1942 – De russiske ubådes togter i Østersøen

Endnu et svensk skib torpederet: 14 mand omkom

Stockholm, RB.

Endnu et svensk fartøj blev i går offer for ubådsangreb i Østersøen. Stockholm-damperen MARGARETHA (1950 BRT.) under kommando af kaptajn Knud Tørngren fra Sølversborg og tilhørende rederiselskabet ‘Strim’ blev nemlig kl. 8 torpederet og sænket omtrent på selve tremilegrænsen ud for Arkøsund (på højde med Norrköping. tæt ved det sted. hvor den sidste torpedering fandt sted). Af besætningen, der var på 18 mand, reddedes kun 4, som det lykkedes at komme i en redningsbåd og på en flåde. MARGARETHA sejlede ikke i konvoj.

Vil undervandsbådene overgive sig til svenskerne?

‘Nya dagligt Allehanda’ gengiver et forlydende fra Helsingfors, hvorefter tyskerne i Østersøen skal have observeret og kapret to russiske undervandsbåde, der var i færd med at udveksle forråd. De blev overrasket at tyske motortorpedobåde og måtte overgive sig. Ved forhørene skal det være oplyst, at russerne havde fået ordre til at skyde deres torpedoer og ammunition bort og derefter gå ind på svensk farvand for at overgive sig. I den finske bugt har man ikke sporet russiske undervandsbåde i over en uge, hvilket kunne tyde på at de helt har forlagt virksomheden i Østersøen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. juli 1942.

1942 – Engelske flyvere over Nordsjælland i nat

Tysk luftskyts skød en af maskinerne brændende ned over svensk område.

København, RB.

Ritzaus Bureau erfarer:

Engelske maskiner overfløj natten til lørdag Nordsjælland. En af disse maskiner, blev af det tyske antiluftskyts skudt ned. Den gik brændende ned over svensk område.

En flyver redet, 6 omkommet.

Stockholm, RB.

Forsvarsstabens Luftforsvarsafdeling meddeler:

To fremmede flyvemaskiner fløj kort før midnat natten til i dag ind over svensk territorium i omegnen af Helsingborg. Efter advarselsskud fra neutralitetsvagten drejede maskinerne bort fra svensk territorium. En flyvemaskine er efter beskydning af luftværnet på den danske side af Øresund brændende styrtet ned på svensk territorium. En hjælpebåd har i nat reddet en mand af flyvemaskinens besætning; han var såret og førtes til hospitalet i Helsingborg. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. juli 1942.

1942 – Kolding-sygeplejerske hjem fra Finland

Den unge sygeplejerske frk. Anna Margrethe Mogensen, datter af arbejdsmand Peter M. Mogensen, Solsortevej, Kolding er i disse dage vendt hjem fra Finland, hvor hun har arbejdet på hospitaler i 14 måneder. Frk. Mogensen er elev fra Kolding Sygehus, hvor hun nu igen har fået ansættelse. Hun rejste til Finland i februar 1941.

Jeg interesserede mig for at komme ud at se noget nyt, siger hun, og der er heller ingen steder, hvor man i øjeblikket kan være til større hjælp end i Finland. Når jeg nu er vendt tilbage, er det ikke på grund af, at jeg var blevet ked af gerningen deroppe – tværtimod, jeg længes efter Finland, og når jeg alligevel nu har “vendt næsen hjem”, er det på grund af, at min familie synes, at jeg nu havde været borte længe nok.

Blandt evakuerede Helsingforspatienter

Rejsen derop gik over Sverige med rutebåden fra Stockholm til Åbo. Der var megen is den gang, og vi måtte have isbryder foran. Det var sent om aftenen, vi nåede Åbo og fik derfor lov til at blive i båden natten over. Næste dag gik så rejsen til mit bestemmelsessted, Nickby eller Nikkila, som byen hedder på finsk. Den ligger et godt stykke nord for Helsingfors, inde i landet. Her havde jeg fået ansættelse på Finlands største sindssygehospital. Vi havde det meget roligt den første tid – det var jo mellem krigene – men da kampene påny begyndte mellem Finland og Rusland i juli i fjor fik vi en hel mængde, 3-400 evakuerede Helsingfors-patienter derud, så festsalen og alle mulige lokaler måtte pakkes med senge. De kom kørende med patienterne både nat og dag. I begyndelsen var det meget vanskeligt at forstå finnerne. Med svensk-finnerne kunne det gå an, men med de rigtige finner; det var ikke nemt. Nattevagtsjournalerne skulle føres på finsk, og det var et stort arbejde med hjælp af en ordborg at få sat det nødvendige sammen. […]

Sommerbesøg på danskers gård

I nærheden af Nikkila ejede for resten en dansker ved navn Simonsen en større gård. Han var kommet til Finland som mejerist i sin tid og havde giftet sig med en finskfødt dansk dame. Da de fik at vide, at der var danske i byen, blev vi inviteret ud på gården, der bar det smukke navn Savijärvi, hvor vi måtte komme så tit, det passede os. Den lå i en smuk typisk finsk egn ned mod en sø. Det var ved sommertide, og vi benyttede os tit af tilbuddet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. april 1942.

1942 – Også swingpjatter i Kolding?

