1942 – Ud at stå – med D.S.B.

Trods vanskeligheder og henstillinger rejser folk i stort antal – Kolding Station har haft større salg end sidste år.

Dyre billetpriser – nedskårne køreplaner – indskrænket Storebæltsoverfart og overfyldte tog. Alt dette er kun en lille del af de vanskeligheder, som tiden har ført med sig for rejselivet, og alligevel lader det ikke til at genere det rejsende publikum, så det afskrækker fra at rejse i ferien.

Stigningen i de rejsendes antal er, trods statsbanernes henstillinger, kolossal, og enkelte jernbanestationer rundt om i landet kan melde om rekordsalg i den tid af ferien, der allerede er gået. Også på Kolding Station har man haft en travl tid. Ganske vist har man har den værste rejsetravlhed kulmineret, men stationspersonalet har måttet arbejde til tider overordentlig intens for at få det alt sammen til at glide så gnidningsløst som muligt.

Har De haft større billetsalg i sommerferiesæsonen efter alle Knutsens formaninger til sine aktionærer og kunder om at blive hjemme i år? spørger vi stationsforstander Nørgaard.

“Billetsalget har været stigende”, lyder svaret. “Folk rejser måske ikke mere, men de har jo ikke haft andre befordringsmidler, de har næsten udelukkende været henvist til statsbanerne. Folk har ikke ladet sig afskrække af de stigende billetpriser eller af advarsler, togene er fyldt til randen. De lange eksprestog tager 5-600 rejsende på siddepladserne, men når alle ståpladser er optaget – og det sker jo jævnligt – er der nok et lille tusind passagerer i sådant tog. I disse tider er man udmærket tilfreds selv med en ståplads”.

Har færgebilletterne voldt vanskeligheder?

“Ikke så meget, som man skulle have ventet. Der har faktisk kun i dag til i morgen været udsolgt over Storebælt, men det skyldes måske den udmærkede forbindelse østpå fra Kolding kl. 9, hvortil der ikke behøves færgebillet, og for de morgenduelige har vi jo en forbindelse, der herfra ved godt 4-tiden – også uden færgebillet”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. juli 1942.

1942 – Vandrerne er begyndt at indfinde sig på Gøhlmannsvej

Bestyrer Jensen venter sig ikke så forfærdeligt meget af sommeren. Ikke dækkenes skyld, men overfartsforholdene.

Det er vandretid. De spraglede skjorter er begyndt at farve landevejene og gaderne. Spraglede skjorter og “stikkelsbærben” hører sammen og så de store, brede tyksålede støvlser. Det er enhver vandrers galla-påklædning, eventuelt med et broget tørklæde om halsen. Og de er alle sammen vandrere eller vandrefugle, hedder det vel, hvad enten de er til fods eller pr. cykel. Det er lige fedt. Det sted, de holder til, hedder vandrerhjem, og her mødes de fra alle kanter af landet, solskoldede eller brune, velbeslåede som mindre velbeslåede. Det er som én stor familie, hvor de alle sammen kender hinanden, og de fleste gange ovenikøbet er dus. Det er en given ting, og sådan kan de bedst lide det.

Det er længe siden, de første viste sig på Koldings gader, og jo længere vi kommer hen i ferietiden, jo flere kommer der. Kolding har en god klang mellem vandrerne, og byens vandrerhjem er et sted, der omtales med respekt og med stor beundring for dets vidunderlige beliggenhed og de storartede forhold, der hersker under bestyrer Jensens ledelse. han er som en hyggelig og afholdt far for de hundrede af unge, der her kommer og går sommeren igennem.

Jyderne skal nok komme

I går talte vi med ham om det store rykind, der nu må være.

“Det er nu slet ikke så galt endnu”, sagde bestyrer Jensen, “og jeg ved egentlig ikke rigtig, om vi kan regne med noget overvældende besøg i år. Husk på de vanskeligheder, der efterhånden er opstået for sjællænderne med at komme over Bæltet. Der er allerede en hel del Københavnere, som ellers havde bestilt plads hen på sommeren, men som nu har sendt afbud. De bliver hellere derovre under de nuværende forhold”.

Nå, men hvis jyderne bliver i hovedlandet og tournerer hér, kan det vel også blive til en hel del?

“Ja, det er heller ikke fordi, jeg ser pessimistisk på det, men det bliver jo ikke som før. Nælh, jyderne skal nok komme og fynboerne også”.

Og det er vel allerede godt i gang deroppe?

“Det har det snart været længe. Der har været flere hundrede til nu, men vi er jo også et godt stykke henne på sommeren, så det kan vist ikke være overraskende for nogen, selv om vi først rigtig mærker den nu. Det er dog ikke værre, end vi sagtens kan klare os med pladsforholdene”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. juli 1942.

1942 – Overraskende stor påsketrafik

D.S.B.: 20 pct. fremgang og Sydbanerne: 50 pct. fremgang fra i fjor.

De sidste dages vintervejr har ikke bragt påsketrafikken nævneværdige vanskeligheder. Både Skærtorsdag og Langfredag afvikledes påsketrafikken uden alt for store forsinkelser. Under de forbedrede forhold på Storebælt har det været muligt for statsbanerne at rydde op i store mængde godsvogne, som man har haft både i Nyborg og Korsør. På grund af isvanskeligheder måtte Kalundborg-Aarhus-ruten i går opgive at anløbe Samsø. Nogen opgørelse for tallet på påskerejsende for hovedstadens vedkommende foreligger endnu ikke; men der har været en meget stor påsketrafik.

