen indskrænkninger. Den enkelte færges kapacitet er ikke formindsket, men de rejsende må finde sig i at blive proppet tættere sammen og i stort antal opholde sig i fri luft under sejladsen mellem de to færgehavne, idet de nedre saloner lukkes. Det bliver mere ubehageligt at rejse, men man kan komme over Bæltet. Storebæltstrafikken, der var aflyst igår, blev genoptaget i dag, men samtidigt indførtes der nye bestemmelser for overfarten, som vil betyde en mærkbar forringelse af rejsevilkårene. Ikke blot er SJÆLLAND ødelagt, men også en dampfærge er indtil videre gjort utjensdygtig.

De nye overfartsregler

Hovedpunkterne i de nye regler for Storebæltsoverfarten ser således ud:

  • Alle unødvendige rejser over Storebælt bør undgås.
  • De rejsende må indstille sig på at skulle opholde sig udendørs under sejladsen, idet saloner under vogndæk lukkes.
  • Serveringen vil blive stærkt begrænset og meget primitivt.
  • Man må ikke vente at få indskrevet rejsegods med over. Det vil eventuelt først blive overført med en senere færge.
  • Man må kun medbringe én lille håndkuffert med ét rum og ingen løse pakker. Baggagen skal undersøges af politiet. Al indskrivning af gods er indtil videre aflyst.
  • Rejsende fra Jylland-Fyn, der ankommer til Nyborg med eftermiddagseksprestogene, må ved forsinkelser regne med at skulle overnatte i Nyborg.
  • Det vil blive nødvendigt at begrænse trafikken ved jul, påske, pinse og ferie. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. november 1943.

1943 – Undtagelsestilstandens ophævelse

Generaldirektoratet for statsbanerne meddeler:

Alle begrænsninger i billetsalg til hurtigtog er ophævet, og der vil ikke foreløbig blive krævet adgangsbilletter til færgerne over Storebælt.

Amalienborg og Sorgenfri

Det danske politi overtog igår vagten på Amalienborg, hvor nu to karabinbevæbnede politibetjente er posteret foran Kongens Palæ og to foran Kronprinsens. Vagten ved Sorgenfri Slot, hvor Kongen for tiden opholder sig, er ligeledes i går overtaget af politiet.

Rigstelefonsamtaler som normalt

Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsen meddeler:

De hidtil gældende indskrænkninger vedrørende bestilling af indenlandske rigstelefonsamtaler er bortfaldet.

Spærretid er hævet i hele Jylland

, undtagen i Thisted, hvor der foreløbig er færdelsesforbud fra kl. 23 til 6. […]

Færdselsforbud i Odense

Efter at den militære undtagelsestilstand er hævet, har den konstituerede politimester i Odense, politifuldmægtig Rasmussen af hensyn til oprettelse af ro og orden besluttet at indføre en færdselsindskrænkning, der gælder for tidsrummet kl. 23 til 5. Restaurationer og forlystelsessteder skal lukke kl. 22.

Berlins kommentar

Berlin, RB.

Ophævelsen af undtagelsestilstanden i Danmark bliver i Berlin betegnet som et yderligere skridt til genoprettelsen af normale tilstande i dette land. I denne forbindelse betones det, at man fra tysk side stedse har haft ønsket om opretholdelse af ro og orden som rettesnor.

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 7. oktober 1943.

1943 – Nye regler for jernbanerejser

Kun for personbefordring med hurtigtog er der begrænsninger. Træder i kraft fra og med søndag

Generaldirektoratet for Statsbanerne meddeler følgende:

Efter at de tyske myndigheder har tiltrådt nedenstående nye regler for regulering af personbefordring, træder disse i kraft fra og med den 12. ds. Kun for personbefordring i hurtigtog er der herefter fastsat begrænsninger. Personbefordring i alle andre tog med Statsbanerne og i alle tog på privatbanerne er tilladt med alle arter af gyldige rejsehjemler uden særlig legitimation e.l.

I følgende hurtigtig på Statsbanerne; tog nr. 121 og 132 mellem København og Gedser, tog nr. 23/25 og 58/60 på strækningen København-Fredericia-Aalborg samt go nr. 949 og 942 mellem Fredericia og Padborg er personbefordring med alle arter af gyldige abonnementskort og frikort tilladt uden begrænsning. Derimod er salget af billetter begrænset på følgende måde:

