1942 – Programtale af Scavenius og bemyndigelseslov til regering

Det nye statsminister udtaler, at regeringen føler sig forpligtet overfor Rigsdagen, med hvilken han ønsker et godt samarbejde

Folketingets møde i går eftermiddags overværedes af samtlige medlemmer af det nye ministerium. De var anbragt på de sødvanlige ministerpladser i tre rækker med 4, 5 og 4 ministre […] Formanden indledede mødet med at oplæse meddelelsen om det nye ministeriums dannelse, og stats- og udenrigsminister Scavenius afgav derefter sin erklærling.

Statsminister Scavenius’ tale

Statsminister Scavenius udtalte følgende:

Ved Ministeriet Buhls tilbagetræden er det af Kongen blevet mig overdraget at danne et nyt ministerium, og dette ministerium er nu tiltrådt med fuld tilslutning fra de partier, der ydede min forgænger deres støtte. Angående den politik, som dette ministerium vil føre, skal jeg tillade mig, at henvise til den i går offentliggjorte erklæring fra den samlede regering, en erklæring, der viderefører den linje, som er trukket op i de tidligere regeringers erklæringer, og som har fundet udtryk i den erklæring, jeg som udenrigsminister den 8. juli 1940 afgav med det samlede ministeriums tilslutning.

En politik, der skal betrygge vor fortsatte beståen som frit og selvstændigt folk

Jeg skal ikke her gentage de ord, der udtaltes i den i går offentliggjorte erklæring. De er udtryk for et enigt ønske i den samlede regering, som jeg er forvisset om deles af det danske folk, om, at der i dette land må føres en politik, som er i overensstemmelse med, hvad landets politiske og økonomiske vilkår byder, såvel på historiens baggrund som under fuld hensyntagen til disse års verdensbevægede begivenheder på det europæiske kontinent, og som tillige er bedst egnet til at føre Danmark igennem nutidens vanskelige kår og betrygge vor fortsatte beståen som frit og selvstændigt folk.

Det nye ministerium påbegynder sin gerning i en tid, der er svær og alvorstung, også for vort land. Vi står på tærsklen til en fjerde krigsvinter, og besættelsen har nu varet i mere end halvtredje år. Der er grund til at understrege, at Danmark er kommet gennem denne tid, ikke uden vanskeligheder, men bedre end man på forhånd havde turdet håbe på. Den korrekte og hensynsfulde holdning, som besættelsestropperne i de forløbne godt halvtredje år har indtaget, har i væsentlig grad bidraget hertil. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. november 1942.

1942 – Fem nye ministre

Både Ministeriet for offentlige arbejder og Arbejds- og Socialministeriet vil blive delt. De nye ministre bliver: Elgaard, K. H. Koefoed, Laurits Hansen, Valdemar Holbøll og Højbjerg Christensen.

Sent i aftes udsendtes den nye ministerliste for Ministeriet Scavenius. Den officielle meddelelse har følgende ordlyd:

Stats- og udenrigsminister

Under 9. d.m. har det behaget Hans Majestæt Kongen at udnævnte udenrigsminister Erik Julius Scavenius, R. af Dbg., til statsminister og at bestemme, at hans tillige vedvarende beklæder den ham betroede stilling som udenrigsminister.

De fire, der går

Af afskedige i nåde statsminister Vilhelm Buhl, finansminister Alsing Emanuel Andersen, kirkeminister Kristian Vilhelm Kristoffer Fibiger, R. af Dbg., og indenrigsminister Knud Kristensen fra de dem hidtil betroede ministerstillinger.

To ministerier deles

At bifalde, at det hidtidige Arbejds- og Socialministerium deles i et Arbejdsministerium og et Socialministerium, idet de nærmere bestemmelser om arbejdsområdets fordeling senere vil blive truffet ved kongelig resolution.

At bifalde, at det hidtidige Ministerium for offentlige arbejder og et Trafikministerium, idet de nærmere bestemmelser om arbejdsområdets fordeling senere vil blive truffet ved kongelig resolution. […]

De fem nye navne

At udnævnte departementschef i Kirkeministeriet Valdemar Kragh Holbøll, Storkors af Dbg. og Dbm., til kirkeminister, chef for departementet for Finansvæsenet Kristian Hansen Kofoed, K. af 1. grad af Dbg., dbmd. og dekoreret med fortjenstmedaljen i guld, til finansminister, undervisningsinspektør for gymnasieskolerne Dr. phil. Axel Christian Højberg Christensen, K af dbg., dbmd. til undervisningsminister, folketingsmand Niels Marius Andersen Elgaard, R. af dbg. til trafikminister og formand for De samvirkende Fagforbund Lauritz Hansen til Socialminister. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. november 1942

