1941 – England i krig med Finland, Rumænien og Ungarn

I noten til Finland krævedes det, at fjendtlighederne skulle indstilles.

Efter hvad den britiske efterretningstjeneste meddeler, er det officielt blevet erklæret, at Storbritannien skal betragtes som værende i krig med Finland, Rumænien og Ungarn fra kl. 0.01 (Greenwich-tid) natten til søndag. Det erklæres videre, at der sent fredag aften indløb et svar fra den finske regering, men at dette svar måtte betragtes som ganske utilfredsstillende. I svaret hedder det, at den finske regering ikke på nogen måde kan efterkomme de af den engelske regering rejste krav.

Fra den rumænske og den ungarske regering er der ikke ad diplomatisk vej indløbet noget svar. I løbet af sidste nat blev der fra London sendt alle de tre pågældende regeringer meddelelser, og disse meddelerser blev overrakt af de amerikanske gesandter i de pågældende hovedstæder. Det meddeles heri, at krigstilstanden indtræder 1 minut efter midnat lørdag. De tre noters tekst vil senere blive offentliggjort.

I noten til Finland krævedes det, at Finland skulle indstille fjendtlighederne og ikke foretage yderligere militære aktioner. Den finske gesandt i London og hans personale har endnu ikke forladt England som følge af “rejse- og transportvanskelighederne”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 7. december 1941.

1941 – Den tyske værnemagts beretning for onsdag

Førerhovedkvarteret, RB.

Værnemagtens overkommando meddeler onsdag:

Den britiske krigsmarine har de sidste dage igen lidt svære tab. Foruden den i værnemagtsberetningen i går omtalte beskadigelse af et større britisk krigsskib ved en lufttorpedo har en tysk undervandsbåd under kommando af kaptajnløjtnant friherre von Tiesenhausen ud for Sollum angrebet et britisk slagskib og tilføjet det en svær torpedotræffer. Endvidere sænkede en undervandsbåd under kommando af kaptajnløjtnant Mohr i Atlanterhavet en britisk krydser af Dragon-klassen.

I det mellemste afsnit af Østfronten indbragte vore angreb i går betydelige terrængevinst.

2 sovjetrussiske krigsskibe løb på en tysk-finsk minespærring og gik under efter heftige detonationer. I kampen mod England bombarderede luftvåbenet ved dag og ved nat havneanlæg og flyvepladser i den sydvestlige og sydøstlige del af øen med bomber af svær kaliber. Ved det sejrrige forsvar af en konvoj mod et angreb af hurtigbåde er en tysk forpostbåd sunket efter at være ramt af en torpedo. Fra kampene i Moskva meldes i stigende omfang om bolsjevikisk soldaters overløben. For at modarbejde denne krise har Stalins regering set sig foranlediget til i en note at berette om grusomheder af tyske soldater mod sovjetrussiske fanger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 27. november 1941.

1941 – Den tyske hærberetning

Yderligere fremskridt i Donez og ved Moskva.

Førerhovedkvarteret. RB.

Værnemagtens overkommando meddeler:

Ved kampene i Donez-buen og i det mellemste afsnit af Østfronten er der gjort yderligere fremskridt. Foran Leningrad brød fjendtlige udbrudsforsøg sammen i den tyske forsvarsild.

Ud for den britiske kyst angreb hurtigbåde natten til den 20. november en stærkt sikret konvoj og sænkede to fjendtlige handelsskibe, deriblandt et tankskib, på tilsammen 9.000 Brt. To andre dampere blev torpederede og sandsynligvis sænkede. Vedet nyt angreb kom det til nærkamp med britiske bevogtningsskibe og hurtigbåde. Herved blev en tysk hurtigbåd alvorligt beskadiget ved sammenstød. Midt under kampen blev den taget på slæb af andre hurtigbåde, men måtte opgives på tilbagefarten og sænkes. Efter heldig afværgelse af et fjendtligt luftangreb i morgentimerne vendte alle de øvrige hurtigbåde tilbage til deres støttepunkt. Kampflyvemaskiner, der var sat ind på væbnet rekognoscering, beskadigede om dagen en britisk forpostbåd i søområdet omkring England med bomber. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 22. november 1941.

1941 – Den tyske værnemagts beretning for onsdag

Førerhovedkvarteret (RB.)