Rejser i hurtigtogene med enkelt eller dobbeltbillet er betinget af hurtigtogsbillet (enkelts- eller dobbeltbillet) eller af en billet, i hvis pris hurtigtogstillægget er indregnet, og som ifølge påtryk er gyldig til alle tog, og udgangsstationen og de mellemstationer undervejs, hvor hurtigtoget standser, må til hvert tog kun disponere over et bestemt antal billetter (enkelt- og dobbeltbilletter). Dette antal kan dels sælges direkte på stationen, dels kan der disponeres over det på den måde, at andre stationer (på sidebaner og landstationer på strækningen m.v.) hos vedkommende station får skriftlig eller telegrafisk tilladelse til at sælge billetter til rejse med hurtigtoget. Kun efter sådan indhentet tilladelse må stationer uden for den strækning, over hvilken hurtigtoget løber, samt landstationer på strækningen sælge billet gyldig til vedkommende tog (og eventuelt til senere tilbagerejse med hurtigtog), og opmærksomheden henledes derfor på ønskeligheden af, at begæring om rejse med hurtigtog fra stationer uden for hurtigtogs-strækningen fremsættes så tidligt som muligt inden for forsalgsgrænsen (14 dage føre rejsen). […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. september 1943.

1943 – 4-5.000 mennesker overværede Brødremenighedens jubilæumsfest

Et flagstykket Christiansfeld modtog de mange gæster fra hele landsdelen – Manger anerkendende ord til den lille menigheds store gerning gennem 100 år

En sommerdag i 1843 samledes en kreds af Brødremenighedens medlemmer til et møde i Christiansfeld med det formål for øje at danne et missionsselskab, støttet økonomisk og ledet af Brødremenigheden. Selskabet blev dannet, og ned gennem de skiftende tider kom ‘Nordslesvigsk Missionsforening’, som selskabet først hed og senere ‘Brødremenighedens danske missionsforening’ til rundt omkring i verden, at øve et stykke arbejde, der skabte respekt om den lille kreds af menighedsmedlemmer, der stod bag ved. Det blev faktisk sådan som det også blev udtrykt ved hundredsårsfesten i Christiansfeld i går af én af talerne, at ‘Brødremenighedens Missionsforening’ kom til at danne skole og stå som forbillede for mangt og andet missionsselskab.

Havde tiderne – ude såvel som hjemme – været normale, ville hundredsårsdagen jo nok være blevet passeret med fest i lidt større stil, end tilfældet blev i går, hvor mange forskellige forhold naturligvis greb forstyrrende ind og satte en smule dæmpende belysning på festbilledet. Ingen af menighedens missionærer på de forskellige arbejdsmarkeder kunne være hjemme, fra ingen af menighedens afdelinger uden for landets grænse kunne komme repræsentanter, og for mange af menighedens tilhængere rundt omkring i landet havde det – takket været i første række trafiksituationen – heller ikke været muligt at komme til stede til de højtideligheder, der dagen igennem holdtes i Brødremenighedens kirke.

Forholdene taget i betragtning blev tilslutningen til festen imidlertid langt over forventning. Fra et meget stort opland strømmede gæster i tusindtal fra morgenstunden til den lille, rigt flagsmykkede by, og selv om cyklen var det mest dominerende transportmiddel, var også gengasbiler og hestevogne taget flittigt i brug. Fra såvel Kolding som Haderslev havde Statsbanerne sendt et par ekstra rutebiler, der alle var fyldt til sidste plads. […]

Kilde. Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juni 1943.

1943 – Kolding Eksportmarkeds 25 års jubilæum i dag

Markedets store betydning for byen og havnen. Gratialer til arbejderne.

Kolding Eksportmarked fejrede i dag 25 årsdagen for markedets overtagelse af kommunen fra eksportør Jens Holm. Dagen blev markeret ved flagning på havnen og i byen og ved en sammenkomst i ‘Stærekassen’ for markedsledelsen og arbejderne.

Her bød formanden, folketingsmand M. Larsen velkommen til de indbudte og fremmødte gratulanter fra statsbanerne, Sydjysk Kreatureksportforening, og endvidere til kaptajnen, styrmanden og maskinmesteren på af det de tyske kreaturbåde, som lå i havnen og har sejlet på Kolding i over 25 år. Formanden gav et kort rids af markedets historie.

Det første par år efter overtagelsen var markedet bortforpagtet, men derefter har kommunen selv drevet det. Det er i øvrigt 55 år siden, Jens Holm oprettede markedet. Han grundlagde det, da England lukkede for eksporten fra Danmark af levende kvæg, og vi måtte søge markedet sydpå. Jens Holm samlede kreaturer fra det meste af Jylland og sendte dem sydpå pr. jernbane. Denne transport blev stoppet i 1898, på grund af mund- og klovesygefaren, og siden er transporten forgået pr. skib. til karantænestalde i de nordtyske havne.