1942 – Dansk regeringsskifte

Udenrigsminister Scavenius vil snarest søge at danne den nye regering

København (RB):

Der har i den forløbne uge fundet en række betydningsfulde forhandlinger sted inden for regeringen og mellem denne og Samarbejdsudvalget såvel som inden for de politiske partier på Rigsdagen. Det er herunder konstateret, at forholdene har udviklet sig således, at et regeringsskifte må anses for nødvendigt, og efter at formændene for de partier, der er repræsenteret i den nuværende regering, lørdag aften havde været tilkaldt til en konference hos Hs. kgl. Højhed Kronprinsen, ved hvilken konference statsminister Buhl var nærværende, afsluttedes forhandlingerne sent lørdag aften med, at statsminister Buhl med tilslutning fra de partier, der støtter den nuværende regering, tilrådede kongemagten at opfordre udenrigsminister Scavenius til at denne en ny regering.

Udenrigsminister Scavenius er herefter søndag eftermiddag på Diakonissestiftelsens i overværelse af kronprinsen blevet modtaget af Hs. Majestæt Kongen, der i de sidste dage er blevet holdt underrettet om forhandlingernes gang, og udenrigsministeren modtog her opfordringen til at søge dannet en ny regering. Forhandlingerne herom kan ventes bragt til afslutning meget hurtigt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. november 1942.

1942 – Statsminister Buhls tale ved Rigsdagens åbning i dag

“I den skæbnetunge tid er sikringen af Danmarks selvstændighed og bevarelsen af folkets frihed det mål, vi fremfor alt må holde os for øje”

Ved Rigsdagens åbning i dag fremsatte statsminister Buhl følgende udtalelse:

“I overensstemmelse ved §40 i Danmarks Riges Grundlov har Hans Majestæt Kongen ved åbent brev af 11. i forrige måned indkaldt til en ordentlig Rigsdagsforsamling, der i henhold til Kongens bestemmelse skal åbnes i dag ved reskript af 3. denne måned har Hans Majestæt Kongen dernæst overdraget mig at åbne denne i dag sammentrædende Rigsdag og at foranledige det i så henseende videre fornødne. Dette sker herved. I Kongens navn erklærer jeg den ordentlige Rigsdagssamling for åbnet.”

Under dyb alvor

“Det er under dyb alvor, at Rigsdagen atter samles til udøvelsen af den gerning, som ved Grundloven er den betroet. Vi er nu inde i det fjerde krigsår, og endnu står det usikkert hen, hvornår fredelige tilstande vender tilbage. Verden over kæmpes der med stigende voldsomhed, og krigens virkninger griber stærkere og stærkere ind i folkenes tilværelse.”

Danmarks stilling som ikke-krigsførende land vil fortsat blive opretholdt

– udtalte Statsministeren.

“Vor politik ligger fast, således som den har fundet udtryk i regeringens opråb af 9. april 1940 og senere regeringserklæringer og beslutninger. Når tiden for genopbygning er inde, vil vi i forstående samvirke med andre nationer efter evne yde vor medvirken til løsningen af de store fælles opgaver, og vi ønsker et nært og godt samarbejde mellem Danmark og Tyskland i det kommende nye Europa.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. oktober 1942.

1942 – Regeringen Buhls erklæring

Den førte politik skal fortsættes. Buhl er en god dansk mand med megen sund fornuft.

Efter en lang række forhandlinger i løbet af mandagen og til ud på aftenen forelå ved midnatstid den officielle meddelelse om finansminister Vilhelm Buhls udnævnelser til statsminister og bekræftelsen af de øvrige hidtidige fagministres mandater.

Ministeriet påbegyndte sine møder mandag eftermiddag kl. 16 og fortsatte i et nyt møde kl. 19, hvor man forhandlede om den erklæring, som foreligger fra Regeringen Buhl. Kl. 21 påbegyndtes et møde med Samarbejdsudvalget. Kl. 23.10 sluttede dette møde, og statsminister Buhl kørte til Amalienborg.

Den nye regerings erklæring.

