1942 – Troldhedebanens jubilæum i dag

oprandt jo i strålende sol fra morgenstunden, og selve begivenheden tegnede også fra morgenstunden til at få et festligt forløb. Flagende var oppe, og et kontoret på Fynsvej strømmede det i formiddags und med gratulanter, blomster og telegrammer. Fra Kolding Byråd mødte borgmester Knud Hansen og Byrådssekretær Jacobsen og overrakte en dejlig akvarel med motiv fra Marielund, hvor man ser Troldhedebanens spor. Endvidere mødte repræsentanter for Statsbanerne og postvæsenet, trafikinspektør Plessnes, Fredericia, stationsforstander Nørgaard, Kolding, og postmester Baastrup, og overrakte henholdsvis storebror D.S.B.’s og postvæsenets lykønskninger. Fra Kolding Eksportmarked mødte folketingsmand, togfører M. Larsen. Efterhånden fyldtes lokalerne med blomster, så det kneb for personalet at få plads at røre sig på.

I dagens anledning har bestyrelsen søgt ministeriet om tilladelse til at udbetale et gratiale til personalet, og antagelig bliver det et års tilskud til underskudsdækningen der tilbagebetales dem.

I eftermiddag samledes bestyrelsen med den række indbudte gæster til en jubilæumsfest på Saxildhus.

Trolhedebanens lokomotiv var smukt pyntet med blomster og lyng, da det ved godt 1-tiden ankom til Kolding fra dagens første tur. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. august 1942.

1942 – Ud at stå – med D.S.B.

Trods vanskeligheder og henstillinger rejser folk i stort antal – Kolding Station har haft større salg end sidste år.

Dyre billetpriser – nedskårne køreplaner – indskrænket Storebæltsoverfart og overfyldte tog. Alt dette er kun en lille del af de vanskeligheder, som tiden har ført med sig for rejselivet, og alligevel lader det ikke til at genere det rejsende publikum, så det afskrækker fra at rejse i ferien.

Stigningen i de rejsendes antal er, trods statsbanernes henstillinger, kolossal, og enkelte jernbanestationer rundt om i landet kan melde om rekordsalg i den tid af ferien, der allerede er gået. Også på Kolding Station har man haft en travl tid. Ganske vist har man har den værste rejsetravlhed kulmineret, men stationspersonalet har måttet arbejde til tider overordentlig intens for at få det alt sammen til at glide så gnidningsløst som muligt.

Har De haft større billetsalg i sommerferiesæsonen efter alle Knutsens formaninger til sine aktionærer og kunder om at blive hjemme i år? spørger vi stationsforstander Nørgaard.

“Billetsalget har været stigende”, lyder svaret. “Folk rejser måske ikke mere, men de har jo ikke haft andre befordringsmidler, de har næsten udelukkende været henvist til statsbanerne. Folk har ikke ladet sig afskrække af de stigende billetpriser eller af advarsler, togene er fyldt til randen. De lange eksprestog tager 5-600 rejsende på siddepladserne, men når alle ståpladser er optaget – og det sker jo jævnligt – er der nok et lille tusind passagerer i sådant tog. I disse tider er man udmærket tilfreds selv med en ståplads”.

Har færgebilletterne voldt vanskeligheder?

“Ikke så meget, som man skulle have ventet. Der har faktisk kun i dag til i morgen været udsolgt over Storebælt, men det skyldes måske den udmærkede forbindelse østpå fra Kolding kl. 9, hvortil der ikke behøves færgebillet, og for de morgenduelige har vi jo en forbindelse, der herfra ved godt 4-tiden – også uden færgebillet”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juli 1942.

1942 – Sønderbro-anlæggene bliver færdige senest august

Arbejdet genoptaget efter en lang generende vinterpause.

Arbejdet på statsbanernes omfattende anlæg ved Sønderbro, der som tidligere meddelt vil koste omkring 450.000 kr., har i henved tre måneder været standset på grund af den strenge vinter, men i disse dage er arbejdet genoptaget. Endnu er frosten ikke helt af jorden, men så snart det er tilfældet, kan der atter arbejdes for fuld kraft.

Arbejdsstandsningen har været usædvanlig lang, længere end beregnet, og det har selvsagt været meget generende. Man har nu haft to hårde vintre i træk, som hver gang for længere tid har sat en stopper for de store arbejder, men man vil nu heller ikke mere komme ud for denne kalamitet. Man regner nemlig med, at alle anlæggene senest til 1. august vil være fuldt færdige, oprydningsarbejdet tilendebragt og alt klar til benyttelse. Endnu er kun 24 mand i arbejde, men om kort tid vil antallet blive forøget til omkring 40 arbejdere. Arbejdet er straks sat ind såvel ved Søndergade-tunnelen som den store tunnel, hvorigennem den nye brede parallelgade over åen vest for Sønderbro skal gå, og ved jernbanebroen øst for Sønderbro. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 18. april 1942.