Værnemagtens overkommando meddeler:

På Østfronten er nye heldige angreb i gang. I de sidste 3 dages kampe er der blevet taget over 10.000 fanger og ødelagt 171 panserkampvogne. Ved luftangreb på fæstningen Sevastopol opstod der heftige eksplosioner i værfter og sprængstoflagre. I havnen blev et stort fragtskib beskadiget af bomber. Kampflyvemaskiner bombarderede i nat militære anlæg i Moskva og Leningrad samt fjendens forbindelseslinjer bagud i det mellemste frontafsnit. På den britiske ø bombarderede luftvåbnet i nat havne og forsyningsvirksomheder, særlig på Østkysten, med bomber af svær kaliber. I tiden fra den 9. til den 15. november mistede de sovjetrussiske stridskræfter 232 flyvemaskiner. Deraf blev 122 skudt ned i luftkampe, 44 af luftskyts og resten ødelagt på jorden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 20. november 1941.

1941 – Tirsdagens tyske hærberetning

Berlin, RB. fra DNB.

Værnemagtens overkommando meddeler:

I Dinezbækkenet fortsættes forfølgelsen af den vigende fjende. Tyske troper trængte i går ind i Kramatroskaja. Sovjetunionen har derved mistet en af sine største kampvognsfabrikker. Andre vigtige industribyer er blevet taget af ungarske troppeafdelinger. Også på den øvrige front skrider operationerne fremad. Luftvåbenet bombarderede med godt resultat havneområderne i Kertsch og sænkede et handelsskib på 3.000 Brt. Øst for Great Yarmouth sænkede kampflyvemaskiner om dagen to fjendtlige handelsskibe på tilsammen 11.000 Brt, der sejlede i konvoj. Et andet stort fragtskib blev i nat hårdt beskadiget ved bomber øst for Bridlington. Ud for den hollandske kyst og i kanalområdet mistede det britiske luftvåben i går 13 flyvemaskiner. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. oktober 1941.

1939 – Chamberlain 1. september 1939

Den engelske premierminister Chamberlain holdt den 1. september 1939 klokken 18:05 en tale i det britiske parlaments underhus:

Ansvaret for krigskatastrofen, hviler på skuldrene af én eneste mand, den tyske rigskansler. Den tyske rigskansler har styrtet verden i elendighed for at tjene sine egne meningsløse ambitioner. Jeg vil ikke sige mange ord i aften; Tiden er kommet til handling, fremfor ord.

For halvandet år siden bad jeg til gud, at det ansvar ikke måtte komme til at hvile på mine skuldre at lade vort land ty til krigens grufulde afgørelsesmiddel. Jeg frygter for at jeg måske ikke vil kunne undgå dette ansvar. Men jeg kunne ikke ønske klarere forhold, end de er i dag, med hensyn til, hvor mit ansvar ligger.

Vi har ikke undladt noget som helst middel til at gøre det krystalklart for den tyske regering, at hvis den insisterede på atter at bruge magt på den måde, som den tidligere har tyet til magtanvendelse på, var vi besluttet på at stille os imod Tyskland med magt. Nu, da alle dokumenter af betydning er blevet offentliggjort, kommer vi til at stå overfor Historiens Forum, og vi ved, at ansvaret for denne skrækkelige katastrofe hviler på en enkelt mand.

Jeg har nu fået al korrespondance med den tyske regering samlet i en hvidbog. Jeg anser det ikke for nødvendigt detailleret at referere til disse dokumenter, som allerede er overfløjet af historien. Dokumenterne viser imidlertid absolut klart, at vi har arbejdet på og forsøgt på at bringe drøftelser i stand om den polsk-tyske konflikt mellem de to lande selv på ligeberettigelsens grundlag. Løsningen af disse stridigheder skulle være en sådan, at den sikrede Polens uafhængighed og overenskomstens gennemførelse ved international garanti.

Den britiske ambassadør har i Berlin erklæret at medmindre, der gives tilfredsstillende forsikringer om, at al angrebsaktion standses, og de tyske tropper trækkes tilbage fra Polen, vil den britiske regering uden tøven opfylde sine forpligtelser. Hvis svaret er ugunstigt, vil den britiske ambassadør forlange sit pas.

Den militære situation for vort lands vedkommende er mere betryggende end i 1914. Alle våbenføre mænd mellem 18 og 41 år er i henhold til den nye lov pligtige til militærtjeneste.