I anledning af statsministerskiftet fremsætter regeringen følgende udtalelse:

Det er regeringens agt på grundlag af det bestående politiske samarbejde at forsætte den hidtil af ministeret Stauning førte politik. Denne politik har fundet udtryk først og fremmest i kongens og regeringens opråb til det danske folk af 9. april 1940 og dernæst i forskellige senere tilkendegivelser og beslutninger, således Udenrigsministeriets erklæring af 8. juli 1940 samt regeringens udtalelse af 26. juni 1941 og 25. november 1941. Det vil derfor stadig være regeringens opgave at sikre opretholdelse af ro og orden i landet og at ved for befolkningens korrekte, værdige og loyale optræden over for alle, som har en myndighed at udøve. En heldig gennemførelse af denne opgaver er at fundamental og afgørende betydning form at det skal kunne lykkes at føre Danmark frelst gennem disse ufredstider og bevare vore nationale værdier. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. maj 1942.

1942 – Stauning sov stille ind søndag formiddag

Han kom ikke til bevidsthed efter hjerneblødningen. Bålfærd på søndag?

Statsminister Stauning sov stille hen søndag formiddag kl. 10.45 på Bispebjerg Hospital. Dødsårsagen var den hjerneblødning, som havde ramt statsministeren i hans hjem fredag morgen. Store Bededags eftermiddag blev statsministeren, som omtalt, bevidstløs, og han kom ikke mere til bevidsthed. Han lå stille hen, klagede ikke, og havde ingen smerter. Hjertefunktionen blev svagere og svagere.

Til stede ved statsministerens dødsleje var de to sønner, gdr. Holger Stauning, Ourø, og den unge Søren Stauning, der læser til student. Endvidere statsministerens husbestyrerinde, koncertsangerinde frk. Augusta Erichsen, hendes søster og prof. Foged.

Kongen underrettet efter kirkegangen

Straks efter at døden var indtrådt fik den fungerende statsminister Buhl meddelelser derom, og han underrettede kongen, så snart denne kom hjem fra kirke. Den socialdemokratiske partiformand, folketingsmand Alsing Andersen blev også underrettet og kom straks efter til stede på Bispebjerg Hospital, medbringende røde roser fra Socialdemokratisk Forbund og hvide tulipaner fra Rigsdagsgruppen. Folketingsmand Alsing Andersen fulgte familien til Valuersvej for i hjemmet at gennemgå statsministerens papirer, om der her skulle være optegnelser med hensyn til statsministerens egne ønsker angående bisættelsen.

Stor deltagelse fra alle sider

I løbet af søndagen blev der over for de efterladte sendt kondolencehilsener med blomster og telegrammer. Således modtog de to sønner et telegram fra kongen, hvori denne gav udtryk for sin dybfølte deltagelse. Endvidere indløb kondolencehilsener fra kronprinsparret, prins Axel og prinsesse Margaretha, Staunings gode ven gennem mange år, statsminister Per Albin Hansson og fra en lang række foreninger og institutioner. Den svenske regering gav udtryk for deltagelse over for den fungerende statsminister Buhl, og over for udenrigsministeren blev der udtrykt deltagelse bl.a. fra den tyske gesandt von Renthe Fink og den svenske minister von Dardel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942

1942 – Statsminister Stauning ligger for døden

Et tilbagefald i går, der næppe giver noget håb. Finansminister Buhl konstitueret.

Statsminister Th. Stauning, der i den senere tid har været i god bedring, blev fredag formiddag i sit hjem ramt af en hjerneblødning, da han var ved at stå op. I faldet forslog statsministeren sin ene hofte, og hans læge, professor, dr. med. Jens Foged, fandt det bedst at lade statsministeren indlægge på Bispebjerg Hospital. I dagens løb indtrådte der en forværring i statsministerens tilstand og bulletinden i morges lød endnu alvorligere. Det hed heri:

Professor, dr. med. Foged udtaler til morgen, at statsminister Staunings tilstand har forværret sig i nattens løb, og der er alvorlig fare for hans liv.

Mange hilsener til sygelejet.

Det var meningen, at statsminister Stauning i går på 1. majdagen holdt en kort tale til et ungdomsmøde i Idrætshuset, men dette arrangement måtte selvsagt aflyses. Fra mødet i Idrætshuset og fra flere andre majdagsmøder indløb der telegrafiske hilsener til statsministerens sygeleje.

Bevidstløs siden i går eftermiddags.

Statsministeren har været bevidstløs siden i går eftermiddags – Ved statsministerens sygeleje opholder den unge søn, Søren Stauning, sig stadig, og tillige er Staunings husbestyrerinde, koncertsangerinde Augusta Erichsen, til stede på Bispebjerg Hospital. Det er nu halvanden måned siden, statsministeren første gang blev ramt af et alvorligere ildebefindende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. maj 1942.