1942 – Overraskende stor påsketrafik

D.S.B.: 20 pct. fremgang og Sydbanerne: 50 pct. fremgang fra i fjor.

De sidste dages vintervejr har ikke bragt påsketrafikken nævneværdige vanskeligheder. Både Skærtorsdag og Langfredag afvikledes påsketrafikken uden alt for store forsinkelser. Under de forbedrede forhold på Storebælt har det været muligt for statsbanerne at rydde op i store mængde godsvogne, som man har haft både i Nyborg og Korsør. På grund af isvanskeligheder måtte Kalundborg-Aarhus-ruten i går opgive at anløbe Samsø. Nogen opgørelse for tallet på påskerejsende for hovedstadens vedkommende foreligger endnu ikke; men der har været en meget stor påsketrafik.

Derimod foreligger i dag til middag tallene for påsketrafikken i Kolding. I en samtale med Folkebladet oplyser stationsforstander Nørgaard, at trafikken på Kolding Station var betydelig over det normale for påsken. Navnlig i onsdags, da vejrforholdene over Storebælt forværredes, herskede der stor travlhed på stationen, da der indtraf meget store forsinkelser, og publikum gennem telefonerne løb stormløb mod kontorets personale, der egentlig havde meget andet at tage vare på end at oplyse om, hvornår forbindelserne kunne ventes til Kolding, eller med hvilket tog man kunne komme til tante Marie i Øster Felding, og med hvilket tog man kunne komme hvornår tilbage til Kolding. I går var der ca. en times forsinkelse på togforbindelserne østfra.

D.S.B.: 3.475 biletter og 30.475 kr.

Det var en meget betydelig stigning i antallet af solgte billetter og indkomne pengebeløb. I tiden fra mandag til fredag inklusive blev der i år solgt 3.475 billetter mod 2.958 sidste år, og det gav i kassen 30.475 kr. mod 25.288 kr. sidste år. Altså en stigning på ca. 20 pct., hvilket af flere grunde nok kan forbavse. Det er endvidere bemærkelsesværdig, at der i år er solgt 288 færre hurtigtogsbilletter end sidste år, og dette må vel skyldes, at folk i nogen grad har holdt sig tilbage fra at rejse til Sjælland, dels på grund af isen og dels måske også fordi man har ønsket at forblive i landfast forbindelse med sit hjem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. april 1942.

1942 – “Vi er ikke længere i stand til at befordre publikum”

Nedskæringen af rutebilkørslen.

Vejle Amtsråds Vejudvalg forhandlede som i går omtalt i Vejle med repræsentanter for rutebilernes i amtet om den nedskæring af rutebilkørslen, der af ministeriet er beordret gennemført fra den 1. april, og den nedsættelse af hastigheden, der skal træde i kraft allerede 1. marts. Basis for forhandlingen var et af Vejudvalgets udarbejdet forslag. Dette gik efter forlydende ud på, at kun ganske få ruter, nemlig de mest benyttede, får lov at køre mere end én tur om dagen, medens mange rutebiler kun kommer til at køre 4-5 dage om ugen, et par enkelte endda kun 8 gange om ugen. Det eneste “lyspunkt” for rutebilejerne er den omstændighed, at passagerantallet sædvanemæssigt vil dale noget efter den 1. april.

Hvad angår bestemmelsen om, at rutebilerne efter 1. marts kun må køre med 25-30 km.’s fart i timen, giver denne anledning til betydelige kvaler. Den betyder nemlig, at der må ændres i køreplanerne, og der var i den anledning indsendt andragende til ministeriet om en udskydelse af bestemmelsernes ikrafttræden til 1. april, til hvilket tidspunkt der alligevel skulle foretages ændringer i køreplanerne. Andragendet blev imidlertid afslået, og rutebilejerne står derefter i den situation at skulle udsende nye køreplaner både pr. 1 marts og 1. april. Denne bestemmelse skyldes den omstændighed, at en nedsat hastighed vil nedsætte sliddet på gummien.

Fra Kolding deltog forretningsfører Knudsen, Rutebilsstationen, der i øvrigt oplyste, at man var enige om at foretage den 50 pct.’s nedskæring, som man var tvunget til. Dog var statsbanerne ikke mødt til disse forhandlinger, så det er antagelig meningen, at statsbanerne skal føre seperatforhandlinger om den fremtidige køreplan for deres ruter, der bl.a. omfatter ruterne Aabenraa-Kolding-Haderslev-Vejle etc., ruter, der har overordentlig stor betydning, fordi de dækker en ganske betydelig gennemgående trafik. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. februar 1942

1942 – Ikke store snevanskeligheder i Sydjylland

Men det kan hurtigt komme.