Derimod foreligger i dag til middag tallene for påsketrafikken i Kolding. I en samtale med Folkebladet oplyser stationsforstander Nørgaard, at trafikken på Kolding Station var betydelig over det normale for påsken. Navnlig i onsdags, da vejrforholdene over Storebælt forværredes, herskede der stor travlhed på stationen, da der indtraf meget store forsinkelser, og publikum gennem telefonerne løb stormløb mod kontorets personale, der egentlig havde meget andet at tage vare på end at oplyse om, hvornår forbindelserne kunne ventes til Kolding, eller med hvilket tog man kunne komme til tante Marie i Øster Felding, og med hvilket tog man kunne komme hvornår tilbage til Kolding. I går var der ca. en times forsinkelse på togforbindelserne østfra.

D.S.B.: 3.475 biletter og 30.475 kr.

Det var en meget betydelig stigning i antallet af solgte billetter og indkomne pengebeløb. I tiden fra mandag til fredag inklusive blev der i år solgt 3.475 billetter mod 2.958 sidste år, og det gav i kassen 30.475 kr. mod 25.288 kr. sidste år. Altså en stigning på ca. 20 pct., hvilket af flere grunde nok kan forbavse. Det er endvidere bemærkelsesværdig, at der i år er solgt 288 færre hurtigtogsbilletter end sidste år, og dette må vel skyldes, at folk i nogen grad har holdt sig tilbage fra at rejse til Sjælland, dels på grund af isen og dels måske også fordi man har ønsket at forblive i landfast forbindelse med sit hjem. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. april 1942.

1942 – Københavner-forbindelsen var i går ca. 6 timer forsinket

Post, der normalt skulle være udbragt i Kolding i går, kommer først ud i morgen.

Det var helt galt med togforbindelserne fra København i går. Københavner-toget, der skulle have været i Kolding kl. ca. 15, ankom først i aftes kl. 20.45, og det var således lige ved seks timer forsinket. Årsagen til den store forsinkelse var, at færgen flere gange under overfarten over Storebælt sad fast i isen. Næste forbindelse fra Sjælland, der skulle have været her kl. 21.03, udeblev helt i aftes. Forsinkelserne i lokaltrafikken var derimod kun små. Som følge af de vanskelige overfartsforhold på Storebælt, var der også stor besværlighed med at få posten fra Sjælland frem. Københavnerposten med breve og aviser, der i den sidste tid er kommet til Kolding om eftermiddagen, ankom i går først kl. ca. 22, og pakkeposten kom endda først i nat. Normalt plejer københavnerposten at kunne blive omdelt ved sidste postombæring kl. 17. Brevene bliver heller ikke bragt ud i dag, med mindre det er søndagsbreve, og folk må således vente med at få den post, de normalt ville have modtaget lørdag, til mandag. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 15. februar 1942.

1940 – Flyveralarm i nat

Der har natten til lørdag den 29. juni 1940 været flyveralarm i Assens, Nyborg og de vest- og sydsjællandske byer, samt på sydhavsøerne. Der er ikke nedkastet nogen brand- eller sprængbomber. Ifølge Ritzaus Bureau skulle det dreje sig om engelske maskiner, som fløj over Storebælt omkring klokken 2.

Rumænien og Rusland

Samtidig melder avisen om større spændinger mellem Rumænien og Sovjetunionen, efter den rumænske regering 28. juni havde tilkendegivet sin vilje til forhandling om de territoriale krav rejst af Sovjetunionen. Ikke længe efter, før forhandlingerne overhovedet var indledt, gik sovjettropper i går ved 11 tiden ind over grænsen og besatte de rumænske tre byer Chernowitz, Kischinev og Akkerman.

Der har angiveligt været spredte kamphandlinger, og pressen spørg den 29. juni om det er muligt, at der nu også starter en krig mellem Rumænien og Rusland? I Rumænien har kong Carol beordret almindelig mobilisering af den samlede rumænske forsvarsmagt til lands, til søs og i luften fra midten den 29. juni. I byen Cluj skulle der angiveligt have været en demonstration for krig mod Sovjetunionen, samtidigt med at det forlyder af to medlemmer fra det højrenationale Jerngarden, er blevet optaget i regeringen.

Kilder: Flyveralarm i nat, Kolding Socialdemokrat, 29. juni 1940
Foran krig mellem Rumænien og Rusland?, Kolding Socialdemokrat, 29. juni 1940

1940 – Mine fisket op i Storebælt

I Norge har regeringen protesteret overfor englænderne, fordi en engelsk jager afskød et advarselsskud imod en tysk fragtdamper, granaten ramte på norsk farvand, men eksploderede ikke.

Krigen er stadigt tæt på, en mine er blevet fisket op af en isbryder i Storebælt og bragt i land i Korsør.

Politikerne herhjemme har vedtaget de nye afgifter, alle varer kommer i den nærmeste tid til at stige, der vil være prisstigninger for både tobak, kaffe og øl. En del vare, vil komme til at stige med op imod ti procent.

1940 – Mørke udsigter for Påsketrafikken

Sejladsen på Storebælt er brudt sammen. Sne og is skaber “mørke udsigter for påsketrafikken” i hele Danmark. Allerede ved 11 tiden om aften den 18. marts havde en snestorm gjort det umuligt og komme frem over Storebælt. Samtidigt er der set en drivende genstand, som kunne være en mine, hvorfor Storebælts-overfarten blev indstillet natten til den 19. marts.

Isbryderne kan ikke følge med til at fjerne isen, og flere af bådene er også frosset inde.

Kilde: Sejladsen på Storebælt brudt sammen!, 19. marts 1940, Kolding Folkeblad, forsiden