1945 – Regelmæssig toggang er aflyst vest for Storebælt

Aflysningen gælder også de tilsluttede eksprestog på Sjælland. Kun overfart over Storebælt efter behov.

Generaldirektoratet for Statsbaner meddeler onsdag:

På grund af vanskelighederne med fremskaffelsen af brændsel, ser man sig nødsaget til indtil videre at indstille den regelmæssige toggang på statsbanerne vest for Storebælt samt de tilsluttede eksprestog på Sjælland. Over Storebælt sejles kun efter behov. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. april 1945.

1944 – Kommer Storebæltsbroen efter krigen?

I Nyborg tager man det som givet og lægger byplanen derefter.
I Nyborg regner man med, at planerne om den storstilede Storebæltsbro efter krigen vil blive til virkelighed. Årsagen til, at der er skabt liv i diskussionen om broen, er byplanen for Nyborg, altså den plan, efter hvilken byen skal udbygges i de år, der kommer.

I den byplan, som Nyborgs stadsingeniør har udarbejdet, er der taget hensyn til en kommende bro. Den nye byplan blev behandlet i et timelangt byrådsmøde, og de fleste af byrådets medlemmer havde den overbevisning, at en Storebæltsbro måtte tages med i beregningerne. En Storebæltsbro vil forandre hele byens struktur, og derfor måtte den tages med i beregningerne, når man planlagde Nyborgs kommende udseende. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten for Randers og Omegn, 6. december 1944.

1944 – Jyske juletræer til København pr. skib

De Sjællandske statsskove vil tage et ekstra tag for at hjælpe
Statsbanerne har som meddelt forbudt transport af juletræer med banefærge over Storebælt og i øvrigt begrænset banetransporten af nåletræer til kun at omfatte træer under 1¼ meters højde. Udover de juletræer, som sendtes med bane til København, plejede der imidlertid at komme en del træer, elveret af Hedeselskabet, med mindre skibe fra jyske havne, og efter hvad vi erfarer, er der i de seneste dage fragtet motorsejlere fra jyske havne med juletræer til København. Hvor mange fartøjer, det drejer sig om, er ikke bekendt, men mange skibe, der transporterer f.eks. tørv, kan på dækket medtage et ret betydeligt antal juletræer. Under normale forhold er det de jyske plantager, der i alt væsentligt sørger for hovedstadens forsyning med juletræer, og der er derfor ingen tvivl om, at det i år vil blive meget vanskeligt at tilfredsstille hele Københavns behov. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 27. oktober 1944

1944 – Mørke udsigter for DSB’s juletrafik

Drastiske indskrænkninger af hensyn til godsbefordringen. Lad være med at rejse, hvis det ikke er ubetinget nødvendigt!

Generaldirektoratet for Statsbanerne meddeler:

Under hensyn til den tvingende nødvendighed for i videst muligt omfang at gennemføre godsbefordringen, navnlig de livsvigtige transporter af levnedsmider og indenlandsk brændsel, og for at nedbringe forbruget af udenlandsk brændsel ser man sig nødsaget til at træffe følgende foranstaltninger, uanset at disse vil være meget følelige for befolkningen:

  1. Opvarmning af togene kan i overensstemmelse med det af Handelsministeriet udstedte forbud ikke påregnes. Kun i tilfælde af stærk kulde i vinterens løb, vil man søge udveje for nogen opvarmning, men i de førstkommende måneder må man gå ud fra, at der ikke er varme i personvognene.

De rejsende kan risikere at blive efterladt på stationerne

2. Der vil ikke blive truffet nogen som helst ekstraforanstaltninger i henseende til dublering af tog eller anden særtogskørsel i den kommende juleperiode (17. december – 6. januar). De rejsende, der ikke kan være i de ordinære tog, må derfor efterlades på stationerne. Bortset fra adgangsbilletterne til Storebæltsoverfarten vil der ikke kunne udstedes særlige adgangsbilletter, og publikum vil således ikke have nogen sikkerhed for at kunne komme med hverken fra udgangsstationen eller skiftestationerne undervejs. Der må regnes med, at mange af togene er meget stærkt fyldte, og rejsevilkårene undervejs derfor særdeles vanskelige. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. oktober 1944.

1944 – ‘Det danske frihedsråd’ sender repræsentant til Moskva

Berlin (RB).

‘Det kæmpende Danmark’ den russiske imperialismes forkæmper, hedder det i en tysk kommentar
Til London er der ifl. Reuter indløbet et af Sovjetregeringen og ‘Det danske Frihedsråd’ affattet communique, hvori der gives meddelelse om udnævnelse af en repræsentant i Sovjetunionen for det såkaldte “kæmpende Danmark”.
Denne meddelelse i herværende politiske kredse i forbindelse med med Sovjretruslands bestræbelser for at vinde indflydelse overalt i Europa. Foruden i Baltikum, Finland, Østeuropa og Sydøsteuropa søger russerne, erklærer man i Wilhelmsstrasse, nu også at fremme deres aspirationer mod nord ved at støtte en bevægelse, der påstår at arbejde for et nyt Danmark, men i virkeligheden er den sovjetrussiske imperialismes forkæmper. I denne forbindelse henvises der i Berling til den kendte kendsgerning, at den sovjetrussiske udenrigsminister Molotov under sit besøg i Berlin 1940 udtrykkelig gjorde rigsregeringen opmærksom på den interesse, Sovjetrusland havde i problemet angående Bælterne og Kattegat. Anerkendelsen af den repræsentant i Sovjetunionen fra det såkaldte “kæmpende Danmark” bekræfter, efter hvad man skønner her, at Moskva nu også forsøger at skaffe sig ganske bestemte politiske positioner også i Nordvesteuropa.

