1943 – Stormen oppe på vindstyrke 10 i går

En mængde miner er drevet i land ved kysterne, hvor brodsøerne sprængte dem

Den voldsomme storm, der natten til i går og lørdagen igennem rasede over hele Jylland, nåede på sit højdepunkt en vindstyrke på omkring 10. I Rold Skov er der væltet træer i hundredvis, og fra Vestkysten meldes om en mængde miner. Alene på Nordstranden ved Skagen er der i de sidste dage inddrevet 30 miner, og langs hele kysten er de drevet i land i stort tal. Som følge af det oprørte hav bringes de i stort tal til sprængning, når de hugger mod stranden. Ved Hirtshals sprængtes fredag aften en mine med et brag, der hørtes milevidt ind over land, og som fik ruderne til at klirre i Hjørring, 16 km. derfra.

Lørdag morgen skete der kortslutning i det elektriske ledningsnet inden for Holstebro Oplands Elektricitetsforsyning, hvorved såvel det nordlige som det vestlige opland i nogle timer var uden elektrisk strøm. Ved kortslutningen gik der ild i et par master, som brændte. Ved Ribe blev engene og marsken sat under vand, idet man ikke kunne åbne slusen ud til havet. På Mandø har stormen flere steder slået huller i diget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 14. februar 1943.

1942 – Kolding Vikingeklubs generalforsamling

Kolding Vikingeklub holdt i aftes generalforsamling på Frederiksens Hotel i Munkegade. Formanden, bademester Alfred Meiling, bøde velkommen. Af formandens beretning fremgik det, at sæsonen 1941-52 havde været nogenlunde, men den store novemberstorm i fjor og den derefter følgende hårde vinter havde vanskeliggjort en effektiv badning, da både stormen og isen havde tæret hårdt på Søbadeanstaltens bro.

Efter at formanden havde aflagt den korte beretning, der godkendtes af forsamlingen, håbede han, at sæsonen 1942-43 måtte blive gunstigere for vikingerne, både vejrlig og sportslig set. Flere havde ordet til beretningen, der hovedsagelig gik ud på en kritik af de dårlige badeforhold, der herskede i Kolding Fjord, som en by af Koldings størrelse ikke kunne være bekendt over for sine borgere. Man efterlyste stærkt det længe savnede friluftsbad.

Derefter aflagde kassereren, kommis Andersen, regnskabet, der godkendtes. Til valg af bestyrelsen genvalgtes kassereren, medens formanden, der ikke ønskede genvalg, afløstes af Schmidt og til sekretær nyvalgtes typograf J. Pippenbring. Som suppleant til bestyrelsen valgtes glassliber Magnussen og til revisor valgtes frugthandler Vestergaard og Julius Meiling til suppleant. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. november 1942.

1942 – Ikke store snevanskeligheder i Sydjylland

Men det kan hurtigt komme.

Det har sneet bravt de sidste par dage. De fleste er sikkert glade for snefaldet, da det har taget den værste brod af den bitre frost. Heldigvis er sneen meget let, så den har ikke været til afgørende hindring for færdslen, selvom det har sneet tilstrækkeligt til, at det kan genere cyklisterne en del. Sneen kan dog let fyge sammen, så snart det blæser lidt op. Og blæsten begyndte allerede i morges at røre på sig, og vi har i den anledning spurgt de forskellige trafikgrene om de har mærket noget til sneens virkninger.

På statsbanerne oplyser stationsforstanderen, at man hidtil har kunnet klare problemerne, der endnu ikke føget til nogen steder, men man har truffet sine forholdsregler, idet der hele tiden har været sporrensere ude. Nogen forsinkelse og en del besvær kan det jo ikke undgå at give. På Sydbanerne udtaler driftsbestyreren, at sneen endnu ikke – heller ikke på de “vanskelige strækninger – har voldt kvaler. Og det har endda føget en del ude på landet til morgen, oplyser stationsforstanderen. Men i morgen kan alt jo have vendt sig til mere alvorlige, hvis det bliver ved, som det er begyndt. Navnlig, hvis der kommer storm til.