Et par swingpjatter samlede i går stort opløb i København og måtte politibeskyttes

Atter i går samlede et par såkaldte swingpjatter et mægtigt opløb på Strøget. Folk tabte helt påskehumøret og gav sig til at true de unge mennesker, slå hatten af dem og rive i deres tøj. Stemningen blev mere og mere ophidset, og det er ikke godt at vide, hvorledes det ville være gået, hvis ikke en betjent var dukket op. På Nytorvs Politistation lod overbetjenten swingpjatterne gå mannequin og deres påklædning var ingenlunde efter hans smag. Alligevel lod han dem gå uden at optage rapport. Der vil nu antagelig i de nærmeste dage blive udsendt civile betjente til forhindring af demonstrationer som denne. Også dagen i forvejen var et par swingpjatter blevet truet, så de måtte tages med på politistationen. […]

Også “pjatteri” i Kolding?

Endnu er det fortrinsvis i Stockholm og København, swingpjatterne optræder. I København har de endog deres egen danseklub, hvor “herrerne” møder i skohornsbukser, lang ternet jakke, langt hår og bredskygget hat, og hvor de drikker gul sodavand og til de sidste swingplader dansker med deres swingpiger, som er i swingkjoler.

I Kolding er der kun set enkelte tilløb til swingpjatteri. De få “pjatter”, vi har, holder sig til den brede hat, det lange hår og den lange jakke, mens man endnu ikke har set de snævre bukser. Og opløb har de ikke vakt. Men man skal jo aldrig forsværge noget. Pjatteriet fra København, som vi nu trækker medlidende på smilebåndet af, er en skønne dag måske også over Kolding? Tilløbet er der, det har De, kære læser, sikkert også selv bemærket.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. april 1942.

1942 – Sveriges forsvarsudgifter er nu oppe på 7 milliarder kroner

Forsvarsministeren om landets vanskelige stilling. Sverige ønsker ikke trællenes fred, men det frie folks fred.

Stockholm, tirsdag. (R.B.).

I Handelshøjskolens aula begyndte i dag en konference om aktuelle forsvarsspørgsmål, arrangeret af Folkeberedskabet og Centralkomiteen for det frivillige Forsvarsarbejde. Efter en indledningshøjtidelighed, hvorunder der afsendtes telegrafisk hilsen til kongen, talte forsvarsminister Sköld, der bl.a. sagde:

Vi ønsker ikke at bevare den fred, som kaldes trællenes fred. Det er den frie mands, den frie kvindes og det frie folks fred, vi ønskerat bevare. For os gælder det om at overbevise de krigsførende om, at vi mener det alvorligt, når vi siger, at ingen, der ikke selv angriber os, behøver at regne med Sverige som modstander. Vor politik må være et kompromis mellem vore principper og det hensigtsmæssige, men der kan når som helst opstår den situation, at et stærkt strategisk krav bringer en af de krigsførende magter til at krænke vore rettigheder, og så er vor mulighed for at bevare freden kun ringe, hvor forsigtige og kloge vi end er. Men når vi gør vort yderste, har vi altid vor gode samvittighed, hvordan så end situationen udvikler sig. […]

Ministeren kom derefter ind på beregningerne til det nye forsvarsbudget, hvorefter levestandarten ved et forsvarsbudget på 750 mill. kr. skulle forringes med 6 pct. Sveriges virkelige forsvarsudgifter er nu ca. 10 gange så store, som beløbet 750 mill. kr. angiver. Det vanskelige ligger i at nå op på toppen. Det kan ikke anses for at være ubilligt at lade de kommende slægter være med til at være denne byrde, hvis Sverige derved bevarer freden og selvstændigheden.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 25. marts 1942.

1941 – En svensk Mata Hari i sabotage-affæren

Danserinde, der også har optrådt her i landet.

Stockholm. (RB fra TT).

I den store sabotage- og spionage-affære fra Stockholm er der ikke foretaget anholdelser ud over de seks, der blev foretaget i løbet af tirsdagen. Politiet var for øvrigt på sporet af affæren for mere end en måned siden. To af de arresterede har tilstået straks efter anholdelsen, og derefter har de øvrige også tilstået.

Den anholdte danserinde, Erika Ottilia Møller, er, efter hvad morgenbladene meddeler, født i Estland, hun kom til Sverige for en halv snes år siden og blev gift med en artist med navn Møller. De rejste rundt i provinsen som dansepar, og da de for fem år siden blev skilt, fortsatte fru Møller under artistnavnet Tamara Slavica. Hun har også arbejdet på restauranter og derved lært den arresterede servitrice frk. Åhman at kende. Fru Møller havde lejet en villa i Viggbyholm sidste vinter og udgav sig da for at være forfatterinde. Hun foretog ofte lange rejser og var borte i flere uger. Ofte havde hun under sine besøg i Viggbyholm en mand med sig hjem, der sandsynligvis er identisk med den arresterede Rom. Overfor sine værtsfolk havde fru Møller præsenteret ham som dr. Hansson, studerende læge ved Beckomberga. Fru Møller har for et par år siden optrådt i Danmark i en omrejsende cirkus. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 2. oktober 1941.

1940 – Hilsen fra en Kolding-frivillig

Fra chauffør Deigaard fra Jernbanegades Lillebiler, der forleden rejste til Finland, har vi fra Stockholm modtaget en hilsen, hvori det bl.a. hedder:

Vi nåede til Stockholm lørdag morgen. Ved ankomsten til Malmø var der 300 mennesker på banegården for at hylde de ca. 30 danske frivillige. ”Der er et yndigt land” og ”Du gamla, du fria” blev sunget, medens alle blottede hovederne, og gentagne gange lød leveråbene for nordens fire lande … Nu går det videre til Haparanda, hvor vi får uniformer udleveret.

Da chauffør Deigaard tog fra Kolding, var der mødt seks kommunister op på banegården, som forsøgte at yppe klammeri med ham, fordi han ville til Finland.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. januar 1940.