Det har sneet bravt de sidste par dage. De fleste er sikkert glade for snefaldet, da det har taget den værste brod af den bitre frost. Heldigvis er sneen meget let, så den har ikke været til afgørende hindring for færdslen, selvom det har sneet tilstrækkeligt til, at det kan genere cyklisterne en del. Sneen kan dog let fyge sammen, så snart det blæser lidt op. Og blæsten begyndte allerede i morges at røre på sig, og vi har i den anledning spurgt de forskellige trafikgrene om de har mærket noget til sneens virkninger.

På statsbanerne oplyser stationsforstanderen, at man hidtil har kunnet klare problemerne, der endnu ikke føget til nogen steder, men man har truffet sine forholdsregler, idet der hele tiden har været sporrensere ude. Nogen forsinkelse og en del besvær kan det jo ikke undgå at give. På Sydbanerne udtaler driftsbestyreren, at sneen endnu ikke – heller ikke på de “vanskelige strækninger – har voldt kvaler. Og det har endda føget en del ude på landet til morgen, oplyser stationsforstanderen. Men i morgen kan alt jo have vendt sig til mere alvorlige, hvis det bliver ved, som det er begyndt. Navnlig, hvis der kommer storm til.

Heller ikke Troldhedebanen behøver endnu at melde om uregelmæssigheder i trafikken – men hvis blæsten rejser sig, siger driftsbestyreren, så behøver det ikke at vare mange timer, før situationen kan se helt anderledes ud. Ikke blot for os, men for alle banestrækninger. På Rutebilstationen oplyser man overfor os, at endnu har sneen skånet rutebilstationen for forsinkelser af nogen art, men også her er man klar over, at lidt vind kan ændre trafikbilledet fuldstændigt i løbet af kort tid – for sne er der jo kommet meget af efterhånden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. januar 1942.

1942 – Luftruten Jylland-København åbnes onsdag

Prisen bliver 60 kr. plus rutebil til og fra Aarhus.

København, Lørdag (RB).

I middags fik Det danske Luftfartsselskab efter 1½ års forløb tilladelse til at etablere en Jyllandsrute, der nu vil blive åbnet på onsdag. Ruten vil udgå fra Kastrup og vil blive befløjet med Fokkeren F. 12, der har plads til 16 passagerer. Løjtnant Buchhave åbner ruten. Prisen vil blive 60 kr. plus rutebil fra flyvepladsen ved Aarhus, hvilken forbindelse er blevet etableret i samarbejde med statsbanerne. Indtil videre vil der ikke blive beordret fragt, men der er mulighed for, at der vil blive medtaget postpakker. Fra Kastrup bliver afgang kl. 11.45 med ankomst kl. 13.15. Maskinen returnerer igen kl. 13.45 og er i Kastrup kl. 15.15. Ruten får ikke statstilskud, og det er en betingelse, at der ikke foretages dublering […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 25. januar 1942.

1941 – Det pludselige jule-snevejr forstyrrede ikke trafikken

Kun meget små forsinkelser på D.S.B. og ingen alvorlig ulykker.

Ganske uventet satte det ind med sne i julen, hvor julestemningen ellers – som følge af tidernes ugunst – truede med helt at udeblive. Gløden over det hvide tæppe, der dækkede veje og hustage julemorgen, var dog noget problematisk. De fleste tænke vist med bekymring på fyrkedlen i kælderen eller kakkelovnen i stuen, der nu ville blive ekstra grådig, og folk, som var borte fra hjemmet, havde sikkert også bekymringer for vandrørene og radiatorerne, som meget let, da nattefrosten satte ind, kunne sprænges.

Juleaftens-stormen afløstes nemlig af en klingende frost – hist og her i omegnen er målt 11 grader – der gjorde fortove og veje spejlglatte, men der er heldigvis ikke sket større ulykker af den grund, og trafikken har kunnet pulsere, uden nævneværdig forsinkelse. Falck i Kolding har kun haft en eneste udrykning, der kan tilskrives føret. […]

Privatbanerne har overhovedet ikke haft forsinkelser som følge af snefaldet og stormen, og på Rutebilstationen, hvor man i aftes havde forsinkelser på op til 20 minutter, udtaler man, at forsinkelserne mere skyldes den store trafik end sneen, der overhoveder ikke har generet. På samme måde er det gået Statsbanerne, der i aftes kunne afvikle juletrafikken uden nævneværdige forstyrrelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 27. december 1941.