Heller ikke Troldhedebanen behøver endnu at melde om uregelmæssigheder i trafikken – men hvis blæsten rejser sig, siger driftsbestyreren, så behøver det ikke at vare mange timer, før situationen kan se helt anderledes ud. Ikke blot for os, men for alle banestrækninger. På Rutebilstationen oplyser man overfor os, at endnu har sneen skånet rutebilstationen for forsinkelser af nogen art, men også her er man klar over, at lidt vind kan ændre trafikbilledet fuldstændigt i løbet af kort tid – for sne er der jo kommet meget af efterhånden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. januar 1942.

1942 – Den koldeste søndag i mands minde

Mange ulemper, både i hjemmene og ude. Det kneb både med varmen og mælken.

I går oplevede vi på Kolding-egnen – og vel i øvrigt over hele landet – det koldeste vejr, nogen nulevende kan mindes. I Kolding frøs det natten til søndag omkring 20 grader, og da det samtidig satte ind med storm og fygevejr, blev mange veje ufarbare, hvilket gav sig udslag i svigtende mælkeforsyning i Kolding. Hele søndagen blæste det, hårdest om formiddagen, samtidig med, at temperaturen holdt sig nede på minus 18-19 grader. Det var en kulde, som gik gennem mark og ben, og i de allerfleste af byens lejligheder, især de centralvarmefyrede, kneb det stærkt med at få temperaturen op på de tilladte 18 grader celsius. Hvor man kom hen, lød klager over, at det ikke var til at få varme i stuerne. Mange varmeanlæg var frosset eller sprængt. Der sås næsten ingen mennesker på gaderne, og de få, som var ude, var pakket til det ukendelige. Og der var ingen, der generede sig – hverken mændene for at slå halstørklædet op om hovedet under hatten, eller damerne med tykke tørklæder for det meste af ansigtet. Alle, som ellers er parat til at smile ad de alt andet end smukke øreklapper, misundte i går dem, som havde sådan et par på. Kulden var så slem, at den næsten helt standsede vintersportslivet, I hvert fald sås ingen skøjteløbere på Slotssøen. I nat har det frosset op til 25 grader i Kolding.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. januar 1942.

1941 – Knaphed på Nytårstorsk

Julestormen har besværliggjort fiskeriet.

Torsk er efterhånden bleven en fast ret i en mængde hjem nytårsaften, og vi spurgte i formiddag fiskehandler Vinding, om man regner med at kunne tilfredsstille efterspørgslen. Det kommer sikkert til at knibe, lød svaret, da det er meget småt med torsk i disse dage, hvor alle folk vil have torsk. Fiskerne har ikke kunnet komme ud i juledagen på grund af stormen, og nu efter at vinden er falden, er strømmen så stærk, at fiskeriet besværliggøres meget. Dertil kommer, at fiskerne i disse pretroleumsknappe tider ikke er meget for at gå ud , undtagen i godt vejr, da der ellers bruges for meget petroleum til et for ringe fiskeri. Og fra andre fiskepladser kan vi heller ikke vente at få ret mange torsk. Det er snart lige meget, hvor man ringer hen, så har de ingen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. december 1941.

1941 – Parcelvej efter oversvømmelsen

I en lejlighed måtte pumpes fra kl. 17-24 for at holde vandet ude.

I stuelejlighederne på Parcelvej er man nu ved at komme i orden efter stormflods-oversvømmelserne. Vandet nåede i denne omgang ikke så højt som under forårsoversvømmelsen, og flere ejendomme, som da var hårdt ramt, slap heller eller dog skånsomt igennem denne gang. Men der var alligevel adskillige lejligheder, som stod fulde af vand, og det kan jo egentlig være lige meget om vandet står halvt eller en hel meter højt for ødelæggelserne om at gøre.