Der er lige en enkelt passus i meddelelsen af 30. august, som jeg kunne ønske at citere, fordi den viser, hvor let et sammenstød kunne have været undgået, dersom den tyske regering blot nærede det mindste ønske om at nå frem til en fredelig løsning. I dette dokument udtalte vi, at den britiske regering fuldtud anerkender nødvendigheden af, at der hurtigt indledes drøftelser, og at den deler den tyske rigskanslers bekymringer med hensyn til farer, som kan opstå ved, at de to mobiliserede hære står nært ansigt til ansigt overfor hinanden. Derfor ønskede den britiske regering på det mest indtrængende at opfordre begge parter til ikke under forhandlingerne af foretage noget aggressivt militært skridt.

Den britiske regering følte sig overbevist om, at den kunne opnå tilsagn fra den polske regering, hvis den tyske regering ville give et tilsvarende tilsagn.

Fra telegrammet af dette indhold fik vi straks et svar fra den polske regering, dateret 31. august, hvori den polske regering erklærede, at den var rede til i tilfælde af forhandlinger på gensidigt grundlag at give garanti for, at polske tropper ikke ville krænke det tyske riges grænser, forudsat at en tilsvarende garanti blev givet af den tyske regering. Fra den tyske regering fik vi imidlertid aldrig noget svar på dette forslag.

Som sagt, hvis det tyske svar på den sidste advarsel, som den britiske ambassadør nu har givet, skulle være ugunstigt – og jeg anser det ingenlunde for sandsynligt, at svaret ville blive anderledes – har den britiske regering instrueret ambassadøren om at forlange sit pas. I så tilfælde er vi rede.

I går tog vi yderligere skridt for at fuldføre vore forsvarsforanstaltninger, og i morges gav vi ordre til fuldstændig mobilisering af hele flåden, hæren og luftstyrkerne. VI har også taget et antal andre forholdsregler både i hjemlandet og ude, men huset vil sikkert ikke forlange, at jeg i enkeltheder skal gøre rede herfor. Der er også blevet taget skridt til at sikre vor stilling med hensyn til lagre af vigtige varer.

Uvilkårligt må manges tanker i dette øjeblik vende tilbage til 1914 og foretage en sammenligning mellem vor stilling dengang og nu. Hvorledes står vi da nu? Alle vore tre forsvarsgrene er rede, og situationen er i alle henseender langt mere gunstig og betryggende end i 1914. Bag kampstyrkerne har vi opbygget en udstrakt civil forsvarsorganisation, og med hensyn til vort behov af mænd er flåden, hæren og luftstyrkerne i den heldige stilling, at de råder over næsten lige så mange mænd, som de i øjeblikket uden besvær kan optage. En af de mest tilfredsstillende ting er, at vi ikke behøver i al almindelighed at bede rekrutter melde sig, således som Lord Kitchener måtte for 25 år siden.

Med hensyn til fremtiden står vi overfor den mægtige opgave på grundlag af tidligere erfaringer at organisere vort menneskemateriale på en så formålstjenlig og økonomisk basis som muligt. Vi vil derfor straks forelægge et lovforslag herom, og i praksis vil dette komme til at gå ud på, at lovgivningen om den militære uddannelse udvides til at omfatte alle mænd mellem 18 og 41 år, så de bliver pligtige til at gøre militærtjeneste. Der vil straks blive taget skridt til at sikre, at den til industrien nødvendige arbejdskraft ikke tages bort fra industrien.

Der er til slut lige en ting, jeg ønsker at sige: Jeg ønsker at udtale min tilfredshed og den britiske regerings tilfredshed over, at også Mussolini i de sidste krisedage har gjort sit bedste for at hidføre en løsning.

VI må nu bide tænderne sammen og sætte ind i den kamp, som vi så oprigtigt forsøgte at undgå, og vi må være fast besluttet på at føre kampen igennem. Det er med en ren samvittighed, vi går ind i kampen. Vi gør det med støtte fra Kronlandene og fra det britiske rige samt moralsk støtte fra størstedelen af verden.

Vi har ingen strid med det tyske folk udover, at det lader sig regere af en nazistisk regering. Sålænge denne regering eksisterer og vedbliver med at anvende de metoder, som den så hårdnakket har bragt i anvendelse i de sidste to år, kan der ikke blive fred i Europa.

Vi er fast besluttet på, at disse metoder må ophøre, og hvis vi ved kampen herfor i verden kan genoprette principperne om tillid og om, at der skal gives afkald på at ty til magt, ville selv de største ofre, som vi måtte blive nød til at bringe, være fuldt berettigede.

Kilde: England er rede, hvis Tyskland giver et ugunstigt svar, Socialdemokraten, side 1 + 8, 2. september 1939