Kolding har meget at takke Jens Holm for, særlig fordi han var manden, der gik foran. At transporten kom til at foregå fra Kolding, var såre naturligt, da Kolding dengang lå så nær grænsen. Gennem årene har der store måttet foretages udvidelser. Vi har nu 9 stalde foruden markedshallen og kan huse i alt 2.500 dyr på én gang. Desuden har vi nu fået markedet for tuberkulosefrit levekvæg. Det giver ikke overskud, men vi håber, det vil vokse, efterhånden som kvægtuberkulosen udryddes. Det er vistnok i Jylland ikke et eneste marked eller en samlestald, som ikke har eksporteret kreaturer over Kolding, og herfra er der ekspederet kreaturer til mange land; Tyskland, Italien og Spanien, ja end også til Marokko. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. april 1943.

1943 – Rutebil-forbindelsen Kolding-Haderslev

Erhvervschefen redegør for sagens forløb

Den måde, hvorpå rutebilforbindelsen fra Kolding mod Haderslev blev gennemført fra 1. februar, har sat ondt blod mange steder. Koldings eneste rutebilsforbindelse med sit større – og stadig voksende – sydlige opland blev rykket frem til kl. 13.45, hvilket vil sige, at den næsten ingen praktisk betydning fik for Kolding.

Da vi ved, at der i store kredse i Kolding stadig hersker harme over den måde, hvorpå denne ændring af afgangstiden blev gennemført, og da vi ved, at der fra Erhvervsrådets side stadig udfoldes store bestræbelser for at få dette forhold ændret i mere naturlig og behovsmæssig retning, har vi bedt erhvervschef Høy redegøre for de forhandlinger, der hidtil er ført i denne sag:

“Da Statsbanerne den 1. juni 1942 ændrede køreplanen på ruten Kolding-Haderslev således, at der blev to billøse dage (onsdag og torsdag), påviste Erhvervskontoret overfor Statsbanernes Generaldirektorat det uheldige i en sådan køreplan netop for denne rutes vedkommende”, svarer erhvervschefen. “Efter forskellige forhandlinger i sommerens løb blev der forelagt os et udkast til en ny køreplan, som skulle træde i kraft den 10. november 1942. Denne plan så således ud: Afgang fra Kolding 6.45 og 15.35, Ank. Haderslev 8.10 og 17.00. Afgang Haderslev 8.30 og 17.30, Ankomst Kolding 9.55 og 18.55. Efter samråd med de forskellige interesserede i Kolding godkendte vi udkastet, der under hensyn til de skete indskrænkelser i kørslen syntes at være så godt, som vi kunne forlange det.

Da køreplanen imidlertid ikke trådte i kraft den 10. november, forhørte vi os om grunden dertil, og det blev os meddelt, at Haderslev By ikke ville godkende den foreslåede ændring, og da der ikke forelå andet forslag, besluttede Statsbanerne indtil videre at lade den hidtil gældende køreplan blive i kraft. Dette protesterede vi i mod, og der blev lovet os, at sagen igen skulle blive taget op til behandling, og at der ikke ville ske nogen ændring, uden nærmere forhandling med os. Dette løfte har Statsbanerne ikke holdt, idet vi i januar måned ad omveje blev gjort bekendt med, at der nu var fastlagt en ny køreplan, der skulle træde i kraft 1. februar, og med den væsentlige og for Kolding meget uheldige ændring, at afgangstiden for sidste vogn fra Kolding blev rykket frem til klokken 13.45, medens de øvrige tider nogenlunde svarede til det af os i sin tid godkendte forslag.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. februar 1943.

1943 – Toggangen nedskæres yderligere fra 15. marts

Ét togpar mindre over alle strækninger

Generaldirektoratet for Statsbanerne meddeler:

Ifølge Regeringens bestemmelse vil der fra 15. marts 1943 blive foretaget en yderligere indskrænkning af køreplanen for personbefordring på Statsbanerne, fordelt på samtlige strækninger, som regel med et togpar dagligt. Der søges bevaret forbindelse med de to hovedtog mellem landsdelene, og man vil tage videst muligt hensyn til lokaltrafikkens nødvendigste behov.

Med den i forvejen så stærkt reducerede toggang og den meget betydelige personbefordring, vil det dog ikke kunne undgås, at nedskæringen vil medføre ulemper og yderligere vanskeliggøre og forringe rejsevilkårene. På privatbanerne vil der samtidigt blive gennemført en indskrænkning af tilsvarende karakter. […] Med den nedskæring, der nu stiles efter, vil køreplanen blive nedbragt til omkring en tredjedel af det normale.

Trafikminister Elgaard udtaler over for os: “Nødvendigheden byder os at foretage en yderligere nedskæring. Alle må nu gøre sig klart, selv om det har været understreget mange gange før, at tiderne kun er til nødvendige og påkrævende rejser. Det må være således, at de mennesker, der er nødt til at rejse, også kan blive befordret. Alle andre, for hvem det ikke er en absolut nødvendighed at rejse, gør klogt i at blive hjemme.”

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. januar 1943.