Kilde: Herning Avis, 12. juli 1944

1944 – Det danske folks stilling til den kommunistiske trussel

Danmark og overenskomsten mellem den norske eksilregering og Sovjetunionen. En appel til den danske befolkning.
Ritzaus Bureau udsendte i går følgende:
Som folkevalgte repræsentanter af den danske rigsdag ønsker vi i den for vort land så alvorlige situation at fremsætte følgende udtalelse:
Den norske eksilregering i London har efter hvad der telegrafisk er meddelt fra London, Stockholm og Berlin, afsluttet en overenskomst med repræsentanter for den engelske, amerikanske og sovjetrussiske regering. Overenskomsten går ud på, at Sovjetrusland ikke alene skal deltage i en ren soldatermæssig besættelse af Norge, men at Sovjetrusserne også, efter hvad ‘Evening News’ oplyser, skal tage del i den indre forvaltning af norske anliggender.

Vi må samles i farens stund
Hermed er der for første gang givet klar besked om, hvad der er de allierede krigsmagters hensigt med de nordiske lande, thi en sovjetrussisk besættelse og civil forvaltning af Norge er ensbetydende med, at de samme vilkår gælder Danmark. Slutter krigen med en sovjetrussisk sejr, vil den århundredegamle russiske drøm om den fuldstændige kontrol over Østersøen gå i opfyldelse. Fra Norge kontrolleres adgangen til Skagerrak adgangen gennem Kattegat til Lillebælt, Storebælt og Øresund. Dermed er også Danmarks skæbne beseglet! […]

Kilde: Uddrag, Den nazistiske avis ‘Fædrelandet’, 21. maj 1944.

1943 – Stationsforstanderen om den foreslående juletrafik

Man gør klogt i at sikre sig færgebilletter i god tid

I søndags lukkede statsbanerne op for udlevering af de færgebilletter, det rejsende publikum skal være i besiddelse af for under juletrafikken at komme med færgerne over Storbælt. Disse færgebilletter udleveres som sædvanligt indtil 14 dage før de får gyldighed. Efter hvad stationsforstander Nørgaard i dag oplyser overfor os, har efterspørgslen efter disse billetter endnu ikke været særlig stor i Kolding. Det er indtil i dag kun få billetter, der er udleveret.

Billetterne kan ikke bestilles pr. telefon

Billetterne skal jo afhentes?

“Ja, som ved tidligere lignende lejligheder kan færgebilletterne ikke bestilles i telefonen. De skal afhentes og kan kun fås udleveret samtidig med køb af almindelig billet.”

Der er vel kun et begrænset antal billetter til udlevering?

“Naturligvis. Og folk gør derfor klogt i at sikre sig billetterne i god tid. Man kommer nemlig ikke over Bæltet uden færgebillet!!

Rejs i god tid!

For at afvikle juletrafikken så gnidningsfrit som muligt, bør alle, der kan, vel rejse i god tid?

“Ja, det er absolut nødvendigt, hvis ikke det hele skal brænde sammen for os. Der er jo mulighed for at dublere juletogene til en vis grad, men færgerne derimod kan ikke dubleres, og det er af stor betydning, at de ordinære tog får så små forsinkelser i juletiden, som vel muligt, da færgerne ikke vil vente på forsinkede tog. Så hvis folk har mulighed for at kunne rejse i dagene før den store trafik sætter ind, gavner de sig selv og ikke mindst deres medmennesker ved at udnytte denne mulighed. Og lad mig i denne forbindelse endnu en gang gøre Sjællandrejsende opmærksom på hurtigtoget kl. 9.03. Det er den sikreste forbindelse, hvis man vil igennem samme dag, Og tilmed er det forbindelsen, der i givet tilfælde nemmest kan færge-dubleres”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. december 1943.

1943 – Kontrol ved Storebælt, men ingen rejseindskrænkninger

Overfarten bliver ubehageligere og senere – det vil knibe med ferietrafrikken

Under de givne forhold kunne det ventes, at Statsbanerne ville begrænse passagertrafikken med færgerne over Storebælt. Men der er foreløbig ingen indskrænkninger. Den enkelte færges kapacitet er ikke formindsket, men de rejsende må finde sig i at blive proppet tættere sammen og i stort antal opholde sig i fri luft under sejladsen mellem de to færgehavne, idet de nedre saloner lukkes. Det bliver mere ubehageligt at rejse, men man kan komme over Bæltet. Storebæltstrafikken, der var aflyst igår, blev genoptaget i dag, men samtidigt indførtes der nye bestemmelser for overfarten, som vil betyde en mærkbar forringelse af rejsevilkårene. Ikke blot er SJÆLLAND ødelagt, men også en dampfærge er indtil videre gjort utjensdygtig.

De nye overfartsregler

Hovedpunkterne i de nye regler for Storebæltsoverfarten ser således ud:

  • Alle unødvendige rejser over Storebælt bør undgås.
  • De rejsende må indstille sig på at skulle opholde sig udendørs under sejladsen, idet saloner under vogndæk lukkes.
  • Serveringen vil blive stærkt begrænset og meget primitivt.
  • Man må ikke vente at få indskrevet rejsegods med over. Det vil eventuelt først blive overført med en senere færge.
  • Man må kun medbringe én lille håndkuffert med ét rum og ingen løse pakker. Baggagen skal undersøges af politiet. Al indskrivning af gods er indtil videre aflyst.
  • Rejsende fra Jylland-Fyn, der ankommer til Nyborg med eftermiddagseksprestogene, må ved forsinkelser regne med at skulle overnatte i Nyborg.
  • Det vil blive nødvendigt at begrænse trafikken ved jul, påske, pinse og ferie. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. november 1943.