Der er således adskillige for hvem oversvømmelsen har været akkurat lige så alvorlig som i marts måned, og det siger sig selv, at man i disse lejligheder bogstavelig talt er grædefærdige. Kommunen søgte som nævnt at både på de værste skader ved hjælp af sandsække og pumpemateriale, men arbejdet måtte flere steder opgives, og anstrengelserne var – bortset fra enkelte lejligheder – frugtesløse. Alle stuelejligheder helt hen til nr. 12 stod under vand, men i nr. 12 lykkedes det ved hjælp af en håndpumpe og næsten uafbrudt pumpning fra kl. 17-24 at holde vandet under guldbrædderne i stuen, medens til gengæld soveværelset stod under vand. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demorakt, 15. november 1941.

1941 – Stormen har givet åle-eksportørerne et smæk på mange tusinde kroner

Fiskeeksportør Th. Petersen er glad, hvis tabet for hans vedkommende ikke er over 50.000 kr. Vandet sank atter i morges.

Stormskaderne vil alene i Kolding beløbe sig til et tal, der må skrives med seks cifre, og det største smæk er påført byens fiske-eksportører. I løbet af en times tid i morges, da stormen løjede af, snak vandstanden meget betydeligt, og rundt omkring i de vandlidte hjem gik man i gang med at udbedre skaderne. Ved middagstid var vandet i havnen kun et halvt hundrede centimeter over daglig vande. I aftes var vindstyrken oppe på 100 km. vindhastighed i timen. Orkanagtig storm, vindstyrke 11, ligger mellem 92 og 100 km. vindhastighed. Derefter er stormen fuld orkan, oplyser meteorologerne.

Hyttefadene knustes under stormen.

Under den voldsomme orkanagtige storm i går og i forgårs knustes mange hyttefade, der ligger i fjorden mellem åmundingen og Rebæk, og det er på nuværende tidspunkt umuligt at danne sig et skøn over de store tab, der er påført fiskeeksportørerne. Værst er det gået ud over fiskeeksportør Th. Petersen og fiskeeksportør Jepsen. Fiskeeksportør Th. Petersen udtaler på vor henvendelse, at man i går forsøgte at bjerge en del af hyttefadene, men ynder de herskende vejrforhold var arbejdet meget besværligt, og tabet meget betydeligt. Hvis det ligger under 50.000 kr., udtaler hr. Petersen, må vi være glade. […]

Skaderne andre steder i by og opland

Men også mange andre Koldingensere er blevet påført tab, omend det ikke er så store dimensioner som for fiskeeksportørerne. Adskillige kældre fyldtes som vi nævnede det i går, med vand, og fra tidlig morgen til i nat kl. 0.30 arbejdede Falck uafbrudt med at pumpe. Seks mand var i arbejde, dels med håndpumpe og dels med motorpumpe, og i løbet af dagen rømte man kældrene i 34 ejendomme. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 14. november 1941.

1941 – Stormen raser nu på tredje døgn

Vandet står over Kolding Ås bredder og truer med oversvømmelse og katastrofe. Fra kysterne meldes om sunkne både og store tab for fiskerne.

På tredje døgn raser stormen. De første døgn slap Kolding yderst skånsomt, men stormen har taget til i heftighed, og adskillige af Kolding bys gader står nu helt eller delvis under vand. Vandet steg i løbet af natten op over havnekajerne, og gennem kloakkerne førtes vandet op i byens gader og huskældre. Toldbodgade, gaden ud for Solgaarden, Grønnegade, Parcelvej, Rosengade m. fl. gader står helt eller delvis under vand, og på Falck Stationen har der siden kl. 6 i morges været uafbrudte henvendelser angående tømning af kældere. I adskillige tilfælde vil det være ganske formålsløst af påbegynde pumpearbejdet, så længe vandet står så højt, og flere steder, bl.a. i Social-Demokratens trykkeri er man i dag uden varme, fordi vandet står op over fyret. Eksportrøgeriet og reparationsværkstedet Mekano ved Sydbanegade står fuldstændig under vand, og det offentlige slagtehus er ligeledes oversvømmet. Flere beboere på Parcelvej forbereder sig allerede på at flytte ud, men i løbet af formiddagen bedredes situationen noget, og vandet sank flere tommer på en time. Medens oversvømmelsen var på det højeste, var den ene broåbning i den nye bro ved Søndergade fuldstændig lukket. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 13. november 1941.